Supervoksen Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Overgangsriter
  • Spåkop
  • Cyberkontakt
  • Filmens virkemidler

Til læreren

På årets Robert Filmfest den 4. februar 2007 blev Christina Rosendahls ungdomsfilm 'Supervoksen' tildelt en Robert-pris som den bedste indenfor sin genre.

Filmens ungdommelige æstetik indeholder mere end rappe replikker, skrappe kulører og stærke visuelle effekter, der leder tankerne hen på musikvideoer. Den gode historie og de rendyrkede karakterer skaber følelsen af nærhed og autenticitet. En film der rækker ud, og som kan forstås på flere planer – også af voksne.

Grundlæggende skildrer filmen tre 15-årige pigers energiske og grænsesøgende udforskning af seksualiteten. Samtidig tegner den et tidstypisk billede af den verden af digitale medier, der i dag er en integreret del af unges kommunikation, identitet og udtryk. For veninderne Rebekka, Claudia og Sofie fører en uskyldig leg på internettet og en stribe pjattede nøgenbilleder på mobiltelefonen til en række sindsoprivende og ukontrollable begivenheder.

Med et levn fra barndommens pigeleg finder pigerne på at konstruere en flipflapper – eller en såkaldt ”spåkop”. Hovedkulds kaster de sig ud i en række seksuelle udfordringer, hvor de er tæt på at sætte sig selv og deres gode venskab over styr.

Christina Rosendahl (f. 1971) er uddannet på den selvstændige filmuddannelse Super16 i efteråret 2004. Undervejs lavede hun bl.a. dokumentarfilmen Stjernekigger om søsteren Pernille Rosendahls band, Swan Lee. Desuden instruerede hun dokumentarfilmen 'Magten over kærligheden', der er en del af dokumentarfilmprojektet 'Magtens billeder'. Filmen skildrer fem juristers arbejde med at afgøre forældrestridigheder om børn i Københavns Overpræsidium. Christina Rosendahl har desuden instrueret kortfilmene 'Lauges kat' og 'Fucking 14'. I sidstnævnte film spiller både Emma Leth og Cyron Bjørn Melville fra 'Supervoksen' med. 'Fucking 14' kan desuden ses som en forløber til spillefilmsdebuten 'Supervoksen'.

Alle de ovennævnte film distribueres af Det Danske Filminstitut – se mere i Filmdatabasen.

Om sine tanker bag 'Supervoksen' siger Christina Rosendahl bl.a.:

”Ungdomsfilm handler i sagens natur tit om, hvad det vil sige at være ung og dermed også om, hvad det vil sige at være barn eller voksen. Filmen er meget en hyldest til den energi, der ligger i at ville udforske seksualiteten og prøve at finde ud af, hvem man egentlig er… som voksen kan det være svært at huske, hvor grænseoverskridende overgangen til en voksen seksualitet var. Det er det, vi har prøvet at skildre…”
(Christina Rosendahl i tidsskriftet Film #51)

Foto: Nordisk Film A/S

Undervisningsmaterialets opbygning

Temaerne og opgaverne i dette materiale er tænkt som inspiration til arbejdet med filmen i klassen. Det er op til læreren, hvorvidt hele materialet anvendes, eller om enkelte afsnit og opgaver skal plukkes ud.

Materialet lægger overvejende op til dialog og diskussion i klassen. Undervejs får eleverne mulighed for at arbejde med skriftlige opgaver i form af meddigtning og brevskrivning. Dette sker parvis, gruppevis og individuelt.

Handlingsreferatet er primært tænkt som en håndsrækning til læreren – en hjælp til at holde styr på filmens kronologi undervejs i arbejdet. Materialet består af fire temaafsnit: 'Overgangsriter', 'Spåkop', 'Cyberkontakt' og 'Filmens virkemidler'.

Filmens hovedperson Rebekka stiller sig tvivlende overfor det etablerede samfunds overgangsritualer. I temaafsnittet 'Overgangsriter' lægger materialet op til, at eleverne gennem klassediskussion og fagligt arbejde tilegner sig viden og selv tager stilling til overgangsriter og betydningen af disse i forskellige kulturer.

