Bowling for Columbine Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Handlingen
  • Fjendebilleder og selvforsvar
  • Dokumentarfilmen

Til læreren

Dokumentarfilminstruktøren Michael Moore har gennem mange år skilt sig ud som en provokerende ener i det amerikanske mediebillede. Hans karrieres foreløbige kulmination er 'Bowling for Columbine', der helt enestående modtog en Oscar, for hvilken Moore i sin takketale kvitterede med et herostratisk berømt udfald mod den amerikanske præsident og hans krig i Irak. Den officielle anerkendelse af Moores arbejde er måske overraskende, men også i kommerciel forstand har filmen været en uventet succes, ikke blot i USA, men i hele verden.

Den overvægtige, lettere usoignerede men også meget vennesæle Michael Moore – med fedtet baseball-kasket og amerikansk hængerøv – er ikke bange for at gå imod strømmen. Det har han ofte dokumenteret i sine tv-programmer og dokumentarfilm. Han har sin egen tilsyneladende naive, på overfladen helt ufarlige facon, der giver ham adgang til mennesker og institutioner, som ellers nok ville betakke sig for at optræde i medierne. Samtidig har han en veludviklet sans for at skrue sin ting sammen, så selv svært tilgængeligt materiale bliver elementært underholdende.

Michael Moore tager ofte udgangspunkt i sit eget bagland, som fx med dokumentarfilmen 'Roger and Me' (1989). En historie om General Motors' lukning af deres virksomhed i Moores hjemby Flint, Michigan, hvor filmens motor er Moores vedholdende jagt på et interview med koncernchefen Roger B. Smith. En tydelig parallel til forløbet i 'Bowling for Columbine', hvor det er skuespillerikonet Charlton Heston, der er superskurken, og Moore, der er helten.

Titlen 'Bowling for Columbine' refererer til massakren på Columbine High School i Littleton, Colorado, hvor to af skolens elever, Eric Harris og Dylan Klebold, den 20. april 1999, efter at have bowlet om formiddagen, tog et større arsenal af skydevåben med i skole og dræbte tolv elever og en lærer, før de tog deres egne liv.

Det er ikke tilfældigt, at Moore med 'Bowling for Columbine' stiller skarpt på våbenproblematikken i USA, for også hér har hans hjemby Flint været i mediernes søgelys. Det var i forbindelse med et uhyggeligt skuddrama, hvor en seksårig dreng skød og dræbte en jævnaldrende klassekammerat – en episode som også optræder i 'Bowling for Columbine'.

Også i fiktionens verden er Columbine-massakren et højaktuelt emne. Instruktøren Gus Van Sant ('Finding Forrester', 'Good Will Hunting', 'To Die For') modtog i Cannes 2003 De Gyldne Palmer for filmen 'Elephant', der fortæller en Columbine-agtig historie fra de unge mordere og ofres eget perspektiv. Og den danske filminstruktør Thomas Vinterberg er i gang med en fiktionsfilm om den amerikanske fascination af skydevåben: 'Dear Wendy' foregår i det amerikanske midtvesten og er instrueret på baggrund af et manuskript af Lars von Trier.

Men 'Bowling for Columbine' er andet og mere end en dokumentarfilm om våben og drab på skoleelever. Moore ønsker at tegne et portræt af nationens tilstand, set i lyset af de skudepisoder som op gennem 90'erne chokerede det amerikanske folk. Han tramper ind i folks stuer, kontorer og butikker og får på forunderlig vis lukket op for selv de mest betændte ting.

Moore er allerbedst, når han snakker med folk: borgerne i Littleton, eleverne på Columbine High, skydeglade bønder, marginaliserede skoleelever, berømtheder som Marilyn Manson og Charlton Heston, personalet i supermarkedskæden K-Mart. Han er i den grad til stede og har noget på hjerte. Det er yderst subjektiv journalistik, men i amerikansk sammenhæng er det ikke så opsigtsvækkende, at Moore selv går ind og spiller en rolle i den historie, han graver i. Samtidig er han ikke bleg for at peppe forløbet op med underholdende, kommenterende eller satiriske sekvenser, der sprænger den traditionelle dokumentariske form.

Der er mange historiske, politiske, sociale og økonomiske spørgsmål på Michael Moores dagsorden, men trods de dystre temaer formår han at fastholde sit publikum gennem to timer. Efter to timers massivt bombardement er det måske ikke så let at fastholde forløbet i filmen, og derfor er handlingsreferatet i dette undervisningsmateriale forholdsvis detaljeret.

Arbejdsopgaverne til filmen er opdelt i tre afsnit: 'Fjendebilleder og selvforsvar', 'Medierne' og 'Dokumentarfilm'. Filmen er særdeles velegnet til et tværfagligt forløb i samfundsfag/engelsk. Og i et undervisningsforløb, der generelt beskæftiger sig med levende billeder, er 'Bowling for Columbine' et godt bud på en subjektiv dokumentarfilm, der benytter sig af hele paletten med filmiske virkemidler. Vær opmærksom på at forberede eleverne på, hvad de skal holde øje med i filmen: Den er fortalt i et hurtigt og mættet billedsprog, så det er vigtigt at vide, hvad man skal være særligt opmærksom på, når man efterfølgende skal arbejde med filmen i klassen.

Til engelskundervisningen har Gyldendal produceret et materiale om "Gun Violence" i USA. Der er mange spændende artikler i vidensbasen på Center for Journalistisk Efteruddannelse. Man kan fx undersøge filmens journalistiske metoder ved at kigge på www.cfje.dk.

Det Danske Filminstitut distribuerer Tomas Gislasons danske dokumentarfilm 'Patrioterne' (1997) – en rejse gennem højreekstremismens USA, som bl.a. kommer ind på nogle af de samme temaer som 'Bowling for Columbine'. Filmen kan ses på Filmcentralen. 

Man kan læse mere om Michael Moore på hjemmesiden www.michaelmoore.com.

Keld Mathiesen

Handlingen

En ganske almindelig dag i USA. Bonden dyrker sin jord, den amerikanske præsident starter en krig i et land, hvis navn han ikke kan udtale, og Michael Moore åbner en konto i en ganske almindelig bank for at indkassere et jagtgevær som bonus.

Hér starter en polemisk, nysgerrig og særdeles underholdende rejse rundt på det nordamerikanske kontinent, med Michael Moore som allestedsnærværende guide i en personlig udlægning af, hvorfor amerikanere skyder og dræber hinanden mere end noget andet folkeslag i hele verden.

Moore besøger The Michigan Militia, som består af en flok almindelige borgere, der har bevæbnet sig af lutter ansvarsfølelse over for deres nære. Da Moore som dreng var juniormester i skarpskydning og fik et livstidsmedlemsskab af NRA (National Rifle Association), får han lov at komme tæt på.

Dernæst får han kontakt med James Nichols, bror til Terry som var en af mændene bag bomben, der i april 1995 dræbte 168 mennesker i Oklahoma City (se mere på www.cnn.com/US/OKC). James fortæller med et glimt af vanvid i øjnene, at man skal passe på sig selv, for der er mange galninge "derude". Under sin hovedpude har han en skarpladt .44 magnum.

Ind mellem de to besøg har Moore indsat et morsomt klip med en standupkomiker, der bygger sin monolog på ideen om at hæve prisen på en pistolkugle til 500 dollars. Så ville man måske tænke sig lidt om, inden man fyrer af på hvem som helst!

Columbine High School ligger i Littleton, Colorado. Middelklasseidyllen hér rummede altså potentialet til katastrofen, og Moore forsøger at afdække, henholdsvis postulere, en forklaring. Er det Lockheed Martin-fabrikken, våbenindustriel gigant i Littleton, der med sin produktion inspirerer til vold og aggressiv adfærd? Firmaets PR-mand afviser selvfølgelig og siger, at "vi bomber jo ikke nogen, blot fordi vi er vrede".

Derefter indsætter Moore en sekvens, med Louis Armstrongs 'What A Wonderful World' som underlægningsmusik, der med krigsbilleder af lemlæstede mennesker og massegrave opremser eksempler på amerikansk aggression i Mellemøsten, Asien og Latinamerika gennem flere generationer. Den kulminerer den 20. april 1999, dagen for USA's største bombekampagne i Kosovo, hvor præsident Clinton går på nationalt tv og rystet fortæller det amerikanske folk om tragedien i Littleton.

Så følger en uhyggelig sekvens fra selve Columbine-massakren, sat sammen af sort-hvide, kornede billeder fra overvågningskameraer på Columbine-skolens bibliotek, og lydoptagelser fra telefonopringninger til alarmcentralen. Under det hele høres en neddæmpet guitar.

Ti dage efter massakren holder NRA kongres i Littleton, anført af foreningens talsmand, Charlton Heston, skuespillerikonet på den stærke, selvstændige og våbenelskende mand i 'The Land of the Free – Home of the Brave', som forsvarer retten til at bære håndvåben. Uden for kongreshallen afvikles en moddemonstration af forældre til ofrene for Columbine-tragedien.

