Elevark
Om filmen
Den svenske spillefilm 'Girls Lost' (2015) er instrueret af Alexandra-Therese Keining og er baseret på den prisvindende svenske bog 'Pojkarna' (2011) af Jessica Schiefauer. Filmen havde premiere på filmfestivalen i Toronto i 2015 under titlen 'Girls lost' og fik overvældende anmeldelser.
'Girls Lost' handler om tre 14-årige piger, der gentagne gange må affinde sig med nedladende bemærkninger om deres køn. De oplever, at voksne omkring dem ignorerer verbale og fysiske overgreb med hånlige bemærkninger, og der opstår et ønske hos pigerne om at skifte køn. Filmen tematiserer homo-, trans- og panseksualitet i en socialrealistisk ungdomsgenre krydret med magiske elementer. Filmens æstetiske virkemidler, scenografi og kostumer understøtter symbolsk pigernes ønske om at gennemgå en total metamorfose. Filmen giver anledning til at arbejde med temaet seksuel identitet og den såkaldte coming of age-genre.
Filmens credits
Titel: 'Girls Lost'
Originaltitel: 'Pojkarna'
Produktionsland og -år: Sverige, 2016
Instruktion: Alexandra-Therese Keining
Længde: 106 min.
Distribution: Filmbazar
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet
Medvirkende:
Kim: Tuva Jagell og Emrik Öhlander
Momo: Louise Nyvall og Alexander Gustavsson
Bella: Wilma Holmèn og Vilgot Ostwals Vesterlund
Før I ser filmen
Det vil være en god ide at introducere eleverne for genren coming of age, inden I ser filmen. Man kan styrke elevernes oplevelse af og indlevelse i filmen ved at sætte fokus på temaet "barnets udvikling til voksen" og perspektivere til andre film, litteratur osv.
Filmen blander klassisk skandinavisk socialrealisme med magiske elementer. Man kan forberede eleverne på filmen ved at stille skarpt på genreblandingen.
Som optakt til temaet seksualitet og identitet kan man bl.a. tale om aktuelle begivenheder i den politiske debat om køn og identitet.
Hvis I planlægger at arbejde med opgaverne, der knytter sig til afsnittet Filmfaglige vinkler, er det en god idé at introducere eleverne for begreber som rekvisitter og locations og symbolske betydning.
Handlingsreferat
Kim, Momo og Bella er tætte veninder under parolen: ”En for alle, og alle for en”. De er også skolens udsatte piger. Kim har svært ved at forlige sig med sin krop. Bella har mistet sin mor og finder trøst i moderens væksthus, mens faderen ligger bedrøvet og beruset på sofaen. Momo er kreativ, feminin og forelsket i Kim.
Da Bella modtager en sending blomsterfrø med et uventet frø, spirer en magisk sort orkide-lignende plante op på en enkelt nat. Efter en hård dag i skolen, hvor pigerne konstant udsættes for kønsmobning, drikker de af orkideens saft, og dens magiske eliksir transformerer dem til drenge for nogle timer. Væk er brysterne. Kroppen er muskuløs og stemmen mørk. I glædesrus farer de mod skolens fodboldbane, hvor de modtages med åbne arme, og Kim scorer et sejrsmål i kampen.
Beruset af succes og frihedsfølelse spirer Kims ønske om at forblive dreng. Pigerne har lovet hinanden kun at drikke eliksiren sammen, men Kim higer som en junkie efter blomstens saft – og efter en genfødsel som dreng. Kim indleder som dreng et farligt og intimt venskab med den mystiske Tony. Også han bærer på en hemmelighed. Han er tiltrukket af drengen Kim, men vover ikke at bryde med normerne og stå ved, at han er bøsse. Det udvikler sig til en voldsom konflikt mellem Kim og Tony.
Momo elsker personen Kim, uagtet køn. Momo er klar til at bryde med alle normer: Kim kan få hende som både pige og dreng. Men på trods af Momos kærlighedserklæring, vælger Kim til slut at flygte ud i skumringen.
Faglige mål
Dansk
I danskfaget kan filmen bruges som et hovedværk med fokus på filmgenrerne coming of age og magisk realisme. Afsnittet Fag og temaer/dansk, Filmfaglige vinkler og elevarket lægger op til undersøgelse af filmens flertydige genrer og symbolers betydning.
DANSK EFTER 9. KLASSE
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
- Eleven kan foretage flertydige fortolkninger (færdighedsmål)
- Eleven har viden om metoder til fortolkning (vidensmål)
DANSK EFTER 10. KLASSE
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
- Eleven har viden om temaers universelle gyldighed (vidensmål)
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klasse
Filmen berører den svenske kønsdebat. Det kan give anledning til at arbejde med seksualitet og identitet, og det kan understøtte flere kompetencemål inden for seksualundervisningen. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer med kønsdebat og normer. Det kan medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Filmen kan endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres.
Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet
Kompetencemål: Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv
- Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt historisk og globalt perspektiv (færdighedsmål)
- Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet (vidensmål)
Filmkundskab efter 9. klasse
Kompetenceområde: Filmanalyse
Kompetencemål: Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv
- Eleven kan identificere filmgenrer (færdighedsmål)
- Eleven har viden om filmgenrers karakteristika (vidensmål)
- Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film (færdighedsmål)
- Eleven har viden om filmiske virkemidler (vidensmål)
Fag og temaer
Dansk
Crossover: når flere genrer blandes
Crossover er betegnelsen for en film, som blander flere gængse genrer. Og det er netop, hvad 'Girls Lost' gør. Den er både en coming of age-fortælling og det, man kalder magisk realisme.
Magisk realisme skildrer fantastiske begivenheder i en ellers realistisk tone. Genren bringer fabler, folkeeventyr og myter ind i en nutidig social relevans. Inden for litteraturen finder vi magisk realisme i en række romaner af fx de latinamerikanske forfattere Gabriel García Márquez og Isabel Allende og de danske forfattere Karen Blixen, Ib Michael og Peter Høeg.
En definition på magisk realisme er, at den blander en realistisk fremstillingsform med magiske, overnaturlige og mystiske elementer. De magiske elementer skal forstås som konkrete og accepteres på deres egne vilkår, også når de bryder med naturlovene. Magisk realisme har fokus på personernes længsel efter det fremmedartede og sanseoverskridende. Personerne er ikke kun et produkt af arv og miljø. De er underlagt en metafysisk skæbnebestemmelse, som de ikke selv er herrer over.
Coming of age er filmens pendant til den litterære dannelsesroman. Begge portrætterer den unges kamp for eller rejse mod at blive voksen. Den unge skal lære at stå på egne ben og træffe egne valg. Traditionelt – og i 'Girls Lost' – behandler genren temaer som seksualitet og identitet.
14-årige Kim er filmens hovedkarakter. Hun skal gennem filmen udvikle sig til et helt menneske:
”Sommetider føles det som om jeg har en lynlås. Er jeg modig nok til at trække i den, er der en anderledes krop under … Den er det sande mig!” hvisker Kim til veninden Momo. Kim føler sig som dreng, men hun er født i en pigekrop.
Kim, Momo og Bella udsættes for kønsmobning i skolen. Idrætstimerne er udpræget konkurrencesport, og pigerne dyster mod drengene i samme fysiske discipliner. De taber og bliver mobbet. Bella har mistet sin mor, og faderen drikker. Kim længes efter at skifte køn. Et frø bliver plantet i både konkret og overført betydning, da Bella planter en sort orkide i sin afdøde mors væksthus. Planten vokser frem i løbet af en nat, og da pigerne drikker blomstersaften, forvandles de til drenge for en stund. For Kim er dette kimen til at forfølge en ny kønsidentitet som dreng. Men når magien ophører, er Kim igen en pige. Blomsten sygner hen og har ikke længere magiske kræfter, og Kim oplever det altafgørende nederlag, da hun i filmens slutning får sin smertefulde menstruation. Det kræver mod at gennemgå en total metamorfose. Kim må gøre op med både arv og miljø.
Navnesymbolik og intertekstualitet
- Kim: Kim er både et drenge- og et pigenavn. Pigerne og Tony kæmper en kamp for at finde deres individuelle seksuelle identitet. Mest ihærdigt kæmper Kim. Hun har mest at tabe.
- Momo: Momo er hovedkarakter i Michael Endes roman af samme navn. Momo har den evne, at hun kan lytte. Hun kan få den mest fåmælte til at tale om sine drømme og føre dem ud i livet.
- Bella: Navnet stammer fra latin og betyder "smuk".
- Tony: Det er umiddelbart et drengenavn. Men hvis det staves med i – Toni – er det et pigenavn. Man kan ikke høre forskel, når navnet udtales.
De tre piger lover hinanden ubrydeligt venskab under den berømte parole: ”En for alle – alle for en! ” Mottoet deler de med Alexandre Dumas’ helte i romanen 'De tre musketerer': Aramis (kvindebedåreren), Arthos (idealmanden gennemsyret af ædelhed og storsind) og Portos (som kæmper med et bravt hjerte). Romanen har – selv i dag – et tema, som er evigt aktuelt: fortællingen om et venskab og en klike. Dumas’ historie rummer utroskab og bedrag, svig og svigt, men der er én ting, som holder igennem tykt og tyndt: venskabet!
