Vi er i en kurdisk flygtningelejr på grænsen mellem Tyrkiet og Irak. Det er de sidste dage op til USA's invasion af Irak, og man venter i spænding på at se de amerikanske fly komme over bjergene. 13-årige Satellite er lejrens store iværksætter. Han bjæffer ordrer til alle omkring sig, og selv lejrens ældste må rette sig efter ham, da Satellite er den eneste, der kan installere en parabolantenne, så man kan få nyheder om den forestående krig. Desuden kan han, i modsætning til byens ældre, forstå og tale lidt engelsk. Satellite har desuden organiseret lejrens børn i arbejdshold, der demonterer områdets miner, så de kan blive solgt videre til våbenhandlere.

Satellite glæder sig til amerikanernes komme. Det bliver bedre tider for en driftig handelsmand som ham, og der vil være penge i et "hello". Da den indesluttede pige Agrin ankommer til lejren sammen med sine to brødre, Hengov og Riga, får Satellite imidlertid andet at tænke på. Han forelsker sig i den smukke pige, men får problemer med den armløse Hengov, der går sine egne veje, når der skal samles miner. Satellite opdager imidlertid, at Hengov er synsk og det, mener han, må udnyttes. Satellite og Hengov finder efterhånden sammen i ønsket om at beskytte, den lille, blinde dreng, Riga, og det, der startede som en rivalisering mellem de to drenge udvikler sig efterhånden til et venskab.

Det viser sig, at Agrin er mor til Riga. Hun er blevet voldtaget af de samme regeringssoldater, der dræbte hendes familie, og Agrin betragter Riga som en konstant påmindelse om de grusomme hændelser, der er overgået hende. Agrin ønsker derfor at slippe af med Riga, og hun forsøger at overbevise Hengov om, at de skal efterlade ham i lejren, hvor andre måske vil tage sig af ham. Hengov har dog stærke følelser for Riga og vil ikke høre tale om at efterlade ham.

Foto: Mij Film Co.

En nat lykkes det dog Agrin at snige sig ud af lejren, uden at nogen opdager det. Hun efterlader Riga bundet til et træ, der står midt på en mark, der er fyldt med miner. Næste dag har Satellite held til at redde Riga, men han bliver selv såret, da en mine sprænger i luften. Agrin har imidlertid ikke opgivet at komme af med Riga, og næste dag vågner Satellite og Hengov op til en grufuld opdagelse: Agrin har druknet Riga og er selv sprunget i døden fra en klippeafsats.

I filmens slutning ankommer den amerikanske invasionsstyrke endelig til lejren. Saddam Hussein er blevet væltet, og man fornemmer, at det måske kan være en ny begyndelse for folk i flygtningelejren. Satellite, der filmen igennem har set frem til amerikanernes komme, er dog knuget af sorgen over Agrin og Rigas død. Han interesserer sig ikke længere for de amerikanske soldater, og det virker som om, at Satellites ellers så ukuelige optimisme og tro på fremtiden er blevet knækket.

'Skildpadder kan flyve' er en hård film, der kan vække stærke følelser. Flere af personerne lider en krank skæbne, og her gives ingen happy end! Det er en god ide at indlede arbejdet med filmen med en snak i klassen om, hvordan eleverne oplevede filmen.

• Gennemgå handlingen. Tal om de scener, som virkede stærkest – fx Agrins erindringer fra voldtægten, mineulykken, hvor Satellite bliver såret og Agrins og Rigas død til slut.
• Hvad var godt ved filmen, og hvad var mindre godt? Virkede den realistisk? Hvilke følelser vækkede den?

Satelite

Satellite er filmens udadvendte og handlekraftige hovedperson. Han er rettet mod en vestlig livsstil og skaber kontakt til den omgivende verden ved at installere en parabolantenne, der bringer vestens nyheder ind i lejren – bl.a. via kanaler som CNN. Viden er magt, og Satellite kan bestemme over lejrens ældste, da han er den eneste, der kan betjene antennen, og da han er en af de få i lejren, der forstår blot en smule engelsk. Han er desuden en iværksætter, der sætter de andre børn i sving med at samle miner, som Satellite bagefter sælger til våbenhandlere.

Satellite synes også at være den eneste, der håber på en bedre fremtid, og han ser frem til amerikanernes komme. Lyden af fly og helikoptere er lyden af amerikanske pas, siger han optimistisk. Satellite er i det hele taget en person, der sætter sin omverden i bevægelse. Hans energi og udadvendte væsen lyser op og peger ud over hans triste omgivelser. Selvom Satellite til tider virker en smule diktatorisk i forhold til de andre børn, er han en positiv figur, der minder om mange af de skikkelser, der ofte også står i centrum i nordiske børnefilm. Han udfordrer de voksnes autoritet og forsøger at finde utraditionelle løsninger på de problemer, han står overfor.

• Beskriv Satellite. Hvordan opfører han sig? Hvilken rolle spiller han over for de voksne i lejren? Skriv stikord om ham op på tavlen.
• Hvad synes I om Satellite? Hjælper han de andre børn, eller er han en diktator? Hvorfor tror I, at de andre børn ser op til ham? Hvordan tror I, at han bliver som voksen?
• Satellite glæder sig til amerikanernes invasion. Hvordan passer Satellite ind i den såkaldte amerikanske drøm, hvor enhver er sin egen lykkes smed? Begrund dit svar.
• Sammenlign Satellite med børn fra børnefilm, I har set. På hvilke punkter ligner han, og på hvilke punkter adskiller han sig fra disse figurer?

Hengov

Satellites modsætning er den armløse Hengov. Mens Satellite er en højtråbende hurtigsnakker, er Hengov tavs og rugende, og mens det virker som om, Satellite har det meste i munden, så sætter Hengov sig hurtigt i respekt, når han nikker skaller.

Satellite forsøger at se ind i fremtiden og få kontakt til omverdenen ved at installere en parabolantenne, der bringer verdens nyheder ind i lejren. Han fungerer nærmest som en ypperstepræst, der oversætter oraklets visdomsord. Hengov har derimod ikke brug for tekniske hjælpemidler. Han er synsk, og indsigten i fremtiden kommer til ham i indre billeder og drømme. Hengov ønsker dog ikke at gøre brug af sin evne og føler ligefrem, at hans syner fungerer som tragiske, selvopfyldende profetier.

• Beskriv Hengov. Skriv stikord op på tavlen. På hvilke punkter er Hengov og Satellite hinandens modsætninger? Er der også punkter, hvor de ligner hinanden? Hvordan forholder de sig til deres omverden? Sammenlign de to drenges evne til at se ind i fremtiden.
• Agrin siger på et tidspunkt, at Hengov ikke længere ønsker at se ind i fremtiden, fordi han to gange tidligere har set frygtelige ting, der er blevet til virkelighed. Hvad kan det være, Hengov tidligere har set?

Foto: Mij Film Co.

Agrin

Agrin er den tredje af filmens centrale figurer. Satellite forelsker sig i hende, men hun afviser alle hans tilnærmelser, og hun forsøger at holde sig for sig selv. Hendes bror, Hengov, har mistet armene, mens Agrins kvæstelser er af indre, følelsesmæssig karakter. Hun er filmen igennem klædt i mørke farver og hun ligner med sine lange, flagrende ærmer en sort engel. Fra filmens start hænger hendes skæbne over hende, og hendes tragedie rammer alle, der kommer hende nær.

• Tag en snak i klassen om Agrin og hendes skæbne. Hvilken effekt har hun på sine omgivelser?
• Karakterisér Agrins forhold til sønnen Riga. Forstår man, hvorfor Agrin handler, som hun gør? Riga er blind. Diskutér mulige symbolske betydninger i forbindelse med dette.
• Både Hengov og Satellite forsøger at hjælpe Agrin, men hun er ikke modtagelig for hjælp. Hvorfor handler hun, som hun gør?
• Hvad kunne man have gjort for at hjælpe Agrin?

Filmens titel

Filmen hedder 'Skildpadder kan flyve', og denne titel kan tolkes på flere forskellige måder. Landminerne kan ligne skildpadder. De er runde og ligger på jorden, og de spiller en stor rolle i filmen og i børnenes liv. I en anden tolkning kan titlen opfattes som noget, der giver håb. Som et mirakel på linje med en skildpadde, der kan flyve.

Titlen kan dog også opfattes mere dystert. I filmens indledning ser vi Agrin sætte af fra klippefremspringet. Titlen skrives derefter hen over billedet, således at man uvilkårligt kommer til at koble titlen sammen med Agrins spring. Agrin kan dog ikke flyve, og hun springer i døden. Eller måske er hendes spring i døden det, der giver hende vinger og lader hende undslippe en uudholdelig tilværelse.

• Diskutér filmens titel og dens betydning i forhold til filmens historie. Skriv de forskellige forslag op på tavlen. Hvem eller hvad er skildpadderne?
• Prøv at komme med bud på en anden titel, der kunne passe på filmen.

Foto: Mij Film Co.

Den amerikanske invasion

Satellite har filmen igennem set frem til amerikanernes invasion, men da den endelig kommer, har han mistet sin positive indstilling til tingene. I sidste scene vender han slukøret om og går i den modsatte retning af de amerikanske soldater.

• Hvad håbede Satellite indledningsvis på, der ville ske, når amerikanerne kom? Hvad er hans indstilling, da de endelig kommer?
• Satellite håbede, at amerikanernes invasion ville ændre på hans situation. Hvad har i stedet ændret på tingenes tilstand? Beskriv Satellites udvikling i løbet af filmen.
• Digt videre på Satellites skæbne. Skriv evt. en stil eller en novelle, hvor vi følger Satellite i tiden efter amerikanernes invasion.

Der er meget få krigshandlinger i 'Skildpadder kan flyve'. Der er ingen kampe mellem soldater eller fx skudscener, som vi kender fra utallige krigsfilm. På trods af, at vi kun ser krigen i korte glimt gennem Agrins erindringer, spiller krigen imidlertid en stor rolle i filmen. Ikke blot venter alle i lejren på nyheder om amerikanernes forestående invasion, de lever også i en hverdag, der er formet af tidligere og igangværende krige. Omgivelserne ligner et bombekrater, i lejren er der udbrændte tanks, og mange af børnene har mistet arme og ben på grund af de mange landminer, der er gravet ned i området. Den eneste mulige – og dødsens farlige – beskæftigelse for lejrens beboere er ligeledes en udløber af krigen. Børnene samler miner, der sælges til våbenhandlere, og de voksne handler med brugte granathylstre.

• Diskutér i klassen, om 'Skildpadder kan flyve' er en krigsfilm. Argumentér både for og imod. Sammenlign filmen med andre film, der beskæftiger sig med krig.
• Beskriv den verden, filmen udspiller sig i. Hvordan ser der ud? Beskriv personernes hverdag. Hvilken rolle spiller krig i deres tilværelse?
• Tag en snak om børnene i filmen. Ofte tvinger krig børn til at blive voksne i en fart. Diskutér, hvornår børnene i filmen opfører sig som børn, og hvornår de opfører sig som voksne. Prøv at nævne hvilke ting, børnene mangler i deres hverdag.
• Filmens hovedpersoner er børn, men der er også voksne med i filmen. Karakterisér de voksne i fortællingen. Hvilke relationer har børnene til dem – og hvilke roller spiller de voksne i børnenes liv? Opfører de voksne sig "voksent"? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad vil det overhovedet sige at opføre sig "voksent" eller "barnligt"?

Foto: Mij Film Co.

