Vi er de bedste Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den svenske filminstruktør Lukas Moodysson har været omkring mange genrer siden hans debut i 1998 med 'Fucking Åmål'. Med ungdomsfilmen 'Vi er de bedste!' er han tilbage i den turbulente teenagetid. Moodysson har skabt en lille rebelsk up-tempo film om tre teenagepiger i Stockholm anno 1982. Filmen bygger på hans kone Coco Modddyssons selvbiografiske tegneseriealbum 'Aldrig Godnatt', der er en hyldest til punken. Filmen er en skarp periodeskildring af en tid og en ungdomskultur, der enten identificerede sig med punk-, disko- eller hippiebevægelsen.

Med afsæt i filmen er det oplagt at arbejde med identitet, roller og ungdomskultur i 80’erne og i dag. Det vil også være interessant at foretage en sammenlignende analyse af det svenske forlæg, tegneseriealbummet 'Aldrig Godnatt' og filmen (se 'Links og litteratur'). Materialet lægger endvidere op til, at eleverne arbejder med filmens dramaturgi og filmiske virkemidler.

Filmens credits

Titel: Vi er de bedste!
Originaltitel: Vi är bäst!
Produktionsland og -år: Sverige, 2013
Instruktion: Lukas Moodysson
Manuskript: Lukas Moodysson og Coco Moodysson efter tegneseriealbummet 'Aldrig Godnatt' af Coco Moodysson
Længde: 102 min.
Distribution: SF Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering 

Medvirkende:
Bobo: Mira Barkhammar
Klara: Mira Grosin
Hedvig: Liv LeMoyne
Bobos mor: Anna Rydgren
Klaras far: David Dencik

Foto: SF Film

Før I ser filmen

Vi anbefaler, at eleverne får en forhåndsviden om tidstypiske temaer, som filmen berører:

  • Punk som musikgenre og subkultur
  • Disko som musikgenre og kultur
  • Hippiekulturen
  • Kønsrolledebatten – den frigjorte kvinde og den bløde mand
  • Fri kærlighed
  • Fri børneopdragelse
  • Tidens familienormer og -former

Tidens politiske temaer: 

  • Atomkraft 
  • Problemer i den tredje verden
  • Øst-Vest oprustningspolitik

Få mere viden og materiale om temaerne i afsnittet 'Links og litteratur'.

Foto: SF Film

Handlingsreferat

13-årige Bobo bor i Stockholm sammen med sin mor, der har svært ved at finde ud af det med kærligheden. Der er jævnligt nye mænd på besøg og Bobo bliver ladt alene hjemme, når moderen er i byen. Bobo er ofte sammen med sin bedste veninde Klara, der bor i en familie, hvor forældrene er optagede af kønsrolledebatten og fri børneopdragelse. Bobo og Klara går i syvende klasse, har kortklippet hår i punkstil, er imod makeup og skiller sig tydeligt ud fra de andre piger i skolen.

I et opgør med klubbens drengeband får de to piger booket sig ind i klubbens øvelokale. Her beslutter de sig for at danne et punkband til trods for, at alle andre omkring dem siger, at punken er død. Ingen af pigerne kan spille et instrument, men de får en anden outsider i skolen, den kristne Hedvig fra ottende, til at være med. Hun er dygtig på klassisk guitar og gør et ihærdigt forsøg på at løfte punkbandet musikalsk.

Bobo og Klara overtaler Hedvig til at få klippet sit lange hår af. Det resulterer i, at Hedvigs mor truer med at politianmelde dem. Men Hedvig tager venindernes parti i sin begyndende frigørelsesproces fra moderen.  

Bobo og Klaras venskab bliver sat på en alvorlig prøve, da Bobo afslører, at hun har været sammen med Klaras nye punkerfyr. Men takket være Hedvig bliver de gode venner igen.

Ungdomsklubben spiller hvert år til et julearrangement i en anden by, og pædagogerne overtaler pigerne til at deltage. De bliver dog buet ud, men pigerne lader sig ikke kue og tager kampen op med sang og kampråb fra scenen. Sammen får de vendt nederlagsfølelsen til en styrke.

Foto: SF Film

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014. Inden for fagene dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab trænes eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer:

Dansk

5.-6. klasse:

  • Har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet
  • Kan sætte teksten i forhold til andre værker

7.-9. klasse:

  • Kan gennemføre en målrettet analyse af æstetiske tekster
  • Har viden om virkemidler og varierede udtryksformer
  • Har viden om svensk i letforståelig form

Samfundsfag

8.-9. klasse:

  • Har viden om og kan diskutere en kulturs betydning for individer og grupper
  • Kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

4.-6. klasse:

  • Kan diskutere pubertetens betydning for identitet og relationer

7.-9. klasse:

  • Har viden om og kan analysere kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet

Elevarkene træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder i dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualunder-visning og familiekundskab.

Foto: SF Film

Fag og temaer

80’ernes ungdomskultur og politiske tendenser

Punk

Punkkulturen opstod med musikgenren punkrock i midten af 70’erne i USA, Storbritannien og Australien. Punk var i opposition til 1970’ernes prætentiøse mainstream rock. Musikken bestod af rå, hurtig og vred guitarrock med politiske, anarkistiske, socialrealistiske og mørke tekster.

