Kærlighedsfilmens undergenrer
Kærlighedsfilm har nogle undergenrer. Fælles for dem er, at de handler om personer, der søger kærlighed. Filmgenrer udvikler sig dog hele tiden, og på den måde opstår der nye typer kærlighedsfilm.
Stumfilmen
Stumfilmen har en særlig plads i filmhistorien fra 1895 til begyndelsen af 1930’erne, hvor talefilmen for alvor tog over. De stumme kærlighedsfilm viser os de helt store følelser. Det skyldes blandt andet filmenes særlige stil. De var ofte filmet i totale billedbeskæringer, så publikum så skuespillerne som på en scene. Man kan jo ikke høre, hvad skuespillerne siger, men til gengæld kan man aflæse meget af deres kropssprog og mimik. En stjerne som Asta Nielsen kunne udtrykke meget alene med sine øjne. Kærligheden i stumfilmene er en skæbne og et moralsk valg. Man finder sin plads i tilværelsen igennem kærligheden. I ’Afgrunden’ står Magda (Asta Nielsen) splittet mellem sin besættelse af cirkusartisten Rudolf og den pæne, borgerlige Knud. I nyere film ville moralen nok være, at det er Rudolf, der er den ægte kærlighed, men i begyndelsen af 1900-tallet var normerne anderledes. Her var moralen, at Magda burde vælge trygheden i Knud og det borgerlige ægteskab. I den noget lettere ende af skalaen har vi ’Kærlighedens ABC’. Her spiller Asta Nielsen den unge, elskovssyge Lis, der er forelsket i en flot latinolover i et blad. Hun bliver derfor noget skuffet, da hun møder sin forlovede, Phillip, der ikke helt lever op til hendes forventninger. Hun beslutter derfor at oplære Phillip i kærlighed, hvilket blandt andet indebærer, at hun forklæder sig som mand, så hun kan vise Phillip, hvordan man erobrer kvinder. Det er nogle meget bastante kønsroller som det nok ikke er alle, der finder helt korrekte i dag. På samme måde, som det åbenbart var helt upåfaldende i 1916, at en pæn pige som Lis aldrig har mødt den mand, det er meningen, hun skal gifte sig med!
|
|
Den romantiske komedie (rom-com)
Den romantiske komedie handler næsten udelukkende om en mand og en kvinde, der skal overvinde en række forhindringer og forviklinger, før de modstræbende indser, at de elsker hinanden. De to hovedpersoner begynder som regel med at føle modvilje mod den anden. Det kan være på grund af misforståelser, eller fordi de simpelthen er hinandens modsætninger. I mange tilfælde er personerne også godt på vej til at gifte sig med nogen, som åbenlyst er forkerte for dem. Det ender dog altid godt i den romantiske komedie, der bekræfter idéen om den ægte kærlighed. I den mere kreative ende af den romantiske komedie har vi film af Woody Allen, som fx ’Mig og Annie’ (1977) og ’Manhattan’ (1979). Men også mere traditionelle film som ’Da Harry mødte Sally’ og ’Den eneste ene’ (1999), der har klassikerstatus inden for genren.
|
|
|
Kærlighedsdramaet
I den mere alvorlige ende af skalaen finder vi kærlighedsdramaet. Her er der meget på spil for personerne, og det ender ikke nødvendigvis godt. Kærligheden kan vise sig at være svær at realisere, så i kærlighedsdramaet findes ofte den kærlighed, som ikke passer ind i tidens normer. Det er fx den homoseksuelle kærlighed i ’Brokeback Mountain’, der viser sig umulig. Det kan dog også være den frigørende kærlighed som i ’Adèles liv’, hvor hovedpersonen først for alvor finder sig selv, da hun opdager den lesbiske kærlighed. Det er også i kærlighedsdramaet, vi finder de historiske filmatiseringer af forfatteren Jane Austen, blandt andet ’Stolthed og fordom’ (2005) og ’Fornuft og følelse’ (1995). Her skal kærligheden komme på plads i et kompliceret forhold mellem følelser, sociale normer, familierelationer og økonomisk status.
|
|