Temaafsnittet 'Spåkop' består af en tredeling. Med udgangspunkt i de tre veninder Rebekka, Claudia og Sofie lægger afsnittet op til refleksion og analytisk arbejde i forhold til spåkoppens betydning for pigernes individuelle udvikling og indbyrdes relationer.

Filmen tegner et billede af den verden af digitale medier, unge navigerer og udtrykker sig i. Afsnittet 'Cyberkontakt' beskæftiger sig tematisk og analytisk med de stormfulde og ukontrollable begivenheder, venindernes digitale leg afstedkommer. Afsnittet 'Filmens virkemidler' tager afsæt i filmens ungdommelige og stærkt visuelle stil. Materialet giver eleverne mulighed for at diskutere og analysere filmens brug af filmtekniske virkemidler samt dens person- og miljøtegning.

God arbejdslyst!
Hanne Probst

Filmens handling

Veninderne Rebekka, Claudia og Sofie går i 1. g. I en time bliver de undervist i kulturelle overgangsriter, der gør unge til voksne. Rebekka opponerer imod overgangsriterne, som hun mener er skabt på de voksnes præmisser. Inspireret af dagens undervisning samler Rebekka veninderne på værelset og får dem overbevist om det urimelige i ”at følge regler, der er lavet af folk med hængepatter og hjerneceller, der er ved at rådne op”. Hun er træt af at befinde sig i et ”venteværelse” og foreslår, at de selv laver deres eget overgangsritual til de voksnes verden ved hjælp af en flipflapper, en såkaldt "spåkop".

Med Rebekka i spidsen beslutter pigerne at udfordre sig selv med ukendte og farlige situationer, der helst skal handle om sex. Hver især skriver de seksuelle udfordringer på spåkoppens flapper og lader tilfældighederne bestemme opgavens art. Sammen laver de et regelsæt for overgangsritualet. Spåkoppen er hemmelig, og alle skal gennemføre den seksuelle udfordring lørdag aften inden klokken 24. Gennemfører man udfordringen, er det ensbetydende med at have bestået overgangen fra barn til voksen. Gennemfører man ikke opgaven indenfor to timer, får den næste tur. Konsekvensen for ikke at bestå er at barbere sig skaldet og få sendt nøgenbilleder ud på sms til hele gymnasiet.

Modige og barmfagre Claudia er den første, der forsøger sig med spåkoppen. Hendes udfordring består i at snave med filmnørden Ymer. Hun opsøger ham hjemme på hans værelse. Her lykkes det hende at få kysset den lamslåede og uforstående Ymer. På tæt hold, udenfor vinduet, lurer de to fnisende veninder på Claudias eskapader. Rebekka mener imidlertid ikke, at Claudia kan bestå spåkoppen, eftersom der ikke er tale om, at Claudia og Ymer snavede rigtigt.

Foto: Nordisk Film A/S

Temperamentsfulde og grænsesøgende Rebekka er den næste til at tage prøven, der nu går ud på at få en mand til at tro, at man er en luder og få fralokket manden 500 kroner. Pigerne forsøger at etablere en date til Rebekka på nettet via en kontakthjemmeside. Her får Claudia sendt Rebekkas mobilnummer til en interesseret 31-årig mand, og pigerne giver sig til at vente på mandens opkald. Da han ikke ringer, klæder Rebekka sig ud som en luder og får stoppet en bil med en potentiel kunde. Da hun netop er ved at stige ind i bilen, bliver hun reddet på falderebet af et opkald på mobiltelefonen fra den 31-årige, der er interesseret i at møde hende på sit hotelværelse.

Rystende nervøs opsøger Rebekka manden på hotellet. Han synes, hun ser for ung ud og mister yderligere interessen for sex, da hans lille søn og sønnens mor ringer. Episoden ender med, at Rebekka stikker af fra hotellet med mandens pung. Forkommen og rystet genforenes hun med veninderne. Claudia, der selv har måtte føle spåkoppens skrappe regler, vil ikke lade Rebekka bestå, fordi der kun er 200 kroner i mandens pung, og hun får støtte af Sofie.

