Grønland er verdens største ø og er over 2,1 millioner kvadratkilometer stort, hvilket svarer til et område fra Norge til Sahara i Nordafrika. Der er ca. 56.000 indbyggere, hvoraf 85% er inuit, og den øvrige del hovedsageligt er danskere. 

Meget af Grønland er dækket af en kæmpestor iskappe, som man kan sammenligne med en slags frossen ørken. Iskappen er den næststørste i verden efter Antarktis, og den dækker omkring 80% af øen. Langs kysterne er der små byer og bygder, hvor folk bor. Her kan man se fjelde, gletsjere og nordlys om vinteren. 

Grønland har en spændende natur med mange dyr, som man ikke ser i Danmark. Der lever isbjørne, sæler, hvaler og moskusokser. Isbjørne lever primært i den nordlige og østlige del af Grønland og ses sjældent tæt på beboede områder. Grønland har også rensdyr, arktiske ræve og sneharer. Om sommeren kommer der masser af fugle til øen, og der vokser små blomster og planter i det barske landskab.

Øen har været beboet ad flere omgange. For 4.500 år siden kom den første inuitkultur, men den forsvandt igen. Siden kom flere andre. Erik den Røde og nordboernes bosættelser i det sydlige Grønland begyndte omkring 985 e.Kr., men forsvandt omkring 1400-tallet, sandsynligvis på grund af klimaforandringer, isolation og ændringer i det europæiske handelsmønster. Forfædrene til de nutidige inuit kom til øen fra 1200-tallet.

I 1721 rejste den danske præst Hans Egede til Grønland for at lære inuit om kristendommen og begyndte at ændre på deres liv. Det var starten på Danmarks kolonisering af Grønland, hvor Danmark tog magten over landet. Dengang levede grønlænderne i harmoni med naturen og havde deres egne traditioner, sprog og tro. Da Danmark tog magten, begyndte de at bestemme over grønlænderne og ændrede deres måde at leve på. Mange grønlændere blev tvunget til at tage imod nye regler og traditioner, selvom de måske ikke ønskede det. Det betød, at noget af deres egen kultur og sprog blev presset i baggrunden. 

Frem til 1953 betragtede Danmark Grønland som en dansk koloni, og grønlænderne fik sjældent lov til selv at bestemme over deres liv. Med Grundloven af 1953 blev Grønland et dansk amt, og i henholdsvis 1979 og 2009 fik landet mere selvstændighed og selvstyre. Det betyder, at landet nu kan bestemme mange ting selv, selvom Grønland stadig er en del af Danmark og rigsfællesskabet.

Grønland er i dag et land med en rig kultur og gamle traditioner. Før i tiden levede grønlænderne af fangst og fiskeri, og mange gør det stadig, ligesom hundeslædekørsel og kajaksejlads stadig er en del af deres og hverdag flere steder. I dag fejrer grønlænderne både deres gamle traditioner og moderne højtider som jul og nytår. En vigtig dag er Grønlands nationaldag den 21. juni. Den blev indført i 1983 og markeres med kulturelle arrangementer, traditionel mad og festligheder i hele landet.

Grønlænderne arbejder hårdt for at bevare deres sprog og kultur, da koloniseringen betød, at Danmark tog noget fra grønlænderne. Mange mener, at Danmark skal lytte mere til Grønlands ønsker og hjælpe med at rette op på de uretfærdigheder, der skete.

Foto: Plus Pictures

Filmens location 

Børnene i filmen/serien går i 5a på Mathias Storch Skolen i Ilulissat, og vi følger dem gennem et skoleår, der afsluttes med et besøg i deres venskabsklasse fra Svendborg.

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by og ligger på vestkysten, nord for polarcirklen. Byen har omkring 4.500 indbyggere og er især kendt for sin natur og Ilulissat Isfjord, der er på Unescos verdensarvsliste. Fjorden er fyldt med store isbjerge, der brækker af fra gletsjeren Sermeq Kujalleq (isen kælver), som er en af verdens mest aktive og hurtigst bevægende gletsjere. "Ilulissat" betyder "isbjerge" på grønlandsk, og området er fyldt med isbjerge året rundt. 

Byen er også kendt som fødestedet for den berømte polarforsker Knud Rasmussen, som blev født her i 1879. I dag kan man besøge Knud Rasmussens hus, som er et museum.

