Den utrolige historie om den kæmpestore pære Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Stillbilleder fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

Det er selvfølgelig vovet at kalde en børnebog fra 2012 for en klassiker. Men Jakob Martin Strids billedbog 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' har de kvaliteter, der gør en solid børnebog, som voksne gerne læser højt. Tegningerne er forrygende med sjove karakterer og et mylder af Storm P-lignende redskaber og opfindelser. Den er i streg og ord et konglomerat af hilsner til den adventurefortællekunst, som også findes hos eventyrlystne Tintin og Asterix. Men samtidig tilsat en finurlig hygge med særlinge som i Andeby og Ole Lund Kirkegaards lilleputsamfund. Foruden et venskab så smukt som i Sven Nordqvists historier om Petterson og Findus. Vel at mærke, uden at Strid mister noget af sin sprudlende originalitet.

De selv samme kvaliteter har animationsfilmen, der i figurtegning og design er særdeles børnevenlig med elskelige figurer som en klog og derfor bekymret elefant og en snarrådig og handlekraftig kat som identifikationsfigurer. Men den har også en god portion legende, dobbelttydig humor, så de voksne kan være med på komedievognen. Filmen går dog et par trin længere op på aldersstigen end bogen.

En interessant instruktørtrio
Det er en interessant instruktørtrio, som har lavet filmen: Spillefilmdebutanten Amalie Næsby Fick er uddannet fra Den Danske Filmskoles animationslinje i 2016, Philip Einstein Lipski har arbejdet i reklamebranchen og co-instrueret animationen 'Ronal Barbaren' i 2011. Veteranen Jørgen Lerdam var animator helt tilbage på 'Valhalla' i 1986. De to første instruktørnavne har også skrevet manuskriptet sammen med Bo Hr. Hansen, der har skrevet en lang række film.

Foto: Nordisk Film

FILMENS CREDITS

Titel: 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære'
Produktionsland og -år: Danmark, 2017
Instruktion: Amalie Næsby Fick, Jørgen Lerdam og Philip Einstein Lipski
Manuskript: Bo Hr. Hansen, Philip Einstein Lipski og Amalie Næsby Fick efter billedbog af Jakob Martin Strid
Længde: 78 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
Medierådets vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Danske stemmer:
Sebastian: Alfred Bjerre Larsen
Mitcho: Liva Elvira Magnussen
Professor Glykose: Peter Frödin
Borgmester JB: Henrik Koefoed
Viceborgmester Kvist: Peter Plaugborg
Ulysses Karlsen: Søren Pilmark
Piratkaptajnen: Jakob Oftebro
Oldefar: Bjarne Henriksen

Før I ser filmen

Det er altid et spørgsmål, om man skal læse en bog, før man ser dens filmatisering. Skal man ikke lade filmværket tale for sig selv? Men i tilfældet 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' er det en god idé at læse bogen højt eller lade de læsestærke elever selv give sig i kast med tekst og billeder. Bogen præsenterer persongalleri, konflikt og univers, hvilket ikke alene ruster eleverne til filmoplevelsen, men også giver dem overskud til nysgerrigt at opleve handlingen af billeder og ord som netop film. En række elever kender den sikkert i forvejen, så et forarbejde med bogen er på alle måder nærmest uundgåeligt. Især hvis man vælger at beskæftige sig med temaet ”Fra bog til film”. Man skal også være opmærksom på, at bogen virker en anelse mere børnevenlig end filmen forstået på den måde, at den går et stykke længere ned end 0. klasse.

Det vil også være en god idé at tale med eleverne om alle de film, som de kender, der er baseret på litterære forlæg. Det vil være en decideret øjenåbner, fordi mange børnefilm (og film i det hele taget) henter deres grundstof i bøgernes verden.

Bemærk, at Sebastian og Mitcho i bogen er drenge, mens Mitcho i filmen er blevet til en pige. Liva Elvira Magnussen lægger stemme til hende.

Foto: Nordisk Film

Handlingsreferat

Der hersker lutter fred og idyl i den lille Solby, som ligger så smukt ved havet. Men pludselig bliver freden forstyrret. Den gode og solide borgmester JB forsvinder pludseligt efter et slag yatzy hos sine gode venner, elefantungen Sebastian og kattekillingen Mitcho. Hvor kan han dog være blevet af? Bedre bliver det ikke af, at den egocentrerede og vrisne viceborgmester Kvist så gerne vil bestemme alt og bygge et nyt rådhus, hvorfra han kan styre hele byen. Men det nye rådhus skygger for solen, så Solby så at sige bliver til Skyggeby.

En dag, da Sebastian og Mitcho sidder og fisker, fanger de en flaskepost. Brevet er skrevet til dem og fortæller om Den mystiske ø og er underskrevet JB. Det må være fra den forsvundne borgmester! I flasken ligger også et frø, som Sebastian og Mitcho graver ned i deres have. Næste morgen er frøet vokset til en kæmpestor pære, og professor Glykose fra Atominstituttet ankommer for at undersøge sagen. Da Sebastians og Mitchos hus bliver ødelagt af den overdimensionerede frugt, omdanner den gode professor pæren til et nyt hus, som ved et uheld havner i vandet og kan fungere som skib. Herefter begynder ekspeditionen til Den mystiske ø for at redde JB.

