Gyserfilm
Gys. Skræk. Horror. Ordene er betegnelser for film, men også for kropslige reaktioner. Hårene rejser sig på armene. Pulsen stiger. Vi får klamme håndflader. Kroppen udskiller adrenalin. Det er det, der er meningen med gyserfilm. Vi skal blive bange. Hvis ikke vi bliver bange, så er det ikke en vellykket gyserfilm.
Det afgørende fællestræk for gysergenren er, at publikum skal mærke gyset. Det kommer til udtryk i gyserfilmenes dramaturgi, der skal holde publikum fanget gennem suspense og surprise. Suspense er den langsomme spændingsopbygning. Her bliver tilskueren holdt på pinebænken, fordi man ved, at der vil ske noget uhyggeligt. Surprise er derimod overraskelsen. Her er hverken tilskueren eller personen i filmen forberedt på det uhyggelige. Surprise kaldes også for jump scares og findes i langt de fleste gyserfilm.
Se klip fra 'Lille Lise' med chokeffekt:
Gyserfilm handler i bund og grund om det samme: Almindelige mennesker bliver angrebet af uhyggelige monstre. Men i løbet af filmhistorien har det forandret sig, hvilke monstre der angriber os, og hvilke vi frygter. Monstrene skifter med tiden og tidsånden, og det, vi frygter, er gerne udtryk for tabuer i samfundet – især undertrykte følelser.
Dracula, dobbeltgængere og dæmoner
Da Hollywood i 1930'erne for alvor begyndte at lave gyserfilm, var de baserede på monstre, man havde fundet i 1800-tallets romaner. Den slags gyserfilm kalder man for gotiske gys. Her møder vi klassiske monstre som grev Dracula og Frankensteins monster. Især vampyren tryllebinder publikum på denne tid og har gjort det frem til i dag.
I 1950'erne var publikum påvirket af forsøg med atomkraft, Den Kolde Krig og de første rejser ud i rummet. Mange gyserfilm fra 50'erne handler derfor om monstre fra det ydre rum eller væsner, der er muterede efter at være blevet påvirket af radioaktive udslip. I 'Stjålne kroppe' fra 1956 frygter indbyggerne i en amerikansk by, at deres nærmeste er blevet overtaget af rumvæsner, der vil udskifte menneskeheden på Jorden. Handlingen afspejler i høj grad USA's frygt for Sovjetunionen og kommunismens udbredelse. Men også vores indre frygt for at blive fremmede for hinanden.
I løbet af 1960'erne og 70'erne begynder gyserfilm at handle om dæmoniske besættelser. Det er især film som 'Rosemarys Baby' (1968) og 'Eksorcisten' (1973), der gør dæmoner (og djævleuddrivelse) populært i gysergenren.
Ikke mindst Stanley Kubricks urovækkende 'Ondskabens hotel' (1980), hvor hovedpersonen efterhånden bliver gal.
Men 1980'erne kommer til at handle mere om masker og knive og mænd på jagt efter uskyldige teenagere. Ofrene er specielt teenagepiger som i slasherfilmene 'Fredag den 13.' (1980) og 'A Nightmare on Elm Street' (1984), og morderne udtrykker "farerne" på vej ind i en (dødsens)farlig voksenverden. Den samme tendens fortsætter i 1990'erne, hvor 'Scream'-filmene (1996-2000) genopliver både masken, kniven og teenagemordene. 1999 bliver desuden et skelsættende år for gyseren, da lavbudgetfilmen 'The Blair Witch Project' introducerer en ny rå og realistisk stil til genren. Den skumle heksefilm indtjener mere end 248 millioner dollars med et budget på bare 25.000 dollars.
Symbolske zombier
I dag ser vi mange film og tv-serier om zombier. Men zombierne blev allerede "udødeliggjort" i 60'erne og senere i 80'erne af instruktøren George A. Romero. Blandt andet i filmene 'Night of the Living Dead' (1968) og 'Day of the Dead' (1985). Frygten for zombier udtrykker det moderne menneskes frygt for globalisering, overbefolkning og Jordens undergang. I zombie-gyseren er de levende døde en global katastrofe, der rammer alle mennesker. De få, der overlever zombierne, må derfor begynde forfra med at genopbygge en ny og bedre verden.
Gysergenren har altså forandret sig meget gennem historien, men samtidig bevaret sit grundlæggende fællestræk: En gyser handler altid om at skræmme tilskueren – og altid med et "monster", der er på jagt efter folk som dig og mig. I mellemtiden har genren fået en "lillebror" i thrilleren. En hybridgenre, der låner fra flere forskellige genrer, men er baseret på psykologisk spænding, krimielementer og mere realistiske plot.