Introduktion
’In Event of Moon Disaster’ er en kontrafaktisk kortfilm om månelandingen, der fandt sted i 1969. Med brug af moderne deepfake-teknologi viser den præsident Nixon holde den tale, der lå klar, hvis månelandingen var gået galt.
I forløbet kommer I til at arbejde med, hvilken betydning filmsproget og virkemidler har, for at noget opleves som troværdigt. Hvilke kommunikationsetiske dilemmaer skaber teknologier som deepfake? Hvordan kan det påvirke vores bevidsthed om historiske begivenheder, og hvad kan det få af betydning for politiske dagsordener og beslutninger?
Læringsmål: I opgaverne skal I arbejde frem mod at …
- få indsigt i emnerne manipulation, desinformation og kritisk tænkning.
- få forståelse for, hvordan klipning, lyd og i særlig grad brugen af deepfake-teknologi kan påvirke seerens oplevelse.
- lære at anvende tre-akter-modellen til at skabe overblik over filmens fortællestruktur.
Film og forforståelse
Normalt er vi vant til, at det, vi ser og hører, stemmer overens med det, vi ser og hører på. Men i ’In Event of Moon Disatser’ er dette ikke tilfældet. Her tilhører præsident Nixons stemme ikke præsident Nixon selv, ligesom hans ansigt er manipuleret visuelt via teknologi. Ved hjælp af tekniske og filmiske virkemidler bliver der skabt en nærmest usynlig forskel mellem det, vi ser og hører, og det, vi tror, vi ser og hører på.
Inden I skal se ’In Event of Moon Disaster’, skal I først:
Individuelt eller to og to
- Se på sitet, der knytter sig til filmen (ressourcer), og undersøge, hvilke kilder det består af. Artiklerne kan hjælpe dig i besvarelsen af opgaverne.
- Læs om baggrunden for præsident Nixons katastrofetale: https://da-moondisaster.surge.sh/the-contingency-speech/.
- Se uddrag fra en tv-udsendelse, der præsenterer månelandingen, som den rent faktisk forløb.
- Klip (00:00-24:00, alternativt 08:00-24:00): https://www.dr.dk/bonanza/serie/186/maanelandingen-1969/11321/det-foerste-skridt-paa-maanen-tv-aktuelt.
I grupper
- Efter I har set klippet, skal I tale om følgende spørgsmål:
- Neil Armstrong bliver det første menneske, der sætter sin fod på Månen. Hvorfor siger han lige præcis ordene ”Det er et lille skridt for et menneske, men et gigantisk spring for menneskeheden”?
- Hvorfor tror I, at missionens budskab var ”Vi kom med fred”?
- Hvorfor tror I, at astronauterne medbragte det amerikanske flag til at placere på Månen?
- I relation til de forrige spørgsmål: Hvilken betydning tror I, det havde, at hele månelandingen blev transmitteret på direkte tv og fuldt af over én milliard mennesker?
- Hvorfor havde månelandingen også stor politisk værdi for USA?
Handling
Individuelt eller to og to
- I skal nu se filmen ’In Event of Moon Disaster’.
- Klik jer igennem åbningsspørgsmålene, og vurdér, om I kan spotte en deepfake.
- Klik jer på samme måde igennem spørgsmålene efter filmen.
Individuelt eller to og to
- På mange måder adskiller ’In Event of Moon Disaster’ sig fra en klassisk kortfilm, men man kan alligevel tale om, at filmen er bygget op omkring en klassisk filmstruktur.
- Efter I har set filmen, skal I forsøge at inddele filmens forløb i tre dele ud fra tre-akter-modellen. Giv hver akt en kort overskrift, og udpeg konkrete handlinger i filmen, der understøtter jeres valg af opdeling.
 |
 |
 |
| Framegrabs fra 'In Event of Moon Disaster' (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality) | ||
Temaer
Hvad hvis vi ikke kan stole på det, vi ser og hører?
Deepfake er en teknologi, hvor kunstig intelligens manipulerer billede og lyd i en sådan grad, at man kan simulere personer til at sige og gøre ting, de aldrig har gjort. I ’In Event of Moon Disaster’ er det fx ikke præsident Nixons ansigtsbevægelser og stemme, vi ser og hører. Det er derimod en skuespiller, hvis ansigtsbevægelser og stemme er blevet manipuleret til at ligne og lyde som Nixon. Besøg denne artikel for en detaljeret gennemgang af, hvordan man har brugt deepfake-teknologi i filmens tilblivelse.
I grupper
- Hvorfor oplever vi Nixons tale i ’In Event of Moon Disaster’ som troværdig?
- Hvordan vil sådan en tale kunne bruges til at så tvivl om, hvorvidt mennesket overhovedet har været på Månen?
- Hvordan ville en sådan fortælling om, at månelandingen rent faktisk mislykkedes, kunne påvirke særligt amerikanernes forståelse af dem selv og deres fælles historie?
- Og ville en sådan fortælling kunne have betydning for den nuværende politiske situation i USA eller internationalt?
- Hvordan vil en deepfake-tale kunne have stor politisk indvirkning? Se fx overgivelsestalen fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
- I skal opdigte en fortælling om en deepfake-tale, der simulerer en nuværende prominent politisk person. Talens indhold er af en sådan karakter, at det kan have stor betydning for den internationale politiske dagsorden. Hvad går den ud på?
- Diskutér de etiske problemstillinger ved deepfake-tekologien:
- Hvorfor kan det være et problem at dele videoer med deepfake-indhold?
- Er det i nogle situationer okay at bruge deepfake?
- Er det dit ansvar at tjekke, om indholdet af en video er deepfake, inden du deler det?
- Er det okay at dele en video, hvor man godt ved, at indholdet er deepfake, uden at gøre opmærksom på det?
- Find gerne selv på flere etiske problemstillinger, I kan diskutere.
To og to
- Se denne korte forklarende video om deepfake (videoen ligger på TjekDet.dk, men er produceret af det tidligere ungdomsmedie Spektrum).
- Læs også artiklen: https://da-moondisaster.surge.sh/deepfakes-101/
- Et stort problem ved deepfake-teknologi er, at vi kan komme til at tro på noget, der i virkeligheden er stærkt manipuleret ved hjælp af teknologi. Men hvorfor kan deepfake medføre et endnu større problem, hvis det betyder, at vi stopper med at tro på det, der rent faktisk er sandt?
En deepfake-videos liv og aflivning
Særlige fordrejninger og vinklinger af virkeligheden har stort set altid gjort sig gældende, når vi har formidlet information. Man kan på sin vis sige, at det er umuligt at formidle virkeligheden i sin rene form. Nogle gange sker denne fordrejning og vinkling af virkeligheden med et særligt manipulerende formål for øje. Vi har derfor oplært en række metoder til at forholde os kritiske til den information, vi møder. Men med deepfake-teknologi bliver kravene til kritisk tænkning endnu mere udtalte, da indholdet virker meget troværdigt. I skal nu reflektere over, hvorfor en video med deepfake-indhold ofte bliver spredt i stort omfang på nettet. Og I skal se nærmere på, hvordan I kan være med til at spotte deepfake-videoer – og dermed være med til at tage luften ud af deres virale liv.
I grupper
- Hvad er det særlige ved deepfake-videoer, der gør, at de ofte bliver delt i utroligt stort omfang?
- Indholdet i en deepfake-video er ofte sensationelt eller provokerende. Hvorfor kan man som person være interesseret i at dele sådanne videoer, selv om man ikke nødvendigvis er særlig optaget af indholdets budskab?
I grupper
- Udarbejd en lille plakat (analogt eller digitalt). Plakaten skal oplyse om deepfakes, og hvordan man kan spotte dem. Den skal rumme punkterne:
- Hvad er deepfake?
- Hvorfor er deepfake problematisk?
- Hvad kan du gøre for at spotte deepfakes?
- For at kunne svare på punkt tre skal I se den forklarende video nederst i artiklen på dette link.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Klippetempo og lyd
I filmen ’In Event of Moon Disaster’ udgør deepfake-talen med præsident Nixon kun de sidste ca. to og et halvt minut. De første små fire minutter af filmen består af forskellige arkivklip, der er klippet sammen. Men også her kan man tale om, at vi udsættes for en form for manipulation. Her finder man nemlig nogle klassiske filmiske virkemidler til at vinkle fortællingen og skabe en bestemt stemning. I skal nu se nærmere på, hvordan filmen gør brug af filmiske virkemidler inden for klipning og lyd.
Individuelt eller to og to
- Filmleksikon: Læs om klippetempo, reallyd og synkron effektlyd.
- Gense de første 03:50 min. af ’In Event of Moon Disaster’.
- Notér undervejs:
- Hvordan klippetempoet ændrer sig, og hvordan det påvirker filmens stemning og fortælling.
- Hvilken betydning brugen af reallyd og synkron effektlyd (den bippende alarm) har for stemningen og fortællingen.
To og to eller i små grupper
- Hvordan er klippetempoet med til at skabe den stemning og fortælling, der er i den første del af ’In Event of Moon Disaster’?
- Hvordan bidrager brugen af reallyd og synkron effektlyd?
- Brug jeres inddeling fra tre-akter-modellen (fra opgaven i punkt 3 'Handling'). Hvordan er klippetempo, reallyd og synkron effektlyd med til at underbygge filmens opdeling i tre akter.
- ’In Event of Moon Disaster’ er lavet med henblik på at få fortællingen om den mislykkede månelanding til at virke så autentisk som mulig. Hvordan er hele denne del af filmen – inden selve talen – med til at påvirke vores oplevelse af filmens autenticitet?
 |
 |
| Framegrabs, der viser nogle af de autentiske billeder fra Apollo 11's ekspedition i 1969 (Francesca Panetta og Halsey Burgund / MIT Center for Advanced Virtuality) | |
Genre: Fiktion forklædt som dokumentar
Man kan overordnet skelne mellem to typer film:
- Fiktionsfilm der gennem et fiktivt (opdigtet) handlingsforløb skildrer en fortælling. Fortællingen kan sagtens være inspireret af virkelige begivenheder, hændelser og personer.
- Dokumentarfilm der gennem et ikke-fiktivt (ikke opdigtet) handlingsforløb skildrer en vinklet fortælling fra virkeligheden. Selv om handlingsforløbet ikke er opdigtet, kan en dokumentarfilm sagtens være meget skarpt vinklet med henblik på at ville formidle et klart budskab fra virkeligheden. Læs om dokumentarfilmens grundformer her.
Samtidig kan man også finde mange eksempler på, at fiktionsfilm og dokumentarfilm ”låner” af hinanden. Det ses for eksempel, når der i fiktionsfilm indgår dokumentarfilmselementer for at skabe et mere autentisk udtryk, eller når der i dokumentarfilm indgår fiktionsfilmselementer for at skabe et mere dramatisk handlingsforløb.
Refleksionsspørgsmål i grupper
- Hvorfor er ’In Event of Moon Disaster’ en fiktionsfilm og ikke en dokumentarfilm? Diskutér argumenter for og imod.
- Hvorfor kan man ved første øjekast være fristet til at vurdere ’In Event of Moon Disaster’ som en dokumentarfilm?
- Overvej, hvordan brugen af arkivklip, filmiske virkemidler og ikke mindst deepfake-teknologien kan være med til at forvirre os som publikum, når vi skal vurdere, om indholdet er fiktivt eller ikke-fiktivt.
Som I har set, kan man også manipulere det filmiske udtryk med nogle lidt mere simple virkemidler. I skal nu selv forsøge at manipulere ved at ændre en smule i afspilningstempoet på en film.
Som eksempel kan I se denne lille video om, hvordan Nancy Pelosi (formand for Repræsentanternes Hus i USA) blev manipuleret til at fremstå påvirket i en tale, hun holdt.
To og to
|