Jeg er William Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Jeg er William' er baseret på den populære børne- og ungdomsforfatter Kim Fupz Aakesons børneroman af samme navn fra 2013. Den fortæller en humoristisk historie om drengen William, der ellers ikke har det for nemt. Hans far døde sidste år, og hans mor er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Og som om det ikke er nok, skal han både forholde sig til at blive drillet af skolens bøller og til sin spirende forelskelse i pigen Viola.

Det er instruktøren Jonas Elmers første børnefilm. Tidligere har han været kendt for at skildre det unge voksenliv med en humoristisk vinkel. Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson er til gengæld et meget mere genkendeligt ansigt, der står bag flere film og fortællinger for børn og unge. Fx Vitello-serien, 'Sallies historier', og filmmanuskripter til 'Mirakel', 'Den eneste ene' og 'Rene hjerter'. Kim Fupz Aakeson kan, ligesom fx Ole Lund Kirkegaard, fortælle humoristisk og uhøjtideligt om både svære emner og livet som barn i en kaotisk verden.

Foto: SF Studios

Filmens credits

Titel: Jeg er William
Produktionsland og -år: Danmark, 2017
Instruktion: Jonas Elmer
Manuskript: Kim Fupz Aakeson
Baseret på Kim Fupz Aakesons børneroman af samme navn
Længde: 86 min.
Distribution: SF Studios
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Fra 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
William: Alexander Magnússon
Morbror Nils: Rasmus Bjerg
Mor: Stinne Henriksen
Viola: Amina Arrakha
Djernis: Niels-Martin Eriksen

Før I ser filmen

Filmen 'Jeg er William' er en forholdsvis enkel fortælling, hvor handlingen skrider fremad i kronologisk rækkefølge. Der er enkelte flashbacks med Williams mor, fra før hun blev syg, små animationer og visuelle virkemidler. Men generelt er historien enkel i sin opbygning og følger på mange måder eventyrgenrens karakteristiske hjem-ude-hjem-skabelon.

Humoren er fremtrædende igennem hele fortællingen, særligt forankret i persongalleriet, hvor især morbror Nils og gangsteren Djernis opfører sig komisk. Det bliver i særlig grad tydeligt igennem deres replikker, der både er sjove, overraskende og indimellem et stykke under bæltestedet.
Morbror Nils er en meget politisk ukorrekt figur. Han både taler og opfører sig meget forkert. Som sælger af hælervarer og humørsvingende spillefugl har han lidt svært ved at få øje på egne fejl og mangler. I hans verden er næsten alle idioter. Det gælder både politiet, kioskejeren, gamle bilister og lærerinder, og han holder ikke igen med at benævne det. Samtidig supplerer han ofte sine sætninger med ordet "homo", når han synes, at William skal mande sig lidt op. Det bliver til komiske sætninger som fx: "Det er noget homo at græde over spildt mælk".

Inden I ser filmen, er det derfor rigtig vigtigt, at man i klassen bruger tid på at tale om figuren morbror Nils. Selvom hans sprogbrug og adfærd er grænseoverskridende og forkert, er han samtidig en person, som børnene vil more sig over. Det er derfor væsentligt, at man pointerer over for eleverne, at det er helt uacceptabelt at bruge nedsættende ord om andre mennesker, der er baseret på deres køn, religiøse overbevisning eller seksualitet. Morbror Nils’ sprogbrug er blot med til at gøre det tydeligt, at han ikke magter sin voksenrolle. Hvis man har talt om hans opførsel inden filmen, bliver det måske tydeligere for eleverne, at morbror Nils fremstår som lidt af en taber, der ender med at blive sat på plads af William.

Både humor, dialog og det politisk ukorrekte er centralt for Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Det kan være en god idé at snakke med eleverne om, at både sprogbrug og handlemåder i filmen måske ikke er de bedste eksempler på ordentlig opførsel, men at der bag de grove løjer gemmer sig noget kærligt, vedkommende og lærerigt.

Foto: SF Studios

Handlingsreferat

Williams far døde sidste sommer i en trafikulykke, og hans mor er indlagt på psykiatrisk afdeling. Derfor er han flyttet ned til sin morbror, Nils, der snyder sig til førtidspension og tjener penge via salg af hælervarer. I den nye skole har William problemer med en drengebande, der terroriserer og afkræver penge af ham. Han har dog også fundet pigen Viola, som måske er lidt forelsket i ham og viser stigende interesse.

Morbror Nils er meget glad for at spille kort om penge, men en dag går det galt for ham. Han skylder pludselig rigtig mange penge til den lokale gangster Djernis. Pengene skal afleveres med det samme, ellers kan det koste morbror Nils livet. Derfor tager William affære. Han opsøger Djernis og får aftalt, at de har syv dage til at skaffe pengene. Samtidig skal William gå tur med Djernis’ bidske hund, Cuba, hver dag efter skole. Det sidste siger William ja til, fordi han ved et besøg hos moren har fået en seddel, hvor der står "Gå med hunden".

Foto: SF Studios

Herefter får William og morbror Nils meget travlt. Alle hælervarerne skal sælges, så spillegælden kan indfries onsdag kl. 12. Til sidst vælger morbror Nils at satse alle deres penge på en hest, som William skal vælge. Han vælger en hest ud fra den nye seddel, "Køb bananer", som moren gav ham ved sidste besøg. Hesten vinder løbet og skaffer penge nok til at tilbagebetale Djernis.

Til sidst får William både genetableret ordenen i det lille hjem, lavet aftaler med Djernis, sagt fra over for drengebanden og vinder Violas hjerte. I det sidste besøg hos Williams mor får de tættere kontakt, og det virker, som om moren kan se alt det, som William har gjort og er lykkedes med. Hun efterlader ham med en sidste seddel, hvor der står: "Husk at børste tænder".

Foto: SF Studios

Faglige mål

I faget dansk kan man benytte 'Jeg er William' til at arbejde med et forfatterportræt af Kim Fupz Aakeson. Filmen passer godt ind i de særlige kendetegn, der findes i hans mange bøger for børn og unge. Det vil være nærliggende at fokusere på persongalleri, temaer, dialog og brugen af humor. 'Jeg er William' kan samtidig anvendes til at blive klogere på eventyrgenren og gøre den aktuel i et nutidigt perspektiv. Eleverne kan producere eventyr, der foregår i vores tid, og som benytter de klassiske genretræk fra eventyr. 

Dansk efter 2. klasse

Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge

  • Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet (færdighed)
  • Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse (færdighed)

Dansk efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling (færdighed)
  • Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler (viden)
  • Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (viden)

Dansk efter 4. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkelte forfatterskaber (vidensmål)
  • Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om personkarakteristik (vidensmål)

Dansk efter 4. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout (færdighedsmål)
  • Eleven kan udarbejde idéer på baggrund af andre tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om teksters genre og struktur (vidensmål)
Foto: SF Studios

Fag og temaer

Kim Fupz Aakesons forfatterskab

'Jeg er William' er oplagt at bruge som tekst og bidrag til et forløb om Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Det skyldes flere ting. I både filmens persongalleri, tematiseringer og dialog er der mange gode eksempler at finde på det, der kendetegner KFA’s historier.

KFA startede egentlig som tegneserieforfatter og blev sidenhen uddannet på Filmskolen som manuskriptforfatter. Begge dele træder tydeligt frem i hans historier, hvor dialogen er i højsædet. Som han selv siger: "Verden afbryder, derfor er jeg optaget af dialog". Netop dialogen i KFA’s tekster er ofte præget af en grovkornet humor, politisk ukorrekthed og kontante udmeldinger. Det oplever man også i 'Jeg er William', hvor især morbror Nils slår sig løs med uanstændige oneliners, som fx "Det er noget homo at græde over spildt mælk". Sproget er direkte og indimellem svulstigt, men alligevel rammer det lige i børnehøjde og kan derfor få både store og små til at grine. Det er også samme tendens, man oplever i andre af hans tekster, fx i Vitellos og Sallies historier.

Foto: SF Studios

Netop morbror Nils er et godt eksempel på de voksenfigurer, der optræder i KFA’s fortællinger. Han siger tingene ligeud, han forsøger (ligesom børnene) at finde sig til rette i verden med store bump på vejen, og selvom han har et godt hjerte, er han bestemt ikke nogen rollemodel for William. Det sidste kan også roligt siges om gangsteren Djernis. Fraværet af voksne rollemodeller og børn, der må ”finde vejen selv”, er typisk for KFA’s univers.

KFA’s temaer kredser om børn og unge, der er outsidere. Igennem sine fortællinger hylder han "det unormale", og han tager parti med dem, der ikke føler sig som de andre. Det sker for det meste med humoren som redskab. I billedbøger, som 'De grimme børn' og 'De forbandende dukkers land', er det de udstødte og anderledes, som KFA bygger historierne op omkring og giver en stemme ud fra devisen om, at overdrivelse fremmer forståelsen.

Foto: SF Studios

Jeg er William – som eventyr

Historien om William er på mange måder et eventyr. Vi har at gøre med en dreng, der kommer fra trange kår, og som må bevæge sig ud på en rejse, hvor han både skal bekæmpe onde gangstere og løse tre gåder, før verden igen kan komme i balance.

Filmen kan derfor bruges til at introducere eller repetere nogle af de klassiske genretræk fra eventyr. I første omgang kan man anvende eventyrbroen: "Der var engang, hvor William lige havde mistet sin far, og hans mor var en kolbøtte. Da Williams morbror mistede en masse penge, måtte William drage ud i den store verden for at redde deres fremtid. Her mødte han både glubske hunde og farlige gangstere, men alt det overvandt han, så han til sidst kunne satse på den rigtige hest, vinde kongeriget og Viola, og sammen levede de lykkeligt til deres dages ende". Det er altså den klassiske hjem-ude-hjem-fortælling, hvor verden måske nok er den samme til sidst, men alt alligevel har forandret sig.

Foto: SF Studios

Der er masser af eventyrlige udfordringer for William. Både Djernis og Cuba skal neutraliseres og kontrolleres, drengebanden (som består af tre!) skal passeres og overvindes på (eventyr)broen, og Williams mor efterlader tre små uforståelige ledetråde til ham efter hvert besøg. Ledetråde, der hjælper ham til at løse de udfordringer, som han sættes overfor, og som til sidst gør, at moren bliver den frelsende engel, som William har brug for – i dobbelt forstand.  

Man kan vælge at fremhæve genretypiske personer og væsener fra eventyr og forsøge at genfinde dem igen i 'Jeg er William'. Her er der plads til fortolkning og refleksion, når man giver sig i kast med et typisk persongalleri fra eventyrernes verden. Djernis er den frygtelige trold, der skal overvindes. Cuba er den drabelige drage, der skal tæmmes. Gælden, der skal betales, er lig med det halve kongerige, og Viola er den uopnåelige prinsesse, der skal overbevises med mod og handlekraft – præcist ligesom i 'Klodshans'.

Hvis eleverne er klar til udfordringen, kan aktantmodellen anvendes til at placere filmens vigtigste personer og deres relationer til hinanden i handlingen.

Illustration: Filminstituttet

Aktantmodellen brugt på 'Jeg er William':

  • Subjekt: Hovedpersonen William.
  • Objekt: At skaffe penge til at indfri morbror Nils’ gæld (men også prinsessen og det halve kongerige).
  • Hjælper: Williams mor med de tre sedler, men også Williams mod og handlekraft.
  • Modstander: Djernis, der forlanger pengene, men også morbror Nils, der ikke selv kan klare opgaven.
  • Giver: Cuba, der indirekte bliver Williams adgangsbillet til Djernis’ tillid, men også Williams mor, der giver ham de væsentlige ledetråde.
  • Modtager: William og morbror Nils, der går en lysere fremtid i møde. 

Filmfaglige vinkler

Filmens hovedperson og bipersoner

William er filmens hovedperson. Han står i centrum af begivenhederne, han er vores helt, og det er ham, som vi ønsker, skal lykkes med projektet. Omkring sig har han et væld af bipersoner, der enten opleves som hjælpere eller modstandere i forhold til Williams projekt. Nogle af dem er faktisk begge dele.

Morbror Nils sørger for, at de kommer i økonomiske problemer, men han hjælper også William, efter at hans far er død, og moren er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Han er med andre ord klar, da William har allermest brug for det. Samtidig bliver han katalysator for, at William får en større tro på sig selv. Noget, der både hjælper ham i forhold til forelskelsen i Viola og i den modstand, han til sidst giver drengebanden på broen.

Foto: SF Studios

Gangsteren Djernis er på samme måde både hjælper og modstander for William. Han sørger indirekte for, at William ændrer karakter, bliver løsningsorienteret og får større tro på sig selv. Det gør han i første omgang ved at udfordre ham med en næsten umulig opgave; at de skal have skaffet de mange penge i løbet af syv dage. Men da det lykkes, er magtbalancen tippet, og William kan stille krav til Djernis om, hvordan fremtiden skal se ud.

Andre interessante bipersoner er Viola og Martin (lederen af drengebanden). De ændrer begge karakter i løbet af fortællingen og bliver på sin vis sat på plads af William, da han går fra at være en handlingslammet ungersvend til at være en målrettet helt, som ingen kan stoppe.

Foto: SF Studios

Filmens brug af kameravinkler

Kameraet er med til at illustrere magtforholdene og relationerne imellem personerne.
Ved deres første møde fremstår gangsteren Djernis faretruende og magtfuld over for William, visualiseret igennem scenens brug af frøperspektiv. Her bliver det tydeligt, at William er den lille, og Djernis har styr på situationen. Se billede 1 nedenfor.

Billede 1 – frøperspektiv

Foto: Framegrab

Da William får løst opgaven og opsøger Djernis til sidst, er magtbalancen udlignet. Der bliver anvendt normalperspektiv for at illustrere, at de nu er hinandens ligemænd. Se billede 2 nedenfor.

Billede 2 – normalperspektiv

Foto: Framegrab

Nogenlunde samme ændring sker mellem William og Martin. I de første scener er Martin med sin truende adfærd ovenpå. Han er højere end William og filmet let nedefra for at virke endnu større. Se billede 3 nedenfor.

Billede 3 – let frøperspektiv

Foto: Framegrab

Men da William siger fra og gør modstand, er det pludselig omvendt. Martin er her filmet i fugleperspektiv liggende på broen, hvilket slår fast, at han nu er den lille. Se billede 4 nedenfor.

Billede 4 – fugleperspektiv

Foto: Framegrab

Williams spirende forelskelse i Viola er illustreret ved brug af frøperspektiv. Det vidner om det uopnåelige og om Violas ophøjede status i Williams tanker. Som noget af det sidste i filmen får vi billedet af Viola på altanen i betonblokken. Det kan man både læse som prinsen, der kommer for at redde prinsessen – gemt væk i slottets betonbyggeri – og for de lidt ældre – som en skjult reference til den klassiske balkonscene fra Shakespeares 'Romeo og Julie'. Se billede 5 nedenfor.

Billede 5 – frøperspektiv

Foto: Framegrab

Links og litteratur

Bøger og film fra Kim Fupz Aakesons forfatterskab
 

Vitello-bøgerne

'Vitello graver et hul' ligger også på Filmcentralen som kortfilm:

Sallies historier (fx 'Verdens uartigste dreng'). Findes både som bog og som film på Filmcentralen:

'De forbandede dukkers land' (billedbog) fra Alinea

'De grimme børn' (billedbog) fra Alinea

'Mirakel' (film)

'Jeg er William' (bog) – fra Gyldendal Dansk 3.-6. klasse

Om Kim Fupz Aakeson på Forfatterweb

Om børn og sorg

Temamateriale til seks film om børn og sorg på Filmcentralen:

Kræftens bekæmpelses hjemmeside om børn i sorg:

Udgivelse af SIND om børn i familier, hvor der er en psykisk sygdom:

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon

Foto: SF Studios