I Dumas’ roman slutter en fjerde person – D’Artagnan – sig til de tre musketerer. På samme måde kommer Tony på banen i 'Girls Lost'. Tony og de tre piger har noget til fælles, nemlig seksuel frustration. Tony fornægter sin homoseksualitet, og han må voldtage en pige for at overbevise sig selv om, at han er heteroseksuel. Bella må i filmens slutning erkende, at mottoet ”en for alle, alle for en” var naivt og barnligt. I den barske virkelighed står alle alene.
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Han, hun og hen – genetisk køn versus seksuel orientering
I 2015 indførte Sverige officielt den kønsløse pronomen Hen i det svenske sprog. Svenskerne er på den måde ikke længere begrænset til at identificere personer som han eller hun. Svenskerne har i høj grad været optaget af kønsdebatten. Er køn biologisk eller socialt betinget? Genetikken bestemmer, at langt de fleste fødes med kønsorganer som enten dreng eller pige. Gender er ikke genetisk bestemt, men forstås i stedet som en persons kønsidentitet. Kønsidentiteten er bl.a. sammensat af det biologiske køn (det køn man havde ved fødslen), kønsudtryk (hvordan man ser ud, klæder sig, opfører sig mv.) samt den seksuelle og følelsesmæssige orientering (hvem bliver man fysisk og følelsesmæssigt tiltrukket af). Se illustrationen nedenfor af The Genderbread Person (lavet af Sam Killermann):
Pilene viser, at de fleste mennesker ikke er 100 % i den ene eller anden ende af skalaen, men et sted midt imellem. Se den originale version og andre typer Genderbread persons her:
- The Genderbread Person http://itspronouncedmetrosexual.com/2012/01/the-genderbread-person/#sthash.e08X3yW7.pwCpVPSm.dpbs
Betegnelsen gender-bender bliver brugt om personer, som aktivt overskrider eller bøjer de forventede kønsroller. Nogle gender-benders identificerer sig selv med deres biologiske køn, mens de udfordrer normerne gennem en androgyn opførsel, eller de bryder med de gængse kønsroller. På Kims værelse hænger plakater med musikerne David Bowie og Grace Jones. De tilhører sammen med bl.a. Boy George og Prince en generation af sangere og musikere, der legede med kønsidentiteten; mændene brugte makeup og gik i høje hæle, mens kvinderne havde kort hår og gik i bredskuldrede mandejakker. Gender-benders kan også identificere sig selv som transkønnede eller transseksuelle. De føler, at det køn, de har fået tildelt ved fødslen er ukorrekt eller ufuldstændigt.
Panseksualitet
Begrebet panseksualitet bliver generelt brugt til at beskrive en person, som ikke definerer sin seksualitet på baggrund af sin partners køn, men derimod deres gender. Et panseksuelt menneske forelsker sig altså i gender, ikke i køn. En panseksuel kan føle en æstetisk tiltrækning, en romantisk kærlighed eller et seksuelt begær til alle slags mennesker. En panseksuel kan fx forelske sig i heteroseksuelle, homoseksuelle og transseksuelle personer. Momo elsker den homoseksuelle Kim – både som pige og dreng. Momo er parat til selv at skifte køn, hvis Kim som dreng foretrækker drenge. Kim er forelsket i Tony og kan genkende sin egen seksuelle frustration i ham.
Man kunne forestille sig, at filmen i en amerikansk version ville finde en slutning, hvor Kim forbliver pige og kan danne lykkeligt par med Tony. Men filmen er svensk, og den vover netop at tematisere seksualitet og samfund.
Filmfaglige vinkler
Symbolik
Magisk realisme trækker på myternes og eventyrernes symbolbrug, og 'Girls Lost' er spækket med elementer, som har en dybere symbolsk betydning:
Månen står fuld på himlen under alle metamorfoserne. Den symboliserer bl.a. menstruation, det kvindelige, skæbnen og det usynlige. I grønlandsk mytologi forfølger Månemanden sin søster, Solen, som har begået tabu-brud. Kim, Bella og Momo begiver sig ind på tabubelagt territorium, da de vender op og ned på traditionelle kønsroller.
Vandet symboliserer traditionelt det dybe og ukendte i mennesket - det ubevidste. Vandet symboliserer også en symbolsk genfødsel, og vandet er nært forbundet med metamorfosen og filmens vendepunkter. I filmens indledning svømmer Kim og Momo under vand i en sensuel scene. Senere udstøder Kim et hjerteskærende men uhørligt skrig under vandet i badekarret. Da pigerne drikker af nektaren første gang, raser naturen, og regnen siler ned. Da Kim indleder et intimt forhold til Tony, foregår det, mens de svømmer, og da Kim flygter fra sig selv og samfundet mod slutningen, siler regnen atter ned.