For at skærpe elevernes forforståelse og bevidsthed om egen læring kan man med fordel bruge VØL-modellen (se Introduktion og formål). Elevernes viden om Grønland kan være meget varierende, og ved at arbejde med VØL-modellen får de mulighed for at sætte ord på deres forestillinger, stille spørgsmål til filmen og få efterprøvet, om deres idéer holder stik.

Foto: Plus Pictures

I klassen / små grupper

Brug følgende spørgsmål som hjælp til samtalen om det grundlæggende spørgsmål: ”Hvad ved vi om Grønland?” (Jf. VØL). Skriv på en flipover eller lignende, så I kan se jeres svar, efter I har set filmen.

• Hvor ligger Grønland?
• Hvordan er vejret i Grønland?
• Hvordan ser naturen ud?
• Kender I nogen dyr, der lever i Grønland?
• Hvordan kommer man til Grønland fra Danmark?
• Hvad spiser man i Grønland?
• Hvad har grønlandske børn til fælles med jer? Hvad er anderledes?
• Hvordan tror I, børn i Grønland bor? (Huse, lejligheder eller noget andet?)
• Hvilke sprog tror I, man taler i Grønland?
• Hvordan går grønlandske børn i skole? Hvad lærer de i skolen?
• Hvordan tror I, børn leger i Grønland? Hvad laver de i deres fritid? Hvad interesserer de sig for?
• Kender I nogen grønlandske traditioner eller højtider?
• Hvor stort er Grønland? Hvordan rejser man? 

Som afslutning kan man i fællesskab formulere spørgsmål til filmene ud over fra overskriften: Hvad vil vi gerne vide om Grønland? (Hvad ønsker vi at vide? Jf. VØL).

Vis eventuelt Grønland og Ilulissat på et kort. Hvor langt ligger jeres skole fra Ilulissat? 

Mens eleverne ser film, skal de lægge mærke til, hvordan børnenes hverdag er ens og forskellig fra deres egen set i forhold til:

• Skole
• Fritid
• Natur og omgivelser
• Venskaber
• Traditioner/særlige dage: Fødselsdage, juleaften og forældreaften
   

Her finder man et referat af filmen, der tager udgangspunkt i serien (se filmen her).  

Første del

Aviaja er lige startet i klassen, og hun føler sig tit alene i frikvartererne. Eleverne bager boller, som de skal have med på dagens tur til fjeldet, og Aviaja glæder sig. Børnene hygger sig og ser på de mange isbjerge i fjorden.

Se også Afsnit 2: Ny i klassen.

Anden del

Moni og Ariana er bedste veninder, og de elsker at danse sammen i frikvarterne og være sammen i fritiden. Men Moni kan godt blive ked af, hvis Ariana i skolen er sammen med de andre piger, for så tænker hun, at Ariana synes, de er sjovere at være sammen med end hende. Qillaq bliver nogle gange ked af det, hvis de andre driller ham med, at han vejer for meget. Heldigvis hjælper Aligiaq ham. I klassen taler de om, hvad man kan gøre, hvis man føler sig udenfor.

Se også Afsnit 6: Veninder (Moni og Ariana) og Afsnit 5: Fisketur (Qillaq og Aligiaq).
 

Tredje del

Mange i klassen elsker fodbold, men i idrætstimerne kommer de tit op at skændes, når de spiller. Lucas kan ikke så godt lide, når de selv skal dele holdene, og han kan slet ikke lide, når det er ham, som skal vælge spillere, så han vil ikke være med.

Se også Afsnit 3: Fødselsdag.
 

Fjerde del

Aligiaq er på fisketur med sin morfar og sin mor, for han har inviteret Qillaq fra klassen til fiskemiddag. Qillaq er ikke så vild med fisk, men hjælper med at lave mad og finder ud af, at det ikke smager så dårligt.

Se også Afsnit 5: Fisketur.
 

Femte del

Der er mange hunde i byen, men de er ikke kæledyr, men arbejdshunde. Hvert år er der hundeslædekonkurrence for børn i byen, og Inunnguaq fra klassen skal for første gang køre i årets løb. Han elsker at køre hundeslæde, men han har aldrig prøvet at køre i en rigtig konkurrence før. Inunnguaq har for nylig mistet sin far, så han er ked af, at han ikke kan se ham køre, men næsten hele klassen kommer og hepper, og det gør ham glad. Inunnguaq kører desværre ind i en sten under løbet og kan ikke gennemføre, så de andre trøster ham.

