Drama
Krig og kærlighed. Begær og forræderi. Skæbne, utroskab, død og lidelse. Det er de helt store følelser og begivenheder, der udspiller sig i et drama. Dramaet er den bredeste filmgenre overhovedet. "Drama" betyder "handling" og betegner egentlig alle former for skuespil. På film handler dramaet om alvorlige, følelsesladede og afgørende begivenheder i menneskers liv. Genren tager menneskets skæbne og følelsesliv alvorligt, og i modsætning til komedien, så ender dramaet ikke altid godt. Det kan være historiske begivenheder, der adskiller de elskende, eller sociale forhold, der gør det svært for personerne at få det liv, de ønsker. Et drama undersøger menneskers følelser, men også de konflikter, der former tilværelsen og afgør vores skæbne.
Dramaet var en af de første genrer, der satte gang i filmkunsten. Den tidlige filmhistorie bød derfor på store dramaer, før man udviklede de forskellige filmgenrer. Den amerikanske instruktør D.W. Griffith gjorde filmen til en respekteret kunstart med dramaerne 'En nations fødsel' (1915) og 'Knækkede liljer' (1919). Hans film skabte samtidig de to hovedretninger for dramaet: de store historiske begivenheder og de store (tragiske) følelser.
Fra kvindefilm til kvindekamp
I 'En nations fødsel' fortæller Griffith sin version af Den Amerikanske Borgerkrig, og hvordan den griber ind i en række menneskeskæbner. I 'Knækkede liljer' leverer han i mellemtiden en personlig historie om den smukke Lucy Burrows, der bliver mishandlet af sin far. Siden den film er de tragiske kvindeskæbner kommet til at fylde rigtig meget i genren.
I Danmark blev stumfilmstjernen Asta Nielsen det store dramanavn. Hun er især kendt for 'Afgrunden' fra 1910, hvor ulykkelig kærlighed fører hende gennem mange lidelser, før hun ender i fængsel.
Det såkaldte melodrama handler traditionelt om kvinder og kvinders vilkår. Her er følelserne i centrum, så det kan være svært at se et melodrama uden et lommetørklæde. Melodramaet er lidt nedsættende blevet kaldt for "kvindefilm". I 1950'erne vred instruktøren Douglas Sirk sit publikum til sidste tåre. Blandt andet med filmene 'Med kærlighedens ret' (1955) og 'Lad andre kun dømme' (1959).
Senere er Sirks film blevet taget mere alvorligt. Han fortæller tragiske historier om kvinder, der ikke kan leve det liv, de gerne vil, fordi de er begrænsede af sociale normer. På den måde kan Sirks film ses som en kritik af et samfund, der undertrykker kvinder. Den danske instruktør Lars von Trier har fortalt, at han beundrer Douglas Sirks melodramaer. Men Trier har også selv haft succes med genren, fx 'Breaking the Waves' (1996), 'Dancer in the Dark' (2000) og 'Dogville' (2003), der alle skildrer tragiske og lidende kvindeskæbner.
Outsidere og oprejsning
Dramaer med mænd i hovedrollen handler mest om outsideren: mænd, der ikke passer ind i samfundet, men kæmper (forgæves) imod de uretfærdigheder, de bliver udsat for. I 1950'erne var Marlon Brando og James Dean de store stjerner i Hollywood. Ingen af dem gik af vejen for dramatiske roller med store følelser.
'I storbyens havn' (1954) har Brando i outsiderrollen. Han spiller en udbrændt bokser, der konsekvent har taget de forkerte valg i tilværelsen – men til slut kæmper for en oprejsning. James Deans korte karriere bød på følelsesladede roller i 'Vildt blod' (1955) og 'Øst for Paradis' (1955), og i 1960'erne overtog Paul Newman rollen som den følsomme outsider i dramaerne 'Hajen' (1961) og 'Cool Hand Luke' (1969). Men i 1976 fik Sylvester Stallone det største hit med outsiderrollen i 'Rocky'. Her spiller han selv bokseren Rocky, der taber i ringen, men vinder i livet.
Historiens vingeslag
Ud over kvindeskæbner og mænd på kanten beskæftiger dramaet sig med historien. Det er typisk de store krige, der danner ramme om fortællingen. Men i modsætning til krigsfilm er det ikke kampene, der er vigtige. Det er følelserne, og hvordan krigen eller andre historiske begivenheder griber ind i tilværelsen for det enkelte menneske.
I den romantiske klassiker 'Casablanca' (1942) tvinger krigen de elskende fra hinanden. I 'Livet er smukt' (1997) følger vi en jødisk familie, der ender i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Mange dramaer skildrer historiske personer. 'Lincoln' (2012) handler fx om præsident Abraham Lincoln og de begivenheder, der førte til Den Amerikanske Borgerkrig, og 'Darkest Hour' (2017) kommer helt tæt på premierminister Winston Churchills krigserklæring i 1940.
