Jeg er William

Jeg er William

– et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Filmens hovedperson og bipersoner

William er filmens hovedperson. Han står i centrum af begivenhederne, han er vores helt, og det er ham, som vi ønsker, skal lykkes med projektet. Omkring sig har han et væld af bipersoner, der enten opleves som hjælpere eller modstandere i forhold til Williams projekt. Nogle af dem er faktisk begge dele.

Morbror Nils sørger for, at de kommer i økonomiske problemer, men han hjælper også William, efter at hans far er død, og moren er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Han er med andre ord klar, da William har allermest brug for det. Samtidig bliver han katalysator for, at William får en større tro på sig selv. Noget, der både hjælper ham i forhold til forelskelsen i Viola og i den modstand, han til sidst giver drengebanden på broen.

Jeg er William
Foto: SF Studios

Gangsteren Djernis er på samme måde både hjælper og modstander for William. Han sørger indirekte for, at William ændrer karakter, bliver løsningsorienteret og får større tro på sig selv. Det gør han i første omgang ved at udfordre ham med en næsten umulig opgave; at de skal have skaffet de mange penge i løbet af syv dage. Men da det lykkes, er magtbalancen tippet, og William kan stille krav til Djernis om, hvordan fremtiden skal se ud.

Andre interessante bipersoner er Viola og Martin (lederen af drengebanden). De ændrer begge karakter i løbet af fortællingen og bliver på sin vis sat på plads af William, da han går fra at være en handlingslammet ungersvend til at være en målrettet helt, som ingen kan stoppe.

Jeg er William
Foto: SF Studios

Filmens brug af kameravinkler

Kameraet er med til at illustrere magtforholdene og relationerne imellem personerne.
Ved deres første møde fremstår gangsteren Djernis faretruende og magtfuld over for William, visualiseret igennem scenens brug af frøperspektiv. Her bliver det tydeligt, at William er den lille, og Djernis har styr på situationen. Se billede 1 nedenfor.

Billede 1 - frøperspektiv

Jeg er William
Foto: Framegrab

Da William får løst opgaven og opsøger Djernis til sidst, er magtbalancen udlignet. Der bliver anvendt normalperspektiv for at illustrere, at de nu er hinandens ligemænd. Se billede 2 nedenfor.

Billede 2 - normalperspektiv

Jeg er William

Nogenlunde samme ændring sker mellem William og Martin. I de første scener er Martin med sin truende adfærd ovenpå. Han er højere end William og filmet let nedefra for at virke endnu større. Se billede 3 nedenfor.

Billede 3 - let frøperspektiv

Jeg er William
Foto: Framegrab

Men da William siger fra og gør modstand, er det pludselig omvendt. Martin er her filmet i fugleperspektiv liggende på broen, hvilket slår fast, at han nu er den lille. Se billede 4 nedenfor.

Billede 4 - fugleperspektiv

Jeg er William
Foto: Framegrab

Williams spirende forelskelse i Viola er illustreret ved brug af frøperspektiv. Det vidner om det uopnåelige og om Violas ophøjede status i Williams tanker. Som noget af det sidste i filmen får vi billedet af Viola på altanen i betonblokken. Det kan man både læse som prinsen, der kommer for at redde prinsessen – gemt væk i slottets betonbyggeri – og for de lidt ældre - som en skjult reference til den klassiske balkonscene fra Shakespeares ”Romeo og Julie”. Se billede 5 nedenfor.

Billede 5 - frøperspektiv

Jeg er William
Foto: Framegrab

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle