Jeg er William

Jeg er William

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Kim Fupz Aakesons forfatterskab

”Jeg er William” er oplagt at bruge som tekst og bidrag til et forløb om Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Det skyldes flere ting. I både filmens persongalleri, tematiseringer og dialog er der mange gode eksempler at finde på det, der kendetegner KFA’s historier.

KFA startede egentlig som tegneserieforfatter og blev sidenhen uddannet på Filmskolen som manuskriptforfatter. Begge dele træder tydeligt frem i hans historier, hvor dialogen er i højsædet. Som han selv siger: ’Verden afbryder, derfor er jeg optaget af dialog’. Netop dialogen i KFA’s tekster er ofte præget af en grovkornet humor, politisk ukorrekthed og kontante udmeldinger. Det oplever man også i ”Jeg er William”, hvor især morbror Nils slår sig løs med uanstændige oneliners, som fx ‘Det er noget homo at græde over spildt mælk’. Sproget er direkte og indimellem svulstigt, men alligevel rammer det lige i børnehøjde og kan derfor få både store og små til at grine. Det er også samme tendens, man oplever i andre af hans tekster, fx i Vitellos og Sallies historier.

Jeg er William
Foto: SF Studios

Netop morbror Nils er et godt eksempel på de voksenfigurer, der optræder i KFA’s fortællinger. Han siger tingene ligeud, han forsøger (ligesom børnene) at finde sig til rette i verden med store bump på vejen, og selvom han har et godt hjerte, er han bestemt ikke nogen rollemodel for William. Det sidste kan også roligt siges om gangsteren Djernis. Fraværet af voksne rollemodeller og børn, der må ”finde vejen selv”, er typisk for KFA’s univers.

KFA’s temaer kredser om børn og unge, der er outsidere. Igennem sine fortællinger hylder han ‘det unormale’, og han tager parti med dem, der ikke føler sig som de andre. Det sker for det meste med humoren som redskab. I billedbøger, som ”De grimme børn” og ”De forbandende dukkers land”, er det de udstødte og anderledes, som KFA bygger historierne op omkring og giver en stemme ud fra devisen om, at overdrivelse fremmer forståelsen.

Jeg er William
Foto: SF Studios

Jeg er William – som eventyr

Historien om William er på mange måder et eventyr. Vi har at gøre med en dreng, der kommer fra trange kår, og som må bevæge sig ud på en rejse, hvor han både skal bekæmpe onde gangstere og løse tre gåder, før verden igen kan komme i balance.

Filmen kan derfor bruges til at introducere eller repetere nogle af de klassiske genretræk fra eventyr. I første omgang kan man anvende eventyrbroen: ‘Der var engang, hvor William lige havde mistet sin far, og hans mor var en kolbøtte. Da Williams morbror mistede en masse penge, måtte William drage ud i den store verden for at redde deres fremtid. Her mødte han både glubske hunde og farlige gangstere, men alt det overvandt han, så han til sidst kunne satse på den rigtige hest, vinde kongeriget og Viola, og sammen levede de lykkeligt til deres dages ende’. Det er altså den klassiske hjem-ude-hjem-fortælling, hvor verden måske nok er den samme til sidst, men alt alligevel har forandret sig.

Jeg er William
Foto: SF Studios

Der er masser af eventyrlige udfordringer for William. Både Djernis og Cuba skal neutraliseres og kontrolleres, drengebanden (som består af tre!) skal passeres og overvindes på (eventyr)broen, og Williams mor efterlader tre små uforståelige ledetråde til ham efter hvert besøg. Ledetråde, der hjælper ham til at løse de udfordringer, som han sættes over for, og som til sidst gør, at moren bliver den frelsende engel, som William har brug for – i dobbelt forstand.  

Man kan vælge at fremhæve genretypiske personer og væsener fra eventyr og forsøge at genfinde dem igen i "Jeg er William”. Her er der plads til fortolkning og refleksion, når man giver sig i kast med et typisk persongalleri fra eventyrernes verden. Djernis er den frygtelige trold, der skal overvindes. Cuba er den drabelige drage, der skal tæmmes. Gælden, der skal betales, er lig med det halve kongerige, og Viola er den uopnåelige prinsesse, der skal overbevises med mod og handlekraft – præcist ligesom i ”Klodshans”.

Hvis eleverne er klar til udfordringen, kan aktantmodellen anvendes til at placere filmens vigtigste personer og deres relationer til hinanden i handlingen.

Aktantmodellen
Foto: Filmcentralen

Aktantmodellen brugt på "Jeg er William":

  • Subjekt: Hovedpersonen William.
  • Objekt: At skaffe penge til at indfri morbror Nils’ gæld (men også prinsessen og det halve kongerige).
  • Hjælper: Williams mor med de tre sedler, men også Williams mod og handlekraft.
  • Modstander: Djernis, der forlanger pengene, men også morbror Nils, der ikke selv kan klare opgaven.
  • Giver: Cuba, der indirekte bliver Williams adgangsbillet til Djernis’ tillid, men også Williams mor, der giver ham de væsentlige ledetråde.
  • Modtager: William og morbror Nils, der går en lysere fremtid i møde. 

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle