Om dokumentarserien 'Klassekabalen'

”Klassekabalen” er en børnedokumentarserie i seks afsnit. Her følger vi en helt almindelig skoleklasse fra 5. til 6. klasse på en skole i Danmark. Det gode klassefællesskab og elevernes trivsel er seriens omdrejningspunkt. ”Klassekabalen” stiller desuden skarpt på en række almene og klassespecifikke temaer med udgangspunkt i klassens gruppedynamik og fælles oplevelser. Det er noget af en kabale, når klassens fællesskab og elevernes individuelle behov og udfordringer skal gå op i en højere enhed.

Serien giver et unikt og åbenhjertigt indblik i en skoleklasses anatomi, når vi som fluen på væggen møder klassen i forskellige situationer hen over skoleåret. Klassens udfordringer og elevernes styrker og svagheder bliver vendt og drejet råt for usødet af eleverne selv i fortrolige interviews. Præcist, ærligt og reflekteret sætter de ord på, hvad det vil sige at indgå i et klassefællesskab på vej ind i teenagelivet.

I forbindelse med lanceringen af filmene og undervisningsmaterialet udtaler Medierådet for Børn og Unges formand, Anne Mette Thorhauge, “Klassekabalen går helt tæt på børnenes perspektiv og hvordan de oplever små og store begivenheder i skolens hverdag. På den måde taler den i et mere direkte sprog om de dramaer, der ofte udspiller sig under den voksne radar, og om hvor smertefulde de kan være for det enkelte barn. Serien udgør et rigtig godt udgangspunkt for at sætte trivsel og omgangstone på klassens dagsorden, både når det drejer sig om det der sker i klassen, og det der sker på de sociale medier.”

Foto: PlusPictures

Credits

Titel: ”Klassekabalen”
Produktionsland og –år: Danmark 2015
Instruktør: Ulla Søe
Længde: 6 afsnit à 17-20 min.
Produktion: PlusPictures ved Mette Mailand

Medvirkende:
Elever fra Rosenlundsskolen i Skovlunde

Om undervisningsmaterialet

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DETTE MATERIALE BEDST OPLEVES I FIREFOX, CHROME ELLER SAFARI

Undervisningsmaterialet er målrettet 4.-6. klasse. Det lægger op til en række opgaver og aktiviteter, der knytter sig til indhold, temaer og filmfaglige vinkler i seriens seks afsnit.

Materialet henvender sig primært til fagene dansk, kristendomskundskab, sundheds- og seksualvejledning og familiekundskab. Enkelte opgaver lægger desuden op til et tværfagligt forløb med musik og engelsk.

Serien berører forskellige klasserelaterede temaer og dilemmaer, som både elever og lærere kan spejle sig i:

1.”Klassefest

  • Temaer: Køn, identitet, individ, fællesskab, selvstændighed

2. ”Fællesleg

  • Temaer: Individ, fællesskab, inklusion, fastlåste roller, hierarkier

3.”Pigeproblemer

  • Temaer: Venskaber, jalousi, selvværd, ensomhed, pigefællesskaber

4.”Lejrskole

  • Temaer: Individ, fællesskab, kønsroller, følelser

5.”Kærester

  • Temaer: Kærlighed, jalousi, venskab, ungdom, pubertet

6.”Hård tone

  • Temaer: Sprog, fastlåste roller, klassetrivsel, forebygge mobning, fællesskab, identitet

Alle klasser er forskellige. Materialet er derfor tilrettelagt, så læreren selv kan udvælge de afsnit, tematikker, opgaver og aktiviteter, der giver mening i den enkelte klasse.

Undervisningsmaterialet kan med fordel bruges i AKT-forløb om det gode klassemiljø og forebyggelse af mobning. Se afsnittet ”Klassekabalen og AKT”.