Foto: Nordisk Film

Men hvor ligger den mystiske ø, som Sebastians søulk af en oldefar opdagede, men aldrig senere kunne genfinde? Det nødvendige baryliske kompas, der kan vise vej, kan ikke fungere uden c-batterier og en sten fra Den mystiske ø. Så disse to komponenter må skaffes. Og så er der lige tre megaforhindringer i form af grusomme pirater, en frygtelig sødrage og Det natsorte hav med spøgelser. Men de tre tapre eventyrere klarer alle forhindringer og finder den mystiske ø og borgmester JB. Øen med alle de kæmpestore pærer viser sig at kunne sejle, så da de har repareret motoren, skynder de sig hjem til Solby. De når heldigvis hjem inden viceborgmesteren udnævner sig selv til rigtig borgmester.

Fælles mål

Dansk

Efter 2. klassetrin

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer

  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)

Efter 4. klassetrin

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)
Foto: Nordisk Film

Fag og temaer

Venskab, mod og eventyrlyst

Venskab er en vigtig faktor, når man skal definere livskvalitet, og for børn i indskolingen er venskab essentielt. Venskab er klangbund i både bog og film, men kommer måske tydeligst til udtryk i filmen. Der er nemlig venskaber på flere planer. Sebastian og Mitcho er bedste venner og bor sågar i samme hus. Sebastian er som i bogen en elefant-dreng, mens Mitcho er blevet til en katte-pige. Forvandlingen fra dreng til pige udvider på fin vis børns muligheder for at identificere sig med vores to helte, men der bliver ikke lagt vægt på deres køn i filmen. De er heller ikke nemme at aldersbestemme. En meget fin detalje, fordi alle børn så kan lægge deres egen alder i de to dyr. Sebastian (og Sebastians oldefar, som ses i tilbageblik) og Mitcho er i øvrigt de eneste dyr i universet. Alle andre er mennesker, om end karikerede.

Sebastian og Mitcho er meget forskellige og ikke kun af udseende. Sebastian er altid bekymret og en smule ængstelig. Han vil helst bare have, at alting er, som det altid har været. Da Mitcho kækt siger, at der ikke sker noget, siger Sebastian, at der jo hele tiden sker noget. Og det er netop det, han ikke kan lide. Mitcho er med fandenivoldsk gåpåmod Sebastians modsætning. hvilket konstant bliver påpeget, hvad enten det gælder om at tage på eventyr og finde Den mystiske ø eller nægte at overgive sig til sørøvere. Det gør naturligvis venskabet meget smukt, og det både kompletterer og udvikler deres relation. Et højdepunkt er, da katten Mitcho, som hader vand, alligevel springer i havet for at redde sin ven Sebastian. Og Sebastian ender faktisk med at blive ganske modig. Hans slutreplik lyder efter en konstatering af, at han gerne vil med på nye eventyr: ”Det er jo slet ikke så farligt, når man bare er sammen med sine allerbedste venner”.

Foto: Nordisk Film

Sebastian og Mitcho har også voksenvenner. Deres venskab med borgmesteren er en vigtig drivkraft til at finde og bringe ham hjem, mens en anden naturligvis er at redde Solby. De bliver også venner med den excentriske professor Glykose. I det hele taget er det kun den selvoptagede bestemmefreak af en viceborgmester, som fremstår usympatisk. Men i det generøse og venskabelige Solby-sammenhold får selv han lov til at beholde sit job.

En interessant opfattelse af venskab har sødragens kaptajn Ulysses Karlsen. Han pusler om sine ’gæster’ og lokker med te, kager og lækker dragedip med rød karry. For han vil så gerne hygge og slet ikke af med nye venner. Det er hans verden, som han vil befolke med hyggevenner, som til gengæld skal droppe den ydre verden. Det minder betænkeligt om fangenskab, og hans verdensbillede og ubåd er inspireret af Kaptajn Nemo og dennes 'Nautilus' fra Jules Vernes 'En verdensomsejling under havet'. Bogen er fra 1869 og er filmatiseret af Walt Disney Pictures i 1954.

Fra bog til film

På mange måder er filmatiseringen af 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' trofast over for forlægget. Filmen forsøger at viderebringe den samme anarkistiske vanvidshumor. Men der er naturligvis forskel på tekst og billeder og et filmsprog i handlinger og ord. Det første filmiske greb, som man bemærker, er, at filmen har en fortæller. Det er Sebastian, der guider os ind i Solbys univers og præsenterer persongalleriet. Det er også ham, der på fortolkende vis kommenterer flere begivenheder undervejs. Det er i en vis udstrækning hans filmhistorie og en historie i tre akter med en hjem-ude-hjem-konstruktion. Den lille elefant må drage ud i verden på en farlig mission for at overvinde sin frygt. Sebastian bliver hovedkarakteren, som gennemgår en udvikling fra frygtsom og delvis handlingslammet tilskuer til ansvarsfuld og handlekraftig aktør. Og samspillet mellem en forsigtig elefant og en dumdristig kat er en filmisk nuancering og modsætning af karaktererne, som ikke står nær så klart i bogen.