Se også Afsnit 1: Hundeslæde.
 

I klassen / små grupper

Når I har set filmen, kan I tale om:

• Hvad har vi lært nu, som vi ikke vidste før?
• Hvilke af vores spørgsmål har vi fået svar på?
• Havde vi ret i det, vi vidste på forhånd, eller tog vi fejl med noget?
• Hvad ved vi nu om:
  • Skole?
  • Fritid?
  • Natur og omgivelser?
  • Venskaber?
  • Traditioner/særlige dage: Fødselsdage, juleaften og forældreaften?

Skriv svarene ind i VØL-modellen på flipover eller lignende. I kan herefter fordybe jer i udvalgte temaer. Tema-afsnittene er ’Skolegang og fritid’, ’Omgivelser og natur’, ’Traditioner og mærkedage’, samt ’Modgang og venskaber’ og ’Filmiske virkemidler’, der handler om brug af underlægningsmusik, speak og reallyd. 

Når man har arbejdet med film og udvalgte temaer, kan man som afslutning se Afsnit 10: På besøg i Danmark, hvor 5a besøger deres venskabsklasse i Svendborg. 

Foto: Plus Pictures

De følgende temaafsnit (7-10) inddrager serien. Her kan man læse et referat af de ti afsnit (Se film og serie).

Der er en del overlap med filmen, men afsnit 4, 7, 8, 9 og 10 indgår ikke i filmens handling.

Foto: Plus Pictures

Afsnit 1: Hundeslæde
Der er mange hunde i byen, men de er ikke kæledyr, men arbejdshunde. Hvert år er der hundeslæde-konkurrence for børn i byen, og Inunnguaq fra klassen skal for første gang køre i årets løb. Han elsker at køre hundeslæde, men han har aldrig prøvet at køre i en rigtig konkurrence før. Inunnguaq har for nylig mistet sin far, så han er ked af, at han ikke kan se ham køre, men næsten hele klassen kommer og hepper, og det gør ham glad. Inunnguaq kører desværre ind i en sten under løbet og kan ikke gennemføre, så de andre trøster ham.

Afsnit 2: Ny i klassen 
Der kommer tit nye elever i klassen, og der er også tit nogle, der rejser. Det kan godt være svært med forandring, når man lige har vænnet sig til, hvem man er i klassen. Men det kan også være svært at være den nye elev. Aviaja er lige startet i klassen, og hun føler sig tit alene i frikvartererne. Men i dag skal eleverne bage boller, som de skal have med på dagens tur til fjeldet, og Aviaja glæder sig. På turen hygger børnene sig og ser på de mange isbjerge i fjorden.

Afsnit 3: Fødselsdag 
Lige inden frikvarteret bliver der delt invitationer ud. Det er Lucas, der skal holde kaffemik, fordi han har fødselsdag. Hans største ønske er et par nye fodboldstøvler, for han elsker fodbold. Men i idrætstimerne kommer klassen tit op at skændes, når de spiller fodbold. Lucas kan ikke så godt lide, når de selv skal dele holdene, og han kan slet ikke lide, når det er ham, som skal vælge spillere. Om søndagen har han fødselsdag, og her får han de ønskede fodboldstøvler. 

Afsnit 4: Julebasar 
Det er dejligt, når det er jul, for så laver klassen nogle andre ting, end de plejer. I juleugen laver de julepynt, som de skal sælge til skolens julebasar, og pengene skal gå til en fest for hele klassen. Men Parnuuna er ked af det, og har ikke lyst til at være med til at lave nisser – for hun savner sin far, som hun ikke ser så tit. Heldigvis har Parnuuna gode venner i klassen, der trøster hende, og hun glæder sig til selve julebasaren, fordi hendes far måske kommer forbi. Han ringer desværre afbud, men i stedet kommer hendes stedfar.

Afsnit 5: Fisketur 
Aligiaq er på fisketur med sin morfar og sin mor, for han har inviteret Qillaq fra klassen til fiskemiddag. Qillaq er ikke så vild med fisk, men hjælper med at lave mad og finder ud af, at det ikke smager så dårligt. 

Afsnit 6: Veninder 
Pigerne i klassen synes, at det er dejligt at have en bedste veninde, men det kan også være ret svært. Moni og Ariana har været bedste veninder siden første skoledag, og de elsker at være sammen i fritiden. Men Moni kan godt blive ked af, hvis Ariana i skolen er sammen med de andre piger, for så tænker hun, at Ariana synes, de er sjovere at være sammen med end hende. Rulo samler pigerne til en snak. For hvad kan man kan gøre, hvis man føler sig udenfor? Moni holder fødselsdag for klassens piger og får bamser, som hun elsker.

Afsnit 7: Flyvetur 
Når det er jul i byen, samles alle for at se det store juletræ blive tændt. Næsten alle fra klassen er der, og de glæder sig til at se julemanden komme kørende på sin slæde. Der er også julemarked med tivoli i hallen. Mino køber en gave til sin mor, som han skal besøge i Nuuk i juleferien. Han har ikke set hende i fire år, så han glæder sig rigtig meget. Men han er også nervøs, for det er første gang, han skal flyve helt alene. Minos mor har ikke sin egen lejlighed, men bor sammen med en anden familie. Da han møder moren, er det lidt svært at tale sammen, fordi de ikke har set hinanden længe, men hun bliver glad for hans gave.

Afsnit 8: Tandlægeskræk 
Klassen møder som regel kl. 8, men Erika kommer ret tit for sent. Også i dag, hvor hun skal til tandlæge. Men først skal klassen på tur til havnen og se en fiskefabrik, og på turen fortæller Erika sin klassekammerat, at hun er nervøs, for hun tror, at hun har et hul i en tand. Hun er ikke så god til at børste tænder om morgenen. Heldigvis går Erikas far med til tandlægen, og hun får at vide, at det er begyndende huller, der godt kan forsvinde, hvis hun børster tænder hver dag. 

Afsnit 9: Kage og kaffemik 
Alle i klassen elsker at danse i frikvartererne, og de er spændte på, at deres forældre kommer til danseopvisning og kaffemik på skolen. Nivi glæder sig især til, at både hendes mor og far kommer, for de er skilt, og hun kan godt lide at være sammen med dem begge to. Men lige inden festen starter, ringer Nivis far og siger, at han ikke kan komme alligevel. Nivi er skuffet, men da klassen har danset til ’Barbie Girl’, kommer faren alligevel, så han kan nå at se dem danse polka.  

Afsnit 10: På besøg i Danmark
Klassen har fået en venskabsklasse i Svendborg på Fyn, som de skal besøge. Alle glæder sig helt vildt, men de er også meget spændte på, hvem de skal bo hos, og nervøse for, hvordan det skal gå, fordi de ikke taler så godt dansk. 

Under besøget er de generte, men på trods af sprogforskelle hygger de sig alligevel sammen på Egeskov Slot. Erika får hjemve og bliver trøstet af de andre. Aligiaq når at se sin far, som bor i Danmark.

Afsnit 2: Ny i klassen

Afsnit 6: Veninder 

Følgende afsnit indeholder også skoleaktiviteter: Afsnit 3: Fødselsdag, Afsnit 4: Julebazar, Afsnit 8: Tandlægeskræk og Afsnit 9: Kage og kaffemik.

5a går i skole som i Danmark, men der er også nogle ting, der er lidt anderledes. I filmen og i afsnit 2 bliver der fortalt, at der er stor udskiftning i klassen, fordi der ofte er nogen, der flytter. 

Da Ilulissat er en af Grønlands største byer, går klassen sammen med elever på deres egen alder, men i mindre bygder kan der være meget få børn i hver klasse. Det betyder, at læreren nogle steder underviser flere klassetrin på samme tid.

I skolen har 5a blandt andet matematik, dansk, grønlandsk, natur/teknologi, billedkunst, idræt. En gang om ugen har de også faget ”personlig udvikling”, hvor de taler om, hvad der kan være svært i klassen. Grønlandsk er det vigtigste sprog, fordi det er deres modersmål, men de lærer også dansk. Under besøget i Svendborg i afsnit 10 ser vi dog, at mange af børnene har svært ved at kommunikere på dansk.

Klassen lærer også om naturen og dyrene, fordi det er en stor del af deres hverdag. I filmen og afsnit 2 er klassen på tur i fjeldet for at opleve naturen tæt på. Her leger børnene gemme.

