Genreanalyse af fantasyfilm

Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Fantasygenrens fællestræk er følgende:

Handling

Fantasyfilmen drejer sig ofte om en helt, der må begive sig ud på en rejse. Rejsens mål er at besejre en ond hersker, et overnaturligt væsen eller sætte sig i besiddelse af en magisk genstand. Helten finder som regel venner på sin rejse.
I 'Troldmanden fra Oz' bliver hovedpersonen, Dorothy, venner med Blikmanden, Fugleskræmslet og Den frygtsomme løve, og sammen besejrer de den onde heks og frelser indbyggerne i landet Oz. Fantasygenren byder også på drabelige kampscener og store episke slag mellem det gode og det onde. Det ser vi både i 'Ringenes herre'-filmene og 'Hobbitten: Femhæreslaget' (2014). 

Foto: "Somewhere over the rainbow" ... 'Troldmanden fra Oz' (1939) George Hommel / MGM

Persongalleri

Fantasyfilm har altid en helt i hovedrollen. Helten er gerne en lille, ubetydelig person, som ingen forventer det store af. Tænk bare på hobbitterne Bilbo og Frodo eller den bebrillede Harry Potter. De er små i størrelsen, men det viser sig, at de gennem samarbejde, vilje og tapperhed har netop de evner, der skal til for at besejre det onde. Men helten kan også være en stor, stærk kriger som i 'Conan Barbaren' eller 'Clash of the Titans – Titanernes kamp' (2010).

Fantasygenren har ikke mindst ondsindede karakterer med stor styrke og frygtindgydende udseende. Det kunne fx være den modbydelige Lord Voldemort i 'Harry Potter', den hvide heks i 'Narnia' eller den mørke fyrste Sauron i 'Ringenes herre'. Modstanderne kan desuden være overnaturlige væsner, som dragen Smaug eller kæmpeedderkoppen Shelob i 'Ringenes herre'-universet. Heldigvis møder helten også hjælpere på sin vej. Det kan være krigere, troldmænd, elvere, dværge – eller bare gode kammerater som Ron og Hermione i 'Harry Potter'.

Foto: 'Harry Potter og fangen fra Azkaban' (2004) Michael Seresin / Warner Bros. 

Locations

Mange film i fantasygenren foregår i en verden, der ligner vores egen i middelalderen. Derudover støder man på locations som bjerge, borge, slotte, ødemarker og skove. Men en del fantasyfilm udspiller sig også i et miljø, der ligner England i begyndelsen af 1900-tallet. For eksempel det magiske kostskoleunivers i 'Harry Potter'-filmene, eller 'Det gyldne kompas', der til forveksling ligner England i første halvdel af det 20. århundrede. I mellemtiden er elektricitet og andre teknologiske opfindelser blevet erstattet af magiske genstande som flyvende koste og transitnøgler.

Rekvisitter

De mest almindelige rekvisitter i fantasyfilm er magiske ting eller våben fra middelalderen: magiske ringe, ædelstene, bøger, sværd, økser, skjolde og flitsbuer. Beklædningen kan fx være ringbrynjer, kapper og hjelme. I 'Harry Potter' spiller flyvende koste en stor rolle, men også en usynlighedskappe, en magisk bog, en flyvende bil og en halskæde, der kan skrue tiden tilbage. Omdrejningspunktet for trilogien 'Ringenes herre' er en symbolsk rekvisit, nemlig Herskerringen. Men fortællingen rummer også et sværd, der beviser, at helten Aragorn er den retmæssige konge. 

Fotos: Hatte, økser, bue og pil. 'Ringenes herre: Eventyret om ringen' (2001) Pierre Vinet / New Line Cinema

Stil

Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Fantasygenren er præget af en storladen stil, der ikke sparer på virkemidlerne. Tilskueren skal blive imponeret af de fantastiske universer og kampscener. Filmene er ofte episke fortællinger, hvor vi følger forskellige handlinger, der udspiller sig over lang tid. Det kræver derfor en del at holde styr på historien og universet. Mange fantasyfilm skaber overblik gennem voice over, der kan binde handlingstrådene sammen og levere de informationer, man har brug for som seer. På billedsiden ser vi fx kamerabevægelser, der giver et svimlende fugleperspektiv. Herfra får vi oversigt over hære, der tørner sammen, eller bare den storslåede natur.

Musik er et udbredt virkemiddel i fantasyfilm. Musikken er parafraserende for at understøtte handlingens dramatik. Der er næsten altid tale om symfonisk musik, hvor et fuldt orkester spiller underlægningsmusikken, så de store følelser kan få frit løb. Musikken spiller også en rolle som ledemotiv, der kan forbinde fantasyfilmenes forskellige personer eller steder. I trilogierne 'Ringenes herre' og 'Hobbitten' har alle vigtige steder et musikalsk tema. 


Videoklip: Dramatisk underlægningsmusik vækker kæmperne til live i 'A Monster Calls' (2016) / Summit Entertainment 

Fantasyfilm præsenterer en verden, som adskiller sig fra vores egen, men som vi skal opleve som overbevisende. Stilen lægger derfor vægt på high key-belysning og en colorgrading, der underbygger filmens fantasifulde miljøer. Når 'Hobitten: En uventet rejse' (2012) begynder hos hobbitterne i Herredet, er billederne colorgradede varmt og hyggeligt. Omvendt er filmens uhyggelige og farlige scener i vildnissset hårde og kolde.

Tema

Hovedtemaet i fantasyfilm er kampen mellem det gode og det onde. Fantasy har tydelige rødder i myter, religion og eventyr. Men det er ikke fortællinger om at blive ond på grund af en fattig opvækst eller andre uheldige omstændigheder. Godt og ondt eksisterer naturligt i verden som to grundlæggende modsætninger.

Enkelte fantasyfilm har mere nuancerede tematikker. Blandt andet Guillermo del Toros 'Pans labyrint', hvor handlingen kan ses som et billede på Spaniens mareridt under fascismen. Eller den japanske tegnefilm 'Chihiro og heksene', hvor fantasyuniverset er en naturverden, baseret på Japans oprindelige shinto-religion. Her udtrykker ånderne den ti-årige Chihiros opfattelse af voksnes verden og hendes følelser omkring, at familien skal flytte. 

Foto: Naturens ånd er hverken god eller ond, men midtimellem. 'Chihiro og heksene' (2001) Atsushi Okui / Studio Ghibli