Endvidere lægger materialet op til at arbejde filmfagligt med temaer inden for dokumentarfilmgenren. Se afsnittet ”Klassekabalen og dokumentarfilmen” . Til at understøtte dette arbejde ligger der råmateriale fra serien og en række klip fra udvalgte scener under afsnittet ”Filmklip”. Det giver eleverne et unikt indblik i instruktørens valg fra idé til færdig film, i dramaturgiske greb og i brugen af filmiske virkemidler. Der ligger desuden forskellige interviewklip som inspiration til selv at lave interviews med klassekammeraterne. Se afsnittet ”Elevinterviews om klassefællesskab og trivsel”.

Til materialet følger en række elevark (se til venstre under menuen). Her er de fleste opgaver og aktiviteter proces- og løsningsorienterede og sætter fokus på den sociale dimension i klassen. De oplevelser og udfordringer, som klassen i serien står over for, skal eleverne relatere til eget skoleliv.

Foto: PlusPictures

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.

Inden for fagene dansk, kristendomskundskab, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab trænes eleverne i følgende færdigheds- og vidensmål og almene kompetencer:

Dansk 4.-6. klasse:

  • Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet
  • Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet
  • Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet
  • Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer
  • Eleven kan iagttage en kommunikationssituation
  • Eleven kan give og modtage respons

Kristendomskundskab 4.-6. klasse:

  • Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet
  • Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger

Sociale og AKT-faglige mål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, 4.-6. klasse

  • Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser
  • Eleven kan vurdere betydningen af gode venskaber
  • Eleven kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer

Enkelte opgaver lægger desuden op til et tværfagligt forløb med musik og engelsk.

Foto: PlusPictures

Klassekabalen og AKT

De sociale og personlige faktorer, der knytter sig til læring har de seneste år fået større bevågenhed på skolerne. Her er forholdet mellem individ og fællesskab og de enkelte elevers adfærd, kontakt og trivsel (AKT) blevet vigtige indsatsområder. Nyere forskning peger da også på, at elevernes trivsel, gode relationer og selvværd er vigtige forudsætninger for en positiv udvikling og læring (’Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen’, Karen Wistoft, 2012 se mere under afsnittet Links og Litteratur). ”Klassekabalen” er et bemærkelsesværdigt eksempel herpå: Klasselæreren Gitte insisterer på det gode klassefællesskab ved at inddrage eleverne i klasse- og trivselsmøder, drenge- og pigemøder, fælleslege, sociale arrangementer og ture, elevsamtaler, elevaftaler m.m.

I AKT-sammenhæng taler man om forebyggende, indgribende og genoprettende aktiviteter. Forebyggende aktiviteter fremmer trivslen og forebygger dermed, at problemer og mobning opstår. Ved indgribende aktiviteter har læreren konstateret begyndende problemer og gør en særlig indsats for at forhindre, at problemerne vokser. De genoprettende aktiviteter har til formål at få klassen tilbage på sporet efter en periode med mistrivsel, mobning eller lignende.

I AKT-forløb er især tre afsnit væsentlige at fremhæve: ”Fællesleg”, ”Pigeproblemer” og ”Hård tone”. Her kommer både forebyggende og indgribende aktiviteter i spil i forhold til at styrke trivslen i klassen.

I ”Klassekabalen” holder klassen en række klassemøder, pige- og drengemøder, som virker mere eller mindre organiserede. Der er mange måder at holde klassemøder på, men erfaringer har vist, at en fast mødekultur med bestemte retningslinjer for form og indhold kan have en positiv effekt på klassens trivsel. På Dansk Center for Undervisningsmiljø findes en udførlig beskrivelse af klassemøder, klik her.

Foto: PlusPictures

Elevinterviews om fællesskab og trivsel

Et klassefællesskab er en dynamisk størrelse med et væld af udfordringer, konflikter og interesser. I det gode klassefællesskab er der plads til elevernes forskellige behov, forudsætninger og interesser. Det er et inkluderende fællesskab med en iboende accept af forskelligheder. Her kan alle bidrage med hver sit til fællesskabet. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke altid ud.

I de følgende øvelser skal eleverne få hinanden til at sætte ord på klassefællesskabet i deres klasse gennem interviews optaget på deres mobiltelefoner.

Det er ikke altid let at få sine kammerater i tale, og slet ikke for åbent kamera. Det er derfor nødvendigt, at eleverne forbereder sig grundigt før deres interview. Eleverne kan hente inspiration til spørgsmål, interviewteknik og optagelser i følgende elevark:

1) Inspiration til interview (30 min.)

Lad eleverne gå på opdagelse i de forskellige interview-klip fra ”Klassekabalen” til venstre i menuen under afsnittet ”Filmklip”. Klippene viser elevernes forskellige svar på spørgsmål om at gå i en klasse. Klippene er både med og uden spørgsmål fra intervieweren og opfølgende spørgsmål. Lad eleverne vurdere, hvad de mener virker bedst.

2) Forberedelse og optagelse af interview (90 min.)

Eleverne skal nu forberede deres interview af en klassekammerat. Målet er at få klassekammeraten til at fortælle om klassen – herunder om trivsel, fællesskaber, udfordringer, roller m.m. Eleverne optager interviewet på deres mobiltelefon eller på skolens digitalkameraer.

Redigering af interview (90 min.) Eleverne ser de færdige interviews igennem og finder 3-5 gode svar som de vil arbejde videre med. Eleverne klipper nu de valgte svar sammen i et redigeringsprogram. IMovie, Windows Movie Maker, MovieCut og VideoPad er enkle redigeringsprogrammer. Eleverne skal vurdere om svarene kan stå med eller uden spørgsmål. De kan lægge musik på deres interviews, der understøtter stemningen. De færdige interviews vises for klassen.

3) Opsamling (45 min.)

I opsamlingen på elevernes interviews vil det være relevant at komme ind på begreber som:

  • Socialt ansvar: Elevernes opmærksomhed på hinanden i forhold til trivsel og mistrivsel.
  • Empati: At kunne sætte sig i en andens sted og elevernes indlevelsesevne.
  • Inklusion og eksklusion: Er alle en del af fællesskabet?
  • Læring: Hvornår oplever eleverne, at de lærer mest? 
  • Tolerance: Evnen til at kunne forstå og acceptere dem, der er anderledes end én selv. 
  • Udvikling: Har alle mulighed for at udvikle sig i fællesskabet?
Foto: PlusPictures

'Hård tone'

I sjette afsnit af ”Klassekabalen” er det elevernes sprog og omgangstone, der får en opsang af klasselæreren Gitte. Der bliver bandet lige lovligt meget i klassen, og kække bemærkninger rammer ofte hårdere end tiltænkt. Den seneste klassetrivselsundersøgelse viser da også, at mange synes, der bliver talt grimt i klassen. Burhan ville ønske, han kunne blive taget mere seriøst i stedet for at få den ene dumme kommentar efter den anden. Peter beskriver de rå bemærkninger som hårde bolde, der bliver kastet mod én. Den hårde tone er kilde til, at flere i klassen går rundt og er kede af det. Nogle af drengene har dog svært ved at tage det alvorligt. De fleste rå bemærkninger er jo bare ment for sjov.

Foto: PlusPictures

Hård tone og AKT

Afsnittet tematiserer væsentlige aspekter ved klassefællesskabet og det sociale miljø, hvor omgangstonen og omgangsformen har stor indflydelse på elevernes trivsel.

I serien bliver mobning ikke nævnt. Trods den hårde tone og konflikter får vi en oplevelse af, at der bliver taget hånd om sociale udfordringer.

Grænsen mellem, hvad der er sjovt og hånende, kan være hårfin. Men ingen i klassen er bevidst ondskabsfulde, påpeger klasselæreren. At man har sagt noget for sjov, ændrer ikke ved, at modtageren kan have en anden, negativ oplevelse.

I nogle skoleklasser kan den hårde tone få lov til at udvikle sig. Den kan være ét af flere sociale tegn på mistrivsel i en klasse med grobund for mobning.

Eksempler på kommunikative tegn på mistrivsel i en klasse, hentet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø:

  • En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på.
  • Elever i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin. Dette kaldes også en vogterkultur.
  • Stærkt negativt domineret hierarki i klassen. Her styrer få dominerende elever tonen, og hvad der er ’rigtigt og forkert’ i klassen. De styrer også hvem, det er godt at være sammen med.

Det er vigtigt at have for øje, at tonen i klassen også gør sig gældende uden for skolen, fx på de sociale medier. De seneste år har der været øget fokus på børn og unges kommunikation og adfærd på nettet for bl.a. at forebygge digital mobning. Hvor mobning typisk foregår i skoletiden og i skolegården, så finder digital mobning sted på Facebook og andre sociale medier 24 timer i døgnet. Digital mobning er de seneste år blevet et stort problem. En amerikansk undersøgelse fra 2010 viser, at mobning på mobilen og nettet opleves som værre end fysisk mobning. Link til oplysninger om undersøgelsen.

Børn og unge, som bliver hængt ud på de sociale medier eller via sms, føler sig i høj grad hjælpeløse og isolerede. Ikke mindst fordi afsenderen kan være anonym og med et par klik dele og sprede udsagn og billeder på alle tider af døgnet.

Se også Børnerådets landsdækkende undersøgelse om digital mobning, som peger på, at der ofte hersker en meget barsk tone på de sociale medier. Heldigvis viser undersøgelsen også at over trefjerdedele af de unge, der har oplevet digital mobning, har gjort noget ved det.

Ideer til aktiviteter og opgaver i klassen

Sprog og kommunikation

1) Omgangstonen i 6.a (45 min.)
Lad eleverne se klippet i begyndelsen af afsnittet (klip 1 under afsnittet ”Filmklip”), hvor 6.a har hjemkundskab.
Lad eleverne beskrive omgangstonen mellem eleverne i scenen. Hvilke bemærkninger bliver afsendt, og hvordan bliver de modtaget?
Lad eleverne beskrive både den verbale og nonverbale kommunikation i scenen.
Se Elevark 10: En hård omgangstone til venstre under menuen.

2) Omgangstonen i klassen (45 min.)
Lad eleverne beskrive omgangstonen i deres klasse? Hvad er god omgangstone? Hvad er dårlig omgangstone? Er der grænser for, hvad man kan kalde hinanden?

3) Drengemøde og kommunikationsanalyse (45 min.)
Lad eleverne se klippet med drengemødet (klip 2 under afsnittet ”Filmklip”). Herefter analyserer de drengenes og lærerens kommunikation til mødet – både den verbale og nonverbale. Hvordan sidder eleverne og læreren i forhold til hinanden? Hvordan er stemningen? Hvordan bliver der svaret og reageret? Hvordan afspejler klassens hierarki sig på drengemødet? Hvorfor er det så svært for drengene at tale om det? Kunne samtalen være foregået på en anden måde? Lad eleverne komme med forslag.

4) Tal ordentligt – det koster ikke noget (45 min.)
Lad eleverne se reklamen for teleselskabet Call Me.

Hvad er budskabet i reklamen? Hvordan kommer det til udtryk? Eleverne skal afslutningsvis sammenligne reklamen med omgangstonen i deres klasse. Hvor er der ligheder og forskelle?

5) Sprogbrug i musik (90 min.)
Rap og hiphop får ofte skylden for at forurene børn og unges sprogbrug med bandeord og tilsvininger. Lad eleverne forholde sig til den påstand, og lad dem vise musikvideoer med nogle af de kunstnere, de kan lide, som benytter en hård tone i deres tekster. Virker sprogbrugen fascinerende eller frastødende på dem? Hvornår går teksterne evt. over stregen? Hvor går grænsen? Hvordan bliver elevernes sprog påvirket af medie- og popkulturen?

6) Omvendt MC’s Fight Night (90 min.)
Lad eleverne blive inspirerede af fænomenet ’MC’s Fight Night’. Her går det ud på at være den bedste rapper og svine sin konkurrent til. Se klip fra finalen i 2014

Lad eleverne lave deres egen version af ’MC’s Fight Night’ med modsat fortegn. Her handler det om at rose den anden på den mest originale måde.

7) Medier og sprog (45 min.)
Hvordan påvirker medierne elevernes sprogbrug? Lad eleverne se klip fra reality-programmet Divaer i junglen og fra en statsministerduel fra Folketingsvalget 2015.

Hvordan taler de til hinanden i klippene?
Hvordan påvirker sprogbrugen i film og på TV vores sprogbrug i virkeligheden?
Hvordan forholder det sig i elevernes klassevirkelighed?

Digital kommunikation og mobning

1) Sprogbrug og spilleregler på nettet (30 min.)

Lad eleverne se den lille kampagnefilm om netadfærd fra Red Barnet, ”Dine første venner på nettet”. Filmen henvender sig til elever i 1.-3. klasse:

Hvad er budskabet? Kan reglerne overføres til elevernes eget klassetrin? Hvorfor/hvorfor ikke?

2) Stop mobning (30 min.)
Gennemgå Elevark 11: Sådan kan det stoppes (til venstre under menuen) med eleverne og tal om de forskellige roller i forhold til mobning: at være mobbet, mobber og tilskuer.

3) Kampagnefilm – bedre sprog på nettet (6 lektioner)
I mindre grupper laver eleverne kampagnefilm for bedre sprogbrug på nettet. Målgruppen er deres eget klassetrin. De kan finde inspiration på Lommefilms hjemmeside. Her ligger en række elevproducerede kampagnefilm og et undervisningsmateriale til arbejdet med kampagnefilm. På Sikkerchat.dk kan eleverne finde inspiration til indholdet:

  • Grupperne går sammen 2 og 2 og pitcher (fremlægger) deres idé for hinanden.
  • Grupperne giver konstruktiv feedback ved at fremhæve det, de finder godt ved ideen. De kan også stille opklarende spørgsmål til noget, de ikke forstår, eller noget de ønsker uddybet.
  • Grupperne arbejder med storyboards, der illustrerer og strukturerer ideen. De skal også tænke i billedbeskæring, kameravinkler og -perspektiv.

Eleverne optager deres kampagnefilm på mobil eller tablet og redigerer den i et simpelt redigeringsprogram, fx Imovie, Movie Maker eller VideoPad. Se Lommefilms hjemmeside for inspiration til hele processen fra ide til færdig film.

Se Elevark 12: Kampagnefilm – bedre sprog på nettet til venstre under menuen.

4) Livemobning versus internetmobning (30 min.)
Lad eleverne diskutere i mindre grupper, hvad forskellen er på drilleri/mobning i skolen og drilleri/mobning på nettet. Hvilke typer af mobning i skolen eller på nettet har eleverne i klassen kendskab til eller erfaring med? Hvilken form for mobning mener eleverne er værst?

5) Sociale medier i klassen (30 min.)
Lav i klassen en liste over de forskellige sociale medier, eleverne benytter sig af. Hvad er aldersgrænsen for de forskellige sites, og hvorfor har eleverne en profil her?

6) Elevernes råd mod net-mobning (45 min.)
Del klassen op i mindre grupper, og lad grupperne finde tre gode råd til at komme mobning på nettet til livs. Rådene fremlægger grupperne for klassen. Herefter bliver rådene rettet til og delt på de sociale medier, eleverne bruger.

