‘Close’ er en smuk og stærk film om venskabet mellem de to 13-årige drenge, Léo og Rémi. Drengene har et tæt og intenst venskab tilbage fra barndommen, men da de begynder i Secondaire, opdager de, at normer for hvordan drenge er sammen opfattes anderledes. Léo forsøger at passe ind og dropper venskabet med Rémi. Det får fatale følger, og Rémi ender med at tage sit eget liv. Herefter følger vi Léo i sorgprocessen og arbejdet for at blive tilgivet og for at komme videre.

Det kan være godt for eleverne at vide, at man i Belgien (hvor filmen foregår) begynder i “Secondaire”, når man er omkring 12/13 år (6/7.klassetrin). Eleverne slutter deres grundskoletid (indtil 12 år) og begynder på en ny skole, hvor der kun er udskolingselever (fra 12-18 år). Det er i det første skoleår i Secondaire, at vi følger Léo og Rémi.

Inden filmen er det desuden vigtigt at forberede klassen på, at det er en film, der går tæt på og har et stærkt følelsesmæssigt indhold (uden at afsløre hvad det er). Er der en elev i klassen, der er berørt af selvmord i familien/omgangskredsen, er det vigtigt at fortælle vedkommende om filmens indhold på forhånd, så det er muligt at afstå. Filmen kræver en vis modenhed og anbefales fra slutningen af 7. klassetrin. 

I elevdelen skal eleverne gå på opdagelse i den officielle filmplakat, og de skal give deres bud på, hvad filmen mon handler om. Hjælp dem med titlen og dens dobbeltbetydning på engelsk – at man både kan være tæt, men også lukket. De skal herefter sammen med en makker beskrive et venskab, hvor de har været meget ‘Close’ – måske fra deres tidlige barndom eller deres nuværende ungdom. Det kan samtidig være, at de har mod på at beskrive tabet af en ven, og hvad det kan gøre at miste et venskab. Lav desuden en “løbeild” i klassen, hvor alle får lov at ytre sig om venskab og hvad en god ven er. Det kan være som et enkelt ord, en aktivitet eller en følelse.

Credits

Titel: Close
Produktionsland og -år: Belgien, 2022
Instruktion: Lucas Dhont
Manuskript: Lucas Dhont og Angelo Tijssens
Længde: 104 min.
Distribution: Camera Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her
 

Medvirkende:
Léo: Eden Dambrine
Rémi: Gustav De Waele
Léos storebror: Igor van Dessel
Léos mor: Lea Drucker
Léos far: Marc Weiss
Rémis mor: Émilie Dequenne 
Rémis far: Kevin Janssens 

Léo og Rémi har altid været venner. De er altid sammen, sover sammen, leger sammen, spiser sammen og griner sammen. De udforsker livet tæt omslyngede som det mest naturlige i hele verden. Ferien er omme, og de to drenge skal begynde i Secondaire. På første skoledag får de spørgsmålet, om de er et par? Deres klassekammerater giver udtryk for, at de minder om et par i måden, de er sammen på. Léo vil ikke have det “mærkat” på sig og føres ind i en ny verden af venner med ishockey og fodbold. Han fjerner sig lidt efter lidt fra Rémi og deres nærhed for at tilslutte sig de 'rigtige' drenge. Rémi kan mærke, at Léo tager afstand og føler sig glemt og afvist. Alt det, drengene plejede at dele, er nu væk. 

En dag sker det ubærlige, da Rémi tager sit eget liv. I den sidste del af filmen følger vi Léo i sorgen og hans kamp for at fortsætte livet samtidig med, at han tumler med en sort samvittighed over hændelsen. Han er ulykkelig, men kan ikke sætte ord på sine følelser og står alene midt i et følelsesmæssigt tumult. Imens går livet videre med ishockey, skole og arbejde i marken. Han forsøger forsigtigt at nærme sig Rémis familie igen, og da sommeren står for døren, opsøger han Rémis mor, Sophie. Han vil gerne tale med hende om følelsen af skyld i Rémis død. De genforenes og Léo opnår tilgivelse. Der opstår undervejs i handlingen en mængde af spørgsmål, man får lyst til at stille til filmens karakterer, og eleverne arbejder netop med dette i elevdelen. 

Foto: Camera Film

Identitetsdannelse og socialisering

‘Close’ er en film om overgangen fra barndommens land til ungdomslivet og de problematikker, der kan følge med, når man støder ind i en ny verden med andre regler, hierarkier og grupperinger.

Léo og Rémi lever før starten i den nye skole i en varm, kærlig og uskyldig barndomsboble. I mødet med den nye verden i skolen opdager de (og særligt Léo lader sig påvirke af det), at der gælder andre regler og dynamikker her, og de forlader barndommen på barsk og brutal vis. 

