Introduktion og formål

Det er hensigten med forløbet, at eleverne får indsigt i kulturforhold, som kan virke fremmedartede for dem. Herudover skal de lære, hvordan virkemidlerne klipning og kamerabevægelser kan præge tilskuerens oplevelse af en film. Eleverne skal desuden tilegne sig faglig kompetence i at anvende aktantmodellen som et redskab til at skabe overblik over de dramaturgiske elementer i en film.     

SAMFUNDSFAG EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområder: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger
Færdigheds- og vidensområder: Socialisering - Kultur - Social differentiering 

DANSK EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområder: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. 
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse – Undersøgelse

Film og forforståelse

OM FILMEN

Instruktøren Majid Majidi har vundet bred anerkendelse med sin film ’Solens børn’. Den var udtaget til hovedkonkurrencen ved Filmfestivalen i Venedig i 2020. Her vandt filmens bærende hovedrolleindehaver, Rouhollah Zamani, en pris for sit imponerende portræt af gadedrengen Ali. 

Filmen er interessant at inddrage i undervisningen, fordi den sætter spot på flere aktuelle og relevante emner, herunder børnearbejde og formålet med skolens virke. Ikke mindst er den spændende at dyrke for sin autentiske miljøskildring.  

Foto: Angel Films

FILMENS CREDITS

Titel: Solens børn
Originaltitel: Khorshid
Produktionsland og -år: Iran, 2020
Instruktion: Majid Majidi
Længde: 99 min. 
Distribution: Angel Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år. Find vurdering her.

Medvirkende:
Roohollah Zamani
Javad Ezati
Mani Ghafouri 
Abolfazl Shirzad
Mohammad Mahdi Mousavifar

FORFORSTÅELSE

’Solens børn’ skildrer en virkelighed, som er forskellig fra de trygge rammer, vi har i vores samfund i Danmark. Forforståelsesopgaven skal få eleverne til at anerkende, hvor privilegeret det er for langt de fleste mennesker at være borger i det danske samfund. Det er i denne kontekst oplagt at snakke med eleverne om velfærdsmodeller, især den universelle/skandinaviske velfærdsmodel, som er grundlaget for den struktur, vores samfund er indrettet efter herhjemme. Tal også om, hvilke ydelser man som borger har ret til i et velfærdsland som vores.    

Handling

Tolvårige Ali og hans tre jævnaldrende venner, Mamad, Reza og Abolfazl, kommer fra fattige kår og lever en trængt tilværelse i Irans nådesløse gademiljø. Kriminalitet er den eneste vej ud af elendigheden. Alis far er ikke til stede, og hans mor er indlagt på en institution for psykisk syge. Han aflægger hende jævnligt besøg, og hans største drøm er at kunne forsørge dem begge og leve et almindeligt liv under trygge forhold.

En dag tilsmiles drengenes skæbne af lykken, da Hachem, en udspekuleret mafiaboss, stiller dem den opgave at finde frem til en skat, der ligger gemt under Solens Skole – en skole for lokalområdets udsatte børn.

Drengene lader sig indskrive i skolen, og til at begynde med er det kun med formålet at finde frem til den underjordiske skat. I det skjulte graver de en tunnel i skolens kælderrum, som skal føre dem frem til skattens placering. 

Foto: Angel Films

I mellemtiden finder drengene sig til rette i skolen og bliver fortrolige med personalet. Ikke mindst hr. Rafie – skolens viceinspektør. De får en fornyet tro på egne evner og værd, og de indser, at de med en ihærdig indsats i skolen kan få opfyldt deres fremtidsdrømme. Men drømmene braser, da skolen lukkes ned på grund af manglende huslejebetaling.

Ali, stålsat som han er, sniger sig ind på skolens område og fortsætter udgravningen. Han finder i sidste ende frem til skatten, men opdager, at han er blevet snydt. Skatten er blot en pakke med heroin.   
 

Temaer

SKOLELIV

Eleverne sammenligner Ali, Mamad, Reza og Abolfazl med hinanden og anvender tre-kolonne-notatet som redskab. Det, der først og fremmest driver de fire karakterer, er en stræben efter at opnå det gode liv. Deres ideer om, hvad der er definerende for det gode liv, stemmer både overens og er samtidig forskellige. De ønsker alle at opnå stabilitet i deres tilværelse, hvilket bunder i, at deres forældre er fraværende og ude af stand til at kunne forsørge dem. Drengenes mål og drømme for fremtiden bliver pludselig realiserbare, eftersom de øjner muligheden for økonomisk gevinst i form af den skjulte skat, som efter sigende er begravet under Solens Skole. Derudover oplever de, at lærerne og de andre elever på skolen giver dem et trygt ståsted og gør dem stærkere som individer. Ali tilstræber et sikkert liv for sig selv og sin mor. Mamad vil for enhver pris undgå at blive tvunget i arbejde af sin ufølsomme far. Reza ønsker brændende at blive professionel fodboldspiller, og Abol-fazl får en bestyrket tro på sine akademiske evner, da han opdager sit matematiske talent.

Med portrætteringen af drengegruppen bliver værdien af uddannelse til et tematisk omdrejningspunkt. I samklang med det skal eleverne gøre sig tanker om, hvilke værdier de selv tilegner sig via deres egen skolegang. 

Foto: Angel Films

DEN RÅ VIRKELIGHED

Filmens miljø er allestedsdominerende og fungerer nærmest som en selvstændig karakter. Fortællingen udspiller sig flere steder, hvoraf de mest fremtrædende er skolens område og byens hektiske gademiljø. Begge steder præsenteres som rå og upolerede, uden den mindste glans. Miljøet forekommer i det hele taget påtrængende realistisk, og det skyldes mest af alt, at filmen for størstedelen er optaget on location og ikke i et studie med opstillede kulisser.  

Ali er betinget af sit omkringværende miljø, og det er åbenlyst ud fra hans snuskede ydre, at han er nødstedt. Hans påklædning er slidt og snavset. Læg også mærke til det forpinte udtryk, der præger Alis ansigt i mange situationer – et træk, der vidner om en indre utilpashed. Den kendsgerning, at Ali ikke spilles af en kendt skuespiller, giver tilskueren en oplevelse af at være vidne til et menneske af kød og blod med ægte kvaler.      

Foruden de opgaver, der fremgår af elevdelen, vil det være nærliggende at inddrage eleverne i en diskussion om arv og miljø og drøfte, hvad der har størst indflydelse på, hvordan vi identitetsmæssigt udvikler os som mennesker.       

Filmsprog

FILMISKE VIRKEMIDLER: FILMENS ANSLAG OG KAMERABEVÆGELSER

Eleverne analyserer filmens anslag med skærpet opmærksomhed på klipning og kamerabevægelser. Anslaget er bemærkelsesværdigt, fordi klipperytmen er hurtig, og kameraarbejdet mimer dokumentarfilmens urolige, håndholdte udtryk. Disse stilistiske greb er ikke generelt kendetegnende for filmen, hvor klipningen i de fleste tilfælde er usynlig og kamerabevægelserne relativt statiske.

Klip 2: Anslag  

Anslaget starter fragmentarisk med, at der klippes abrupt og med markant synlighed mellem flere faste ultranærbilleder af biler. Det er en forholdsvis unænsom måde, vi som tilskuere indføres i filmens fortælling, eftersom tid, sted og personer ikke defineres klart fra begyndelsen. Vi bliver kastet ind i handlingen, hvad der på den ene side er desorienterende, men på den anden side også pirrende for nysgerrigheden. Man ønsker at vide, hvad der foregår. 

Det bliver dog hurtigt klart, at vi følger fire unge drenge i en parkeringskælder, i færd med at stjæle bilhjul. Det hurtige klippetempo og den bevægelige kameraføring skaber en spændingsmættet og rastløs atmosfære, som eskalerer, da drengene afsløres i deres (u)gerning og flygter i hver sin retning. Kameraet følger Ali og Abolfazl i en hastig panorering, og de ender med at søge ly i et indkøbscenter, som synes at virke intimiderende stort på dem (efter deres ophidsede ansigtsudtryk at dømme). 

Scenen afsluttes med de to drenge i supertotal. De står på en rulletrappe, mens kameraet langsomt tilter opad, så vi kan se, at indkøbscenteret er inddelt i adskillige etager. Drengene befinder sig på den nederste etage, og det insinueres på den måde, at deres sociale status er af lav værdi.

Filmøvelse

I makkerpar laver eleverne en videooptagelse af hinanden med deres mobiler. Grundpræmissen er, at den, der filmes, skal forestille at være på flugt fra nogen. Den ene makker anvender statisk kameraføring, når der optages, den anden makker ryster kameraet.

Formålet med filmøvelsen er at aktivere elevernes bevidsthed om, at kameraets bevægelser kan afføde forskellige reaktioner hos tilskueren, alt efter hvordan kameraet bruges. Sigtet er ikke konsensus om, hvorvidt det er statisk eller håndholdt kameraføring, der egner sig bedst til øvelsens præmis. Det er dialogen og den kritiske stillingtagen, der er det vigtigste.

DRAMATURGI: ANALYSE AF FILMENS OPBYGNING (AKTANTMODELLEN)

Eleverne skal lægge aktantmodellen ned over filmens dramaturgiske forløb for at kunne analysere filmens opbygning og redegøre for de mange karakterer og deres betydning for fortællingen. Nedenstående er et forslag til en analyse:

  • Subjekt
    • Ali
  • Objekt
    • Skatten 
    • Et liv i tryghed sammen med moren 
  • Giver
    • Hachem giver Ali forhåbninger om, at der findes en skat under skolen
    • Hr. Rafie får Ali til at indse sit eget menneskelige værd
  • Modtager
    • Ali
  • Modstander
    • Hachem
    • Social uretfærdighed
  • Hjælper   
    • Mamad 
    • Reza  
    • Abolfazl

GENRE: MELLEM REALISME OG EVENTYR

Genremæssigt bevæger ’Solens børn’ sig i et spændingsfelt mellem realisme og eventyr. Alis ultimative mål er at komme i besiddelse af den hemmelige skat, men som helten i et eventyr udsættes han for forhindringer på sin vej.

Eleverne skal indkredse de forhindringer, Ali står over for. For eksempel:

  • Han lever et farefuldt liv på gaden.
  • Der findes kun få mennesker, han kan stole på.
  • Han skal tilmeldes Solens Skole, men bliver i første omgang afvist af skolens leder.  
  • Bekymringerne for morens velbefindende tynger ham følelsesmæssigt.  
  • Han er i konstant fare for at blive opdaget under udgravningsarbejdet.
  • Skolen lukkes ned.

Overvej selv, om Ali møder andre forhindringer. 

Videre arbejde

  • ’Solens børn’ indeholder et rigt potentiale for tværfagligt arbejde. I samfundsfag vil det være oplagt at arbejde sideløbende med et emne om det økonomiske kredsløb og velfærdsmodeller, da det kan nuancere elevernes forståelse for de samfundsproblematikker, der findes i filmen. Man kan fx inddrage den amerikanske dokumentarfilm ’Sicko’ af den omdiskuterede instruktør Michael Moore. Den behandler det amerikanske sundhedssystem og sammenligner velfærdsstrukturen i forskellige lande. 
  • Flere kritikere har sammenlignet ’Solens børn’ med den klassiske fortælling om ’Oliver Twist’ af Charles Dickens. Læs evt. anmeldelsen af filmen på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside, hvor der drages flere relevante paralleller til ’Oliver Twist’. 
    • Roman Polanskis filmatiserede version af ’Oliver Twist’ kan også streames på MitCFU.dk, og på samme side er der undervisningsmateriale til filmen, som er tilegnet engelskfaget i 6.-8. klasse.