Foto: PlusPictures

Klassekabalen og dokumentarfilmen

Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de forsøger at skildre virkeligheden – fx virkelige hændelser, mennesker, miljøer og problemstillinger. Dokumentarfilmens opgave er så at sige at dokumentere virkeligheden, men inden for genren finder man en række undergenrer med forskellige fortælleformer:

  • Den klassiske fortælleform – at informere og oplyse
  • Den observerende fortælleform – at vise uden at forklare
  • Den poetiske fortælleform – hverdagens poesi
  • Den personlige fortælleform – instruktøren i fokus

Dokumentarserien ”Klassekabalen” benytter i høj grad den observerende fortælleform. Det meste af tiden observerer vi klassen som fluen på væggen – til klassefest, på lejrskole, til drengemøde osv. Her får vi som tilskuere ikke serveret bestemte holdninger eller budskaber. Vi skal derimod selv tage stilling ud fra det, vi iagttager gennem kameraets linse. Undervejs i afsnittene er der indklippet korte interviewbidder med udvalgte elever. De udtrykker her deres tanker og følelser om klassen og kammeraterne. Interviewene tilfører afsnittene et subjektivt lag. Samtidig bidrager interviewene til, at vi kommer mere ind under huden på vores ’hovedpersoner’ og har lettere ved at identificere os med dem.

Serien er også et godt eksempel på, at tillid og fortrolighed mellem filmens aktører og instruktøren er altafgørende for at skabe en god og nærværende dokumentarfilm. Det gælder især den åbenhed og ærlighed, eleverne udviser i interviewene.

Foto: PlusPictures

Vinkling – instruktøren vælger fokus

Selvom dokumentarfilm overordnet bliver betragtet som filmet virkelighed, vil der altid være valg og fravalg, når virkeligheden skal skildres. Det er dokumentarfilmens instruktør, som foretager disse valg og fravalg. En dokumentarfilm vil derfor, uanset hvor observerende og objektiv den forsøger at være, i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den historie, instruktøren ønsker at fortælle.

I den færdige version af ”Klassekabalen” er der også foretaget en masse valg og fravalg for at kunne fortælle de gode historier så præcist som muligt. Med flere hundrede timers råmateriale, skærer klipperen og instruktøren rigtigt meget fra. De vinkler fortællingen og sætter fokus på bestemte elever, historier og temaer. Selvom alle elever i klassen er blevet interviewet, er det fx kun ca. 1/3, der er med i serien. Mange optagelser er arkiveret, fordi de ikke var stærke nok eller ikke illustrerede et bestemt tema. Det drejer sig fx om optagelser fra lektiecafé og forældremøder. Vinklingen er nødvendig for at skabe fokus og en rød tråd i dokumentarfilmen.

For ”Klassekabalens” instruktør, Ulla Søe, handler vinklingen om at følge den gode historie, når den opstår. Det skete fx da klassen skulle have nye pladser. Et tidligere kærestepar (Mie og Magnus), der har svært ved at snakke sammen, bliver tilfældigt placeret ved siden af hinanden.

1) Fra råmateriale til færdig film (30 min.)
Lad eleverne se klippet med råmateriale (klip 3 under afsnittet "Klip og råklip fra "Klassekabalen"") fra optagelserne til nye pladser, og lad dem sammenligne dette med det endelige klip fra afsnittet ”Kærester” (klip 4).

Hvilke valg og fravalg har instruktøren foretaget fra råmateriale til færdigt klip for at fortælle historien om Mie, Magnus og Nina? Hvorfor tror I, instruktøren har valgt, som hun gør? Se Elevark 13: Fra råmateriale til færdig film til venstre under menuen.

Foto: PlusPictures

Dramaturgi og vendepunkter i ”Klassekabalen”

Den gode historie fortæller sjældent sig selv. Indholdet i de enkelte afsnit er sat ind i en dramaturgisk ramme, som kan ligne den fortællestruktur, vi møder i spillefilm. På den måde er det muligt at sætte handlingsgangen i de enkelte afsnit ind i en dramaturgisk model, fx tre-akter-modellen.

I afsnittet ”Pigeproblemer” følger vi Sarah og Amanda, som med lærerens hjælp forsøger at løse en gammel konflikt: Amanda har ’snuppet’ Sarahs bedste veninde, Mathilde. Første vendepunkt indtræffer, da klasselæreren foreslår, at Sarah og Amanda skal lave noget sammen i fritiden. Det er akavet og stemningen er lidt trykket, da de to piger er sammen. Stemningen vender dog en smule ved andet vendepunkt. Her siger Amanda, ”Vi er faktisk de eneste af pigerne, der har en hund”, imens de spiser is, og Sarah leger med hunden Chili. Der er noget, de er fælles om, noget at bygge videre på. Hovedkonflikten har fået en løsning, og de afsluttende scener til det opfølgende pigemøde og i skolegården viser en pigegruppe i større harmoni.

1) Tre-akter-modellen og vendepunkter (90 min.)
Præsentér eleverne for tre-akter-modellen, og forklar filmbegrebet vendepunkt. Del de seks afsnit ud mellem eleverne og lad dem først to og to og herefter i grupper lave en analyse af handlingen ud fra tre-akter-modellen. Brug Elevark 14: Vendepunkter og tre-akter-modellen til venstre under menuen.

Foto: PlusPictures

Skjulte blikke – billedbeskæring og dybdekomposition

I ”Klassekabalen” kommer vi tæt på nogle af klassens elever. Følelsesmæssigt når de åbenhjertigt og ærligt udtaler sig til kameraet. Fysisk når kameraet stiller skarpt på enkelte elever eller viser dem i en sårbar situation – alene eller foran klassekammeraterne.

I serien bliver de filmiske virkemidler, herunder billedbeskæringer og dybdekompositionen i billederne udnyttet bevidst og effektivt til at betone temaer, stemninger og følelser i de enkelte scener.

I afsnittet ”Kærester” bliver Magnus’ jalousi tydeliggjort gennem valget af billedbeskæring og dybdekomposition. Instruktøren fanger de skjulte blikke fra Magnus, når han iagttager Mie i klassen, ved at holde billedet i halvtotal og fotografere i dybdefokus. Både forgrund, mellemgrund og baggrund er i fokus, hvilket gør, at vi som beskuere får overblik over hele scenariet og kan observere de skjulte blikke. 

1)  Fortæl en historie med billedbeskæring (90 min.)
Lad eleverne fortælle en kort historie ved at lave billedserier med deres mobiltelefoner. Her skal de bruge de forskellige billedbeskæringer fra supertotal til ultranær. Lad dem eksperimentere med at variere og springe mellem de forskellige billedbeskæringer. Eleverne præsenterer deres historie i PowerPoint eller Windows Photo Story.

2) Dokumentarfilmens virkemidler (90 min.)
Lad eleverne analysere forskellige klip fra serien med fokus på brug af billedbeskæring, dybdekomposition, interview, lyd/musik m.m. Del evt. klippene ud mellem eleverne. Se Elevark 15: Dokumentarfilmens virkemidler til venstre under menuen. Opgaverne forudsætter, at læreren forinden har gennemgået ovenstående filmiske virkemidler med eleverne.

Klip eleverne kan arbejde med. Se under afsnittet ”Filmklip”:

  • Klip 1. – Burhan og omgangstone
  • Klip 2. – Drengemøde
  • Klip 4. – Nye pladser
  • Klip 5. – Magnus og Mie
Foto: PlusPictures

Filmklip

Elevinterviews om fællesskab og trivsel

Til venstre i menuen ligger en række klip fra "Klassekabalen". Klippene viser blandt andet elevernes forskellige svar på spørgsmål om at gå i en klasse. De De 8 små interviews med eleverne tager udgangspunkt i spørgsmålene:

  • Hvad er det vigtigste i en klasse?
  • Hvad betyder klassen, når man har det dårligt?
  • Hvad er det bedste ved din klasse?
  • Hvad kunne bilve bedre i klassen?
  • Hvad er svært i klassen?

Klippene er både med og uden spørgsmål fra intervieweren og opfølgende spørgsmål. Se de de 8 interviews under spørgsmålene i menuen til venstre.

Under menupunktet "Klip og råklip fra "Klassekabalen" ligger der råmateriale fra serien og en række klip fra udvalgte scener.  

Foto: PlusPictures

Hvad er det vigtigste i en klasse?

Hvad betyder klassen, når man har det dårligt?

Hvad er det bedste ved din klasse?

Hvad kunne blive bedre i klassen?

Hvad er svært i klassen?

Klip og råklip fra "Klassekabalen"

Klip 1 – Burhan og Peter om omgangstonen

Klip 2 – Drengemøde

Klip 3 – Nye pladser (råklip)

Klip 4 – Nye pladser (klippet)

Klip 5 – Magnus og Mie

Links og litteratur

OM MOBNING OG TRIVSEL

Forskning om trivsel og selvværd ’Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen’, Karen Wistoft, 2012

Amerikansk undersøgelse fra 2010 der viser, at mobning på mobilen og nettet opleves som værre end fysisk mobning.

Undervisningstilbud, oplæg og undervisningsmaterialer om trivsel fra Børns Vilkårs Skoletjeneste:

Dansk Center for Undervisningsmiljøs metodehåndbog om mobning:

Dansk Center for Undervisningsmiljø om klassemøder

Dansk Center for Undervisningsmiljø om eksempler på kommunikative tegn på mistrivsel i en klasse:

Dansk Center for Undervisningsmiljø om selvværdsspejlet

Tværfagligt forum for antimobbekonsulenter. Kurser, foredrag, rådgivning m.m.:

Film og tekster om mobning henvendt til lærere og pædagoger:

Red Barnets side om mobning, herunder undervisningsmaterialer, film m.m.:

Red Barnets side om sikker chat og internet mobning:

Red Barnets side om venskab og følelser online.Herunder 5 gode råd om venskaber:

Red Barnets kampagnefilm om netadfærd ”Dine første venner på nettet”.

Børnerådets landsdækkende undersøgelse om digital mobning

Artikel fra Berlingske Tidende fra 24. juli 2015 om digital dannelse og læring:

’Lommefilms’ hjemmeside om mobiler mod mobning:

Børnetelefonen

FILM OM VENSKAB, KLASSEFÆLLESSKAB OG MOBNING

”Shanne og veninderne”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 2012, 38 min., instruktør Ulla Søe og Sussie Weinold:

”Min bedste lærer” – dansk dokumentarserie på Filmcentralen, 2006, 4 afsnit á 25 min., instruktør Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen:

”Fra Barbie til Babe”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 2003, 54 min., instruktør Louise Kjeldsen og Louise Detlefsen:

”Pigerne i 4.b”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 1999, 51. min., instruktør Vibe Mogensen:

”Drengene fra Ølsemagle”, dansk dokumentarfilm på Filmcentralen, 1999, 45 min., instruktør Anders Gustafsson

OM INSTRUKTØREN

Interview med instruktør Ulla Søe om hendes tidligere film ”Shanne og veninderne”, som har venskab, jalousi og klassefællesskab som tema:

OM DOKUMENTARFILM

Lærervejledning og elevopgaver til materialet ’Fokus på dokumentar – mellemtrinnet’, om dokumentarfilmens grundformer:

’Fat om dokumentarfilm’ – Filmcentralen. Temamateriale om dokumentarfilmens fortælleformer og væsentlige danske dokumentarfilm gennem tiderne:

OM FILMISKE VIRKEMIDLER OG FILMPRODUKTION

Filmcentralens filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

Lommefilm:

KÆRLIGHEDSSANGE

Per Vers, ”Englefjæs” (rap)

Rasmus Seebach, ”Engel”

Søs Fenger, ”Du Er”

Jokeren, ”Hey Smukke” (rap)

Klumben og Raske Penge, ”Faxe Kondi” (kærlighed til en ting)

Tue West, „En Sang Om Kærlighed”

DIVERSE

Første Korintherbrev, kap. 13, vers 4-7:

Reklame for teleselskabet Call Me:

Klip fra finalen i ’MC’s Fight Night’ 2014:

Klip fra ”Divaer i jungen”:

Klip fra Statsministerduel:

Foto: PlusPictures