Kapgang

Kapgang Lærer

Hjem

Elevark

Elevark dansk m.fl_. 7.-10. klasse.pdf

Om filmen

Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev og baseret på Morten Kirkskovs selvbiografiske roman af samme navn. Handlingen finder sted i 1970’ernes Sdr. Omme, der på det tidspunkt havde flere kapgængere i verdenseliten. Filmen fortsætter således tidsmæssigt, hvor Oplevs anden coming of age-film ”Drømmen” stopper.

Kapgang er blevet rost for sit meget præcise tidsbillede og flere af de debuterende skuespilleres præstationer.

I undervisningsmæssige sammenhænge er filmen interessant i forhold til værkanalyse, coming of age-genren og personkarakteristik (dansk) samt sorg og (overgangs-) ritualer (kristendomskundskab). Man kan også vælge at beskæftige sig med 1970’erne som brydningsperiode (historie) og endelig at arbejde med pubertet og seksuel identitet (sundheds- og seksualundervisning).

Foto: Nordisk Film Production

Filmens credits

Titel: Kapgang
Produktionsland og -år: Danmark, 2014
Instruktion: Niels Arden Oplev. Frit efter Morten Kirkskovs roman af samme navn.
Længde: 108 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S - film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Martin: Villads Bøye
Kim: Frederik Winther Rasmussen
Kristine: Kraka Donslund Nielsen
Martins far Hans: Anders W. Bertelsen
Lizzi: Sidse Babett Knudsen
Mona: Anette Støvelbæk
Onkel Kristian: Pilou Asbæk
Morfar: Kurt Ravn
Mormor: Bodil Lassen
Helle Friis: Anne Louise Hassing
m.fl.

Før I ser filmen

Før I ser filmen, kan klassen i faget dansk arbejde med grundlæggende filmiske virkemidler, herunder begreber som anslag, beskæring, rekvisitter og brug af underlægningsmusik.

I historie kan man øge elevernes forforståelse ved at give en indføring i 1970’erne med fokus på følgende:

Kønsroller, den seksuelle frigørelse, arbejdsliv, forbrugersamfund, politik, debat om familiemønstre, kernefamilien i opbrud
Jordskredsvalget (1973), abortens frigivelse (1973), oliekrisen (1973), P-pillen (1966), legaliseringen af billedeporno (1969)

Ligeledes kan det være en fordel at have arbejdet med seksualitet på forhånd. Brug Filmfestivalen Busters materialer om seksualitet til dette og vær opmærksom på at skabe et trygt læringsrum (se Links og litteratur). Forbered desuden klassen på, at filmen bl.a. omhandler seksuel identitet, og at der kan være elementer, der er grænseoverskridende. Herunder bl.a. en længere scene med gensidig onani mellem Kim og Martin.

Foto: Nordisk Film Production

Handlingsreferat

Vi er i Sdr. Omme i 1970’erne. Hovedpersonen er den 14-årige Martin, som er en af byens mest talentfulde kapgængere. Kort før hans konfirmation dør moren af kræft. Faren reagerer ved at bryde sammen og bliver ude af stand til at tage sig af familien. Storebroren begynder at gå med morens tøj og er lige så knuget af sorg. Martin er nødt til at agere som den voksne i familien og tage sig af bordplanen til festen samt madlavning og tøjvask, godt hjulpet af morens veninde Lizzi.

Martin og vennen Kim indleder sammen seksuelle eksperimenter. Men de er også begge to interesserede i pigen Kristine. Hun lover Martin, at hun vil gå i seng med ham, men først efter konfirmationen. Hos den lokale bøsseboheme lærer Martin, hvad ”pillergas” (onani) er.

Faren trøster sig med den lokale damefrisør, indtil Martin får sat en stopper for det. I stedet bruger faren ”en dame fra Vejle”.

Martins mormor bebrejder faren for dødsfaldet, og bedsteforældrene kommer derfor ikke til konfirmationen, hvilket giver plads til Kim og Kristine.

Til selve festen går Kim og Kirstine i seng sammen, mens Martin drikker sig fuld og ender med at vælte rundt i eget opkast og afføring udenfor, indtil hans nye klasselærer Helle hjælper ham.

Filmen slutter med, at Martin vinder det lokale kapgangsløb, mens både familie og venner hepper på ham – Kim og Kristine med armene om hinanden og faren ved siden af Helle.

Foto: Nordisk Film Production

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014

De faglige mål er, at eleverne:

Kan foretage en analyse af et værk og vurdere det (Dansk).
Har viden om genrer (Dansk).
Kan reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og har viden om centrale symboler og ritualer (Kristendomskundskab).

Arbejder man også med seksualitet og 1970’erne som periode, kan følgende faglige mål blive opfyldt:

Viden om historisk udvikling og forandringer af samfundet (Historie).
Vurdering af normer og rettigheder for køn, krop og seksualitet (Sundsheds- og seksualundervisning).