Eleverne arbejder med teamet omkring identitetsdannelse og socialisering ved at beskrive de forskellige miljøer, drengene færdes i. Tal med eleverne om kønsidentitet/det maskuline/feminine og om overgangen fra barndom til ungdom.

Venskab og tabet af venskab

Venskab og tabet af selvsamme er omdrejningspunktet i ’Close’. Léo og Rémis venskab er tæt og så nært, at det kan minde om en familierelation. Som Léo selv udtrykker i scenen med pigerne, der konfronterer dem med deres relation, så er de tætte som brødre. Pigerne lægger ikke skjul på, at der i deres optik er forskel på, hvordan drenge og pigevenskaber folder sig ud og der findes uskrevne regler for opførsel. 

Instruktøren har netop ønsket at beskrive et ungt venskab mellem to drenge, der er intimt og sensuelt, men ikke seksuelt. Læs sammen med eleverne citater fra et interview med instruktøren Lukas Dhont, der udfolder fortællingen om, hvorfor et barndomsvenskab fyldt med ømhed kan vendes til skamfuldt i et patriarkalsk, heteronormativt samfund, hvor det maskuline ses som stærkt.

Efterfølgende skal eleverne skabe et lyrisk udtryk i forhold til venskaber.

Sorg og tilgivelse

Tabet af venskabet får fatale følger i filmen, og for Léo bliver det til voldsom hjertesorg at miste Rémi. I sidste halvdel af filmen følger vi Léos kamp i sorgprocessen, hvor han fornægter alle følelser og bare knokler løs i skolen, på ishockeybanen og i marken for at holde sig oprejst. Vi ser verden igennem Léo og kan mærke hans smerte over ikke at kunne sætte ord på, hvad han gennemlever. Som foråret spirer og sommeren folder sig ud, nærmer han sig gradvist Rémis mor og får til slut den tilgivelse, han hungrer efter, for at kunne komme videre i livet.

Eleverne skal arbejde i et filosofisk rum med spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker kan komme igennem sorg. Hvem og hvad har vi brug for i sorgen? Afslutningsvis skal eleverne give deres bud på, hvordan filmen ender. Kommer Léo videre? Er det en lykkelig eller sørgelig slutning?

Foto: Camera Film

Filmiske virkemidler

Scenen

Eleverne tager afsæt i arbejdet med et af filmens grundelementer, scenen. Introducér dem først til, hvad en scene består af. Herefter arbejder de to og to med nedenstående klip: 

Eleverne skal analysere scenen med fokus på:

• Location 
• Dybde 
• Personer 

Stil eleverne det overordnede spørgsmål: Hvad vil instruktøren fortælle gennem denne scene i begyndelsen af filmen? Lav en fælles opsamling i klassen.

Billedbeskæring

Eleverne fortsætter arbejdet med fokus på, hvordan billedbeskæring kan bruges som et virkemiddel, blandt andet til at sætte fokus på menneskelige relationer. Introducér fælles eleverne til de grundlæggende billedbeskæringer. De arbejder derefter to og to og analyserer de nedenstående stills i forhold til beskæring og personernes indbyrdes forhold. Eleverne skal desuden inddrage den viden, de fik i den tidligere analyse af scenen. Lav en fælles opsamling i klassen.

Fotos: Camera Film

Kamerabevægelser

‘Close’ er ikke en film båret af lange dialoger. Derimod er det visuelle udtryk i fokus, og i mange scener er omdrejningspunktet “kroppen i bevægelse”. Vi følger drengene i bevægelse, når de løber, cykler, spiller ishockey, løber på stranden og arbejder i marken. 
Sæt fokus på kamerabevægelser i filmen. Genbrug klippet fra scenen, hvor drengene bevæger sig gennem blomstermarken i begyndelsen til at understøtte, hvilken stemning bevægelse kan skabe.

Lad eleverne fokusere på netop bevægelse. Hvorfor vælger instruktøren særligt scener med cykling, ishockey, løb, arbejde, fodbold uden lange dialoger, men med masser af bevægelse, når han skildrer drengenes/klassekammeraternes venskab? Tal med eleverne om, hvad det gør i forhold til opfattelsen og forståelsen af personerne? Og hvad stilstand og manglen på bevægelse omvendt kan skabe af stemning?

Lad eleverne arbejde to og to, og lav derefter en fælles opsamling. 

Lad eleverne afslutte med at lave en kort filmøvelse med fokus på kroppen i bevægelse, hvor de bruger mobilen til at filme forskellige bevægelser.

Dramaturgi

Set up og pay off

Sæt fokus på forståelsen af dramaturgi ved sammen med eleverne at gennemgå dette afsnit: Filmens dramaturgi 

Fortællingen i ‘Close’ strækker sig over et skoleår. Vi følger vores hovedkarakter, Léo, fra den lykkelige tilstand i filmens begyndelse hen over det forfærdelige mareridt, han gennemlever, for til slut at se ham lande i en form for forløsning og heling igen.
Lad eleverne arbejde med, hvordan man i dramaturgien kan arbejde med filmens fremdrift ved hjælp af set up og pay off – vi kan også kalde dem for filmens spor eller varsler.

Genopfrisk sammen med eleverne nedenstående scener fra filmen og lad dem diskutere, hvorfor og hvordan disse set ups kan betegnes som spor eller varsler i fortællingen:

• (12 min): Første skoledag konfronteres Léo og Rémi med spørgsmålet “Est-ce que vous êtes ensemble?” (Er I et par?) fra pigerne i klassen. Drengene er uforstående og afviser det. 
• (24 min): Léo sover ved Rémi. Léo lægger sig på madrassen ved siden af Rémi i stedet for at blive liggende i sengen ved ham som tidligere. Om morgenen vågner Léo ved, at Rémi alligevel har lagt sig ved siden af ham. Drengene begynder at slås.
• (26 min): Efterfølgende ser vi Rémis mor stå foran den låste dør til badeværelset og indtrængende sige til sin søn, at han ikke må låse. Rémi klager over mavepine ved morgenbordet.
• (36 min): Léo er cyklet til skole med de andre drenge. Da Rémi kommer ind i skolegården går han direkte hen til Léo og konfronterer ham med, at han ikke har ventet og overfalder ham.
• (40 min): På vej på klasseudflugt og ved navneopråbet i bussen viser det sig, at Rémi er fraværende.
• (44 min): Léo kigger ind gennem ruden og ser badeværelsesdøren, der er brudt op.
• (1.23 min): Léo falder og brækker armen i ishockeykampen. Han får armen i gips.                                                                         
  Mellem disse scener udspiller scenerne sig, hvor Léo opsøger Rémis mor på hospitalet og scenen i skoven.
• (1.36 min): Léo får skåret gipsen af.

Årstiderne som dramaturgi

Årstiderne optræder som ramme omkring fortællingen. Filmen begynder om sommeren og slutter et år senere om sommeren.

Tal med eleverne om, hvad årstiderne har af betydning for filmens fremdrift. Hvordan iscenesætter instruktøren årstiderne? Hvordan tydeliggøres det ved, at forældrene netop er gartnere, der planter blomster, der spirer, bliver plukket og bliver til jord igen?

Genre: Coming of age 

Læs sammen med eleverne om genren Ungdomsfilm/Coming of age. Lad eleverne fordybe sig i punktet omkring konflikter og tal med dem om, hvad der kendetegner indre og ydre konflikter. Lad dem derefter to og to finde frem til hvilke ydre og indre konflikter, de mener, at Léo gennemgår i løbet af handlingen.

I både åbningsscenen og slutscenen toner den smukkeste blomstermark frem. Léo befinder sig midt i blomsterhavet i begge scener. Den første scene kan genses ovenfor.

I den sidste scene kommer Léo løbende alene, stopper op, vender sig om, ser sig tilbage og vender sig derefter med ryggen mod kameraet og går fremad.

Tal med eleverne, om hvorfor instruktøren mon lader filmen begynde og slutte på samme location – og netop i en blomstermark, hvor noget spirer, gror og blomstrer. Hvordan kan det være med til at vise, hvilken udvikling Léo har været igennem? Har konflikterne fået ham til "gro", og hvordan kan det være med til at karakterisere filmen som "Coming of age"? Hvilket indtryk efterlader Léo hos tilskueren til slut? Han ser sig tilbage, vender sig om og går så fremad. Er det et tegn på, at han er kommet videre?
Lav en fælles opsamling i klassen.
 

Symboler

‘Close’ er en smuk og æstetisk film fyldt med stærke symboler og farver. I elevdelen er der derfor indlagt et arbejde med at gå på jagt efter de symboler og farver, der dominerer i filmen. 

Først arbejder eleverne med en liste over de stærkeste symboler i filmen og giver deres bud på, hvad de skal symbolisere. Måske har eleverne selv flere tilføjelser:

• Blomster/blomstereng (ses bl.a. i start og slutscene)
• Gartner (Léos forældre har et gartneri)
• Obo (Rémi spiller på et klassisk musikinstrument)
• Ishockey 
• Ishockeymasken (Léo ses i close-up med masken på)
• Gipsarm
• Sygeplejerske (Rémis mor er sygeplejerske og står med en baby i armene i slutningen af filmen)
• Musikken: Lyt evt til soundtracket.

Lad herefter eleverne gå videre til farvesymbolikken. 
Eleverne skal arbejde to og to med at gå på opdagelse i farverne fra mange af filmens vigtige scener. Måske opdager de, at der kan drages paralleller mellem handlingen og farverne.

• Blomsternes farver i startscenen og første del af filmen (røde, lyserøde, hvide). I slutscenen er der ingen hvide blomster – kun røde og pink. 
• Den stærke røde farve i Rémis værelse
• Den gule farve i stuen hos Rémis forældre
• Det sorte tøj i ishockey
• De hvide undertrøjer, da Léo og Rémi kommer op at slås
• Léos bærer i begyndelsen af filmen hvidt tøj
• Rèmi bærer overvejende rødt/bordeaux tøj

Foto: Camera Film

Tanker, spørgsmål og dilemmaer

‘Close’ er en film der indbyder til eftertænksomhed, spørgsmål og dilemmaer. Lad eleverne hver især lave en liste over de tanker, spørgsmål og dilemmaer, der popper op efter filmen. Skriv dem på små stykker karton og del dem på en måde, der passer godt i klassen. I kan fx læse op for hinanden på skift og give jeres bud på svar. Eller I kan lave en væg, hvor I hænger jeres kort op. I kan også trække dem op fra en kasse.

Husk at I deler tanker, holdninger og meninger i et tillidsfuldt og fortroligt rum.

Ideer til inspiration:

• Lad eleverne tænke på temaer fra filmarbejdet (venskab, tab af venskab, sorg, tilgivelse, identitetsdannelse…)
• Hvilken rolle spiller det maskuline/det feminine i filmen?
• Frygter drenge at blive stemplet som feminin (og dermed måske homoseksuel?)
• Er det vigtigt at opføre sig på en bestemt måde i en drengegruppe/pigegruppe? Gælder der nogle bestemte koder? 
• Hvem definerer normerne for, hvad der er rigtigt og forkert i venskaber?
• Drenge kan tale nærmest forelskede om en fodboldspiller, de er helt vilde med (i filmen taler drengene fx om Mbappé)? Opfattes det som homoseksuelt?
• Accepterer vi bedre fysisk nærvær mellem piger end mellem drenge (fx at piger sover i samme seng)?

Foto: Camera Film

Sprogopgaverne lægger op til at arbejde tematisk med fokus på venskab. Eleverne får kendskab til udtryk, der beskriver venner og venskaber. De samtaler om venner og venskaber, og de sammensætter selv et multimodalt portræt af en ven på fransk. 

Desuden skal eleverne arbejde med personkarakteristik af hovedpersonerne og samtale om forskelle og ligheder. Til slut uddeler eleverne stjerner til filmen og kommer med deres mening.

Forløbet har særligt fokus på mundtlig sprogproduktion, så eleverne skal så vidt muligt arbejde sammen i mindre grupper, så muligheden for at holde en samtale i gang på fransk er omdrejningspunktet.

Før filmen: Eleverne arbejder med spørgsmål til filmplakaten og traileren.

Handling: Eleverne sorterer billeder fra filmen i kronologisk rækkefølge (Au début du film, au milieu du film, à la fin du film) og arbejder med billedbeskrivelse.

Tema: Eleverne arbejder med et klip fra filmens begyndelse, hvor de skal beskrive drengenes venskab. Derefter sammenligner de med en scene fra filmens midte. De skal desuden selv udtrykke sig om venner og venskaber. Klassen arbejder med en spørgeundersøgelse, og alle udarbejder en “ordsky”, hvor de vælger ord, der repræsenterer venskab for dem og argumenterer herfor. Der er en ord-inspirationsliste, der understøtter arbejdet.

Personkarakteristik: Eleverne arbejder med en personkarakteristik af filmens to hovedpersoner. De sammenligner dem i et VENN-diagram.

Min mening: Eleverne udtrykker deres mening om filmen og uddeler stjerner til filmen.

Filmøvelse: Eleverne udarbejder et multimodalt portræt af en ven på fransk. De skriver en kort præsentation af en ven og sammensætter derefter portrættet med billeder og lyd.

Foto: Camera Film

Interview med instruktøren Lukas Dhont i Politiken (kræver abonnement):

• https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art9320156/Stjerneinstrukt%C3%B8r-Venskab-kan-ogs%C3%A5-v%C3%A6re-forbundet-med-hjertesorg?shareToken=HzzMZMAA8_wA 

Artikel om ’Close’ i filmmagasinet Ekko:

• https://www.ekkofilm.dk/artikler/naer-drenge-begynder-at-skjule-deres-folelser/

Interview med instruktøren Lukas Dhont - radioudsendelse fra Radiofrance (på fransk):

• https://www.radiofrance.fr/franceinter/podcasts/totemic/totemic-du-mardi-01-novembre-2022-6261205