Unge Ahmed Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Klip fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

De store terrorangreb i Frankrig (november, 2015) og i Belgien (marts, 2016) gjorde et stort indtryk på instruktørparret, Luc og Jean-Pierre Dardenne. Med 'Unge Ahmed' prøver de belgiske brødre at behandle dette aktuelle og ømtålelige emne – på deres måde. Instruktørparret er bl.a. kendt for deres sociale engagement og et håndholdt kamera, som ikke viger fra deres hovedpersoner. 

I 'Unge Ahmed' møder vi 13-årige Ahmed, der i guds navn prøver at myrde sin skolelærer. Af hensyn til virkelighedens terrorofre giver filmen ingen hurtige løsninger eller lette forklaringer på radikaliseringsproblemet. I modsætning til, hvad man kunne forvente af en Hollywoodfilm, bliver Ahmed ikke afradikaliseret. Filmens slutning rummer et håb, men den er ikke forløsende for tilskueren i klassisk forstand. 

I 2019 blev filmen udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes filmfestival, hvor den vandt for bedste instruktion. Netop castingen og instruktionen af den unge debutant, Idir Ben Addi, virker afgørende for filmens succes. Tilskuerens engagement i den utraditionelle hovedperson gør det interessant at diskutere personkarakteristik og identifikation. 

'Unge Ahmed' handler om radikalisering/ekstremisme, men undersøger også den radikaliseredes forhold til egen krop, seksualitet og identitet. Det rene over for det urene er et af de faglige temaer, som er interessant at diskutere i både dansk og religion.   

Foto: Øst for Paradis

Filmens credits

Titel: Unge Ahmed
Originaltitel: Jeune Ahmed
Produktionsland og -år: Frankrig, 2019
Instruktion: Jean-Pierre Dardenne, Luc Dardenne
Længde: 81 min. 
Distribution: Wild Bunch
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet  

Medvirkende:
Ahmed: Idir Ben Addi
Inès (skolelæreren): Myriem Akheddiou
Imamen: Othmane Moumen
Ahmeds kontaktperson: Olivier Bonnaud
Louise: Victoria Bluck
Moderen: Claire Bodson

Før I ser filmen

Før I ser filmen, er det en god ide at tale med eleverne om ekstremisme og radikalisering. 

'Stærke fællesskaber' er et projekt, der formidler viden om ekstremisme og radikalisering. Det er udviklet af Trygfonden og Certa med sparring fra Undervisningsministeriet. 

På hjemmesiden 'Stærke fællesskaber' finder du undervisningsmateriale til bl.a. grundskolen (8.-9. klasse). Materialet indeholder powerpoints, lektionsgennemgang og øvelsesinstruktioner til 6 lektioner af 45 minutters varighed. 

Har eleverne kort tid til rådighed, kan de med fordel læse baggrundsmaterialet til 1. lektion (PDF) om radikalisering. 

Filmen refererer ikke direkte til virkelige hændelser, men det kan være en fordel at have diskuteret følgende begivenheder og begreber: 

  • Jihad/hellig krig, blasfemi
  • Angrebene i Belgien/Frankrig (i 2015 og 2016)
Foto: Øst for Paradis

Handlingsreferat

Da vi møder 13-årige Ahmed, er han under stor påvirkning af den lokale imam. Han assisterer fredagsbønnen og hjælper til i imamens kiosk. Ahmed fortæller, at Madame Inès har tænkt sig at undervise arabisk med populære popsange. Imamen synes, det er blasfemisk. 

Derhjemme konfronteres Ahmed også med opførsel, som imamen fordømmer. Ahmeds franske mor bærer ikke hijab og drikker vin. Storesøsteren går udfordrende klædt og tager drenge med hjem. Inspireret af bl.a. fætteren, som er død i hellig krig, bliver Inès Ahmeds mål. Til et forældremøde anklager Ahmed hende for at være ligeglad med islam. Senere opsøger han læreren med en kniv for at dræbe hende. Inès undslipper, og myndighederne sender Ahmed til en sikret institution. Her nægter Ahmed at samarbejde, men da han hører, at Inès er interesseret i at se ham, ændrer han sig.