Michael Moore interviewer Matt Stone, hovedmand bag tegnefilmserien South Park, som selv kommer fra Littleton. Stone mener, at amerikanerne har skabt et system, som allerede tidligt i skoletiden sorterer i vindere og tabere, og sidstnævnte får konstant stukket i næsen, at de ikke er gode nok. De er dømt ude på forhånd.

Traditionelle forklaringsmodeller peger på voldsfilm, videospil, tv og legetøjsvåben som faktorer i børns liv, der kan udløse voldelig adfærd. I USA er mange eksperter enige om, at rockmusikeren Marilyn Manson, som Eric Harris og Dylan Klebold dyrkede, også bærer sin del af skylden. Moores interview med sindbilledet på det onde selv, Marilyn Manson, præsenterer en ganske afdæmpet og velartikuleret rockmusiker, der ironisk lægger ansvaret på den amerikanske præsident. Moore sætter årsagsjagten helt på spidsen, idet det sidste drengene gjorde, inden de gik i skole, var at bowle. Hvorfor er bowling så stadig tilladt?

Mellem interviews indklippes en instruktionsvideo, der som en konsekvens af massakren er blevet fremstillet til skolernes personale. Den beskriver nogle af de sikkerhedsmæssige forskrifter, man bør følge, inden eleven lukkes ind på skolen. Fx udgør løsthængende T-shirts en stor risiko, fordi barnet kan skjule diverse håndvåben i buskelinningen – hvilket illustreres af en tolvårig knægt, der løfter op i blusen og fremdrager den ene revolver efter den anden. Tyve styks i alt.

Jagten på sandheden bringer Moore til jagtnationen Canada, hvor demografien er nogenlunde den samme som i USA, hvor ethvert hjem har våben, men hvor drabsfrekvensen er langt lavere. Canadierne er trygge mennesker, som ikke låser deres fordøre, hvilket Moore dokumenterer ved at gå rundt i et tilfældigt beboelsesområde og åbne døre – bare for at se efter, om de er låst! Måske er den væsentlige forskel Canadas sociale og uddannelsesmæssige forhold, måske er det USA's voldsomme historie?

Her følger en animationssekvens – lavet af folkene bag South Park – der i komprimeret form gennemgår historien fra de engelske immigranters kamp mod indianerne til vor tids angst for terrorisme. Denne angst næres fortløbende af mediernes ensidige fokusering på den form for kriminalitet, der sælger godt. Spektakulære biljagter, bandevold, skuddramaer – eller som producenten bag den populære dokumentarserie 'Cops' siger: "Always go for the gun!" Hvor der er våben involveret i noget kriminelt, er der gode billeder at hente, i modsætning til fx økonomisk kriminalitet.

Der gik således mindre end en time, før den første tv-station var på plads i Moores fødeby Flint, Michigan, da den seksårige Kayla Rolland blev skudt og dræbt af en jævnaldrende dreng i klassen. Moore følger opstillingen af transmissionsudstyr og en reporters forstemmende optagethed af sin egen frisure i en reportage fra den rystende episode, men fortsætter med sin egen analyse af baggrunden for det yngste skuddrab i historien. Det viser sig, at den enlige mor til den lille morder var tvunget til at arbejde sin bistandshjælp af ved at have to jobs, hvoraf den ene indebar halvanden times transport. Derfor var drengen i høj grad overladt til sig selv.

Panikken efter den 11. september 2001 medførte en voldsom stigning i våbensalget i USA. Supermarkedsgiganten K-Mart, hvor man på hylderne med mel og sukker også kan finde skarp ammunition til håndvåben(!), bekræfter, at salget steg med 70 %. Moore opsøger to af de overlevende Columbine-ofre, der blev ramt af skud, og stadig har kugler siddende i kroppen. Han tager dem med til den lokale K-Mart for at "returnere varerne", dvs kuglerne, i et tilsyneladende håbløst forsøg på at få K-Mart til at standse salget af den form for ammunition. Men vedholdende stædighed bevirker faktisk, at det lykkes: K-Marts repræsentant lover, at kæden vil stoppe salget af ammunition! Måske er det filmens største scoop, at dette løfte aflægges direkte til Moores kamera, i hvert fald får han skabt national medieopmærksomhed omkring sagen.

Dette forløb er optakt til filmens klimaks: Moore opsøger Charlton Heston på hans bopæl i Beverly Hills, Californien. Moores livslange medlemskab af NRA fungerer glimrende som rambuk for et besøg, der ender med at udstille Heston. Umiddelbart efter skuddrabet på den lille pige i Flint dukkede Heston nemlig igen op som talsmand for NRA ved et arrangement til fordel for den frie våbenlov, og Moore anmoder ham om at undskylde sin opførsel i den forbindelse. Heston bliver pludselig træt, og beder Moore om at forlade huset, hvilket Moore først gør efter at have placeret et billede af den dræbte seksårige op ad Hestons garage.

Fjendebilleder og selvforsvar

I mange amerikanske hjem er der installeret kostbare sikkerhedssystemer. I en række store byer er der udbredt frygt for at gå uden for hjemmets fire vægge efter mørkets frembrud. I natbordets øverste skuffe er det ikke ualmindeligt at finde en revolver. Bag denne udbredte angst gemmer sig en række faktorer som Michael Moore forsøger at afdække i sin film.

  • Hvilke forhold i USA's forholdsvis korte historie kan medvirke til at forklare de mere end 11.000 skuddrab, der hvert år finder sted i USA? Mange unge er involveret. Kan der være noget i det amerikanske uddannelsessystem, der medvirker til at fremkalde den aggressive adfærd? Kan der være andre årsager til de unges fremtrædende plads i statistikken?

USA dækker et meget stort landområde, større end Europa. Kan der være nogle geografiske og demografiske (vedr. befolkningssammensætningen) faktorer, som skal med i forklaringen?

Moore mener, at medierne, de multinationale selskaber og politikerne i fællesskab fastholder befolkningen i en form for paranoia, således at den enkelte borger for længst er holdt op med at tænke over, hvorfor han er bange.

  • Diskutér, hvem – om nogen – der kan have en interesse i det?

Hvorfra stammer den i USA så udbredte mistro til myndighederne? Kan I finde eksempler i nyere tid, der kan have bidraget til denne mangel på tillid? I fiktionens verden indgår der i tv-serier og film mange "conspiracy theories", sammensværgelsesteorier. Fx i serien 'X-Files', men også i virkelighedens USA florerer der mange rygter og spekulationer. Klik ind på www.alternet.org, og søg på "conspiracy theories".

  • På hvilken måde kan attentatet mod World Trade Center i 2001 have medvirket til, at våbensalget er steget så voldsomt? Gennem historien har den herskende hvide race i USA haft forskellige fjendebilleder at forholde sig til. National Rifle Association blev grundlagt i 1871 og sikrede, at kun hvide amerikanere fik tilladelse til at bære skydevåben.

Michael Moore trækker en direkte linje fra Samuel Colts seksløber, 'The Peacemaker', til Osama Bin Ladens terrorangreb på World Trade Center 11. september 2001. Forklar, hvad han mener med det, og vurdér, hvad I mener om dette ræsonnement?

  • Hvorfor har man en mere liberal holdning til våben i USA, end man har nogen andre steder i verden? Er det en afspejling af USA's historie?
  • Undersøg, om holdningen til våben er ens i hele USA, eller om der findes stater, hvor håndvåben er forbudt? Klik fx ind på National Rifle Association, www.nra.org.

I filmens start får Michael Moore en riffel som gave, fordi han åbner en ny konto i en bank.

  • Hvilke krav stiller de amerikanske myndigheder til en person, der ønsker at købe et håndvåben? Søg evt. på "gun violence" på www.google.com – eller klik ind på www.jointogether.org.

I mange store byer i USA kan man på gaden illegalt købe en "Saturday Night Special" – en lille revolver – for 25-30 dollars. Våbnet er som oftest ikke registreret. Hvem kan tænkes at være målgruppe for denne vare, og hvorfra kommer disse illegale våben?

Mange trends i Danmark kommer fra USA – kan man forestille sig, at vi kommer til at opleve de samme tilstande mht. skydevåben?

  • Foretag en undersøgelse i din nærmeste omgangskreds, i klassen eller på årgangen. Hvor mange har forbudte våben, herunder knive, med sig, når de går i byen?
  • Lav interviews med personer, der bærer kniv. Hvor har de fået dem fra, hvorfor gør de det – og diskutér, om vi i Danmark er på vej mod amerikanske tilstande?

I USA dræbes mere end 11.000 mennesker af håndvåben hvert år, og for aldersgruppen 16-24 i fx Californien er skuddrab den mest almindelige dødsårsag – markant flere end ofre for bilulykker og sygdom! Moore sammenligner med Canada, som kun har 165 skuddrab årligt, og undrer sig: "Er vi amerikanere tossede med våben – eller er vi bare tossede?". Canada har et veludbygget socialt sikkerhedsnet, som vi kender det i Danmark, statsfinansieret sygehusvæsen, ældreomsorg, socialvæsen og et andet skolesystem end i USA.

  • Diskutér, om Moores sammenligninger mellem USA og Canada er rimelige, og om der er andre faktorer, der kan forklare den store forskel i antallet af dødsfald.