Krigen i Irak

Den aktuelle baggrund for filmen er krigen mellem Irak og den amerikansk ledede alliance. De mennesker, vi følger i filmen, er kurdere, der under Saddam Husseins styre ofte var ofre for forfølgelse og etnisk udrensning. De burde således se amerikanernes invasion som en befrielse og som en mulighed for en bedre fremtid.

• Hvordan fremstilles krigen i filmen? Hvordan fremstilles amerikanerne?
• Hvilken rolle spiller de amerikanske tropper i filmens slutning?

USA’s beslutning om at invadere Irak for at afsætte Saddam Hussein var årsag til mange diskussioner. De fleste var enige om, at irakerne var bedst tjent med at slippe af med Saddam Hussein, men mange tvivlede på amerikanernes gode intentioner. Filmens instruktør, Bahman Ghobadi, har udtalt, at han var glad for at Saddam Hussein blev væltet, men han siger samtidig, at hans film er ment som en "høflig" protest mod amerikanernes fremfærd.

• Diskutér filmens budskab. Er den kritisk overfor den amerikanske invasion? Hvilken rolle kommer invasionen til at spille for filmens personer?
• Undersøg årsagerne til krigen i Irak. Hvilke argumenter var der for og imod krigen? Hvorfor er Danmark med i krigen i Irak? Hvad mener I selv om Danmarks deltagelse i krigen?
• Er det muligt at være glad for, at Saddam Hussein er væltet, og samtidig være kritisk overfor amerikanernes invasion?

I 1992 var der ligeledes krig mellem USA og Irak. Dengang erobrede amerikanerne ikke Irak, men de efterlod til gengæld ca. 100.000 landminer i den nordlige del af landet. Det er de landminer, Satellite foretrækker, at børnene indsamler – de giver nemlig flest penge! Man mener, at landminerne dræber omkring 30 mennesker om måneden. Hertil kommer desuden de mange, der lemlæstes. De fleste af ofrene er børn, der tjener penge ved at indsamle og demontere minerne for at sælge dem til våbenhandlere. Mange af minerne bliver siden hen atter lagt ud, og cirklen af død og ødelæggelse synes således uden ende.

• Satellite siger i filmen, at de amerikanske landminer er de bedste. Hvorfor har amerikanerne lagt miner i området?
• Gå på biblioteket eller internettet, og find ud af så meget, I kan, om landminer. Hvorfor bruger man landminer? Hvor meget koster det at fremstille en mine? I hvilke lande ligger der flest miner? Ligger der landminer i Danmark, og hvad er Danmarks holdning til brugen af landminer? Hvad mener I om brugen af miner?

Foto: Mij Film Co.

De personer, vi følger i 'Skildpadder kan flyve', er kurdere, der lever som et mindretal i Irak. Kurderne har ikke deres eget land, og de fleste af dem lever i Irak, Iran, Tyrkiet, Syrien og Aserbajdsjan, mens resten er spredt over verden som flygtninge. Officielt er kurderne registreret som værende fx irakere eller iranere, og man ved derfor ikke præcist, hvor mange kurdere der findes i dag. Vi ved dog, at kurderne tæller over 20 millioner mennesker på verdensplan, og det gør dem til verdens største befolkningsgruppe uden eget land.

Kurderne drømmer imidlertid om at få deres eget land. Faktisk levede kurderne for ikke så længe siden i det, de opfatter som Kurdistan, og som lå i dele af det nuværende Tyrkiet, Irak og Iran. Efter første verdenskrig tegnede sejrherrerne imidlertid nye grænser på landkortet, og i den forbindelse blev der ikke plads til Kurdistan, som i stedet blev delt mellem flere andre lande. I årevis har kurderne derfor kæmpet for selvstændighed, men ingen lande er villige til at afgive deres territorier, og der er ofte blodige konflikter mellem kurderne og den øvrige befolkning i områderne.

Særligt i Irak, hvor filmen udspiller sig, har kurderne haft det hårdt. Saddam Hussein har fx angrebet dem med giftgas og forsøgt helt at udrydde kurderne. I den konkrete situation er de flygtet til grænsen af frygt for nye angreb med giftgas, men som vi kan se i scenen, hvor Satelitte og Pashov driller den tyrkiske grænsevagt, er de heller ikke populære på den anden side af grænsen.

• Diskutér kurdernes situation. Hvad skal der til for at være et selvstændigt folk? Skriv de forskellige forslag op på tavlen.
• Hvorfor tror I, at lande som Tyrkiet og Irak nægter at lade kurderne få selvstændighed?
• Hvordan går det til, at man laver grænser mellem lande? Gå på biblioteket og find ud af, hvordan det gik til, at Kurdistan blev delt mellem flere andre lande. Hvem bestemte delingen og hvorfor?
• Gå på biblioteket eller internettet, og find ud af så meget, I kan, om kurderne. Prøv fx at finde information om deres historie, religion og sprog. Find Kurdistan på verdenskortet.

Foto: Mij Film Co.

Terrorisme eller frihedskamp?

I 1970'erne kæmpede kurderne mod Saddam Hussein, og de blev på det tidspunkt støttet af blandt andre USA. Da der udbrød krig mellem Irak og Iran, valgte amerikanerne imidlertid at støtte Irak, og så kunne man ikke længere hjælpe kurderne, der efterfølgende led store nederlag. Kurdernes kamp for selvstændighed foregår dog stadig, og kurderne kæmper i flere lande for de rettigheder, vi tager for givet. Efter de senere års terrorangreb er man dog i vesten begyndt at slå hårdt ned på alt, hvad der forbindes med terrorisme. Det er ikke altid let at skelne mellem frihedskamp og terrorisme, og den spændte situation i verden gør, at kurdernes kamp ofte stemples som terrorisme.

• Diskutér forskellen mellem terrorisme, guerillakamp og frihedskamp. Hvordan kan man skelne? Definér forskellen på en frihedskæmper, en guerillasoldat og en terrorist.
• Diskutér, om den globale krig mod terror har forringet eller forøget kurdernes muligheder for at få deres eget land. Hvorfor?

Foto: Mij Film Co.

Identitet og filmkunst

Historier, fortællinger og legender er med til at binde mennesker sammen og give dem en form for samhørighed og fællesskabsfølelse. Da kurderne længe har levet som mindretal i lande, hvor det officielle sprog er et andet end kurdisk, er det svært for dem at bibeholde fortællinger på deres eget sprog. En alvorlig trussel mod det kurdiske folks overlevelse er således, at de gradvist mister opfattelsen af sig selv som kurdere og i stedet bliver opsuget af befolkningen i det land, de lever i.

Instruktøren af 'Skildpadder kan flyve' hedder Bahman Ghobadi og er selv kurder. Ghobadis film handler alle om kurdernes tilværelse, og han har stiftet selskabet Mijfilm, hvis målsætning er at fremme en kurdisk filmkunst. Ghobadi forsøger desuden at etablere biografer i de krigshærgede områder, så kurderne kan se film på deres eget sprog. På den måde håber Ghobadi, at kurderne kan bibeholde deres fortællinger og ikke glemmer deres kulturelle identitet.

• Diskutér, hvorfor det har betydning, at kurderne bevarer opfattelsen af sig selv som kurdere. Er det ikke i virkeligheden meget nemmere og bedre for dem, hvis de føler sig som irakere, iranere osv.? Hvorfor er det så vigtigt, om man ser sig selv som kurder eller iraker?
• Diskutér og definér begreberne "nationalitetsfølelse" og "kulturel identitet". Ligger det i sproget, møntfoden, traditionerne (påske, jul osv.) – eller noget helt fjerde? Prøv fx at definere "dansk identitet" – hvad er det egentligt helt konkret?
• Diskutér, hvordan fortællinger er noget, der skaber fællesskab. Hvilke fortællinger giver os en følelse af at være danskere? Find eksempler på film, der giver en følelse af nationalt fællesskab. Hvorfor er det netop den eller de film, der giver os en følelse af at være danske?

Selvom 'Skildpadder kan flyve' er en tragisk og dyster film, der ikke efterlader meget håb om en bedre fremtid for kurderne, så har filmen åbnet for en bedre tilværelse for de medvirkende. Soran Ebrahim (Satellite) er således på vej til selv at blive filminstruktør og arbejder som assistent på Bahman Ghobadis næste film. Avaz Latif (Agrin) er blevet studievært på et tv-show, mens Saddam Hossein Feysal (Pashow) og Hiresh Feysal Rahman (Hengov) er blevet sendt i skole. Begge de lemlæstede drenge har desuden fået en form for invalidepension. Den lille, blinde Abdol Rahman Karim (Riga) fik efter optagelserne en operation, der kurerede hans blindhed, og han kunne sammen med Bahman Gohbadi se filmen ved premieren i Irak.

• Diskutér 'Skildpadder kan flyve' i relation til kurdernes situation. Kan filmkunsten hjælpe kurderne? Hvordan?
• Tag en snak i klassen om de medvirkende børns videre skæbne. Diskutér kontrasten mellem håbløsheden i 'Skildpadder kan flyve' og den positive fremtid, der viste sig at være for de medvirkende.

Foto: Mij Film Co.

'Skildpadder kan flyve' er optaget i en flygtningelejr i det nordlige Irak. De medvirkende børn er fundet i lokalområdet, og ingen af dem har tidligere spillet skuespil – kun en enkelt af dem havde rent faktisk set tv!

Den virkelighed, der skildres i filmen, er meget tæt på børnenes egen. Det er således ikke sminke eller computermanipulation, der får Pashov og Hengov til at fremstå som invalide. Det farefulde arbejde med at rydde markerne for landminer er hverdag for børnene i området. Drengen, der spiller Hengov, har dog ikke mistet sine arme, da han forsøgte at demontere en mine. Han forsøgte en dag at redde en fugl, der var fanget i nogle underjordiske elkabler, der var blotlagt som følge af en eksplosion. Da han rørte ved kablerne, fik han så voldsomt stød, at begge hans arme brændte af.

• Tag en snak i klassen om filmen. Virker den mere realistisk end andre film?
• Gør det en forskel for oplevelsen at få at vide, at filmen ikke er optaget i kulisser, og at de medvirkende spiller roller, der ligner deres eget liv?
• Sammenlign oplevelsen ved at se en spillefilm om krig med oplevelsen ved at se et indslag om krig i tv-avisen. Har 'Skildpadder kan flyve' ændret jeres syn på krigen i Irak? I så fald hvordan og hvorfor?

Foto: Mij Film Co.

I dokumentarfilm forsøger filmskaberen at vise verden, som den tager sig ud foran kameraet. De personer, der er med i dokumentarfilm, optræder under deres eget navn og bestemmer i en vis udstrækning selv, hvad de siger og gør. I spillefilmen er det anderledes. Her bestemmer instruktøren og manuskriptforfatteren, hvad personerne hedder, hvad de siger, og hvad de gør.

• Diskutér forskellene mellem dokumentarfilm og spillefilm i klassen. Skriv forskellene op på tavlen i to kolonner. Se herunder på filmsproget – kameraføring, billedkvalitet, lyd osv.
• Er der dele af 'Skildpadder kan flyve', der lige så godt kunne være dokumentarfilm som spillefilm? I så fald hvilke?
• Hvilke scener opleves mest som en spillefilm? Begrund dit svar.
• Flere af børnene har mistet arme eller ben efter ulykker med landminer eller i forbindelse med andre krigshandlinger. I filmen spiller børnene roller, der minder om deres eget liv. Ville filmen have virket stærkere, hvis vi havde fået deres egne historier i form af en dokumentarfilm?
• Hvilke styrker og svagheder har dokumentarfilmen? Hvilke har spillefilmen? Hvordan kommer disse styrker og svagheder til udtryk i 'Skildpadder kan flyve'?