Han begynder at gå til psykolog og bliver frivillig på en gård, hvor den jævnaldrende Louise har et godt øje til ham. I al hemmelighed forbereder Ahmed et nyt mordforsøg. Det kikser dog, da Inès ikke er i stand til at gennemføre mødet. Tilbage på gården kysser Louise Ahmed. Han spørger, om hun vil konvertere til islam. Da hun afviser tilbuddet, bryder Ahmeds verden sammen. Vred og impulsiv flygter han og opsøger på ny Inès. I et sidste desperat forsøg klatrer han op ad skolens husmur for at trænge ind ad et vindue, men mister grebet og falder. Mens han ligger på jorden og bløder fra hovedet, får han tilkaldt Inès. I slutscenen holder Ahmed den skarpe genstand i hånden, men da Inès bøjer sig ned over ham, beder han hende om tilgivelse.

Foto: Øst for Paradis

Fælles mål

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  •  Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)  
  • Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)

Fransk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

  • Eleven har viden om den enkle sætnings opbygning (vidensmål) 
  • Eleven kan forstå budskaber og holdninger inden for nære emner (færdighedsmål) 

Komptenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

  • Eleven kan skrive korte tekster om egne og andres interesser (færdighedsmål)
  • Eleven kan skrive enkle udtryk og sætninger klart og forståeligt (færdighedsmål) 

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab

  • Eleven kan sammenligne egen hverdag med andres (færdighedsmål) 

Elevark (dansk)

Elevarket til dansk (7.-10. klasse) beskæftiger sig med filmens anslag og Ahmeds ydre og indre konflikter med omverdenen.

Fag og temaer

Ekstremisme og radikalisering

Ekstremisme kan beskrives som ”yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre samfundet”. Sådan lyder én definition på ekstremisme, og her forstår man radikalisering, som ”den proces, en person går igennem i sin udvikling hen imod et stadig mere ekstremistisk tankesæt/handlingsmønster”. (Kilde: Stærke fællesskaber)

Ved filmens start har Ahmed et tankesæt og handlingsmønster, som befinder sig i periferien af det, de fleste vil opfatte som normalt. Dette udløser konflikter i skolen og på hjemmefronten. Konflikten med skolelærerinden, Madame Inès, er filmens centrale omdrejningspunkt. 

For de fleste muslimer som Madame Inès handler religionen om personlig tro, bøn og ritualer. For hende er religionen forenelig med en moderne, vestlig livsstil og demokratiske værdier. Madame Inès omtaler Islam som en fredsreligion, og hun prøver flere gange i filmen at skabe rammer for diskussion og forsoning. 

For islamister som Ahmeds imam handler religionen derimod om hele samfundets indretning – politisk, økonomisk og socialt. Retningslinjer fra koranen dikterer alle livets forhold. Radikaliserede islamister går skridtet videre og fordømmer alt, som er fremmed for deres tolkning af koranen. I lighed med andre totalitære styreformer (fx fascisme, nazisme) ønsker de at omstyrte samfundet og give folk en ny identitet. En glorificering af vold og martyrdød er dog noget, som især kendetegner radikal/militant islamisme. 

Ahmeds mor fortæller, at Ahmed på få måneder har ændret personlighed pga. imamens indflydelse. I skolen nægter han at give Madame Inès hånden, og han udviser foragt for jøder og andre muslimer, der er bukket under for den vestlige livsstil. Han vil ikke diskutere koranen med kvinder, og han synes, at arabiske popsange er udtryk for blasfemi. På hjemmefronten udskammer han sin belgiske mor, som drikker alkohol og ikke bærer hijab. Også søsterens påklædning og opførsel betragtes som billig. Han glorificerer sin fætter, der er død i hellig krig, mens han selv drømmer om at blive en martyr og komme i paradis.

Foto: Øst for Paradis

Det rene og urene

Ahmeds nye identitet tematiseres i høj grad i forhold til det rene og det urene. Modsætningerne er et grundmønster i mange af de store religioner. Ahmeds fortolkning af dette grundmønster deler hans verdensforståelse i to: det tilladte/rene over for det forbudte/urene. 

I første scene løber Ahmed ind på et toilet. Som location går toilettet igen. Tematisk danner det rammen om det urene (udskillelsen af kropsvæsker) og det rene (afvaskningen). Dertil kommer, at toilettet er et meget privat og intimt rum. Her får vi indblik i Ahmeds rituelle afvaskning (”ses ablutions”), og det er også her, vi får indblik i de planer, som Ahmed skjuler for offentligheden.

Med et tydeligt kropssprog kommunikerer Ahmed i starten en afsky for både hunde og nuttede kaniner. Men i et forsøg på at narre sine omgivelser indlader Ahmed sig i fællesskabet på gården og ender med at blive forført af den jævnaldrende Louise. Louise er et opsøgende, nysgerrigt og sensuelt væsen. I en scene lokker hun Ahmed til at række hånden ud mod kalven. Ahmed hiver hurtigt hånden til sig, mens Louise stikker hele hånden ind i gabet. Kropssproget og mimikken i ”forførelsesscenen” illustrerer også en tydelig forskel på de to unge i forholdet til det dyriske, deres seksuelle drifter. 

Krop og sind er uadskillelige størrelser i Ahmeds verden, og da han lader sig friste af sit seksuelle begær, føler han sig uren over for gud. Da Louise nægter at konvertere til islam, bryder Ahmeds verden/system sammen. Ahmed går fra at være kontrolleret og kalkuleret til at blive utilregnelig og impulsiv. Han kaster sig ud af bilen og opsøger Inès i et sidste desperat forsøg på at komme i paradis.

Foto: Øst for Paradis

Filmfaglige vinkler

Analyse af anslaget

In medias res: spænding fra start
Filmen starter in medias res. Et håndholdt kamera følger Ahmed, der løber op ad trappen ind på et toilet. Kamerarystelserne underbygger en anspændthed, og de halvnære beskæringer fokuserer intenst på Ahmed. Hvor befinder vi os? Hvorfor ringer han fra et toilet? Hvem taler han med? Inden for de første sekunder har filmen pirret vores nysgerrighed og skabt en klaustrofobisk stemning i et meget privat rum. Denne location, toilettet, er symbolsk og varsler nogle af de tematikker, der er centrale for filmen.

Farver og symbolik
Selvom filmens stil virker spontan, næsten dokumentarisk, er iscenesættelsen præcis og ladet med symbolik. Efter toiletbesøget løber Ahmed ned ad trappen og tøver et sekund foran en dør. Dørens blodrøde farve varsler Ahmeds morderiske planer. De står i kontrast til farverne bag døren. I klasselokalet dominerer Inès’ hvide kjole, de lyseblå vægge og rygsækkenes lyserøde farve. Farverne og indretningen placerer Ahmed i et uskyldigt og barnligt univers. Ahmeds sorte trøje sammen med kommentaren ”jeg er ikke længere et barn” bekræfter dog alvoren, og at han har travlt med at lægge afstand til denne verden.          

Konflikt i billedkompositionen
Hovedkonflikten med skolelærerinden introduceres ved, at Inès står bøjet over Ahmed. Med armen hvilende på bordet afskærer hun en flugtvej, mens hun prøver at hjælpe ham. Da Ahmeds telefon ringer, får hendes berøring ham til at sætte sig ned. Inès ønsker at hjælpe Ahmed, men Ahmed har travlt med at komme væk fra alt det, hun repræsenterer.

Foto: Øst for Paradis

Håndens placering i billedet
Da Ahmed får lov til at gå fra timen, tager han flugten. Tempoet intensiveres, da Inès kalder på ham off-screen. Kameraet forfølger Ahmed rundt om tre-fire hjørner i klassen og stopper først, da Madame Inès indhenter ham. Hun vil vide, hvorfor Ahmed ikke vil give hende hånden. Ahmed siger, at det gør ægte muslimer ikke. Inès udfordrer holdningen ved at sige: ”og hvad med dine klassekammerater, er de ikke ægte muslimer?” Hånden, der er konfliktens omdrejningspunkt, er placeret midt i billedet mellem de to karakterer. Da Ahmed blot svarer ”nej” på spørgsmålet, slutter anslaget med, at Ahmed går ud ad døren.

Filmens præmis

Filmens præmis viser sig i Ahmeds konstante flugt. I anslaget løber Ahmed op ad trappen, ned ad trappen og væk fra Madame Inès. Ahmed flygter fra samfundets og hjemmets værdier. Håbet om en forandring i hovedpersonen opstår først i filmens sidste sekunder, hvor han kalder på moren og rækker ud efter Inès. Måske er der håb for, at Ahmed kan vende tilbage til fællesskabet (familien og skolen). Måske ikke.

Foto: Øst for Paradis

Dramaturgi: hovedperson og plot

I 'Unge Ahmed' er hovedpersonen og filmens plot tæt forbundet. Både hovedperson og plot prøver fx at narre deres publikum. Mens Ahmed vildleder personerne i filmen, leger filmens plot med os (tilskueren). Med sine krøller, briller og runde kinder ligner Ahmed alt andet end en farlig terrorist. Armene er lange og bevægelserne lidt akavede. Ahmeds unge alder og barnlige fysik giver os lyst til at tro, at han stadig kan (og vil?) ændre kurs. 

En halv time inde i filmen rækker Ahmed sin mor noget papir, så hun kan tørre øjnene, og hun siger: ”Du er nødt til at forandre dig, Ahmed”. Herefter klippes der til Ahmed, som deltager aktivt og frivilligt i en sportsaktivitet. Overgangen skaber en forbindelse mellem moderens ønske og Ahmeds nye adfærd. I ca. syv-otte minutter tror vi (tilskueren), at Ahmed kan og vil forandre sig. Ahmed rører ved en ko og smiler til Louise på gården. Alt er godt … indtil Ahmed stjæler en tandbørste, som han vil bruge til at dræbe Madame Inès. 

Ca. 40 minutter inde i filmen begynder tilskueren at forstå motivationen bag Ahmeds forandring. Tilskueren ser, at Ahmed i offentlige sammenhænge er samarbejdsvillig og går på kompromis med sine idealer. Men tilskueren ser også, at Ahmed i privaten planlægger endnu et mordforsøg. Fra dette tidspunkt i filmen ved tilskueren mere end de andre personer i filmen. Denne fordeling af viden hedder suspense, og den er i høj grad med til at opbygge spændingen i midten af filmen.

Klip fra filmen

Klip 1 (anslag)

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Klip 5

Links og litteratur

Filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/

Interview med Iinstruktørerne

Fransk interview med brødrene Dardenne: 

  • https://www.marianne.net/culture/le-jeune-ahmed-des-freres-dardenne-s-est-interesse-une-sorte-de-djihad-de-proximite

Om radikalisering og religion 

Undervisningsmateriale til grundskolen om ekstremisme og radikalisering: 

  • https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/undervisning/grundskole/

Artikel om en (af)radikaliseret ung: 

  • https://www.berlingske.dk/samfund/den-sommer-ahmed-blev-radikaliseret

Renhedens rolle i de store religioner:  

  • http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Religion_og_verdensbillede/renselse,_rent_og_urent
  • https://www.religion.dk/leksikon/renhed

Artikel om, hvorfor nogle muslimer nægter at give hånd: 

  • https://www.kristeligt-dagblad.dk/baggrund-haandtryk

Kort baggrundslæsning om blasfemi, ytringsfrihed og muhammedtegningerne:

  • http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_speciel/blasfemi
  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/krudttoenden?sub=22480#chapter
  • http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/jihad

Litteratur om ekstremisme og radikalisering:

  • Petersen, O. B. & Fafner, H.H. (2019) 'På guds vegne – radikalisering og terrorisme i vor tid'. Forlag: FILO