Dokumentarfilmen

'Bowling for Columbine' er en kompliceret collage med et konstant gennemgående ræsonnement. Det er en underholdende og pågående dokumentarfilm, selvom Michael Moore med løs hånd strør elementer fra andre genrer ud over sin beretning.

'Fokus på dokumentar' er et omfattende materiale om dokumentarfilm her på Filmcentralen. Der opereres med fire forskellige fortælleformer i den dokumentariske fremstilling: den klassiske, den observerende, den poetiske og den personlige fortælleform. Klik ind på siden, og vurdér, hvilke fortælleformer Michael Moore benytter sig af i sin film. Mange dokumentarfilm benytter sig af en dramaturgi, som vi også kender fra spillefilmens måde at sætte historier sammen på. Fx er det oplagt, at klimaks i 'Bowling for Columbine' er scenen, hvor Michael Moore interviewer skuespilleren Charlton Heston.

  • Hvorfor tror I, at Michael Moore anser dette interview for at være så vigtigt, at det gemmes til sidst?
  • Hvilken effekt har det, at Moore medbringer billedet af Kayla Rolland og slutter sin film med at anbringe det uden for Charlton Hestons hus? Ironi er et gennemgående virkemiddel i Moores fremstilling, fx i hans forslag om at forbyde bowling, når det nu viser sig at fremkalde så voldsomme aggressioner.
  • I nogle interviews kan Moore virke lidt enfoldig og naiv, hvad opnår han ved det?
  • Der er mange bratte overgange i filmen som fx klippet fra præsident Clintons tv-tale til nationen, der efterfølges af videomateriale fra overvågningskameraerne på Columbine High, den dag hvor massakren fandt sted.
  • Find andre eksempler på kontrastfulde overgange fra én sekvens til en anden.

Michael Moore er i høj grad til stede i filmen, ikke blot som fortæller. Han er langt fra prototypen på en amerikansk stjernereporter.

  • Forsøg med stikord at give et signalement af Moore – og vurdér hans måde at interviewe på. Hvordan opnår han at få sine "ofre" i tale?

Interviewet med Marilyn Manson foregår i et lille, beskedent lokale. Moore og Manson sidder over for hinanden, og stemningen er meget afslappet. Som to lagerarbejdere, der hyggesnakker i frokostpausen.

  • Hvilken virkning har denne opstilling af interviewet, og vurdér, hvad Moore vil opnå med dette interview?

Historien om supermarkedsgiganten K-Mart's salg af ammunition er vigtig for Michael Moore. Han medbringer de to unge mænd fra Columbine High i et forsøg på at få standset K-Marts salg af ammunition til håndvåben. Som en David mod Goliath, eller måske snarere en Klods Hans, tramper Moore ind i det lokale supermarked for at påvirke gigantens politik.

  • At Moore griber ind i den historie, han afdækker, at han faktisk får succes med at påvirke virkeligheden – hvad betyder det for vores opfattelse af ham og filmen i det hele taget?

Eric Harris og Dylan Klebold dræbte tolv elever og en lærer den 20. april 1999 på Columbine High. Michael Moore fremstiller de to drenge som ofre for et skolesystem, der ubarmhjertigt stempler og udskiller børn i en tidlig alder, og flere fra klassen fortæller, at Harris og Klebold var harmløse tabere.

  • Moore undlader at fortælle, at Harris og Klebold bevidst timede massakren, så den fandt sted på Hitlers fødselsdag. Hvorfor er denne detalje ikke medtaget?

Sekvensen, der bruger materiale fra overvågningskameraerne på Columbine High, virker meget stærk og autentisk. Den er sat sammen med lydoptagelser – radio, telefonopkald til 911 – og tilsat underlægningsmusik i form af en stille guitar.

  • Beskriv, hvad vi ser og hører i denne sekvens, og diskutér, hvorvidt det er etisk korrekt at anvende dette materiale?
  • Ville optagelser fra en tilsvarende dansk virkelighed kunne bringes på tv?

Michael Moore interviewteknik og ydre fremtoning er ret speciel. Iført baseball-kasket, hængerøv og halvlangt, sjasket hår maser han direkte ind i folk og stikker dem en mikrofon i næsen.

  • Hvilken effekt har Moores udseende, påklædning og (mangel på) stil? Har det samme virkning på et dansk publikum som på et amerikansk?

Filmen har som kun få dokumentarfilm solgt billetter i biografer verden rundt. Der er ingen tvivl om, at 'Bowling for Columbine' er underholdende, spændende og bevægende.

  • Diskutér, om I finder den troværdig som dokumentarfilm?