I Grønland har nogle børn langt til skole og tager måske bus eller båd for at komme derhen. Hvis det er vinter, kan de måske endda tage snescooter. I de større byer er der skolebusser, der henter børnene. Eleverne i 5a skal fx gå et stykke hen til deres sportshal for at få idrætsundervisning.

I mange bygder er skolen ikke kun et sted for undervisning. Den kan også være et sted, hvor man mødes til festlige begivenheder eller fællesskab. Det gør skolen til et vigtigt sted for hele lokalsamfundet. I afsnit 4 er er der julebazar for klassens forældre, og i afsnit 9 har klassen inviteret til danseopvisning og kaffemik.

Både i filmen og afsnit 2 og 6 ser vi, hvordan børnene i frikvarterne leger i sneen og på legepladsens redskaber. Mange af dem spiller også fodbold, lægger makeup eller danser til videoer på YouTube. Når eleverne har fri, bruger de tid sammen med deres venner eller familie. I filmen og afsnit 5 er Aligiaq ude at fiske sammen med sin mor og morfar. Om aftenen kommer Qillaq på besøg, og de ser sammen film og hjælper med at lave mad. I afsnit 6 ser vi veninderne Moni og Ariana, der spiser slik, ser film og spiller computerspil præcis som børn i Danmark. Se også afsnittet 'Traditioner og mærkedage'.

Foto: Plus Pictures

Spørgsmål til samtale

I klassen eller små grupper

• Hvad er ens på jeres skole og den grønlandske? Hvad er forskelligt?
• Hvilke fag har I? Hvilke fag har de grønlandske børn?
• I hvilket fag taler de om venskaber og ensomhed? Taler I om det i skolen? 
• Hvad laver jeres klasse i frikvartererne? Hvad laver den grønlandske klasse?
• Hvad leger I? Hvad leger de?
• Hvad laver de i fritiden? Hvad laver I?
• Hvilke interesser har I? Hvilke har den grønlandske klasse?
   

Afsnit 1: Hundeslædeløb

Afsnit 2: Ny i klassen 

Afsnit 5: Fisketuren

Grønlands natur er meget forskellig fra den danske. 80 % af landet er dækket af is, men langs kysterne er der små byer og bygder, hvor de fleste mennesker bor. Grønlandske børn lever tæt på naturen, og det gør deres hverdag lidt anderledes end i Danmark.

Om vinteren er det koldt og mørkt, men om sommeren smelter noget af sneen, og små blomster og græs dukker op. Børn kan lege udenfor hele året – om vinteren bygger de snemænd eller kører på kælk, og om sommeren kan de udforske naturen og se dyrene.

De fleste grønlandske børn bor i små byer eller bygder, som ligger ved kysten. Her er der ofte huse i mange forskellige farver – rød, blå, grøn og gul. Husene står på stolper, fordi jorden kan være meget hård og kold. Nogle børn bor i byer som Ilulissat, som er Grønlands tredjestørste by, mens andre bor i små bygder, hvor der måske kun er 50 mennesker.

Naturens påvirkning af børnenes hverdag og aktivitetsmuligheder er tydelig i flere afsnit: Inunnguaq deltager i hundeslædeløb i afsnit 1, hvor vi får et godt indtryk af landets storslåede og barske natur. Vi får også at vide, at hundene ikke er kæledyr. I afsnit 2 laver klassen te af planter, de har plukket, og tager på tur på fjeldet. Her spiser pigerne sortebær og ser på de mange forskellige typer af isbjerge, som Ilulissat Isfjord er berømt for. Aligiaq fisker på isen i afsnit 5 og taler om, hvor flot havets farve og isbjergene er. Selvom Qillaq ikke er sikker på, at han er så glad for fisk, ser vi i filmen og i flere afsnit mange af børnene spise fisk og have det med i madpakken.

Spørgsmål til samtale

I klassen eller små grupper 

• Hvordan ser der ud, hvor I bor? Hvordan ser der ud i Ilulissat?
• Er der noget særlig kendt natur i nærheden af skolen?
• Hvilke ting kan de grønlandske børn lave, som I ikke kan lave?
• Hvad bruger man naturen til i Grønland? Hvad bruger vi naturen til i Danmark?
• Hvad bruger man hunde til i Danmark? Hvad bruger man hunde til på Grønland?
• Hvilke ting kan man lave både i Danmark og på Grønland?
• Hvad spiser de grønlandske børn fra naturen? Har I prøvet at spise ting direkte fra naturen?
• Kan I lide fisk? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Foto: Plus Pictures

Afsnit 3: Fødselsdag

Afsnit 6: Veninder (fødselsdagsfest i den sidste del)

Afsnit 7: Flyvetur (om jul)

Afsnit 9: Kage og kaffemik

Afsnit 4 omhandler julebazaren, hvor eleverne laver julepynt, som de sælger, men handler mest om pigen Parnuuna, der er ked af det.

En af de mest kendte grønlandske traditioner er kaffemik, hvor man inviterer venner, familie og naboer til kaffe og kage. Det kan være for at fejre en fødselsdag, en dåb eller bare en god begivenhed. Når man kommer til kaffemik, får man ofte serveret forskellige slags kager og måske grønlandsk mad som fisk eller rensdyrkød. Man bliver ikke nødvendigvis længe – gæsterne kommer og går i løbet af dagen. Kaffemik handler om hygge og fællesskab. 

I afsnit 9 bliver det forklaret, hvad kaffemik er, og vi ser børnene bage kage og gøre klar til kaffemik på skolen. Lucas holder fødselsdag i afsnit 3, og vi ser ham og Aligiaq spise grønlandske specialiteter som sæltarme, hvidhvalsfinne og snekrabbe, som er Lucas yndlingsret. Bemærk også, at ikke alle klassekammeraterne kommer på en gang – Aligiaq er der alene.

I afsnit 6 holder Moni en fødselsdag, der minder mere om en traditionel dansk skolefødselsdag; hun deler muffins ud i skolen, hun får nogle af klassens piger på besøg og får fødselsdagskage med lys og gaver. 

Julen er en vigtig højtid i Grønland, og hele december måned er fyldt med lys, sang og traditioner. De fleste familier har både et juletræ og adventskranse. Grønlandsk julemad kan være anderledes end i Danmark – nogle spiser grønlandske retter, mens andre også spiser danske retter som and og flæskesteg. I afsnit 7 ser vi børnene tage imod julemanden, der plejer at komme i slæde, men i stedet er på hjul på grund af manglende sne. Juletræet bliver tændt, og børnene synger julesange og er med til julemarked – ganske som i Danmark.

Foto: Plus Pictures

Spørgsmål til samtale

I klassen eller små grupper

• Hvad laver I til forældreaftener på skolen? Hvad gør de grønlandske børn?
• Hvad er kaffemik? Hvem kommer til en kaffemik? Hvad spiser og drikker man?
• Hvordan fejrer Lucas og Moni fødselsdag? Hvad gør de i skolen? Hvilken slags fest holder de? Hvem kommer til festen? Hvad er det samme som i Danmark? Hvad er anderledes?
• Hvordan kommer julemanden til Ilulissat? Hvordan plejer han at komme? Hvordan kommer julemanden her til byen?
• Hvilke juletraditioner er det samme som i Danmark? Hvilke er forskellige?

Afsnit 2: Ny i klassen

Afsnit 4: Julebazar

Afsnit 6: Veninder

Afsnit 8: Tandlægeskræk

Der er flere af børnene, der er kede af det i afsnit 1 (Inunnguaq savner sin far og er ked af den væltede slæde), afsnit 3 (Lukas vil ikke være med til fodbold), afsnit 7 (Mino er usikker på at møde sin mor, som han ikke har set i 4 år), afsnit 9 (Nivi er ked af, at hendes far ikke kommer til kaffemik) og afsnit 10 (Erika har hjemve, og det er svært for børnene at kommunikere). I filmen hører vi desuden om, at Aligiaq forsvarer Qillaq, når han bliver drillet med sin vægt.

Vi ser i filmen og serien flere af børnene være kede af det over forskellige ting, blive uenige eller usikre på deres venskaber. Et gennemgående træk er dog, at de er gode til at trøste og støtte hinanden, og at de ikke er uvenner længe ad gangen.

I afsnit 2 er Aviaja usikker, fordi hun er ny på skolen. Samtidig er det svært for resten af klassen at blive en samlet gruppe, da der er stor udskiftning blandt eleverne. Aviaja hjælper med sine små søskende, da hendes mor er syg, og hendes papfar går tidligt på arbejde hver dag.

I afsnit 4 har Parnuuna ikke lyst til at lave nisser, fordi hun savner sin far. Hun ser ham ikke så ofte, da forældrene er skilt. Hun bliver så ked af det, at hun går hjem fra skole. Næste dag får hun hjælp af klasselæreren, Rulo, der taler med hende og bedsteveninden Erika, der trøster. Udfordringer med skilsmisse er store på Grønland (se også afsnit 7 og 9), og de er også at finde i de fleste danske skoleklasser. De store geografiske afstande i Grønland (samt sociale problemer og afstand til Danmark, hvor en del forældre bor) gør dog, at børnenes savn af deres forældre bliver endnu større.

I afsnit 6 ser vi Moni og Ariana overnatte sammen og danse i skolen. Moni bliver ked af det, når de andre piger blander sig i dansen, og hun er bange for at miste Ariana som veninde. I skolen taler pigegruppen med Rulo om, hvornår man kan føle sig udenfor; når man ikke vil spille fodbold som de andre, når ens veninde hellere vil være sammen med andre eller dropper en aftale. Det hjælper pigerne at tale med hinanden og læreren om det. Nogle af pigerne foreslår, at det er bedst at have flere veninder.

I afsnit 8 kommer Erika igen for sent i skole. Hun har ondt i en tand og er bange for at skulle til tandlæge. Ivalu trøster hende, og heldigvis går hendes far med til skoletandplejen.

Vælg de afsnit ud, der giver mening, i forhold til hvad er mest aktuelt i klassen, der arbejder med materialet.

Foto: Plus Pictures

Spørgsmål til samtale om de enkelte afsnit

Afsnit 2: Ny i klassen (og evt. afsnit 10)

I klassen eller små grupper

• Hvordan kan man hjælpe en, der er ny i klassen?
• Hvad kan man selv gøre, når man er ny?
• Hvordan kan man hjælpe en ny klassekammerat, der ikke taler så godt dansk? 
• Har du prøvet at få venner, hvor I ikke talte samme sprog? Hvordan kan man lege eller være sammen, når man ikke taler samme sprog?
   

Afsnit 4: Julebasaren

I klassen eller små grupper

• Hvorfor savner Parnuuna sin far?
• Hvem hjælper hende?
• Skal man gå hjem fra skole, hvis man er ked af det? Er det i orden?
• Hvorfor er flere af børnene ikke sammen med deres forældre? 
• Har I prøvet at savne? Hvad kan man gøre når man savner nogen?
• Hvordan kan man hjælpe en, der savner nogen eller er ensom?
• Hvad kan man selv gøre?
   

Afsnit 6: Veninder

I klassen eller små grupper

• Hvad kan Moni og Ariana lide at være fælles om? Hvad kan I lide at være fælles om?
• Hvorfor bliver Moni ked af det og usikker?
• Hvornår kan pigerne i klassen føle sig udenfor? Kan I genkende det?
• Hvordan kan vi undgå, at nogen bliver kede af det?
• Skal man have en bedste ven, som kun skal være sammen med en? Eller er I enige i, at man helst skal have flere venner?
• Hvad er en god ven?
   

Afsnit 8: Tandlægeskræk

I klassen eller små grupper

• Hvorfor kommer Erika for sent?
• Hvorfor er hun ked af det?
• Hvem hjælper hende?
• Har I selv prøvet at være bange for noget? Hvem hjalp?
• Hvad kan man selv gøre, hvis man er bange for noget.
   

Generelt

I klassen eller små grupper

• Hvorfor har andre af børnene i klassen det svært? Kan I genkende det?
• Hvad gør børnene i filmen, når de har det svært?
• Hvordan bliver børnene hjulpet af deres venner?
• Hvorfor kan man have det svært? Hvad kan gøre jer kede af det?
• Er der forskel på jer og de grønlandske børn, når I har det svært?
• Hvad gør I, når I har det svært?
• Hvordan kan man hjælpe nogen, der har det svært?
• Hvordan kan voksne hjælpe, når man har det svært?
• Læreren Rulo siger, at det er god idé at tale om det, når man er i dårligt humør. Er det rigtigt? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Dette afsnit tager udgangspunkt i filmen, og klippene er hentet herfra.

I filmen såvel som afsnittene ser vi flere børn have det svært på forskellige måder (se 'Modgang og venskaber'). Børnenes skiftende følelser bliver tydeliggjort ved hjælp af underlægningsmusik blandet med reallyd og speak. Speaken i film og afsnit skifter mellem en alvidende fortæller i 3. person flertal (”vi”), når der bliver fortalt generelt om klassen, og en fortæller i 1. person ental (”jeg”), når vi går tæt på de enkelte børn. Vær opmærksom på, at det ikke er børnene selv, der speaker, da de ikke taler godt nok dansk – jf. afsnit 10. 

KLIP 1

I klip 1 ser vi Aviaja stå alene og usikker i skolekøkkenet, mens klassens øvrige elever suser forbi hende uden at tage notits. På lydsiden hører vi underlægningsmusik i form af et klaver, der spiller triste toner i mol, der undervejs bliver ledsaget af en stryger-agtig bund af synthesizer. Over reallyden af de øvrige børns snak og grin hører vi hendes tanker i speak (1. person): ”Det kan godt være svært at være ny i klassen, fordi de andre kender hinanden så godt. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige”.

I klassen eller små grupper

• Se klippet – hvad handler det om? Hvorfor er Aviaja ked af det?
• Luk øjnene og lyt til klippet. Hvad kan I høre?
• Beskriv musikken: Er den glad eller trist? Langsom eller hurtig? Stille eller kraftig?
• Hvis stemme kan vi høre?
• Hvilke andre lyde kan vi høre?
• Hvilke lyde er der i skolekøkkenet, og hvilke er kun i klippet?
   

KLIP 2

I klip 2 skifter Aviajas følelser, fordi hun får lov til at være i gruppe med Moni. Vi ser pigerne smile og grine, mens de laver te, før de tager af sted til fjeldet, hvor de leger gemme. På lydsiden hører vi først Aviajas tanker gennem speak i 1. person: ”Jeg er glad for, at jeg skal være i gruppe med Moni, for det er hende, jeg har talt mest med i klassen”. Herefter begynder en mere hurtig og munter rytmisk underlægningsmusik end i det foregående, blandet med reallyd af køkkenlyde samt elevernes grin og snak. Musikken leder op til et break og temposkift, da eleverne åbner døren og går ud af skolen. Herefter er musikken mere legende og munter, hvilket er understreget i de rytmiske figurer. Vi hører fortsat reallyden af eleverne, mens speak (nu i 3. person) siger: ”Vi elsker at komme ud i fjeldet.”. Her er der igen et break (pause) i musikken, før speaket fortsætter: ”Og vi elsker at lege gemmeleg”. Her bliver musikken susende fadet ind til reallyden af pigen Parnuunas råb HULA! Gemmelegen er i gang, og musikken fortsætter med reallyden af børnenes hujen og speaket: ”Det er Parnuuna, der er den”.

I klassen eller små grupper

• Se klippet – hvad handler det om? Hvorfor bliver Aviaja glad?
• Luk øjnene og lyt til klippet. Hvad kan I høre?
• Beskriv musikken: Er den glad eller trist? Langsom eller hurtig? Stille eller kraftig?
• Hvordan kan vi høre, at Aviaja og de andre børn er glade?
• Hvis stemmer kan vi høre? Er det de samme stemmer begge gange, der bliver snakket? Hvad er eventuelt forskellen og hvorfor? (Se eventuelt også klip 3 og 4 her).
• Hvilke andre lyde kan vi høre?
• Hvilke to gange sker der skift i musikken? Hvad skal det vise?
• Hvilke lyde er der i skolekøkkenet og i fjeldet, og hvilke er kun i klippet?

KLIP 3 & 4

Arbejd på samme måde med Inunnguaqs skift i følelser fra glad til trist under hundeslædeløbet. 

I klassen eller små grupper

• Se hvert klip – hvad handler det om? Hvad sker der med Inunnguaq?
• Luk øjnene og lyt til klippene. Hvad kan I høre?
• Beskriv musikken: Er den glad eller trist? Langsom eller hurtig? Stille eller kraftig?
• Hvis stemmer kan vi høre? Er det de samme stemmer hver gang, der bliver snakket? Hvorfor er der forskel? 
• Hvilken forskel gør det, at vi kan høre børnene ”egne” stemmer?
• Hvilke andre lyde kan vi høre?
• Hvilke lyde er der ved hundeslædeløbet, og hvilke er kun i klippene?