Den aldrende Hanna modtager under prøverne til sin afskedskoncert en kuvert adresseret til ”Die Herrin der Fische” (fiskenes herre). Kuvertens indhold er et gammelt nodeblad, der sender Hanna, hendes barnebarn Nina og os tilbage til 1941 til byen Poltawa i Ukraine, hvor hun som 12-årig mødte de to jødiske, musikalske vidunderbørn Larissa og Abrascha. Gennem musikken udvikler de tre børn et dybt venskab, men da Hitler angriber Rusland, ødelægges idyllen.

Hannas tyske far mistænkes for at være spion, og Larissas og Abraschas familier hjælper Hannas familie med at gemme sig for de russiske styrker. Da de tyske styrker invaderer området, er det Larissa, Abrascha og deres jødiske familiers tur til at flygte og gemme sig. Nu er det Hanna og hendes forældre, som er hjælperne, men ikke alle kan reddes: De jødiske bedsteforældre bliver sammen med alle andre jøder over 50 år deporteret, mens Hannas far redder børnenes spillelærer, Irina.

Musikken bliver ”redningsplanken” for Larissa og Abrascha. Den tyske SS-oberst Schwartow vil benåde de to jødiske vidunderbørn, hvis de kan levere en perfekt koncert til Himmlers fødselsdag. I virkeligheden håber og forventer han, at de vil fejle. Den skæbnesvangre koncert er filmens klimaks: Abrascha spiller perfekt, mens følelser og tanker om de sidste måneders grusomheder overmander Larissa. Hun bryder sammen over klaveret, og vi hører efterfølgende, at Abrascha fik lov at overleve, mens Larissa blev dræbt i en koncentrationslejr. Så er vi tilbage i nutiden: Abrascha og Hanna mødes igen, og nodebladet i kuverten viser sig at være ”Venskabsmelodien,” som de tre børn i fællesskab komponerede i Poltawa i 1941.

Den jødiske familie på flugt (Foto: Angel Films)

Formålet med materialet er at give eleverne forståelse for, hvordan menneskelige relationer kan hjælpe os til at overvinde og overleve selv de sværeste perioder i livet.

Elevarket til tysk giver mulighed at kombinere den musikalske vinkel med mundtlig udtryksfærdighed og ordforrådstilegnelse. Elevarket til dansk giver mulighed for at arbejde med analyse af genre og udvalgte filmiske virkemidler fx billedkomposition, billedbeskæring og lyd. I relation til Fælles Mål tilgodeses bl.a. følgende områder:

Tysk

• At eleverne bliver i stand til at vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.
• At eleverne får en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrker deres internationale og interkulturelle forståelse.

Dansk

• At eleverne bliver i stand til at beherske ord og begreber fra forskellige fagområder.
• At eleverne bliver i stand til at fortolke, vurdere og perspektivere andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse.

Historie (3. forløb 7.-9. klasse)

• At fokusere på skiftende epokers menneske- og samfundssyn, således at eleverne får kendskab til, hvordan samfundsmæssige fællesskaber bliver reguleret.
• At give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.

Genre og rammefortælling

'Vidunderbørn' er et drama inden for den historiske og melodramatiske undergenre. Hovedhandlingen udspiller sig i et fortidigt miljø, og filmen har virkelige historiske begivenheder som afsæt for en fiktiv handling. Filmens appel til publikums følelser er typisk for melodramaet: brug af nærbilleder af ansigter i sorg og gråd, fokusering på mennesker, der er i skæbnens eller tilfældighedernes vold og brug af voldsom og patosfyldt underlægningsmusik.

Dramaturgisk er filmen opbygget som en rammefortælling: I filmens første scene (se scenen nedenfor) møder vi den aldrende Hanna og barnebarnet Nina i en koncertsal, hvor Hanna er i gang med prøverne til sin afskedskoncert som violinist. Her modtager hun et brev, hvis indhold viser sig at være nodebladet med den venskabsmelodi, som hun komponerede sammen med sine jødiske venner Larissa og Abrascha i 1941. ”Ingen kunne spille som Abrascha,” siger Hanna, og der klippes fra den nutidige koncertsal til en koncertscene i 1941.

ÅBNINGSCENE (01:13-02:40)

Herefter udspiller filmens kernehistorie sig som et 85 minutter langt flashback. Det ender i en koncertsal, hvor Larissas og Abraschas præstationer afgør deres skæbne. Scenen afsluttes med en voice over, hvor Hannas fortællerstemme lukker barndomsfortællingen med ordene: ”Schwartow lod virkelig Larissa dræbe og med hende over 200 jødiske børn fra Poltawa. Vi kunne ikke forhindre det. Abrascha fik lov at leve, fordi Schwartow fandt ham perfekt i modsætning til Larissa.” Der klippes midtvejs i denne voice over, der fungerer som en såkaldt lydbro, der fører os fra fortiden og ind i nutidens koncertsal.

Filmens sidste scene (se scenen nedenfor) udspiller sig ved en sø med en næsten forsvundet badebro. Det ligner til forveksling det sted, hvor de tre børns venskab blev forseglet i 1941. Disse locations – koncertsalen og søen – fungerer som væsentlige elementer i rammefortællingen, idet de giver os en oplevelse af sammenhæng og troværdighed.

SLUTSCENE (01:32:41-01:33:49)

Set up og pay off

I en fortælling skal et set up generelt følges op af et pay off senere i historien – ellers vil tilskueren føle sig snydt. Det klassiske eksempel er, at hvis vi ser et skydevåben i begyndelsen af en film, så skal våbnet bruges senere i filmen. Der findes dog også "falske" set ups uden pay offs, og bliver denne teknik dygtigt brugt, kan det drille fornøjeligt og skabe overraskelseseffekt. Når filmskaberne arbejder med set ups og pay offs, skaber det en oplevelse af sammenhæng og troværdig, men nok så vigtigt pirrer det vores nysgerrighed og fantasi – vi lever os ind i fortællingen og forsøger at gætte med på handlingens videre forløb. I 'Vidunderbørn' bliver vi ikke snydt! Allerede i løbet af filmens første minutter (anslaget) leveres de første setups: Hannas smykkesten, en kuvert og et nodeblad. Alle tre rekvisitter er væsentlige elementer i den kommende fortælling.

Set up: (tidskode 01:35-02:27 – se scenen nedenfor)

• halvnært billedudsnit af den aldrende Hanna, der berører smykket samtidig med, at den ukendte person fra hendes fortid nævnes.
• ultranært billede af en kuvert med teksten: Für Hanna ”Die Herrin der Fische” (Til Hanna ”Fiskenes herre”)
• halvnært billede af Hanna efterfulgt af et totalbillede, der tydeligt viser hendes følelser og reaktion.
• ultranært billede af kuvertens indhold: nodebladet. Sidste indstilling er et nærbillede af Hanna og barnebarnet Nina, der stiller det igangsættende spørgsmål: ”Oma, wer war der Mann?” (Bedstemor, hvem var manden?)

SET UP (01:35-02:27)

Pay off: (tidskode 21:31-23:32 – se scenen nedenfor)
1. scene på badebroen: nodebladet og ”Die Herrin der Fische”.

I nærbilleder ser vi, at Larissa skriver på nodebladet, og Hanna og Abrascha spiller. Herefter viser Hanna Larissa og Abrascha, hvordan de kan få fisk til at spise kagestykker, de sætter mellem tæerne. Da det kun lykkes for Hanna, udnævner Abrascha hende til ”Die Herrin der Fische”. Umiddelbart herefter indtræder filmens 1. vendepunkt (23:00): Idyllen ødelægges af larmende, tyske fly.

PAY OFF 1 (21:31-23:32)

Pay off: (tidskode 54:55-56:12 – se scenen nedefor)
2. scene på badebroen: amuletterne

Et totalbillede i fugleperspektiv indleder scenen ved søen, hvor vi ser Larissa og Abrascha på badebroen. Derefter skiftes til et ultranærbillede af en hånd, der har hentet en sten op fra vandet. Stenen ses på badebroen sammen med to konkylier. Børnene udnævner tingene til kraftamuletter, og med hver deres amulet besegler de deres venskab i et ultranærbillede af de tre hænder. Igen brydes idyllen, og filmens 2. vendepunkt (56:00) indtræder: En gennemtrængende højttalerstemme beordrer alle jøder i Poltawa over 50 år til at indfinde sig på banegården om eftermiddagen kl. 16!

PAY OFF 2 (54:55-56:12)

I filmen bliver samme fortælleteknik med set up og pay off brugt i forbindelse med:

• Lommekniven
• Æblet
• Hannas begejstrede fortælling til Schwartow om gemmestedet i skoven (49:50)
• Nøglen til gemmestedet i bryggeriet
• Max Reichs pistol.

Da disse elementer introduceres første gang, sker det i nær-/ultranærbilleder, så vi som tilskuere er klar over, at der netop her er noget, der vil få betydning senere. Virkemidlet fungerer således også som spændingsopbyggende faktor.

