I dette forløb skal I arbejde med kærlighed som tema og film om kærlighed. Blandt andet den stemningsfulde kortfilm ’En eftermiddag’ og en dansk stumfilmklassiker med stumfilmstjernen Asta Nielsen i hovedrollen. Temaet giver desuden et historisk billede af kærlighedsgenren og fremstillingen af kærlighed på film.
I afsnittet ’Begyndelser og breakups’ skal I arbejde med filmsprog og små filmproduktionsøvelser for på forskellig vis at udtrykke, hvad kærlighed er. I får også mulighed for at omskabe stumfilm om kærlighed med jeres egne stemmer.
FAGLIGT FOKUS
Temaer
- Kærlighed og forelskelse
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Kærlighedens blik
- Dramaturgi: Den gode fortælling i kortfilm
- Genre: Kærlighedsdramaet
’Begyndelser og breakups’ (6.-9. klasse)
- Lav en kærlighedsscene (produktion)
- Læg dialog på stumfilm (remediering)
Dette materiale er skrevet af Lars Knudsen, juni 2022.
Afsnittet 'Begyndelser og breakups' er udarbejdet af Kari Eggert Rysgaard, juni 2022.