Himlen falder Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Om filmens instruktør
  • Kort om Tøndersagen
  • En vej ud af tabu, skam og skyld
  • Filmens personer
  • Symbolik
  • Visuel stil
  • Musiknummeret "Himlen falder/helvede kalder"

Til læreren

Barndommens traumer kommer op til overfladen hos den 28-årige Sara, da hun genser sin familie efter 17 år. Da vi møder hende i filmens begyndelse, fremstår hun som et offer – for seksuelle overgreb og incest. Men da vi forlader hende til slut i filmen, er hun trådt i karakter som en stærk kvinde, der redder både sig selv og sine to små søstre fra yderligere overgreb. Der er håb, synes filmens budskab at være – selv i de mest rædselsvækkende situationer. Nøglen er at fortælle sandheden og lade hemmelighederne komme frem i dagens lys.

Og det er netop, hvad ”Himlen falder” gør. Filmen er en krads og nærgående fortælling fra Danmarks – og menneskesindets – mørkeste kroge. Handlingen er inspireret af den chokerende Tøndersag, der fyldte medierne i 2005-2006. ”Himlen falder” er selvsagt en film, der udfordrer sit publikum, og det er netop en grund til, at den er oplagt til undervisningsbrug.

Filmen er skrevet og instrueret af Manyar I. Parwani, der er født i Kabul og har boet i Danmark, siden han var ti år. ”Himlen falder” er hans spillefilmdebut.

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren i arbejdet med filmen. I kan plukke i arbejdsspørgsmål og analyser alt efter tid, niveau og interesse.

Afsnittet Filmens handling er et kronologisk referat af filmen. Referatet er tænkt som støtte til arbejdet med undervisningsmaterialet. Afsnittet Om filmens instruktør giver et indblik i instruktørens baggrund og hans tanker omkring filmen. Kort om Tøndersagen giver et kort rids af den kriminalsag, filmen er inspireret af. Og i , En vej ud af tabu, skam og skyld? belyser Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet, nogle af problemstillingerne omkring incest og pædofili. I begge afsnit findes en række relevante links. Herefter går vi ind i karakteristik, analyse og tolkning af selve filmen i afsnittene Filmens personer, Symbolik og Visuel stil. Sluttelig lægger vi op til sammenlignende analyse af film og musik i afsnittet Musiknummeret ”Himlen falder / helvede kalder”.

God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen

Filmens handling

Vi er i et nutidigt København. Sara på 28 år hører fra sin plejemor, at hendes biologiske mor, Susanne, er død. Sara går i byen, drikker, danser og tager en mand med hjem for så at smide ham ud igen næste morgen.

Sara trodser sin plejemors råd og beslutter at tage med til Susannes begravelse i en lille by på Fyn. Her kører Sara allerførst hen til en lade og finder en æske, hun har gemt som barn. Hun tænker på dengang, hun og hendes bror Danni var små. Henne på kirkegården lurer hun bag en busk på begravelsen. Da alle er gået, går hun hen og spytter på graven.

Hun opsøger Danni, der ikke kan genkende hende. Hun siger, hun hedder Mathilde og overværer Danni komme i slagsmål på værtshuset. Med påskud om, at hendes bil skal repareres, opsøger Sara Danni – og møder deres far Kjeld. Nu finder Sara ud af, at hun har to små søstre, Sanne på 10 år og Sofie på 7 år.

Da Kjeld og pigerne skal til Odense, sniger Sara sig ind i familiens hus. Hun finder Sannes tegning af moren, som er hængt. Kjeld kommer pludselig tilbage, og Sara gemmer sig under Sannes seng. Kjeld finder tegningen. Sanne siger undskyld og forklarer, at hun har tegnet den, fordi moren har slået hende. De tager atter af sted. Sara ser videoer med familien.

Sara opsøger pigerne på skolen og spørger til Sannes tegning. Sanne vil ikke sige noget om den. Sara lurer på familiens hus og ser en gruppe mænd ankomme dertil om aftenen. Sara kører af sted for at finde Danni – og havner til en fest, der viser sig at være et ny-nazistisk arrangement med Danni i front. Sara tager stoffer og drikker; Danni tager hende med sig hjem, og da hun dejser bevidstløs om inde i sengen, voldtager han hende.

Hun vågner, og det går op for hende, hvad der er sket. Hun tager hen på sit hotelværelse, vasker sig desperat. Da Danni vågner, er hun væk men har glemt sin telefon. Plejemoren ringer, og det går op for Danni, at Mathilde i virkeligheden er hans søster Sara.

Sara opsøger Danni på værtshuset og kalder ham et svin. Hun er ved at pakke, da Sanne og Sofie kommer hen på hendes hotelværelse. De har fundet hendes pung, som hun havde tabt under Sannes seng, og ved nu, at hun hedder Sara. En vred og truende Kjeld dukker op og tager pigerne med sig.

Sara opsøger igen pigerne på skolen. Sanne vil stadig ikke sige noget. Sara og Danni mødes i laden. Sara bebrejder Danni, at han vidste, hvad der foregik, da de var små – at der blev begået seksuelle overgreb på Sara. Hun siger, at det nu også sker med Sanne og Sofie.

Danni får bank og bliver stukket ned i autoværkstedet. Sara tager hjem til familiens hus, mens der er fremmede mænd på besøg. Hun ser faren og hans ven Mogens, der skal i gang med at ”oplære” Sofie. Sara smadrer en vase og stikker af. Hun søger hjælp hos Danni, men han er ved at forbløde. Han vil ikke have, at hun ringer efter en ambulance – han vil dø. Sara tager tilbage til familiens hus tidligt om morgenen. Hun konfronterer Kjeld, slår ham ned og flygter med Sanne og Sofie. De tager til politiet sammen for at melde overgrebene.

Om filmens instruktør

”Himlen falder” er skrevet og instrueret af Manyar I. Pawani, der er født 1976 i Kabul i Afghanistan. I 1984 – under Sovjetunionens besættelse – flygtede hans forældre med Manyar og hans to søstre fra Kabul. Efter to års ophold i Iran kom de til Danmark i 1986, boede på asylcenter og fik endelig mulighed for at blive her i landet permanent. Manyar I. Parwani har hårde oplevelser med i bagagen – bl.a. var han som 8-årig vidne til, at en gruppe mennesker, han kørte i bus med, blev skudt.

Et gennemgående tema i Manyar I. Parwanis film er da også netop, hvordan vi mennesker tackler ekstreme situationer og hvordan vi reagerer under pres. Hans første film “I min verden” (30 minutter, 2006) handler om en ung mand, hvis mor bliver indlagt med alvorlige hjerteproblemer. Og hans næste film ”Ibrahim” (54 minutter, 2007) fortæller om en flygtning fra Rwanda og hans møde med Danmark og danskerne. Begge film er fiktion baseret på Manyars egne oplevelser. Udover film har Manyar I. Parwani også arbejdet med musik – han har bl.a. skrevet tekst til rapmusik under navnet Mipdement.

”Himlen falder” er Manyar I. Parwanis første spillefilm. Om sin film siger han:

”Himlen falder” er en tragedie, som har fundet sted i Danmark og har rystet hele landet. Emnet, denne film graver sig ned i, har ikke kun foregået i Danmark, men finder sted i alle verdens lande. Tragedien her er Tøndersagen. Filmen er ikke baseret på denne – men inspireret af den. Uskyld, der bliver voldtaget, og barndom, der bliver frataget – undskyld, det er forkert: det er et helt liv, der her bliver ødelagt. ”Himlen falder” er bragt til verden af én grund: at den er relevant, den er nødvendig. Denne film skal og må ses af alle – det har været kampen. Men ser vi denne slags film? Denne slags sandheder? Kutymen er jo, at man ikke vil se film, der handler om smerte – eller er det sandhederne, vi ikke vil se? Eller måske vil vi gerne se dem, når de er pakket ind i vat? ”Himlen falder” er ikke pakket ind i noget – ”Himlen falder” pakker det hele ud og fortæller dig en historie, du helst ikke vil høre. Men at se den er en nødvendighed.

”Himlen falder” har været udfordrende at lave, både som forfatter og instruktør. Min ambition har hele tiden været at få dybde og bredde til at gå hånd i hånd. Det har været en udfordring med denne film, men jeg føler, at det i høj grad er lykkedes. Gennem filmens fortælleform, visualitet, musik og dialogerne har jeg forsøgt at være tro mod karakterernes psykologi og samitidig fortælle den med nerve. Det er ikke min hensigt at pine mit publikum – men at forsøge at underholde dem med en stærk og medrivende historie, der afdækker incestens anatomi. For mig er ”Himlen falder” også en universel historie om en pige, som rejser sig fra støvet , rejser alene ind i mørkets hjerte og konfronterer og trodser sin fortid mod alle odds. Modig er den, der er bange, men alligevel træder ind på slagmarken for at sejre.”

Manyar I. Parwani

Læs også portrættet af Manyar I. Parwani i Politiken d. 26. januar 2009 på http://ibyen.dk/film/article636455.ece

Kort om Tøndersagen

Som Manyar I. Parwani nævner i citatet ovenfor, er ”Himlen falder” inspireret af den såkaldte Tøndersag. Det er en nu afsluttet kriminalsag fra Sønderjylland, hvor to piger var udsat for et omfattende seksuelt misbrug. Pigerne blev krænket af deres far (med morens medvidende). Den ældste pige, der på daværende tidspunkt var ca. 11 år, blev desuden stillet til rådighed for fremmede mænd, der misbrugte hende seksuelt. Der er faldet en række domme i sagen, bl.a. er faren blevet idømt 10 års fængsel. Moren er i psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Der er indtil nu foretaget 16 anholdelser i sagen i perioden august 2005 - april 2006.

Løgumkloster Kommune og Tønder Kommune har fået massiv kritik for deres håndtering af sagen. Trods en række alarmerende signaler greb de sociale myndigheder ikke ind, før politiet 4. august 2005 modtog et anonymt tip om det seksuelle misbrug af de to piger. Pigerne er nu i familiepleje.

Læs mere om Tøndersagen på:
http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8nder-sagen

Eller i bogen ”Grænselandet” af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen (Lindhardt & Ringhoff 2008)

Opgaveforslag

  • Øvelse i research: Lad eleverne finde oplysninger om Tøndersagen og skrive en kort rapport, som opridser sagens forløb.
  • Diskuter evt. hvorfor det tog så lang tid for myndighederne at skride ind.
  • Arbejd med forskellige journalistiske genrer med udgangspunkt i dækningen af Tøndersagen. Eleverne kan f.eks. vælge at skrive en nyhedsartikel, en baggrundsartikel, en reportage eller et portræt. Diskuter karakteristika ved de forskellige journalistiske genrer og lad eleverne finde eksempler.
  • Diskuter mediernes dækning af Tøndersagen og lignende sager. Hvor går grænsen mellem at ’snage’ og være sensationshungrende – og reel information og nyhedsdækning? Finder I ”Himlen falder” sensationshungrende? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Samtale om fiktion og fakta. Diskuter karakteristika ved henholdsvis fiktion og fakta. ”Himlen falder” er fiktion inspireret af fakta. Tal om, hvad der virker stærkest på eleverne: at se ”Himlen falder” eller at læse artiklerne om Tøndersagen. Reflekter over, hvorfor fiktion og fakta påvirker os på forskellig måde. Virker fiktion stærkere, hvis vi ved, at det er baseret på fakta? Eller er det underordnet for oplevelsen?

En vej ud af tabu, skam og skyld

Af Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet

Incest og andre former for seksuelle overgreb mod børn er ikke noget nyt. Det nye er, at vi i højere grad tør tale om, at det finder sted. Dermed er der også en større mulighed for at gøre noget for at hjælpe dem, det er gået ud over.

En forudsætning for at yde hjælp er dog stadigvæk, at overgrebene bliver opdaget. Selvom der er større åbenhed, så er det stadig forbundet med stærke følelser af tabu, skam og skyld hos det barn, der bliver udsat for overgrebene. Den seksuelle krænker kan være meget dygtig til at manipulere med ofrets oplevelser af det der sker. Derfor er det stadig svært for et barn at fortælle om overgrebene.

Grooming

Hos fagfolk, der arbejder med overgreb, er begrebet ”grooming” blevet meget centralt for bedre at kunne forstå, hvorfor det kan være så svært for ofret at erkende, både over for sig selv og over for andre, at overgrebene har fundet sted. Begrebet grooming omhandler processerne, der foregår mellem krænkeren og ofret, både før, efter og under overgrebene. Den forførelse, manipulation samt de overtalelser og subtile magtmidler, som den seksuelle krænker anvender over for ofret. Den voksnes fysiske og psykiske overlegenhed gør det muligt for krænkeren f.eks. at overbevise barnet om, at det, de gør sammen, er noget alle børn har prøvet, men det er bare ikke noget man taler om.

En forståelse af grooming-processen giver f.eks. også en indsigt i, at det, der ser ud som om barnet frivilligt har medvirket, faktisk bunder i, at barnet befinder sig i et stort dilemma. Når krænkeren f.eks. er ens egen far (som i ”Himlen falder”), så vil barnet ved en afsløring af overgrebene blive ansvarlig for, at far kommer i fængsel og familien går i opløsning. Så kan faderen hele tiden minde barnet om konsekvenserne. Hvad er så værst? At holde ud lidt endnu (fordi barnet håber det stopper i morgen) eller fortælle om det og selv komme på børnehjem (som mange børn har en diffus forestilling om ville være det værste for dem)?

Desværre går nogle unge og voksne i dag stadig rundt med en ubearbejdet hemmelighed om seksuelle krænkelser fra barndommen. På grund af tabu, skam og skyld – og for at kunne holde det ud – har de måske fortrængt de smertefulde oplevelser. Men det koster psykisk energi og er en belastning for krop og sjæl at undertrykke tanker. Det kan f.eks. komme til udtryk som uklare psykosomatiske symptomer, generel mistrivsel eller andre former for senfølger af de traumatiske oplevelser fra overgrebene.

Bestemte oplevelser eller hændelser senere i livet kan vække de fortrængte tanker til live, f.eks. det at se en film som ”Himlen falder”, eller måske først den dag ens egne børn får samme alder, som da man selv blev udsat for overgrebene.

Behandling og rådgivning

Vejen ud af tabu, skam og skyld er at få terapeutisk hjælp til at bearbejde de private, smertefulde og traumatiske oplevelser fra overgrebene. Ellers kan man risikere, at senfølgerne kommer til at begrænse livsudfoldelsen og livsglæden. Som en forfatter har skrevet i sin selvbiografiske fortælling: Det du ikke gør noget ved, gør noget ved dig.

I Danmark er det kommunernes ansvar at tilbyde hjælp til unge, der har været udsat for overgreb. Man skal henvende sig til Socialforvaltningen i den kommune, man bor i. Desuden kan man på Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte børn få rådgivning. Dette tilbud er landsdækkende.

Der er etableret forskellige tilbud, som kan hjælpe voksne med senfølgerne af seksuelle overgreb, de var udsat for, før de fyldte 18 år.

Der findes også et center, som særligt arbejder med voksne, der har problemer i forhold til incest: www.incest.dk De tilbyder blandt andet også terapigrupper til mænd udsat for incest.

Desuden er der generelt gennem sygesikringen mulighed for psykologbistand til voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. Det kræver en henvisning fra egen læge til psykologbehandlingen.

Endelig findes der forskellige selvhjælpsgrupper over hele landet. Søg på www.frise.dk

Supplerende information og litteratur

www.siso-boern.dk (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb, Servicestyrelsen)
www.incest.dk (Støttecenter mod Incest i Danmark, Selvejende institution)
www.redbarnet.dk (Om grooming, børnepornografi, online krænkelser m.m. Selvejende institution)
www.sigdetikketilnogen.dk (Informationsside på baggrund af fire dokumentarfilm, Per Wennick og Feldballe Film og TV)

Filmens personer

”Stopper man nogensinde med at have familie?” spørger Sara i begyndelsen af filmen, da hun beruset ringer til sin plejemor. ”Nej, skat,” svarer plejemoren, ”Det gør man aldrig.”

Og det må Sara sande. Selvom hun som 11-årig kom i familiepleje langt fra sin biologiske familie, så spøger barndommens oplevelser i høj grad stadig. Sara har en stor, mørk hemmelighed. Hun har fortalt de sociale myndigheder, at hendes mor slog hende – men hun har aldrig fortalt nogen om de seksuelle overgreb, hendes far og hans bekendte udsatte hende for. Nu, som 28-årig, vender hun tilbage til barndomshjemmet for at gøre op med fortiden – og for at redde sine to små søstre fra at lide samme skæbne som Sara selv.

Opgaveforslag

  • Lav en personkarakteristik af Sara. Hvordan har barndomsoplevelserne præget hende? Hvordan reagerer hun overfor andre mennesker – og overfor sine familiemedlemmer, da hun møder dem? Hvorfor tager hun til morens begravelse? Overvej, hvad der ville være sket, hvis Sara ikke var taget med til begravelsen.
  • Lav en personkarakteristik af Danni. Hvad er vores umiddelbare indtryk af ham – virker han sympatisk eller usympatisk? Ændrer dette indtryk sig i løbet af filmen – og i så fald hvornår? Hvordan har barndomsoplevelserne præget ham? Er der en sammenhæng mellem hans baggrund og det, at han er nazist? Hvordan er hans relation til Kjeld som voksen?
  • Lav en personkarakteristik af Kjeld. Hvad er vores umiddelbare indtryk af ham – virker han sympatisk eller usympatisk? Ændrer dette indtryk sig i løbet af filmen – og i så fald hvornår og hvorfor? Hvilken oplevelse af ham sidder du tilbage med efter at have set filmen?
  • Lav en personkarakteristik af Sanne og Sofie. Hvordan reagerer de overfor Sara? Hvorfor vil de ikke fortælle sandheden om, hvad der foregår? Hvordan reagerer de overfor Kjeld og deres mor? Beskriv forskellen i Sannes og Sofies adfærd og reaktioner. Hvorfor har Sanne så svært ved at sige fra overfor Kjeld?

Der er en særlig retorik i familien – en særlig måde at sige tingene på, så sandheden forbliver skjult. Det er en retorik fuld af løgne, antydninger og fortielser. Men Sara er god til at gennemskue løgnene og antydningerne – særlig i Sannes ord og ansigtsudtryk. Sara kan se tegnene, f.eks. da hun studerer hjemmevidoen fra morens fødselsdag.

Sara prøver at få Sanne til at tale lige ud af posen, da hun spørger: ”Hvorfor er der lås på indersiden af din dør?” Og Sara ved, hvad der ligger bag Sannes korte tøven, inden det forløjede svar kommer: ”Fordi jeg går i søvne.” Sara ved også, hvad det betyder, når Sanne siger: ”Vi får gæster i aften, og Sofie skal være med.”

  • Find flere eksempler på løgne, Sanne bruger for at dække over Kjeld og skjule det seksuelle misbrug derhjemme. Hvordan reagerer Sanne, da Sara prøver at få hende til at fortælle, hvad der foregår? Hvorfor reagerer Sanne sådan?
  • Diskuter, hvorfor Sanne lyver og holder overgrebene hemmelige. Hvem kunne redde pigerne, hvis Sara ikke var kommet? Er der noget, Sanne kunne gøre for at redde sig selv og Sofie?
  • Da Sara flygter med Sanne og Sofie til slut, er Sanne modvillig og vil ikke gå ind i bilen. Hun siger ting som: ”Det var bedre, hvis jeg kom i fængsel” og ”Han slår os ihjel”. Hvorfor reagerer Sanne sådan?

Til slut i filmen konfronterer Sara sin far i hans soveværelse. Deres dialog er præget af det såkaldte ‟grooming‟ (se afsnittet ”En vej ud af tabu, skam og skyld?”), hvor faren forsøger at manipulere Sara og retfærdiggøre sine handlinger. Han er både tryglende og truende.

SARA: ”Det er mig, Sara, kan du ikke kende mig? Din lille pige...”
KJELD: ”Sara?” SARA: ”Elskede du mig nogensinde? Elskede mor mig?”
KJELD: ”Selvfølgelig elskede vi dig. Det gjorde vi, skat. Hvem elsker ikke sit barn? Er det virkelig dig, Sara? Hvorfor har du ikke sagt noget? Kom du for at sige farvel til mor, efter så mange år?”
SARA: ”Jeg kom for at se dig, far.”
KJELD: ”Du savnede din far. Lille prinsesse. Min lille, lille pige.” (Han begynder at kysse og gramse på hende. Hun river sig løs.)
SARA: ”Jeg er kommet for at hente Sanne og Sofie.”
KJELD: ”Hvad?!”
SARA: ”Det er slut. Du får ikke lov til at ødelægge dem.”
KJELD: ”Er det derfor, du er kommet? For at tage mine piger fra mig?”
SARA: ”Det er slut.” KJELD: ”Du kunne jo selv lide det. Det var da dig, der kom ind til mig, kan du ikke huske det? Det var da dig, der ville lege. Sara, det var jo dig, der ville lege, du elskede mig, Sara, du elskede mig... Tror du bare, du kan komme her og ødelægge min familie?” (Han tager kvælertag på Sara) ”Mine piger elsker mig!” (Sara slår ham ned og stikker af).

  • Diskuter hvilke midler faren bruger for at få sin vilje overfor Sara.
  • Tal – med udgangspunkt i filmen – om begrebet ’grooming’. Hvad betyder ’grooming’? Hvad er dynamikken i ’grooming’?
  • Incest og pædofili er alvorlige anklager. Overvej, hvad der skulle til, for at I selv ville anmelde nogen for incest eller pædofili. Hvornår er det passende at blande sig, hvis man får en mistanke?
  • Diskuter, hvilken adfærd og hvilke tegn man kan være opmærksom på hos børn, der hemmeligholder, at de er udsat for overgreb.

Symbolik

”Himlen falder” gør brug af symbolik såvel på det visuelle som på det fortællemæssige plan. Her er nogle eksempler på symbolske elementer i filmen:

Metronomen
Vi ser gentagne gange en metronom, som Sara sætter i gang, kigger på og har med sig. Der er ingen direkte forklaring på, hvorfor hun er så knyttet til metronomen. Men dens tik-tak kan give associationer til sekunder, der går – og dermed til tidens fremadskriden, livets ubønhørlige gang og døden, der venter, når livet går i stå. Omvendt kan metronomen også signalere noget roligt og forudsigeligt, altså en slags mental støtte for Sara.

Broen
Der er en stærk visuel symbolik, da Sara kører over broen på vej fra Sjælland til Fyn. I et skud oppefra ser vi Saras bil køre hen over broen – en meget lille bil helt alene på den meget store bro. Hun er et farefuldt og ensomt sted, idet hun krydser en mental bro og begiver sig ind i barndommens land. Undervejs stopper hun og ringer til Danni – igen er det symbolsk, at det netop er her, ved broen, at hun har den første kontakt med fortiden, legemliggjort af sin bror.

Æsken
I laden på Fyn finder Sara en æske, hun har gemt, da hun var barn. I æsken ligger der kassettebånd med hendes og Dannis børnestemmer, og der ligger billeder og et smykke, hun tager på. Hun smiler, da hun ser i æsken, og det antyder, at hendes barndom også rummer gode minder og erindringer. Idet hun tager smykket på, genfinder og iklæder hun sig en del af en fortidig identitet.

Navne
Saras mor hedder Susanne, og søstrene hedder Sanne og Sofie. Det, at alle navnene starter med S, markerer slægtskabet. Navnet Sara betyder på hebraisk „prinsesse‟ – som Kjeld kalder hende til slut. Navnet har desuden en symbolsk betydning, der knytter sig til Det Gamle Testamente – her blev Sarah blev gift med sin halvbror Abraham. Biblens Sarah er også relateret til fortællingen om de syndige byer Sodoma og Gomorra, der blev ramt af Guds straf. Netop disse byers navne er blevet synonym med bl.a. seksuelle synder; ordet sodomi bruges fordømmende om seksuelle aktiviteter, der anses for perversioner, såsom pædofili.

Skiltet
Da Danni har sex med sin bevidstløst berusede søster, glider kameraet væk fra soveværelset og ind i stuen. I forgrunden af billedet ser vi nogle skilte med påskriften ”Fare”, der ligger på Dannis sofabord. Der er i høj grad fare på færde i denne situation!

  • Find flere eksempler på brug af symbolik i filmen. Diskuter, hvad symbolerne betyder for vores oplevelse af filmen.

Visuel stil

Den visuelle stil i ”Himlen falder” er bemærkelsesværdig. Selvom historien på mange måder er socialrealistisk, løfter filmens billedside historien ud af de naturalistiske rammer og tilfører den strejf af poesi, drøm og mareridt.

Kamera
Kameraet er håndholdt gennem det meste af filmen – nogle gange stilfærdigt betragtende, andre gange i kraftig bevægelse, det gynger eller vælter. Nogle gange filmes fra en vinkel lodret ovenfra, andre gange lurer kameraet gennem sprækker eller mellem hylderne i en reol.

Forgrunde
Et gennemgående visuelt træk er, at instruktør og fotograf har placeret en genstand meget tæt på kameraet – f.eks. nogle græsstrå, kanten af bakspejl, et gardin eller et perleforhæng. Genstanden, som er tæt på kameraet, er ude af fokus, mens rummet og personerne bagved/længere væk er i fokus. Det skaber en oplevelse af, at der hele tiden er noget, som spærrer lidt for vores udsyn, noget, vores blik skal trænge igennem og som forstyrrer blikket lidt. Samtidig skaber det også lag og dybde i billederne.

Billedbeskæringer 
Filmen anvender gentagne gange nærbilleder og ultranærbilleder, bl.a. af Saras ansigt og hænder. I nogle situationer medvirker det til at sætte hendes reaktioner i fokus. I andre situationer har det en æstetisk effekt: vi kommer så tæt på f.eks. en lille del af Saras ansigt og hår, at billedet bliver abstrakt – til former, farver og linjer, som ikke umiddelbart kan identificeres. Nærbillederne formidler også de sanseoplevelser, Sara har, til tilskueren. Et eksempel er scenen, hvor hun går rundt i sit barndomshjem, og vi i nærbillede ser hende gribe om trappens metalgelænder. Det er tydeligt på hendes bevægelser, at hun kender huset - at hun har gået her mange gange før. Hendes krop husker de vaneprægede bevægelsesmønstre, når hun bevæger sig rundt i huset, ligesom erindringen om overgrebene ligger i hendes krop.

Farver 
Farverne i filmen er kun sjældent naturalistiske. Ofte er farverne ovre i det gullige og grønlige, og det giver et koldt og lidt sygeligt indtryk. Gentagne gange er billederne præget af kontraster mellem kraftige lyskilder og mørke kroge. En enkelt scene skiller sig farvemæssigt og stemningsmæssigt ud fra de øvrige – nemlig scenen, hvor de tre søstre har søgt ly i en hemmelig hule bagerst i autoværkstedet. Her sidder de og snakker og drømmer sig væk til en fantasiskov, hvor dejlige ting kan ske. Scenen er præget af røde, gyldne, varme farver, perler der glitrer og en eventyragtig stemning.

Ekspressionistisk billedsprog
En anden scene, der skiller sig ud, er situationen, hvor Sara tager til nazi-fest. Her anvender filmen et ekspressionistisk visuelt sprog. Vi ser i ultranærbilleder, hvordan Sara vasker hænder og tager en pille – hvorefter billedet flakker for så at blive knaldgrønt og ude af fokus. Vi oplever verden gennem Saras stofpåvirkede blik – blændende lys, psykedeliske farver, så pludselig et sort/hvidt og kornet billede, gyngende kamera, slow motion og hallucinationer af familien, som dukker op i mængden. Synssansen er upålidelig ligesom virkelighedssansen.

Opgaveforslag

  • Karakteriser filmens visuelle stil: farver, lys, stemning, klipning, kamerabevægelser, billedtekstur, beskæring, nærbilleder osv.
  • Tal om, hvad det betyder for vores oplevelse af de enkelte scener og af filmen som helhed, at instruktøren vælger den stil, han gør.
  • Diskuter filmens blanding af en socialrealistisk historie og en pågående visuel stil. Går de to godt i spænd?

Musiknummeret "Himlen falder/helvede kalder"

Manyar I. Parwanis film ”Himlen falder” deler titel med et musiknummer af det færøske punkrock band The Dreams. På deres album Den Nye By, som udkom i begyndelsen af 2008, findes sangen ”Himlen falder / helvede kalder”. Den lå nummer 1 på DR TVs ”Boogielisten” i flere uger i foråret 2008. Se fx videoen til nummeret på www.youtube.com.

Der er flere lighedspunkter mellem sangen/musikvideoen og filmen – herunder hovedpersonens sjælelige tilstand, Fadervoret til slut og den visuelle stil. Her kan I læse teksten i The Dreams‟ nummer:

Han er så bange for at dø
Han er så sikker
Ingen andre ved han skjuler
Sin dybe hemmelighed
Hans hjerte banker som besat
Han ligger vågen
Endnu en nat tør ikk´ at lukke
Sine trætte øjne i

Han skal jo være så fucking perfekt
Men der er en side han gemmer væk

Yo Han kæmper mod dæmoner
Klaustrofobiske visioner
Han er fanget i sit eget tankespind
Spærret inde i sit indre
Himlen falder helvede kalder
Mon der nogen derude der ved at han er til?

De andre fatter ikk´ skid
De ser ham som en tjekket
Knægt der har det hele
Og meget mere…
Men han er fucked op i sit hoved
Han savner een han kan stole på
Som ta'r ham, som ta'r ham som han er

Han gider ikk´ at være så fucking perfekt
Bare der var een der ku ta' ham væk

Fra de krybende dæmoner
Klaustrofobiske visioner
Han er fanget i sit eget tankespind
Spærret inde i sit indre
Himlen falder helvede kalder
Mon der nogen derude der ved at han er til?

Faðir vár, Tú, sum ert í Himli.
Heilagt verðI navn Títt.
Komi ríki Títt.
VerðI vilji Tín,
Sum í Himli, so á jørð.
Gev okkum í dag okkara dagliga breyð.
Og fyrigev okkum syndir okkara,
So sum vit eisini fyrigeva teimum, Ið móti okkum synda.
Leið okkum ikki í frestingum,
Men frels okkum frá tí illa,
Tí at títt er ríkið, valdið og heiðurin um allar ævir. Amen...

Opgaveforslag

  • Arbejd med en sammenlignende analyse af sangen ’Himlen falder’ og filmen ’Himlen falder’.
  • Både sangen og filmen slutter med Fadervor – i sangen på færøsk, i filmen på dansk. Diskuter, hvilken rolle Fadervor spiller i de to sammenhænge. Tal om, hvad Fadervoret kan symbolisere – og hvilke associationer, det kan vække, f.eks. håb, trøst, en bøn om beskyttelse og hjælp, troen på en Frelser, den renhjertede barnetro mv.
  • Tal om titlen ”Himlen falder” (og i sangen” / helvede kalder”). Overvej, hvorfor instruktøren har valgt denne titel. På hvilken måde forholder den sig til Saras situation? Diskuter hvilke associationer, titlen vækker – såsom katastrofe, verdens undergang, den religiøse metaforik i ’himmel’ og ’helvede’ mv.