Blide og forsigtige Sofie er den næste til at prøve kræfter med overgangsritualet. Hun skal tungekysse med en pige. Det er hun absolut ikke meget for, men der er ingen nåde. Hun arbejder på et konditori, og her får hun lokket sin smukke, kvindelige chef ned i konditoriets legerum med plastikkugler. De kysser heftigt, men pludselig river Sofie sig løs. Hun er oprørt og rystet over, at hun tilsyneladende i den grad har nydt udfordringen og trukket opgaven længere ud end nødvendigt. Fra et overvågningskamera i konditoriets kontor har Rebekka og Claudia fulgt Sofies udfoldelser, og de undrer sig over intensiteten. Forvirret og følelsesmæssigt rystet genforenes Sofie med veninderne. Sofie er oprørt og vil ikke lade sig selv bestå, da hun til venindernes undren insisterer på ikke at have tungekysset med pigen.

Foto: Nordisk Film A/S

Ikke kun for Sofie begynder spåkoppens strabadser at give eftervirkninger. Rebekka bliver opsøgt i sit hjem af manden fra hotelværelset, der forlanger at få sin pung tilbage. Rebekkas forældre er usikre på mandens besøg og tror, at deres datter tager stoffer. De forlanger, at Rebekka tager med dem i sommerhuset, hvor hun hårdt prøvet afslører sandheden om spåkoppen for de måbende forældre, der nægter at tro hende. Da Claudia og Sofie pludselig står i sommerhuset for at befri Rebekka fra forældrene, finder Claudia på en historie om, at hun har udleveret Rebekkas telefonnummer til manden, der er narkopusher. Den forklaring tror forældrene på, og efter en skideballe kan pigerne forlade sommerhuset. Rebekka bestemmer, at eftersom ingen af dem har bestået spåkoppen første gang, skal de begynde forfra alle tre, og denne gang skal de udføre opgaverne samtidig.

Pigerne deltager i Adams studenterfest, hvor Rebekka gør et mislykket forsøg på at score Adam og udføre spåkoppens udfordring, et blowjob. Claudia udfører sin opgave på Rebekka, som hun tungekysser under festen. Rebekka bliver rasende på Claudia og hævder, at det ikke er tilladt at udføre opgaverne på hinanden. Endnu værre bliver Rebekkas vrede, da Claudia spørger Adam, om Rebekka har givet ham et blowjob. Da Rebekkas mobiltelefon er kommet i fingrene på nogle piger fra 3.g, cirkulerer venindernes nøgenbilleder pludselig rundt på festdeltagernes mobiltelefoner. Claudia overfaldes verbalt af en flok piger fra 3.g, der beskylder hende for at være årsagen til, at Ymer er gået fra sin kæreste. Lykkelige Sofie får sagt til sin chef fra konditoriet, at hun elsker hende, og at hun virkelig mener det. Claudia får endelig sagt fra overfor sin ekskæreste Rasmus, som kun er interesseret i hende seksuelt.

Spåkoppen har flyttet grænser, skabt splid og forkludret pigernes indbyrdes rollefordeling. De både skændes og giver hinanden lussinger. Claudia og Sofie beskylder Rebekka for at være dominerende og have sat alt med spåkoppen i gang. Rebekka er ulykkelig – men for første gang ærlig. Hun trøstes af Adam, der giver hende et kys og en spirende kærlighedserklæring.

Veninderne bliver genforenet og forsonet på stranden. Rebekka, der har barberet sig skaldet, foreslår, at de bader nøgne i havet. I skæret af fuldmånen springer veninderne storgrinende i bølgerne. Vinden tager fat i spåkoppen og fører den væk over sandstranden.

Foto: Nordisk Film A/S

Overgangsriter

Rebekka, Claudia og Sofie er netop begyndt i gymnasiet. Her bliver de i en time undervist i overgangsritualer, dvs. ceremonier hvor unge befinder sig i ukendte og farlige situationer, der har til hensigt at hjælpe dem med at blive voksne. Rebekka opponerer imod overgangsritualerne, som hun synes lyder værdiløse og uden indhold. Hun er selv konfirmeret, men mener ikke, at ritualet har gjort hende voksen.