Ilden symboliserer som vandet også renselse, død og genfødsel, og ilden er i filmen tæt forbundet med metamorfosen. Ilden repræsenterer lidenskab, kærlighed, had og ødelæggelsestrang. Tony giver Kim en Zippolighter. Han truer med at brænde Kim af, da Kim trods Tonys afvisning følger efter ham. Momo brænder væksthuset af, og Kim må brænde lagerhallen af, for som Fugl Fønix at rejse sig fra asken og genopstå på ny.
Maskerne kan skjule, beskytte eller ændre en persons identitet. Masker spiller en central rolle i mange religioners overgangsriter og bruges i scenekunsten til at nærme sig eksistentielle spørgsmål. Kim får en maske af Momo, da hun bekender, at der i hende gemmer sig en anden og mere sand personlighed. Når masken falder til slut, må Kim se sit sande jeg i øjnene.
Pigerne flygter gennem skoven under alle metamorfoser. Skoven repræsenterer ofte det ukendte og ubevidste og er i eventyr nært forbundet med seksualitet.
Den sorte orkide symboliserer det feminine og passive. Når blomsten er i knop, symboliserer den udviklingsmuligheder, og når den er åben, repræsenterer den udvikling. Bella prikker bogstaveligt og symbolsk hul på "bylden" (blomstens frugt), og pigerne drikker af blomstens saft og transformeres til drenge. Men blomsten visner og går til: Kim kan ikke forlade sig på magien alene. Hun må handle og bryde med arv og miljø, hvis hun skal finde sin egen seksuelle identitet. Hun drager ud i regnen, men med sig har hun orkideens rødder, som Bella har gravet frem fra asken.
Væksthuset er en klassisk litterær ramme for den unges seksuelle udvikling. Her gøder Bella planter og håb, og hun agerer fødselshjælper i Kims forvandling.
Sommerfuglen kædes symbolsk sammen med metamorfosen: Forvandlingen fra larve over puppe til sommerfugl kan fx i kristen symbolik tolkes som tre stadier: liv, død og opstandelse. Sommerfuglen repræsenterer også ofte forgængelighed, flygtighed og flagrende erotisk adfærd. Sagnprinsessen Psyke (der betyder ’sjæl’) fra den græske mytologi bliver i kunsten ofte fremstillet som en ung kvinde med sommerfuglevinger eller som en sommerfugl. I 'Girls Lost' følger sorte sommerfugle Kim, og den sorte farve understreger, at der er noget skæbnesvangert på færde. Symbolsk gennemlever Kim de tre stadier: liv, død og opstandelse. Transformationen er sorgfuld og kræver en symbolsk død.
Billedsprog og klipning
De tre piger i 'Girls Lost' gennemgår en fuldstændig forvandling, da de drikker af den magiske blomsts nektar. Vi ser forvandlingen ske i en og samme indstilling. Filmteknisk er det lavet med en computereffekt, der kaldes en ”morph” eller ”morphing”. Det betyder "at forandre form". Den glidende forandring mellem kønnene, vi oplever på filmens billedside, afspejler Kims følelse af at have en kønsidentet uden fast ståsted.
Kim har store identitetsfrustrationer. Gentagne gange fanger kameraet Kims spejlbillede i vinduer og spejle. Alle gange ser vi Kims refleksion dobbelt i billedrammen. Filmsproget understøtter Kims identitetsskizofreni.
Filmklip
Klip 1
Klip 2
Klip 3
Klip 4
Links og litteratur
Bøger
Filmen 'Girls Lost' er bygget op en bog med samme titel. Bogen kan lånes som klassesæt på CFU. Bogen er en idéroman, som stræber efter at opløse sprogets og virkelighedens grænser. Den handler om kroppen som slagmark og maskuliniteten som et rusmiddel.
- http://hval.dk/mitCFU/
Han, hun og hen – genetisk køn versus seksuel orientering
'Tag de normkritiske briller på' – et skolemateriale hos Sex & Samfund:
- http://www.bedreseksualundervisning.dk/bedre-seksualundervisning/grundskole/god-seksualundervisning/normkritisk-undervisning.aspx
'Tema: homoseksualitet og identitet' – en samling kortfilm og dokumentarfilm på Filmcentralen:
'Det går nok over' – et undervisningsmateriale om homoseksualitet på Filmcentralen:
'LGBT og menneskerettigheder' – et undervisningsmateriale fra hos Amnesty International:
'Når to køn er ikke nok' – DR1 – dokumentarserie i fire afsnit. Kan streames på CFU (kræver abonnement):
- http://hval.dk/mitCFU/
'Plads til mangfoldighed' – Filmcentralens undervisningsmateriale om fordomme, normer og identitet:
The Genderbread Person
- http://itspronouncedmetrosexual.com/2012/01/the-genderbread-person/#sthash.e08X3yW7.LHoU3oAO.dpbs
Filmanalyse
Filmcentralens leksikon om filmsprog og filmiske virkemidler: