'Kapgang' handler om den 14-årige Martin, der i 1970’ernes Sdr. Omme står over for at blive konfirmeret. Da moren pludselig dør af kræft, bliver Martin kastet ud i en turbulent tid. Nu må han sammen med sin far og storebror indstille sig på en ny virkelighed. Samtidig med, at Martin er på vej ind i de voksnes rækker, er han blevet forelsket i Kristine og måske også lidt i sin bedste ven, Kim. Men hvordan forholder man sig lige til det, når ens far er ramt af sorg, og man selv skal planlægge både sin seksuelle debut og bordplanen til sin konfirmation?
Få baggrundsviden og ideer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Til venstre i menuen ligger et elevark (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i Fag og temaer og Filmfaglige vinkler.
Fagligt fokus
Fag og temaer
- Sorg, ritualer og symbolske handlinger
- Øvrige vinkler
Filmfaglige vinkler
- Coming of age – fra barn til voksen
- Filmens titel
- Filmens anslag
Dette materiale er skrevet af Mette og Rasmus Welling, maj 2015
Det Danske Filminstitut har ikke distributionsrettigheder til filmen. Med en spillefilmsaftale med AVU-medier kan man streame den til undervisningsbrug på mitCFU.dk.