Foto: Nordisk Film

Filmens prolog (før forteksterne) introducerer vennernes forskellighed, da de maler deres hus. Sebastian forsigtigt og bange for at spilde. Mitcho med brede penselstrøg og forsikringer om, at hun har styr på det hele. Venskabet med borgmester JB vises i filmen med et spil yatzy, hvis terninger pludselig visuelt minder den gode borgmester om Kvists byggeplaner: Det nye rådhus, som senere bare stiger op som et uhyre. Professor Glykoses kollega Doktor Pibbenip er skrevet ud af filmen, mens kampen om flaskepostens brev, der deles i to, er et filmisk påfund for at understrege forskellige viljer.

I det hele taget præger en stringent filmisk struktur og dramaturgi hele filmhandlingen med højdepunkter i møderne med drabelige pirater og Ulysses Karlsens frygtelige drage. Sørøverkaptajnen taler norsk, hvilket har komisk effekt og ikke er angivet i bogen. Og vandmelonsøslaget, der viser Mitchos kampvilje, er et filmisk action-påfund. Kaptajn Karlsens dragedip og forsøg på at fastholde de tre pæresejlere i en slags gyldent fængsel er også en filmisk tildigtning, og scenen er underlagt den smukkeste musik af Mozart. Hjemturen forløber i bogen uden problemer, mens filmen lader den sejlende ø genmøde de tre forhindringer på havet og ligefrem sejle sørøverne ned som i en Asterix-historie.

Filmfaglige vinkler

Billedbeskæringer og perspektiv

Da film i slutningen af 1800 var en ny opfindelse, blev den sammenlignet med andre kunstarter, så folk kunne forstå fænomenet. Fx et fotografi, der bevæger sig. Senere blev filmen sammenlignet med teateret, fordi filmpionererne ofte placerede kameraet foran en scene og så filmede, hvad der skete foran og mellem kulisserne. Det betød også, at der var mange totalbilleder og lange indstillinger i de tidlige film.

En film er dog sin helt egen kunstform, og et filmforløb er en handling af billeder i beskæringer fra det ultranære til det supertotale. Nærbilleder går tæt på en person eller genstand, mens totaler skaber overblik.

I billedserien under Stillbilleder kan man se både nærbilleder og totalindstillinger. Og man kan også opleve frø-og fugleperspektiv, der kan angive et point of view eller som i tilfældet med billedet af viceborgmester Kvist trykke ham ned til den iltre, rødglødende gnom, som han jo i virkeligheden er.

Foto: Nordisk Film

Tre akter

Filmdramaturgi bygger på en ældgammel fortælletradition (Aristoteles 384-322 f.Kr.) hvor et drama skulle have tre akter: En begyndelse, en midte og en slutning. Det lyder meget enkelt, men hver akt har sine regler og skal indeholde en række vigtige informationer. Samtidig skal akten have en fremdrift, der fører personerne gennem handlingen.

  • I 1. akt bliver hovedkarakter(er), miljø og konflikt præsenteret.
  • I 2. akt gennemgår hovedkarakteren en udvikling, og konflikten bliver uddybet og optrappet mod et klimaks.
  • I 3. akt bliver trådene knyttet, en eventuel morale placeres, og en ny historie kan tage sin begyndelse.

Aktskiftene ligger der, hvor handlingen tager en ny drejning. Læs evt. mere under tre-akter-modellen.

Det er dog vigtigt at tilføje, at kunst ikke er matematik. Alle forsøg på filmformler kan man naturligvis diskutere og bryde. Men tre-akter-modellen har vist sig at være uhyre slidstærk og gennemsyrer stadig de fleste filmhistorier. Også ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”.

Se atter på de 16 billeder under Stillbilleder. Sæt dem i kronologisk rækkefølge, og inddel dem i tre akter. Hvilke billeder hører til hvor? Og hvorfor?

Stillbilleder fra filmen

1

2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16

Alle fotos: Nordisk Film

Links og litteratur

Om filmen

Anmeldelsen af ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” i Filmmagasinet Ekko kan være en (begejstret) inspiration og give yderligere baggrundsviden

Animation i skolen

Lav jeres egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: Et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere og se instruktionsfilm her:

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm for 1.-5. klasse. Her anbefales for eksempel fire Ole Lund Kirkegaard-filmatiseringer, der passer til en del af målgruppen og også handler om kombinationen fantasi og børn:

”Orla Frøsnapper”:

”Gummi T”:

”Otto er et næsehorn”: 

”Albert”:

”Den lille prins”
Denne animationsfilm er også anbefalelsesværdig for målgruppen. For 0. klasse dog kun, hvis der er tale om filmvante elever.

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon: