Filmleksikon A-Z

Suspense og surprise

Suspense og surprise er to former for fortælleteknik. Ved suspense trækkes spændingen ud i lang tid og kan blive næsten uudholdelig. Ved surprise overrasker det uventede os (tilskuerne) og får os til at hoppe i sædet.

Både suspense og surprise er dramaturgiske virkemidler. Suspense er spænding, der langsomt stiger. Suspense opstår, når vi (tilskuerne) ved mere end personerne i filmen om fx en tikkende bombe eller en morder i kælderen. Krydsklipning bliver tit brugt til at skabe suspense. Der klippes fx mellem hovedpersonen, som ikke aner uråd, og morderen, som nærmer sig. Det har en nervepirrende virkning, og vi får trang til at advare hovedpersonen. Tidsforlængelse kan skabe ekstra suspense. Lydsiden har også stor betydning for opbygningen af suspense.

Kortfilmen ”Skadet” (eksempel 1) bruger suspense. To unge er optagede af at tale med hinanden og ser derfor ikke, at deres mindre søskende finder en revolver. Vi (tilskuerne) ser, at børnene finder revolveren. Vi ved, det kan være farligt - og vi ved også, at de store søskende ikke har opdaget det. Vi får lyst til at advare dem men kan ikke gribe ind. Spændingen stiger.

gymnasiet Eksempel 1
Suspense
"Skadet"
SE KLIP

Surprise er en overraskelse, en chokeffekt eller en dramatisk hændelse, der kommer som lyn fra en klar himmel. Ved surprise ved vi ikke mere end personerne i filmen. Både tilskuere og filmens personer bliver overraskede og forskrækkede. Surprise kan fx være, når en morder pludselig springer ud af mørket, eller når Indiana Jones falder ned gennem grottens gulv til en masse slanger. Lydsiden har stor betydning for chokeffekten ved surprise. Vi bliver fx endnu mere forskrækkede, når vi hører en høj, ubehagelig lyd, samtidig med at morderen springer ud af mørket.

Nogle gange bliver surprise brugt som et varsel eller et spor (se opslaget Set up og pay off). Vi bliver i første omgang overraskede eller får et chok. Bagefter kan vi blive i tvivl, om det, vi oplevede, var vigtigt for handlingen eller ej. Det finder vi først ud af senere i filmen.

I den korte gyserfilm ”Lille Lise” (eksempel 2) er der flere eksempler på surprise. I denne scene fungerer surprise som et varsel om, at lille Lise måske er indblandet i morens død. Lille Lise kører i bil med sin far. Vi ved, at Lises døde mor ligger i bagagerummet – men vi ved ikke, hvordan hun er død.

gymnasiet Eksempel 2
Surprise
"Lille Lise"
SE KLIP

I bl.a. gyserfilm, actionfilm og thrillers bliver spænding (suspense) tit blandet med chokeffekter (surprise). Det er en meget effektfuld cocktail: Hovedpersonen ved ikke, at der går en morder rundt i kælderen, men vi (tilskuerne) ved det (suspense). Hovedpersonen åbner et skab, og vi får et chok, når en kat springer ud (surprise). Spændingen fortsætter, fordi morderen stadig står i mørket og lurer på hovedpersonen (suspense). Filmene manipulerer med os og leger med vores følelser og vores fantasi.

Læs mere om filmens dramaturgi og se eksempler her:

Filmens dramaturgi
Karakterer / personer
Konflikt
Plot og præmis
In media res
Set-up og pay-off
Rammefortælling
Analysemodeller

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle