YouTube bruger en række kategorier, som brugerne kan tagge deres videoer med. For eksempel "Humor" eller "Dyr". Men kategorierne er så brede, at de sjældent siger noget konkret om youtubevideoernes form og indhold.
Ud over musikvideoer, instruktionsvideoer og andet indhold, vi kender fra andre typer af medier, er her nogle af de mest populære typer af videoer og deres særlige udtryk og kendetegn:
|
Genre: |
Vlog er sammensat af video og blog – en videoblog. Ligesom en blog handler vlog-genren om at dele personlige erfaringer og meninger om et emne, fx kærester, mad osv. Vloggen er en af de bredeste typer af youtubevideoer og har skabt enorme fællesskaber på tværs af kloden. |
Udtryk: |
En vlog er personlig, hvilket også præger udtrykket. Mange vlogs har en enkelt person i "hovedrollen" og er optaget i private omgivelser hjemme på værelset eller på en ferierejse. Scenerne fra privatlivet gør indholdet autentisk og miljøet genkendeligt for seeren. |
|
Genre: |
Challenges (udfordringer) motiverer i høj grad til deling på YouTube. En challenge-video udfordrer seeren til at gøre noget sjovt eller grænseoverskridende og har et konkurrenceelement. For eksempel at hælde isvand ud over sig selv, eller at man kun skal spise gule ting en hel dag. |
Udtryk: |
En challenge er underholdende og fungerer som en slags fællesleg online. Stilen er derfor humoristisk, og videoen er som regel optaget håndholdt, så man kan se, at indholdet er ægte. Nogle lægger også farverige filtre og lydeffekter på optagelserne for at gøre det ekstra sjovt. |
|
Genre: |
Spilkategorien er stor på YouTube og rummer især videoer med folk, der sidder og gamer. Gaming-videoer kan minde om vlogs, hvor en person taler for åbent kamera hjemme i privaten. Indholdet består af tips, tricks og tutorials til spil, men gameren er typisk lige så interessant som spillet. |
Udtryk: |
Billedsiden i videoen er optagelser fra populære spil som 'Minecraft' eller 'Fortnite', hvor gameren speaker indover. Men hovedpersonen taler også til kameraet (og seerne) undervejs. Nogle af de mest populære youtubere er karismatiske gamere med millioner af følgere. |
Fakta
|
---|
YOUTUBER: En youtuber er en person, der regelmæssigt udgiver videoer på YouTube.
|
|
Genre: |
Pranks findes også i virkelighedens verden som practical jokes. Der er typisk et fysisk overraskelseselement i en prank, som skal få offeret på glatis – og seerne til at grine. Genren er kendt fra tv-verdenen som "skjult kamera" og kan svinge mellem sjove, uskyldige og grove jokes. |
Udtryk: |
Skjult kamera går igen i prank-videoer, hvor især venner og familie udsætter hinanden for akavede situationer. Det skjulte kamera har en realistisk effekt, som gør pranken troværdig og derfor sjovere. Men pranks har også udløst kritik, fx de populære killer clown-videoer, hvor folk i uhyggelige klovnekostumer skræmmer mennesker på gaden, mens det bliver filmet. |
Fakta
|
---|
FLYDENDE GENRER: Det indhold, vi møder på YouTube, vil ofte være en blanding af flere genrer eller typer af youtubevideoer, fx en blanding mellem en challenge og en haul. Man taler også om, at genrerne er flydende og derfor hele tiden udvikler sig.
|
|
Genre: |
Haul-videoer har altid været trendy på YouTube. Ordet haul er engelsk og henviser til det at shoppe en masse varer med hjem for at vurdere dem for seerne. I begyndelsen var hauls mest populære blandt teenagepiger og unge kvinder, der filmede sig selv afprøve tøj og skønhedsprodukter. I mellemtiden har genren udviklet sig til også at være velbetalt viral marketing for youtubere og virksomheder. Genren rummer også unboxing-videoer, hvor fokus er på indpakningen og spændingsmomentet ved at se noget blive pakket ud for første gang. |
Udtryk: |
Hauls og unboxing-videoer kan være kommercielle reklamevideoer, leveret med et personligt udtryk, der appellerer til unge brugere. Afsenderen taler i nærbilleder og er "ansigt til ansigt" med seerne. Produkterne pakkes ud og afprøves hjemme på værelset. |
|
Genre: |
Reaction-videoer handler først og fremmest om at skabe reaktioner og følelser ved at vise reaktioner og følelser. Fænomenet er udbredt på YouTube, hvor de første reaction-videoer var folk, der filmede sig selv reagere på opsigtsvækkende internetindhold. Men reaction-genren har bl.a. også været årsag til, at videoer med ekstreme politiske budskaber har fået stor viral gennemslagskraft hos børn og unge. |
Udtryk: |
Videoerne er simple og hjemmevideoagtige og bliver set og delt, alt efter hvor ægte de virker. Udtrykket afspejler, at det er den følelsesmæssige reaktion, der er det vigtige, og ikke om videoen er godt lavet eller ser professionel ud. Optagelsen er derfor "rå" og gerne lavet med et webcam. I mange videoer ser man også det, personen reagerer på. |
Fakta
|
---|
HOAX: Virale skræmmevideoer kaldes også for hoax-videoer – efter det engelske ord for fup eller svindel. Hoax-fænomenet er lige så gammelt som internettet, men er blevet særligt udbredt med sociale medier som YouTube. Hoax-indhold spænder vidt online, fra uskyldige aprilsnare til forvirrende fake news.
|