Billedkomposition

Filminstruktøren og fotografen vælger billedkompositionen ud fra handlingen, de konkrete motiver, antallet af personer osv. De gør sig også mange overvejelser over, hvordan kameravinklen og billedbeskæringen kan bidrage til at skabe en bestemt stemning og formidle det centrale indhold i scenen. I 'Vidunderbørn' er der mange oversigts- og totalbilleder; denne billedbeskæring medvirker til at skabe en rolig stemning og at give seeren overblik over begivenhederne. Omvendt giver mange nærbilleder en intens og ofte hektisk stemning. Vi ser eksempler på dette i nogle af de scener, der starter roligt, men ender i uhygge og kaos. Her bruges ofte oversigts- og totalbilleder i den første rolige fase, og efterhånden som begivenhederne tager fart, bruges flere og flere halvtotaler, nær- og ultranærbilleder, kombineret med hurtig klippetempo. Billedbeskæring og klippetempo underbygger handling og stemning.

Intens halvnær billedbeskæring (Foto: Angel Films)

Roligt totalbillede (Foto: Angel Films)

Musikken

Den klassiske musik spiller en afgørende rolle for filmens stemninger og tempo – både som reallyd og som underlægningsmusik. Indledningsmelodien er den ”venskabsmelodi”, de tre venner komponerer undervejs i filmen – en rolig, let og iørefaldende komposition. Andre steder i filmen skaber musikken en ildevarslende stemning. Musikken markerer og understøtter handlingen og modsætningen mellem scener med henholdsvis harmoniske, idylliske, uhyggelige og skæbnesvangre situationer. Elevopgaverne til tysk tager afsæt i netop musikken som filmisk virkemiddel.

Om filmen

Filmens hjemmeside med bl.a. trailer, resume og billedgalleri (på tysk).

• http://www.wunderkinder-derfilm.de/

Filmens plakat, der kan præsenteres som optakt til filmen.

• http://filmportal.de/node/150625/material/594493

Filmens Facebook-side med bl.a. 40 stillbilleder fra filmen, der med fordel kan bruges i arbejdet med filmen.

• https://www.facebook.com/wunderkinder.film/photos_stream
• http://www.facebook.com/media/set/?set=a.197761266937533.46347.164545283592465&type=3

Filmens musik

Uddrag af filmens hovedmelodi og en ”lydtrailer.” Martin Stock har komponeret en stor del af musikken til filmen.

• http://www.martinstock.de/filmmusik/kino/wunderkinder/

Elin Kolevs hjemmeside. Kolev, der spiller rollen som Abrascha, er også i virkeligheden et stort musiknavn.

• http://www.elinkolev.de/

Tysk

'Du bist anders' er en ungdoms-hjemmeside, som Holocaust-mindesmærket i Berlin står bag. Her fortæller personer, der var unge under 2. verdenskrig, hvordan de blev forfulgt, fordi de var blevet stemplet som anderledes.

• http://www.dubistanders.de/

Dansk

Læs om filmsprog og filmanalyse og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon.

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmcentralen/filmsprog

Øvrige film og undervisningsmaterialer om 2. Verdenskrig på Filmcentralen

• 'Drengen i den stribede pyjamas' (2008)
• 'Sophie Scholl – de sidste dage' (2005)
• 'Napola' (2004)
• 'Hvidstengruppen' (2012)
• 'Forfalskerne' (2008)
• 'Flammen og Citronen' (2007)
• 'Der Untergang' (2004)
• 'Spielzeugland'.
  Tysk kortfilm på 15 min fra 2007. Filmen kan streames via Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=PwrySjp4J9Q.

Litteratur

• Gyldendal har udgivet undervisningsserien 'Panorama' (2012) med fokus på kortfilm i sprogundervisning. En af bøgerne er målrettet tyskfaget med opgaver til kortfilmen 'London liegt am Nordpol', som ligger på Filmcentralen. Bagest i undervisningshæftet er en oversigt over filmiske virkemidler på både dansk og tysk.
• 'Ach so!' Teil 2B, af Niels Agerskov m.fl. (Alinea, 2009). Kapitlet 'Dicke Freunde' behandler venskabstemaet gennem forskellige teksttyper fx digt, sang og novellen 'Jenö war mein Freund' af Wolfdietrich Schnurre, 1958.
• 'Hit med Historien! Grundbog for 9. Klasse' af Jens Aage Poulsen (Gyldendal, 2005). Indeholder bl.a. emnet 'Det onde' om nazisternes Holocaust og folkedrab efter 2. Verdenskrig. Endvidere relevante forslag til emnets muligheder i den obligatoriske projektopgave.
• 'Anne Franks Dagbog' den uforkortede originaludgave: optegnelser fra baghuset 12. juni 1942 – 1. august 1944. (Lindhardt og Ringhof, 2006).
• 'Claras Krig: En piges dramatiske kamp for at overleve' af Clara Kramer (Gad, 2010). Et fantastisk indblik i den ortodokse jødiske families skæbne. Kramers fortælling til Stephen Glantz (en af manuskriptforfatterne til 'Wunderkinder') er nøgtern og let, det dystre emne taget i betragtning. Der er fotos og uddrag fra dagbogen. Clara Kramer underviser i dag i Holocaust i USA.