Punken havde en "gør-det-selv"-etik, hvor det var mindre vigtigt at kunne spille teknisk godt, men derimod vigtigere med en provokerende sceneoptræden.

Blandt de første svenske punkbands var KSMB og Ebba Grön som Bobo og Klara er fan af i filmen.

Punk udviklede sig efterhånden til en subkultur, der blev synonym med ungdomsoprør, provokerende tøjstil, antiautoritære ideologier og foragt for pænheden og det etablerede borgerskab.

Punken opnåede kun at tiltrække en ganske lille minoritet blandt de unge, inden den blev erklæret for død i starten af 80’erne.

I filmen tager Bobo og Klara punkens politiske ideologi og musikgenre til sig. De er mest optagede af at udtrykke sig og afreagere igennem punkmusikken og deres egne anarkistiske sangtekster, fremfor at spille teknisk godt.

Disko

Disko opstod som en musikgenre i USA i midten af 70’erne, hvorfra den bredte sig til resten af verden. Der opstod en hel kultur omkring fænomenet "disko", som var kendetegnet ved diskomusik, diskodans, opblomstringen af diskoteker, euforiserende stoffer, glitter, glimmer og pastelfarver.

I filmen identificerer de populære piger på skolen sig med disko. De optræder med diskodans, er feminine og går kun op i deres udseende. De tager afstand fra Klara og Bobos punkstil og politiske holdninger.

80’ernes politiske tendenser

En række af 80’ernes politiske tendenser kommer til udtryk på følgende måde i filmen:

Klaras forældre er optagede af kønsrolledebatten og fri børneopdragelse. Faderen står for alle de huslige pligter. De opdrager deres børn under meget frie rammer efter devisen "klar jer selv". Privatlivet er ophævet – alle er på badeværelset samtidig.

Bobos forælde er skilt. Hun bor hos sin mor og har stort set ingen kontakt med sin far. Et andet eksempel på, at kernefamilienormen bliver udfordret, er scenen, hvor mange voksne og børn på tværs af familier fejrer juleaften sammen.

Bobos mor lever efter den fri kærligheds principper, men de gør hende ikke lykkelig, og hun føler sig som alt andet end en frigjort kvinde.

De to klubpædagoger er inkarnationen af tidens bløde mandeideal. De er konfliktsky og vattede og forsøger forgæves at efterleve de demokratiske spilleregler.

Foto: SF Film

Filmfaglige vinkler

Fortællestruktur og kameraæstetik

Filmen bærer præg af en løs fortællestruktur. Den er bundet sammen af tilsyneladende tilfældige scener, der følger pigernes spontane indslag og on-going energiudladninger. Alligevel kan der spores en udvikling i historien, som er drevet frem af Hedvig. Men også Bobo og Klaras venskab udvikler sig, og konflikten imellem dem kulminerer nytårsaften, da Bobo afslører, at hun har været sammen med Elis.

Vi følger primært filmens hovedperson Bobo og hendes udvikling. Filmen starter in medias res med Bobos mors fødselsdag, hvor gæsterne synger: ”Hun skal leve… i 100 år”. Således bliver liv-død tematikken anslået fra begyndelsen. Den første indstilling af Bobo understreger, hvor isoleret og ensom hun føler sig i de voksnes og moderens selskab. Hun sidder alene i sofaen i baggrunden. Hun hører ikke til her!

BILLEDE 1

Foto: SF Film

BILLEDE 2

Foto: SF Film

I filmens epilog ser vi et sammenklip af pigernes skøre, anarkistiske indslag i brudstykker for at vise, at "life goes on". Og her er Hedvig ligeså meget med på løjerne som Bobo og Klara.

I elevarket skal eleverne analysere Bobos udvikling ud fra aktantmodellen og de to billeder ovenfor. 

I flere interviews har Moodysson og skuespillerne beskrevet, hvordan mange scener i høj grad er improviseret frem. Scenernes improviserede præg forstærkes af det næsten konstant håndholdte kameras levende, rastløse og søgende æstetik. I stedet for at klippe så meget i scenerne, panorerer kameraet spontant og energisk imellem personerne. Denne kameraæstetik smelter således fuldstændigt sammen med pigernes væsen og gør karaktertegningen meget vital og troværdig.

Musik

Karakteristisk for filmen er det totale fravær af underlægningsmusik i klassisk forstand (asynkron musik). Der optræder kun musik, som pigerne og de andre bands spiller, som Bobo hører på sin walkman og musik fra en pladespiller (synkron musik). Det skaber en utrolig nerve og gør, at filmen bliver meget "tro" mod hovedkaraktererne. Det skaber ligeledes en stærk identifikation med pigerne.

Punkmusikken spiller en afgørende rolle i filmen. Den fungerer som katalysator for pigernes oprør. Men musikken er også med til at underbygge stemninger, når Bobo tager walkman på og lukker sig inde i sig selv, fx når hun er ked af det, føler sig alene eller bare har brug for at lukke af fra de voksnes verden. Her bliver musikken brugt synkront, da den kommer fra en lydkilde på filmens handlingsplan.