  • Forklar begrebet overgangsritual. Diskutér Rebekkas synspunkt om overgangsriter. Er I enige/uenige med Rebekka? Diskutér, om konfirmationen stadig har en betydning i dag som overgangsritual.
  • Tal i klassen om overgangsritualer i fremmede kulturer. Del jer ind i grupper. Gå på biblioteket og på internettet og find faktaoplysninger om forskellige overgangsritualer.
  • Fremlæg og diskutér de forskellige overgangsritualer, som I har fundet oplysninger om. Er det muligt at finde fælles træk for overgangsritualerne?
Foto: Nordisk Film A/S

Rebekka opfinder sit eget overgangsritual, som hun får overtalt veninderne til at tage del i. Ved hjælp af en såkaldt spåkop formulerer veninderne seksuelle udfordringer, som de skal have gennemført lørdag aften inden klokken 24. Spåkoppen er hemmelig. Hvis man ikke gennemfører sin opgave, er det den næstes tur. Endvidere får man sendt nøgenbilleder ud på sms til alle elever på gymnasiet, og man skal barbere sig skaldet.

  • Kommentér på spåkoppens regelsæt. Spåkoppen drejer sig udelukkende om iscenesatte seksuelle udfordringer. Diskutér i klassen, om seksuelle erfaringer er en forudsætning for det at blive voksen. Opstil andre væsentlige elementer, der også hører med til at blive voksen.
  • Den spåkop, veninderne konstruerer, tager afsæt i barndommens leg. Den bygger på iscenesættelse og vilkårlighed i en farlig og grænsesøgende kontakt med fremmede, bl.a. voksne.
  • Diskutér spåkoppens modsatrettede sammensætning – af barndommens leg og voksenlivets alvor. Er pigerne på forhånd bevidste om den stribe af begivenheder og følelser, de sætter i gang? Ville de have handlet anderledes, hvis de havde kunnet forudse begivenhedernes gang?
  • Sammenlign spåkoppen med andre beslægtede lege, der hører ungdommen til, fx Sandhed og konsekvens eller Ånden i glasset. Diskutér, hvilke overvejelser det på forhånd kan være nyttigt at gøre sig, inden legen begynder?

Spåkop

REBEKKA

En del begivenheder er gået forud i Rebekkas liv, inden hun finder på spåkoppen. Hun føler sig ydmyget og talt ned til af sin storebror. Han mobber hende med at være et pattebarn og med at være forelsket i hans bedste ven Adam. Hun oplever et nederlag i et supermarked, hvor det ikke lykkes hende at lyve sig til at købe sprut. I bussen tror chaufføren ikke på, at hun er under 15 år. På Café Jorden Rundt bliver hun kaldt ”en skide teenager”, fordi hun sætter sig ved et bord uden at købe noget.

  • Diskutér i klassen de begivenheder, der er gået forud for spåkoppen i Rebekkas liv. Hvordan reagerer Rebekka på begivenhederne? Genkender I Rebekkas oplevelser og reaktioner?
  • Diskutér, hvorvidt det er et generelt problem i samfundet, at den ældre generation respekterer de unge for lidt. Hvilke grunde kan der være til mangel på respekt mellem generationerne?
  • Diskutér, hvorfor nogle unge har travlt med at tage hul på voksenlivet, mens andre helst vil blive i barndommen så længe som muligt.

I stedet for at affinde sig med situationen iscenesætter utålmodige Rebekka sine egne ”manddomsprøver”. Det lykkes hende ikke at gennemføre spåkoppens opgaver, men den giver hende kamp til stregen, og hun vokser og udvikler sig igennem opgaverne. Spåkoppen fører hende til en kejtet kontakt med Adam, som hun længe har været forelsket i. Men først da hun opgiver spåkoppen og optræder som sig selv, vinder hun Adams interesse. Rebekka oplever, at hun ikke længere kan dominere veninderne, der selv er i rivende udvikling. Som et symbolsk tegn på ydmyghed kommer hun og beder veninderne om tilgivelse – med en blankbarberet isse.

  • Karakterisér Rebekka, og beskriv hendes udvikling i løbet af filmen. Hvordan opfører hun sig overfor Claudia og Sofie undervejs i forløbet? Hvordan reagerer hun på oplevelsen med manden på hotellet? (Læs mere om Rebekkas møde med den 31-årige mand i afsnittet 'Cyberkontakt'.)
  • Diskutér i klassen, hvorfor Rebekka vælger at udføre spåkoppens udfordring med et blowjob på Adam. Hvordan forløber det? Hvorfor vælger hun ikke en fyr, hun ikke er forelsket i? Hvad lærer hun af Adams afvisning?

Rebekka hævder, at hun har gennemført opgaven på Adam. Claudia afslører, at hun lyver, og Rebekka ser sig nødsaget til at opgive spåkoppen.

  • Forklar Rebekkas reaktioner under festen. Hvad udløser Rebekkas sammenbrud? Hvad erkender hun? Hvorfor fatter Adam senere på aftenen interesse for hende? Rebekkas storebror træder til som sin lillesøsters hjælper. Hvorfor?
  • Tal om filmens slutning. Hvordan oplever I Rebekkas forsoning med veninderne? Hvorfor er det nødvendigt for hende at barbere sig skaldet?
  • Skriv et brev til Rebekka, hvori I kommenterer, giver gode råd og evt. fortæller om egne beslægtede oplevelser. Læs brevene op i klassen.
  • Skriv en ny slutning til filmen. Den nye slutning skal begynde efter Rebekkas samtale med Adam, og inden veninderne mødes på stranden.
Foto: Nordisk Film A/S

CLAUDIA

Claudia har, som den eneste af veninderne, haft sin seksuelle debut. Uden dog at have oplevet glæden og kærligheden. Hun har et forhold til Rasmus fra 3.g, som er baseret på, at han får lov til at gå i seng med hende. Hun føler, at det er forkert, men kan ikke rigtig tage sig sammen til at gøre det forbi med ham. Først da en flok ældre piger fra 3.g beskylder hende for at være årsagen til, at forholdet mellem Ymer og hans kæreste går i stykker, tager hun ved lære. Gennem spåkoppen lærer Claudia, at hendes handlinger har konsekvenser for andre end hende selv, og hun bliver derved i stand til at sige fra overfor Rasmus.

  • Karakterisér Claudia. Diskuter i klassen, hvorfor Claudia har svært ved at afslutte forholdet til Rasmus.
  • Diskutér i klassen, hvilken betydning mødet med Ymer får for Claudia. Hvordan reagerer hun fx, da Ymer opsøger hende hos Rebekka? Hvordan reagerer Claudia, da Rebekka fortæller Ymer, at Claudia er hjemme hos sin kæreste?
  • Forhold jer til optrinnet med pigerne fra 3.g, som lægger Claudia for had. Er Claudia skyldig eller uskyldig i at have ødelagt forholdet mellem Ymer og hans kæreste? På hvilken måde tager Claudia ved lære af optrinnet?

Claudia har hidtil føjet Rebekka. Da det går op for hende, at Rebekka har løjet om blowjobbet, er det slut med hendes tålmodighed og overbærenhed. Hun udfører spåkoppen på Rebekka, som hun tungekysser foran en flok jublende festdeltagere. Senere foran huset giver Claudia, til sin egen forskrækkelse, Rebekka en lussing.

  • Diskutér årsagerne til, at Claudia tager opgøret med Rebekka under festen. Hvilke begivenheder i venindeforholdet har været konfliktoptrappende og udløsende? Hvorfor har Claudia ikke formået at sige fra overfor Rebekka tidligere?
  • Diskutér i klassen, hvad Claudia har lært af spåkoppen? Hvordan vil fx Claudias kærlighedsliv fremover se ud?
  • Forestil jer, at Claudia indleder et nyt kærlighedsforhold. Skriv en kort novelle, hvori I beskriver forholdet mellem Claudia og hendes nye kæreste.
Foto: Nordisk Film A/S

SOFIE

Sofie fremstår som den pæne af pigerne. Hun er den af pigerne, der tilsyneladende er mindst interesseret i sex og i at kaste sig ud i spåkoppens prøvelser. Da hun gennemfører spåkoppen på sin kvindelige chef, bliver hun på samme tid forskrækket og forvirret over de følelser, tungekysset vækker i hende. Overfor veninderne nægter Sofie at lade sig selv bestå. Hun vil ikke kendes ved sine følelser og reagerer med en vred afvisning, da hun møder sin chef til festen.

  • Diskutér i klassen, hvorfor Sofie overhovedet indvilger i at tage del i legen med spåkoppen. Er hun under gruppepres, eller har hun en reel interesse for projektet?
  • Sofies interesse for sex foregår på det teoretiske plan. Beskriv hvilke holdninger; Sofie giver udtryk for, når hun taler om kærlighed og sex.
  • Diskutér Sofies reaktion på tungekysset. Hvorfor vil hun ikke kendes ved sine følelser? Diskutér, om Sofie ville have reageret anderledes, hvis hun havde tungekysset med en fyr.
  • Sofie har stærke følelser for en pige. Diskutér i klassen, hvorvidt Sofie er lesbisk, eller hun blot har taget hul på at udforske sin egen seksualitet.

Sofies næste spåkopudfordring bliver at sige til en person, at hun elsker vedkommende. Hun erkender, at hun intet har at miste, og hun oplever glæde og frihed, da hun får formuleret sin kærlighedserklæring til sin chef.

  • Skriv et brev til Sofie, hvori I hjælper hende med at få styr på sine følelser. I brevet skal I bl.a. kommentere begivenhederne og Sofies reaktioner, give gode råd og øse af egne erfaringer.
  • Diskutér i klassen, hvorvidt pigernes mission er lykkedes. Hvilke øjeblikke har haft afgørende betydning for dem hver især? Hvad har de lært om sig selv og hinanden? Diskutér i klassen, hvem af pigerne der har udviklet sig mest.
Foto: Nordisk Film A/S

Cyberkontakt

Filmen tegner et nutidigt og realistisk billede af den verden af digitale medier, der på godt og ondt er blevet en aktiv del af unges kommunikation og udtryk. Rebekka, Claudia og Sofie er, som de fleste andre unge i dag, udstyret med mobiltelefoner, som de benytter flittigt. De sms’er, optager film på deres mobiltelefoner og surfer på nettet. For pigerne kommer de digitale medier til at gribe afgørende ind i deres konstruerede leg med virkeligheden.

  • Diskutér med udgangspunkt i filmen unges (for)brug af digitale medier. Hvilken rolle spiller mobiltelefoner, e-mails og chat på internettet for unge i dag? Diskutér fordele og ulemper samt grænser og etik.

I begyndelsen af filmen optager pigerne nøgenbilleder af hinanden, som de aftaler skal sendes ud til alle elever på skolen, hvis de ikke kan bestå spåkoppens udfordringer. Da Rebekkas mobil kommer i fingrene på et par 3.g-piger til Adams fest, mister pigerne kontrollen over billederne. Til deres store forstrækkelse oplever pigerne, at andre har sendt deres billeder rundt til festdeltagerne.

  • Diskutér Rebekkas spåkop-regel om at sende nøgenbilleder ud til alle skolens elever. Sofie vil hellere klippe sig skaldet end at sende nøgenbilleder på sms. Diskutér i klassen, hvad der må være værst. Har I haft lignende oplevelser med grænseoverskridende billeder og tekster på mobiltelefoner?
  • Diskutér etiske regler i klassen om optagelser og brug af billeder på mobiltelefoner. Burde der være regler? Er det muligt at opstille regler? Hvordan skulle de lyde?
Foto: Nordisk Film A/S

Da Rebekka første gang skal forsøge sig med spåkoppen, skal hun få en mand til at tro, at hun er en luder. Veninderne forsøger at etablere en kontakt via internettet. De surfer rundt på en række sex-dating-sider, hvor de på samme tid frastødes, forundres og tiltrækkes af de voksne mænds sexprofiler. De finder frem til en 31- årig mand, som Claudia sender en e-mail til med Rebekkas mobilnummer. Fra den skjulte og dumdristige leg trænger virkeligheden sig pludselig på i form af en opringning fra manden og etablering af et møde. For Rebekka bliver internettets uvirkelige univers hurtigt til en alvorlig og ukontrollabel virkelighed med farlige og ukendte krav.

  • Tal i klassen om pigernes beslutning om at finde frem til en mand på en sex-hjemmeside. Rebekka mødes med manden i virkeligheden. Hvorfor går det ikke galt? Hvad kunne være gået galt?
  • Diskutér unges brug af sex-dating på nettet. Hvad skal unge særligt tage sig i agt for? Inddrag evt. aktuelle historier fra dagspressen og tv om unges brug af internettets mange fristende tilbud om penge og sex.
  • Skriv et indlæg til en avis under overskriften ”Unge og netdating”

Mobiltelefonen har skabt en nem og hurtig kontakt, hvor den nødvendige tid til eftertanke måske ikke altid tilgodeses. Claudia har givet Rebekkas telefonnummer til den 31-årige mand. Netop som Rebekka, klædt ud som luder, er ved at stige ind i en ”kundes” bil, bliver hun reddet af mandens opkald på mobiltelefonen. Senere sporer manden Rebekkas adresse via hendes mobilnummer.

  • Tal i klassen om de konsekvenser det får for Rebekka, at Claudia har udleveret hendes telefonnummer til manden. Hvad skulle pigerne i stedet have gjort for at beskytte Rebekka?
  • Tal generelt i klassen om, hvordan det er hensigtsmæssigt at omgås sit eget og sine kammeraters mobiltelefonnumre.
  • Foto: Nordisk Film A/S

Filmens virkemidler

Filmens udtryksfulde og stærke visuelle stil bringer os tæt på veninderne Rebekka, Claudia og Sofie. Som tilbagevendende element benytter filmen sig af slowmotion og zoom. I stedet for at klippe zoomer kameraet ind på karaktererne i afgørende situationer, fx når pigerne står overfor at udføre spåkoppens udfordringer, eller når pigerne følelsesmæssigt bliver bragt ud af fatning. I slowmotion lader kameraet nærmest pigerne danse i et sanseligt øjeblik, der giver publikum mulighed for at aflæse pigernes følelsesmæssige forandringer. En teknik mange unge er fortrolige med via fx musikvideoer.

  • Kom i fællesskab i tanker om konkrete scener, hvor filmen gør brug af slowmotion og zoom. Beskriv og diskutér, hvilke følelser teknikken hjælper til med at frembringe.
  • Sammenlign filmens stilistiske virkemidler med andre filmiske udtryk, fx musikvideoer, digitalkameraer, mobiltelefonoptagelser og ungdomsprogrammer på tv. Diskutér i klassen, hvad instruktøren har ønsket at opnå – og lykkes det?

'Supervoksen' er en morsom og tankevækkende film, der stiller skarpt på unges forhold til sex og grænser.

  • Diskutér i klassen, hvilke filmtekniske virkemidler der er med til at gøre filmen sjov.
  • Tal i klassen om, hvordan filmen samtidig mestrer at formidle relevante og seriøse problemstillinger, der hører puberteten til.
Foto: Nordisk Film A/S

Som en del af filmens stilsikre udtryk skildres Rebekkas forældre ironisk. Deres stil er bevidst 70’er-kitschet – navnlig morens tøj, sminke og frisure. De fremstår som enige, velovervejede og veluddannede. Deres hjem er amerikansk inspireret med stenvægge med billeder af amerikanske prærier. Indretning og påklædning er holdt i neutrale og ”kedelige” brune, grå og sorte farver. Når pigerne gør deres entre i dette velordnede forældreunivers med deres kulørte sprog, påklædning, tasker og frisurer, skaber filmen en interessant kontrastfuld oplevelse, der styrker det filmiske udtryk og oplevelsen af personerne. For instruktøren har det været vigtigt at tegne et portræt af et velmenende forældrepar, der ikke skulle bære ansvaret for Rebekkas oprør.

  • Karakterisér Rebekkas forældre og miljø. Hvilke filmiske greb hjælper med til at karakterisere forældrene? Hvilke filmiske greb hjælper med til at karakterisere pigerne?
  • Diskutér i klassen, om Rebekkas oprør kunne finde sted i andre miljøer. Tag stilling til, hvorvidt forældrene bærer deres del af forklaringen på Rebekkas oprør.
Foto: Nordisk Film A/S