Framegrab: Rasmus Videbæk

Fag og temaer

Sorg, ritualer og symbolske handlinger

Filmens omdrejningspunkt er overgang/transmission – at bevæge sig fra et sted i livet til et andet. Dette er i forhold til familiens bearbejdning af sorg og også Martins udvikling fra barn til voksen (se Filmfaglige vinkler).

I den forbindelse kan man arbejde med de formelle og uformelle ritualer, som mennesker bruger til at lette overgangene. Vi møder flere af dem i filmen, om end nogle af dem af mere har karakter af symbolske handlinger.

Ved begravelsesritualet – selve jordpåkastelsen – går det for alvor op for Martin, at moren er død. Her ser vi som den eneste gang i filmen, at han reagerer med tydelig sorg. Der bliver sunget i kirken og til gravøllet, hvor faren også holder tale. Senere ser vi, at gravstenen er sat op ved gravstedet, hvor faren og Martin lægger blomster.

I 1970’erne markerede konfirmationen mere, at man var blevet voksen, end den gør i dag. Martin får gaver og blomster til festen, og faren holder tale for ham. Han og vennerne får lov til at drikke løssluppent, og Kristine har på forhånd lovet Martin sex efter konfirmationen.

Sorgen bliver bearbejdet vidt forskelligt gennem en række symbolske handlinger:

Broren ifører sig morens solbriller og tøj.
Faren nægter at sove i sengen, hvor moren døde. Samtidig dyrker han sex med damefrisøren.
Naboen kommer forbi og giver faren både en dram, en cigaret og bladet ’Weekendsex’ til trøst.
Martin brænder det meste af morens tøj som renselse men beholder et enkelt stykke tøj til minde.

Øvrige vinkler

Som nævnt egner filmen sig også til, at man kan beskæftige sig med 1970’erne som periode, herunder den seksuelle frigørelse. Pubertet og seksuel identitet er også yderst relevante temaer – se Links og litteratur for forslag til at arbejde med disse.

Foto: Nordisk Film Production

Filmfaglige vinkler

Coming of age – fra barn til voksen

Filmen tilhører coming of age-genren, hvor overgangen fra barn til voksen er det bærende tema. Genren er kendetegnet ved, at hovedpersonerne ofte eksperimenterer med identitet (herunder subkulturer), sex, stoffer og alkohol, som det også delvist er tilfældet i ”Kapgang”.

Martin kastes hovedkulds ud i voksenlivet efter den indledende scene, hvorefter hans og farens roller er delvist byttet om:

Som et barn knuger faren uhæmmet Martin, da han kommer hjem. Da naboen kommer med en dram til faren, får Martin også en.

Broren Jens og faren bliver passive af sorg. Det er Martin, der sørger for at klæde faren på og gøre ham klar til samtalen med bedemanden. Han sørger også for at rengøre morens seng, hente mad samt fjerne og brænde morens tøj. I det hele taget forsøger han at få hverdagen til at fungere så normalt som muligt uden at lade sig mærke med morens død.

Da Lizzis voldelige mand Rolf skaber sig til gravøllet, er det Martin, der siger fra over for ham og smider ham ud.

Faren fralægger sig ansvaret for sine to drenge og siger, at de nu er tre voksne i familien.

I forhold til sin seksuelle udvikling er Martin nysgerrig og søgende. I lyset af den seksuelle frigørelse er det mindre vigtigt for ham, hvilket køn en partner har. Derfor spørger han vennen Kim, om han har prøvet at være forelsket i to på en gang. Det er netop det, Martin er – han nærer følelser for både Kim og Kristine. Det bliver tydeligt vist i scenen, hvor de tre kører tæt omslyngede på en knallert sammen. Både Martin og Kim afprøver deres nysgerrighed hos byens bøsse og også med gensidig onani. Men for Kim handler det mere om at få udløsning end om samværet med Martin. Det er Kim, der har ført statistik over Kristines brystmål, og han fortæller Martin, at han tænkte på hende, da de onanerede sammen.

Sexscenerne kan virke grænseoverskridende og åbner derfor op for en diskussion om coming of age-films brug af fx sex og vold, som man kan tage i forlængelse af en afdækning af genrens kendetegn. For at understrege, at filmen er set fra en teenagers perspektiv, er de voksne i filmen fremstillet overdrevent og karikeret på kanten til det urealistiske: Rolf er ekstremt brovtende og vulgær, mens veninden Lizzi med sine parykagtige krøller bramfrit siger, at ”mænd skal have deres fisse i medgang og modgang”. Træneren cykler med ølvom og smøg i munden ved siden af kapgængerne, mens faren på grund af sorg og kønsrollemønstre er ude af stand til at tage sig af madlavning og børneopdragelse.

Foto: Nordisk Film Production

Filmens titel

Den bærende metafor i filmen er kapgang, der bliver brugt til at beskrive pubertetens stædige vralten frem mod voksentilværelsen. Det ser ikke kønt ud eller går stærkt, men man når før eller siden i mål, som siger Martin i filmens afslutningsscene. Han fik ikke pigen eller sin seksuelle debut, men han er kommet tættere på sin familie og venner og er blevet klogere på sig selv og sin egen (seksuelle) identitet. På samme måde er den værste sorg og konfirmationen overstået.

Med læreren Helles ord er han ”blevet voksen med manér”. Men han skal huske, at han stadig er ”en dreng”, og afhængig af de voksne. Dette er bedst illustreret ved opkast-scenen under konfirmation, hvor netop Helle hjælper ham. Metaforen bliver endnu tydeligere, da Martin - efter at have fået sit første kys af Kristine - går gennem gaden og pludselig sætter i vrikkende kapgang. (Ca. 0:59:30). Det samme er tilfældet i flere af de andre scener med Kristine.

Filmens anslag

I filmens anslag (0.00.00-0.04.41) får vi gennem en række filmiske virkemidler præsenteret både tid og miljø samt filmens personer og de grundlæggende temaer: Henover de sidste åbningscredits hører vi først reallyden af fuglefløjt. I supertotal ser vi en landevej, hvorefter vi hører reallyden af kapgængere, før de drejer om et hjørne og kommer ind i vores synsfelt i en gruppe på ca. ti drenge med træneren cyklende ved siden af. Han siger: ”Husk, det er kapgang, ikke løb”. Der klippes til et nakkeskud, så man får oplevelsen af at gå blandt drengene fra hvis synsvinkel, man ser træneren med hentehår og ølmave. På få sekunder har man således både fået præsenteret kapgang som filmens centrale metafor, men også at vores synsvinkel er teenagernes, hvorfra de voksne fremstår lettere komiske.

Der bliver klippet til halvnær med synsvinkel foran kapgængerne, og kameraet panorerer hen til hovedpersonen Martin, der anstrengt vralter af sted. I en halvnær set fra drengenes ben ser vi byskiltet, før der bliver klippet til Kim og Martin, der set i frøperspektiv og halvnær side om side pustende kigger og smiler til hinanden. Kameraet tilter, så vi ser deres vrikkende hofter og skridt i 70'er-shorts. På den måde bliver kapgang-metaforen understreget, ligesom drengenes intime forhold og filmens seksuelle tema bliver slået an.

Der bliver klippet til omklædningsrummet efter træning, hvor en række indstillinger i halvnær og halvtotal viser drengene, der slås med håndklæder og snakker om 'pillergas'. I halvnær siger Kim til Martin, at håndklædelegen ikke er pillergas, hvorefter Martin spørger, hvad det så er, men uden at få svar. På vej ud spørger Martin igen Kim, som giver et henholdende svar. Vi har således igen fået antydet det seksuelle tema i filmen.

På vej ud af døren bliver der tiltet ned til Martins kassetteafspiller, som han tænder, hvorefter underlægningsmusikken (Love Hurts) bliver blandet med reallyd. Ude af døren ser vi drengene i halvtotal se op og diskutere, hvem der er død, mens der bliver klippet til skolens flag på halv, som vi ser til sangens første linje ”..love hurts..”.

Temaerne kærlighed og død bliver således præsenteret gennem underlægningsmusik og billeder. Fra Martins synsvinkel ser vi træneren med bekymret mine se over mod ham, før han begynder sin cykeltur hjemad med musikken kørende fra båndoptageren på styret. Turen er vist i en række indstillinger i total og halvnær, der er med til at etablere 1970’ernes Sdr. Omme via omgivelser, kostumer, biler og cykler. Det skal også vise os, at Martin netop dér stadig er barn eller ung, hvilket bliver understreget af hans sorgløse skrålen med på sanglinjen ”..I'm young..”, vist i halvnær, så vi tydeligt kan se hans glade ansigt.

Undervejs på turen ser vi en række mennesker, der kigger bekymret efter Martin vist fra hans synsvinkel i total, hvorefter der flere gang bliver panoreret op til flagene, der i hele byen er på halv. Der bliver dermed lavet et setup til, at Martins ubekymrede tilværelse på flere planer er forbi. Han er stadig uvidende om den kommende start på voksenverdenen, der både indeholder morens død, ansvar og det ukendte pillergas.

Cykelturen ender med, at Martin hilser på damefrisøren, før han kører ind til farens el-forretning med lukket-skilt på døren. I baggården bliver han mødt af Lizzi, der omfavner ham, så han taber båndoptageren, og musikken slutter brat. Efter omfavnelsen vist i nær, så deres reaktioner er tydelige, giver hun ham beskeden: ”Martin - din mor er død”. Der bliver brat klippet til halvtotal til lyden af Martins cykel, der larmende vælter. Lydsiden (musikkens afbrydelser og den faldende cykel) er på den måde med til at understrege filmens harmonibrud.

Hvis man har mulighed for at arbejde med filmen hjemme i klassen, er det oplagt at lave en analyse af anslaget. Ellers kan man arbejde generelt med etablering af tid og miljø gennem rekvisitter, omgivelser, kostumer og frisure, fx ved hjælp af filmens trailer – se Links og litteratur.