Desuden danner musikken danner lydbro imellem to scener. Fx i begyndelsen af filmen, da Bobo går i seng og tænder sin walkman for at overdøve morens fest. Hun hører det svenske punkband Ebba Gröns nummer, 'Schweden, Schweden', der har en ironisk tekst om at tilpasse sig. Der klippes til næste morgen, hvor Bobo løber til skole med walkman’en tændt. Musikken er stadig synkron og binder de to scener sammen. Lydbroen skaber et indtryk af, at Bobo hører musik døgnet rundt.

En anden interessant brug af lydbro ses i scenen, hvor Bobos mor er kommet hjem om aftenen, ked af det efter bruddet med endnu en kæreste. Bobo sidder i sengen i sit værelse og hører det svenske punkband KSMB’s nummer 'Sex noll två', der handler om at leve stærkt, gøre hvad man vil og dø ung. Den synkrone musik danner lydbro til følgende scene, der foregår næste dag, hvor Bobo sidder i gymnastiksalen. Men nu uden sin walkman. Dermed bliver musikken asynkron og kommer til at understrege, at Bobo igen lukker sig ude fra verden, fordi hun hader sport.

I elevarket indgår der spørgsmål til begge sangtekster. Der er links til sangene på Youtube og til teksterne under 'Links og litteratur'.

Foto: SF Film

Rekvisitter, kostumer og farver

Filmens tidsbillede er meget gennemført ved brug af forskellige tidstypiske rekvisitter og kostumer. Den kommer fx til syne i Bobos walkman, pladespilleren, fastnettelefonen, diskopigernes karakteristiske påklædning med stramtsiddende tøj, makeup i pastelfarver og crepet eller permanentet hår og i punkstilen med sort og hullet tøj, nitter, strittende hår og hanekam. 

Med deres udseende og tøjstil lægger Klara og Bobo afstand til den traditionelle opfattelse af den pæne pige. Men de er ikke "rene" i deres punkerlook. Dette understreges i scenen, hvor en af punkerdrengene siger til Klara: ”Sikken en underlig stil du har. Partisantørklædet er flippet, men dit hår er punket”. Hertil svarer Klara: ”Det er meningerne, der er vigtige”.

Også Bobo er kortklippet, men har ikke punkerfrisure. Hun har ofte en islandsk sweater på. Med andre ord ligger Bobo og Klara ikke under for alle punkens dogmer. De identificerer sig også lidt med hippiebevægelsens tøjstil. De to piger søger i virkeligheden efter deres egen personlige identitet.

En anden gennemgående rekvisit i filmen er spejlet. Symbolsk taler det til de unges identitetssøgen. Bobo ser sig ofte opgivende og utilfreds i spejlet. Hun spytter også på spejlet, da hun er allerlængst nede, efter at være blevet vraget af Elis. Inden koncerten i Västerås ser de tre piger sig i spejlet og Hedvig siger: ”Kan I se? Vi er så gode! Vi gør det!”

Der er også en meget karakteristisk brug af farver i filmen:

  • Sort er en meget central farve i punkstilen. Den er oprørets farve og symboliserer undergrund, mørke og død.
  • Hedvig har helt hvidt tøj på, før hun bliver venner med Bobo og Klara. Hvid bliver forbundet med med godhed, uskyld, renhed og jomfruelighed. Hvid anses også for at være perfektionens farve. Den hvide farve harmonerer således perfekt med Hedvigs væsen. Samtidig kan hendes lyse, grå og beige tøj også signalere, at hun er en stille og genert pige, der "går i ét med tapetet". Men i takt med at Hedvig udvikler sig, bliver hendes tøj lidt mere farverigt. Se fx nedenstående to billeder:
Foto: SF Film
Foto: Framegrab

Links og litteratur

Se 'Vi er de bedste!' via filmstriben.dk:

Flere fakta om filmen:

Læs EKKO’s anmeldelse af filmen:

Bestil Coco Moddysson’s tegneseriealbum 'Aldrig Godnatt':

Musikgenrer

Læs mere om punk:

Læse mere om disko:

Begreber og historie

Læs om debatten om atomkraftens indførelse i Danmark 1974-1985:

Læs om det svenske kernekraftværk Barsebäckværket:

Læs om begrebet ”den tredje verden”:

Læs om Reagan-æraen og USA's 40. præsident 1981-89:

Læs om Øst-Vest oprustningspolitik og koldkrigs krise i begyndelsen af 1980erne:

Læs om nye kønsroller og familieformer og –normer:

Læs om det antiautoritære:

Undervisningsmaterialer til Andre film med samme tema:

Til udskolingen: 'Fucking Åmål' (også instrueret af Lukas Moodysson):

Til mellemtrinnet: 'Tomboy' (Instrueret af Céline Sciamma):

Andre links

Link til sang: 'Schweden, Sweden' af Ebba Grön:

Link til teksten 'Schweden, Sweden' af Ebba Grön:

Link til sang og tekst 'Sex Noll Två' af KSMB:

Link til Filmcentralens filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler: