Jørgen Leth Lærer

Hjem
  • Tour de Leth
  • Biografi
  • Kaos og orden
    • Det perfekte menneske
    • En mand spiser en burger
    • En mand giver en tigger nogle rupiers
    • Jørgen Leths filmpoetik
    • De filmiske virkemidler
  • The Jørgen Leth Collection
    • De antropologiske film
    • Sportsfilmene
    • Rejsefilmene
    • Fiktionsfilmene
    • Portrætfilmene
    • Eksperimentalfilmene
  • Klip fra en samtale
    • Klip 1: Glæden ved at ryge en cigar
    • Klip 2: At blive berørt
    • Klip 3: Digt og film
    • Klip 4: Haiti i min sjæl
    • Klip 5: Lyrik og spilleregler
    • Klip 6: Romantikken genskabt
    • Klip 7: Mellem kaos og orden
    • Klip 8: Har vi kontrol over det?
  • Undervisningsmateriale
    • Dansk
      • Jørgen Leths lyrik
      • Lyrik og film
      • Jeg er levende
      • Dansk litteratur
      • Selvbiografien - på film og i bog
    • Mediefag
      • Det registrerende kamera
      • Notater om verden
      • Sportsfilm
      • Portrætfilm
      • Metafilm
      • Videoproduktion: Leth pastiche
    • AT
      • I sportens verden – sportsmyter, medier og sport
      • Verdensbilleder

Tour de Leth

Jørgen Leths filmografi omfatter over 40 film inden for et bredt spektrum af emner og formater. Det er et overvældende materiale, der ved første gennemsyn fremstår vældig broget og næsten uoverskueligt. Hertil skal vi føje hans mangeårige rolle som kommentator til "Tour de France" på TV2, der af de fleste betragtes som langt mere end simple sportstransmissioner, samt en lang række videointerviews, statements og notater, videodokumentationer, fra de steder, hvor han har lavet film, og som ikke indgår i det officielle filmværk.

Dette materiale indeholder

  • Biografi
  • Kaos og orden: Essayet undersøger Jørgen Leths film i forhold til begrebsparret kaos og orden. Hvordan bringer filmene orden i kaos (i verden), og hvordan bringer de kaos eller i det mindste skrøbelighed ind i en verden af øjensynlig orden?
  • The Jørgen Leth Collection: Seks korte introduktioner til Jørgen Leths film i overensstemmelse med de kategorier, som den samlede dvd-udgivelse, "The Jørgen Leth Collection" (DFI, 2007-2009), anvender af filmene.
Foto: Dan Holmberg

Jørgen Leths filmværk er omfattende og prægnant og på én gang uhyre varieret og konsistent. Vi kommer vidt omkring i verden med hans kamera, fra Aarhus til Arizona til New Guinea, men på hver rejse får vi en følelse af, at det her det har vi set før, eller rettere det vi ser lige nu, ser vi på samme måde, som noget vi tidligere har set i en af hans film.

Denne introduktion skal føre den interesserede ind i Jørgen Leths filmunivers. Opgaven er på én gang vanskelig og enkel. Vanskelig, fordi hans film er så forskellige i emne og tema; enkel, fordi der er en enestående filmpoetik, der kan spores fra de tidligste film til de seneste. Bag den filmede overflade kan vi finde en filmisk og kunstnerisk konsekvens, der er sjældent set, og som vi skal på sporet af.

Øjeblikket findes, hvor det sker. Hvor der sker noget. Hans kamera fanger det. Det er magisk.

Biografi

Foto: Dan Holmberg

Den spæde start

Jørgen Leth er født 1937 og opvokset i Aarhus, hvor han bl.a. brugte sin fritid på at køre cykelløb og spille bordtennis. I begge sportsgrene opnåede han visse færdigheder, der kunne have bragt ham videre, hvis motivationen havde været til stede.

I begyndelsen af 1960’erne studerede han en kort overgang etnografi og læste bl.a. den polske antropolog Bronislaw Malinowski (1884-1942), hvis studier af seksuallivet blandt indfødte stammer i Papua Ny Guinea, senere inspirerede ham til filmen "Notater om kærligheden" (1989), hvori Malinowski citeres hyppigt, men studierne grundlagde også hans generelt antropologisk-filmiske blik på virkelighedens fænomener.

Allerede i 1959 var han begyndt at anmelde jazz i dagbladet Aktuelt. Den journalistiske virksomhed førte ham videre til Politiken og Information, hvortil han leverede reportager fra sine dramatiske rejser rundt i et oprørspræget Afrika.

Han debuterede som lyriker i 1962 med digtsamlingen "Gult lys", der repræsenterede en konventionel, modernistisk lyrik i den rifbjergske tradition, men snart skulle han ledes ind i mere eksperimenterende kunstneriske miljøer omkring Eks-skolen og senere ABCinema, som han var medstifter af. Leth begyndte sammen med bl.a. Ole John og Henning Camre (fotografer) og Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby (billedkunstnere) at lave film. Kunstnerkollektivets matrice var, at alle (skulle) kunne lave film. Kameraet var en måde at se på, og blikket skulle være enkelt, gennemsigtigt og nysgerrigt.

Hans første film "Stopforbud" (1963), som han lavede sammen med Ole John, var karakteristisk nok en portrætfilm af jazzpianisten Bud Powell. Allerede i denne film ser vi grundrids af de karakteristiske filmgreb, der senere præger Leths film: en framing, der lever sit eget liv og dramatisk beskærer motivet, så vi jævnt hen finder Bud Powell på billedkanten, halvt ude og i umotiverede skæve vinkler, samt en påfaldende adskillelse af lyd og billede, der fremmedgør stoffet for seeren.

Foto: Vibeke Winding

Gennembruddet

Samarbejdet med Ole John førte til gennembrudsfilmen "Det perfekte menneske" (1968), der naturligt har indtaget en plads blandt filmhistoriens vigtigste eksperimenter. En uoverensstemmelse i kunstnerkollektivet ABCinema om redigeringen og krediteringen af filmen "Eftersøgningen" (1971) gennemtvang et brud med bl.a. Ole John. Leth havde gjort sine erfaringer på avantgarde-scenen og kunne nu overføre dem på et mere traditionelt stof. Det sker op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne med sportsfilmene, portrætfilmene og ikke mindst rejsefilmene.

Sideløbende med sine film udgiver han en række digtsamlinger, der i fri form kan ligne det format, han foretrækker at arbejde i: notatet – kortere filmoptagelser af fokuserede virkelighedselementer sat mere eller mindre tilfældigt sammen uden større narrativ sammenhæng. Mange af digtene og tekststykkerne i fx "Hvordan de ser ud" (1987), "Traberg" (1990) og "Billedet forestiller" (2001) fungerer også som notater og voice over til filmene.

Spanien og Haiti blev hans foretrukne opholdssteder og film settings, og i 1998 slår han sig ned i byen Jacmel syd for Port au Prince, Haiti, for at være et sted, hvor ”kaos udenfor overgår hans eget indre kaos”. Ægteskabsproblemer og en alvorlig depression havde i en længere periode gjort ham handlingslammet, men i Haiti kommer inspirationen tilbage. Han laver spillefilmen Udenrigskorrespondenten (1983) og senere den kakofoniske, vildt organiske "Haiti. Uden titel" (1996), der ikke kun er en meget personligt portræt af den verden, han har forenet sig med, men også må betragtes som et af hans hovedværker.

Foto: Chantal Regnault; Henrik Saxgren

Det uperfekte menneske

På Haiti bliver Jørgen Leth udnævnt som dansk konsul, et hverv han varetager med konduite og til glæde for mange danskere, der opholder sig i Haiti, indtil han i 2005 udgiver sit erindringsværk "Det uperfekte menneske", der ved tabloidpressens mellemkomst skaber skandale i Danmark. Forargelsen kender ingen grænser, når Leth skriver, at det er ”hans ret at tage kokkens datter”, og Leth må efterfølgende ikke kun fraskrive sig sin titel som konsul og sin rolle som kommentator på TV2 – han må også gå under jorden for en længere periode.

"Det uperfekte menneske" og efterfølgeren "Guldet på havets bund" (2007) er noget så sjældent som ærlige erindringer, der nok engang tematiserer det overordnede Leth’ske tema: kaos og orden. Gennem sine kapitler om sit liv illustrerer Leth, at idéen om ’det perfekte menneske’ er en illusion. Livet er smukt, skrøbeligt, beskidt og frem for alt uregerligt.

Jørgen Leth er blevet taget til nåde igen af folkedomstolen og TV2, og han fortsætter med at undersøge verden og filmens måde at vise verden på. Hans seneste film er "Det erotiske menneske", en personlig film, der opsamler hans livs erfaringer med kærligheden og sanseligheden.

Kaos og orden

Disse fem essays undersøger Jørgen Leths film i forhold til begrebsparret kaos og orden: Hvordan bringer filmene orden i kaos (i verden), og hvordan bringer de kaos eller i det mindste skrøbelighed ind i en verden af øjensynlig orden?

Materialet indeholder følgende essays:

  • Det perfekte menneske
  • En mand spiser en burger
  • En mand giver en tigger nogle rupiers
  • Jørgen Leths filmpoetik
  • De filmiske virkemidler

Leths film beskæftiger sig med kaos og orden. Det er vores nøgleord. Leth er optaget af mennesker, der behersker en færdighed, hvad enten de er balletdansere, cykelryttere eller elegant hvidklædte nordspaniere, der spiller pelota, men samtidig er han med sit nysgerrige og stædige kamera på jagt efter afvigelsen, skrøbeligheden, det truende kaos. Kigger vi længe nok på et motiv, sker der noget.

Foto: Vibeke Winding

Det perfekte menneske

I gennembrudsværket Det perfekte menneske (1968) studerer vi 'det perfekte menneske', der suverænt behersker sit liv: Han lægger sig, han tager tøj af og på, og han indtager et måltid mad, som han nyder. Så knipser han med fingrene, uden motiv, uden hensigt. Og han nynner stumper af en melodi (”Hvorfor er lykken så lunefuld?”), og han siger eftertænksomt: ”Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage…”. Filmen insisterer på at vise 'det perfekte menneske', men det er skrøbeligt og uforudsigeligt. I andre af sine film dyrker han ligeledes det perfekte. I "Pelota" (1983) undersøger han baskernes spil pelota, der kan minde om squash. I lange takes iagttager vi de baskiske spilleres slagteknikker og spil op ad væggen, og vi får mulighed for at fordybe os i tilvirkningen af den særlige hårde bold, der anvendes. Også i "Peter Martins – en danser" (1978) og "At danse Bournonville" (1979) studerer vi ’det perfekte menneske’ under næsten rituelle indøvninger af bittesmå tekniske færdigheder.

Foto: Vibeke Winding

Filmene er fascineret af menneskers bemestringsteknikker. Det begyndte med eksperimentalfilmen "Motion Picture" (1970), hvor tennisspilleren Torben Ulrich demonstrerer slagteknikker og bevægelsesmotorik, der abstraheres og løftes ud af enhver kontekst. I de populære cykelfilm, "Stjernerne og vandbærerne" (1974) og "En forårsdag i helvede" (1976), for ikke at nævne hans reportager fra "Tour de France" (TV2) opløftes denne bemestringsteknik til en slags mytologi. Cykelrytternes færdigheder indgår i en stor fortælling om verdens sammenhæng og meningsfuldhed. Cykelløbet struktureres i en narrativ struktur, hvori hver cykelrytter har sin rolle, sin karakter og sin skæbne.

En mand spiser en burger

Den orden, som perfektionen skaber, kan kæntre. Stirrer vi længe nok på et motiv, sker der noget. Ordenen destabiliserer. Orden bliver til kaos.

I en berømt scene fra "66 scener fra Amerika" (1986) lader Jørgen Leth Andy Warhol spise en burger. Vi ser Warhol træde ind i rummet, sætte sig ved bordet og omhyggeligt åbne den brune papirspose med burgeren, paste Heinz Ketchup over bøffen, hvorefter han sætter tænderne i.

Nu er Andy Warhol ikke hvem som helst, og slet ikke i en Leth’sk sammenhæng. Warhol (1928-1987) var amerikansk pop art kunstner, der havde bevæget sig fra reklame- og modebranchen over i en avantgarde kunst, der citerer denne verdens ikonografier fra dåsen med Cambell’s condensed Tomato Soup til farvesuiten af Marilyn Monroe som et frimærkeark. Nu er han selv udsat for en remediering af en amerikansk ikonografi: ’Mand spiser burger, der har ligget i en brun papirspose, med Heinz Ketchup’. Det perfekte amerikanske liv, der udstråler en kendt etnografisk orden.

Scenen er unaturlig lang. Film skal klippes ind til benet, det ved enhver filmskoleelev, og når scenen er fortalt, og der ikke kan vandes flere informationer ud, skal vi videre. Men seerens tålmodighed sættes på prøve, for Warhol er en langsom spiser, og det er tydeligt, at burgeren er større end den lille mand kan magte. Han må give op, og han lægger burgeren tilbage på bordet. Her burde der klippes.

Foto: 66 scener fra Amerika

I erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fortæller Jørgen Leth om scenen. Aftalen var nu, at Warhol på et tegn fra Leth til kameraet skulle sige: ”My name is Andy Warhol. I’ve just eaten a hamburger.” Imidlertid undlader Warhol at sige replikken, men lader den tomme tid, der opstår, blive en del af filmens udtryk. Hans blik flakker, og scenens mening dekonstrueres. Filmens påstand om at ville vise Amerika og samtidig sige, hvad den viser, kollapser. Seeren udsættes for en ultimativ prøve: Der sker ikke noget, og alligevel sker der en masse, fordi vores forventninger sættes på en prøve. I de få minutter undergår Warhol en ikonografisk metamorfose. Han ændrer sig fra at være et medieikon til at blive et menneske med åndedræt og nervøse trækninger. Et magisk øjeblik.

En mand giver en tigger nogle rupiers

Vi springer frem til den finurlige metafilm "De fem benspænd" (2003), der både krediteres Lars von Trier og Jørgen Leth. I det andet benspænd befinder Jørgen Leth sig i en taxa i Mombay på vej til det berygtede Red Line kvarter for at genindspille en scene fra "Det perfekte menneske" (1967). Taxaen holder stille i trafikproppen, og en ung indisk kvinde med et barn på armen tigger penge hos Leth. Leth kvier sig. Kvinden insisterer, og Leth må indrømme, at det er en sådan situation, Lars von Trier ønsker ham ud i. At lade sig bevæge, at blive sentimental og give efter for sine følelser. At opgive det iagttagende blik og gribe ind i virkeligheden.

Panserværket falder, og han stikker den tiggende kvinde nogle rupiers. Senere gennemfører han genindspilningen af scenen fra "Det perfekte menneske", hvor han i en elegant smoking indtager et fint måltid bestående af laks og hollandaise sauce med liflig chablis vin i glasset, mens en sultende lokalbefolkning ser til bag en transparent skærm.

Foto: De fem benspænd

Jørgen Leths filmpoetik

Man kan kategorisere de fleste af hans film som dokumentarfilm, men så er det meste næppe sagt. En dokumentarfilm skildrer 'virkeligheden set gennem et temperament', men det Jørgen Leth omhyggeligt undgår, er at lade sit temperament, sin kunstneriske manipulation om man vil, påvirke filmens indhold. Hans ideal er, at kameraet registrerer, og virkeligheden langsomt åbner sin historie.

Hans position som instruktør sammenlignes ofte med laborantens, med museumsinspektørens eller med antropologens. Med sit kamera iagttager han livet, kategoriserer det og fremviser det. Fra indsamling til formidling.

Foto: Motion Picture

Man kan inddele Jørgen Leths film i tre grupper:

1) Film der handler om at bemestre verden, dvs. film der skildrer mennesker, hvis metier drejer sig om at kunne nogle færdigheder ultimativt , fx:

"Det perfekte menneske" (1968)
"Motion Picture" (1970)
"Stjernerne og vandbærerne" (1974)
"En forårsdag i helvede" (1976)
"Peter Martins – en danser" (1978)
"At danse Bournonville" (1979)
"Pelota" (1983)
"Michael Laudrup - en fodboldspiller" (1993)
"Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter" (1999)

2) Film der handler om at katalogisere verden, dvs. film der skildrer verdens bestanddele og disses relationer, fx:

"Livet i Danmark" (1972)
"Det gode og det onde" (1975)
"66 scener fra Amerika" (1981)
"Dansk litteratur" (1989)
"Nye scener fra Amerika" (2001)

3) Film der noterer (sig) elementer af virkeligheden i en summativ rækkefølge af iagttagelser uden, at der redegøres for sammenhæng imellem, fx:

"Det legende menneske" (1986)
"Notater fra Kina" (1987)
"Notater om kærlighed" (1989)
"Haiti. Uden titel" (1996)
"Det erotiske menneske" (2010)

Betegner vi hans film som registrerende film, har vi fortsat ikke sagt det mest essentielle. Videoovervågning er jo også registrerende, men for Jørgen Leth gælder det, at registreringsmetoden i sig selv er interessant og påkalder sig opmærksomhed. Hans film er mere end overvågning af virkeligheden. Ikke kun hvad vi ser, men også hvordan vi ser, er det tilbagevendende problem, som han tumler med. ”The Media is the message”, som den canadiske medieguru Marshall McLuhan proklamerede i 1967, da Leth arbejdede på "Det perfekte menneske".

Er man filosofisk anlagt, vil man kalde hans metode for fænomenologisk. Tingene antager betydning gennem den måde, vi betragter dem på. Vores forhåndsantagelser møder tingenes objektive natur. I dette møde opstår skismaet, udfordringen, det kunstneriske udfald. Vi vil betragte det perfekte menneske, og vi ser en person, der improviserer med sine virkemidler – fingerknipsen og smånynnen. Verden bliver til gennem måden, vi betragter den på.

De filmiske virkemidler

Hvilke filmiske virkemidler benytter Leth sig så af i sit forehavende? Først og fremmest framer han virkeligheden. Med kameraets firkantede ramme skaber han et billede. Framingen sætter kant på virkeligheden, gør den skæv og akavet, som når Bud Powell spadserer rundt i København på kanten af billedet ("Stopforbud").

Så lader han klipningen leve sit eget liv. Klipningen skal sjældent skabe det, som spillefilmsinstruktører kalder for kontinuitet, men abrupthed, fremmedhed og ryk. Klipningen skal bogstavelig talt klippe ’virkeligheden’ i billedet i stykker. "Motion Picture" er sammensat af vidt forskellige optagelser af tennisspilleren og zen buddhisten Torben Ulrich, og optagelserne har meget forskellige længder, der ikke umiddelbart lader sig begrunde. Ej heller rækkefølgen. I hans "Dansk litteratur" gennemføres dette med endnu større konsekvens. Han klipper så at sige den kanoniserede danske litteraturhistorie i stumper og stykker og lader de citerede eller reciterede værker fremføre i en helt anden tilfældig rækkefølge. Resultatet er en effektiv æstetisering og afhistorisering af de litterære værker.

I både "66 scener fra Amerika" og "Nye scener fra Amerika" er der scener, hvor kendte og ukendte amerikanere udtaler et statement, eller en bartender blander en cocktail. Her undlader han at klippe "ind til benet"; scenen indledes med tomgang (før handling) eller efterlades med tomgang (efter handling). Effekten er, at seeren bliver opmærksom på mediet; at der er tale om en mediering af virkeligheden. Magiske øjeblikke.

Foto: Dan Holmberg

Adskillelsen af billede og lyd

Et sidste virkemiddel skal omtales, fordi det er gennemgående i hans film: adskillelsen af billede og lyd. Konventionen er, at billede og lyd er diegetiske, dvs. er knyttet til det samme indhold, og at billedet er redundant i forhold til voice overen eller speaken, der normalt fastlægger billedets betydning, hvilket vi dagligt oplever, når vi ser tv-nyheder. I "Nye scener fra Amerika" ser vi en opstilling, et stilleben med en salt- og peberbøsse, en sukkerskål, en beholder med servietter og en flaske Heinz Ketchup, og vi hører Leths didaktiske stemme: ”Salt, pepper, sugar, napsticks og ketchup”. I en anden scene: Et vældigt godstog optaget i en markant tele ruller forbi skærmen og påkalder sig seerens forhåndsviden om amerikansk mellemkrigslitteratur om vagabonder og The vast Land, mens speaken nøgtern lyder: ”Sunset. Arizona”. Eksemplerne viser kommentarens tvetydighed. Som med framingen og klipningen udskilles og udstilles lyden som en selvstændig enhed. Filmens helhed dekonstrueres.

I sine bedste film anvender Leth disse mediemarkeringer (hypermediacy) på en ganske fascinerende og organisk måde, der giver dem et kunstnerisk udtryk af en særlig beskaffenhed. "Notater fra Kina" og "Haiti. Uden titel" veksler mellem kontemplative scener og scener af stor intensitet og mellem meget lange klip og hurtige klip. I "Søren Ulrik Thomsen – en digter" ser vi digteren posere foran kameraet, og vi får mulighed for at fordybe os tebrygningens ritual, der samtidig er en remake af en tilsvarende scene i Jean-Luc Godards "Jeg ved to-tre ting om hende".

Jørgen Leths film er enestående, ikke kun i en dansk sammenhæng. Hans udogmatiske tilgang til verden og hans ukonventionelle brug af de filmiske virkemidler genføder filmen som en kunstart, der formår at overraske, provokere og bevæge sit publikum.

The Jørgen Leth Collection

Her finder du seks korte artikler, der præsenterer Jørgen Leths film i overensstemmelse med de kategorier, som den samlede dvd-udgivelse "The Jørgen Leth Collection" (DFI, 2007-2009) anvender:

  • De antropologiske film
  • Sportsfilmene
  • Rejsefilmene
  • Fiktionsfilmene
  • Portrætfilmene
  • Eksperimentalfilmene
Foto: Vibeke Winding; Kim Hattesen

De antropologiske film

Den polske antropolog Bronislaw Malinowski (1884-1942) har inspireret Leth til mange af sine antropologiske film. Malinowski studerede bl.a. indfødtes seksualliv på Papua New Guinea i 1920’erne, og i filmen "Notater om kærligheden" (1989) forfølger Leth sit forbillede. I sine tidlige år studerede Leth en kort periode etnografi. Filmen blander forskellige typer af filmiske udsagn med hinanden. Vi følger Leth og hans filmhold under optagelserne på New Guinea, og vi iagttager befolkningens livsvaner, og det hele blandes op med en række statements af mere essayistisk karakter. Filmens præg af at bestå af 'notater' fremgår af denne meget analoge sammenblanding, der fremkalder et meget åbent fortolkningsrum for seeren. Filmen er blevet til i en periode af Leths liv, hvor han var ramt af depression og kærlighedsproblemer. Som en rituel handling indgår en scene, hvor han barberer sig selv, en scene, der er emblematisk for hans film. Vi ser den i hans tidlige "Se frem til en tryg tid" (1965), "Det perfekte menneske" (1968) og ikke mindst i "De fem benspænd" (2003), hvor den remedieres som tegnefilm.

Foto: Vibeke Winding; Kim Hattesen

Antropologiens forskningsmetoder knyttet sammen med etnografiens formidlingsmetoder har Leth overført til sine antropologiske film. Det ses tydeligt i "Livet i Danmark" (1971), hvor han stiller en række mennesketyper i det danske landskab frem til beskuelse, som var de udstillingsgenstande på et museum. Den lakoniske tekst, som Leth selv har indtalt, svarer til den lille papirlap, der er lagt ved siden af den udstillede genstand under montren på museet. En ”encyklopædisk ophobning”, som Lars Movin kalder det.

Men fremvisningen vibrerer. Vi ser postbudet og cykelrytteren i deres arbejdstøj, men vi ser også fire nøgne mandlige forfattere, der er arrangeret i en smuk skulpturel gruppe. Hvad er meningen? 'Udstillingen' fremlægger redeligt sine genstande samtidig med, at den dekonstruerer sig selv, bliver sin egen negation. Som i "Det perfekte menneske" skal vi se det, vi er fortrolige med, men i virkeligheden bliver det fremmedgjort for os gennem den ferske fremvisning.

Typerne fremvises på sort baggrund. I "Det perfekte menneske" sker det på hvid baggrund. Her skal vi med forskerens metodiske blik for adfærd iagttage, hvordan det perfekte menneske hopper, lægger sig, spiser, klipper negle og tager tøj af og på. Hverdagens ritualer gøres til genstand for registrering, som Malinowski selv gjorde på Papua New Guinea.
"Det perfekte menneske" rummer nøglen til at forstå Leths filmiske metode: Gennem kameraet iagttager vi det, vi troede vi var fortrolige med. Pludselig bryder det perfekte menneske ud i en ukontrolleret nynnen. Så siger han: ”Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage...”

Det gode og det onde (1975) er en videre undersøgelse, nu ikke kun af livets genstande, men af livet selv. I ti afsnit undersøges forskellige kategorier som fx ”De nødvendige handlinger” og ”De unødvendige handlinger”.
De fem benspænd er en remediering af Det perfekte menneske, en film som instruktørkollegaen Lars von Trier er en stor beundrer af. Trier ønsker at ”smadre” denne perfekte film gennem en række spilleregler, benspænd, som Leth skal overholde, mens han genindspiller sin film. ”En perversion” siger Leth og går i gang med at løse opgaven.

Sportsfilmene

Det er især cykelfilmene "Stjernerne og vandbærerne" (1974) og "En forårsdag i helvede" (1976), der har gjort Jørgen Leths navn kendt ud over en snæver kreds af filmentusiaster. I den professionelle cykelverden er han kendt og agtet som en af de mest indsigtsfulde kommentatorer, der har formået at løfte en sveddryppende og udmagrende sportsgren op i højere luftlag. Hans evne til at læse cykelløbet som en skæbnefortælling, der folder sig ud fra en kerne af narrativ logik (ord som ”nødvendighed”, ”træde i karakter” og ”sætte tingene på plads” anvendes), samt hans topografiske beskrivelser af de landskaber, som cykelløbet kører igennem, gør den samlede fremstilling episk og dermed meget seerinvolverende.

Foto: Heine Pedersen; Vibeke Winding

Som ung dyrkede Jørgen Leth både landevejscykling og bordtennis. Han kender derfor sportsudøverens indre og ydre kamp på sin egen krop. I sine sportsfilm betoner han ofte denne dobbelte kamp: Den ydre kamp mellem konkurrenter og den indre kamp hos sportsudøveren selv. Det fremgår tydeligst i "Den umulige time" (1975), hvor han følger cykelrytteren Ole Ritters kamp for at slå Eddy Merckx’ timerekord på bane. At det ikke lykkes for Ritter, svækker ikke filmens præmis.

Den store sportsbegivenhed er som et stort, klassisk drama i film som "Stjernerne og vandbærerne" og "En forårsdag i Helvede". Cykelløbet udfolder sig inden for rammerne af nødvendighedens logik, og hans fortolkende kommentarer fremmaner det skæbnebestemte i udfaldet, som drejede det sig om en græsk tragedie. "Stjernerne og vandbærerne" følger årets Giro d’Italia 1973, mens "En forårsdag i Helvede" skildrer et-dagsløbet Paris-Roubaix, der af alle cykelryttere frygtes på grund af de toppede brosten undervejs. Leth udstationerer mere end 40 fotografer på ruten og gør rytterne de Vlaeminck og Merckx til løbets konkurrerende helte. De mange fotografer sikrer, at Leth kan klippe sin cykelfortælling sammen som et større episk drama med parallelspor og tilbagesyn. Vi følger cykelheltenes forberedelser inden løbet, den overdrevne interesse for detaljerne, cykelsadlens højde, kædens gearing på kransene. En langsom set-up til løbet, der også skal passere en demonstration undervejs, der forsøger at molestere løbet.

Sportsudøvelsens mekanik interesserer ham, foruden sportsbegivenhedens storladne epik. Vi ser det i "En forårsdag i Helvede", og i hans tidlige "Motion Picture" demonstreres den suverænt. Tennisstjernen Torben Ulrich træner med sin ketsjer, bold og net, han indøver bestemte bevægelser, der gradvis ændrer sig, mekaniseres og æstetiseres, men Leth lader også filmen mekaniseres gennem frem- og tilbagespolinger, dobbelteksponeringer og tilfældige klip.

Den korte film "Kinesisk bordtennis" (1972) er ligeledes et studie i sportens forfinede mekanik.
Fascinationen af de omhyggeligt indøvede teknikker præger "Pelota" (1983). I lange og fastlåste klip studeres denne baskiske boldsport, indtil øjet er mættet. "Pelota" trækker samtidig på de erfaringer, som Leth har gjort sig i cykelfilmene. Historien om pelota i Baskerlandet er også et epos om et folk, en kultur, et landskab og nogle helte, der gennem generationer har sat standarder for spillet.

Rejsefilmene

Jørgen Leth dyrker reportagen. Hans film opstår on location rundt om i verden. Kun i hans tidlige, antropologiske film som "Det perfekte menneske", "Livet i Danmark" og "Det gode og det onde" befinder vi os ejendommeligt nok i et studie.

Rejsefilm er en lidt misvisende betegnelse for det, der er i gang. Filmene handler ikke om at rejse, men om at iagttage livet dér, hvor man nu engang opholder sig. Leth benytter ofte notatets form i sine rejsefilm. Et notat er et flygtigt nedskrevet synspunkt, der ikke fordrer en større udfoldning eller relation til andre notater. Sådan er "Notater fra Kina" (1987) bygget op. Filmen består af en lang række optagelser fra Landet i Midten af vidt forskellig karakter. Nogle er taget gennem togets kupévindue, andre i gader og parker. Nogle er korte og flygtige, andre lange og kontemplative, som når vi overværer en gruppe ældre kinesere dyrke tai-chi i en park i Shanghai.

Foto: Dan Holmberg

Hans Amerika-film "66 scener fra Amerika" (1981) og "Nye scener fra Amerika" (2002) er om muligt endnu mere nøgternt registrerende end Kina-filmen. Deres æstetiske form remedierer slideshowet, hvormed Leth i betydningsmættede tableauer fremviser mytologiens USA, det USA vi kender fra film, litteratur og kunst. Hans kommentarer er som det platte lysbilledforedrag, hvor foredragsholderen fortæller, hvad vi ser. Og så alligevel ikke. Hans kommentarer er overtydige, ironiske, distancerende, tvetydigt underfundige.

"Det legende menneske" (1986) kunne også hedde ’Det lærende menneske’. Filmen er blevet til på oplæg fra LEGO og skildrer, hvordan mennesker over hele kloden benytter legen som social og kognitivt redskab. Vi leger os så at sige ind i verden. Kun i en enkelt scene indgår legoklodser. Også denne film er i notatets form. De enkelte scener har ingen indbyrdes relationer, men indgår i et katalog over legende mennesker.

Flere af optagelserne, der indgår i "Det legende menneske", anvendes også i "Haiti. Uden titel" (1996), der er Leths kærlighedserklæring til det land, han ikke kan frigøre sig fra. Filmen giver et tumultarisk, overvældende billede af et land og et folk, der er farverigt på mere end en måde. Der er scener af stor ømhed, som når digteren Sophie Dustin nøgen og fra en solstol reciterer et digt om kvinden, og af brutal voldsomhed, som når dyr ofres under en voodoo fest. Selv siger Leth, at han med denne film ville ”dykke ned i kaos”. Filmens ramme udgøres af en amerikansk soldat, der er udstationeret i Port au Prince, der barberer sig (!) og senere ringer hjem til sin familie i USA. "Haiti. Uden titel" er nok Jørgen Leths mest personlige film, og måske også den mest gribende.

I "Drømmere" (2001) vender han tilbage til Haiti, denne gang i en mere afklaret form. Han skildrer gennem interviews og dokumentation Haitis naivistiske malerkunst og kunstnere.

"Aarhus" (2005) er også en personlig film, for den repræsenterer en rejse tilbage i erindringen for Jørgen Leth. Han genfinder de steder i byen, der betød noget for ham i hans opvækst.

Fiktionsfilmene

Der er en logik i, at Jørgen Leth har lavet ganske få fiktionsfilm. Den mest bemærkelsesværdige "Udenrigskorrespondenten" (1983), er endda ikke nogen fiktionsfilm i gængs forstand.

"Sanct Hansaften-Spil" (1979) er en tv-filmatisering af Adam Oehlenschlägers poetiske teaterstykke om den fortryllende og romantiske skov nord for København. Den er egentlig en bestillingsopgave fra Danmarks Radio, men vi kan trække en linje fra denne film til film som "Dyrehaven, den romantiske skov" (1970) og "Dansk litteratur" (1989), hvor han ligeledes er optaget af det æstetiske.

Foto: Udenrigskorrespondenten

"Udenrigskorrespondenten" handler om udenrigskorrespondenten Alex, der ankommer til Haiti for at dække de omfattende politiske uroligheder i landet. Alex er en fiktion, men de scener, han ved Leths mellemkomst, indsættes i, er skinbarlig virkelighed. Man kan sige, at han (i skuespilleren Henning Jensens skikkelse) er det fortællermæssige enzym, der gør det muligt at gennemlyse det haitianske liv. Det er karakteristisk for filmen, at den ikke havde noget manuskript, men at handlingen eller rettere situationerne blev improviseret frem på stedet og i samarbejde med de medvirkende.

"Traberg" (1992) er en film, der deler navn med en af Leths nærmeste venner, journalisten og forfatteren Ebbe Traberg, der i en lang årrække boede i Spanien og bragte Leth på sporet af det bastiske pelota spil, og i øvrigt stod ham bi under hans lange depression. Skuespilleren Erik Mørk er filmens fortæller og i rollen som Traberg optræder – Ebbe Traberg. Med Traberg som figur eller guide dykker filmen ned i det univers, der er hans, og som fascinerer Leth selv: Spanien, Baskerlandet med pelota spillet, det kaotiske Haiti.

Portrætfilmene

Det er naturligt, at Jørgen Leth interesserer sig for andre kunstnere. Denne interesse kommer til udtryk i hans såkaldte portrætfilm, hvor udøvende kunstnere fra forfattere til en fodboldspiller demonstrerer deres talenter og fortæller om deres metoder.

Netop metoder interesserer Leth især. Hans film fremlægger eller blotlægger altid deres metoder. De handler ikke kun om noget, men også om måden, de handler om noget på. Se nu fx filmen om digteren Søren Ulrik Thomsen: "Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter". Søren Ulrik Thomsen reciterer sine digte, men han forklarer også sine metoder, der dels bygger på et æstetisk og på et biografisk grundlag. Filmen er sat sammen af en række ritorneller, der i en afbalanceret montage afløser hinanden.

Foto: Henrik Saxgren

Formen genfindes i portrættet af "Dansk litteratur" (1989), hvor Leth lader de mest guldrandede danske digterværker passerer revy, oplæst af de mest karismatiske, kongelige skuespillere. En frydefuld oplevelse uden nogen som helst belærende attitude.

Hans portrætfilm om dansere går tæt på kunstnerens færdigheder. De skal bemestre en detalje. I "At danse Bournonville" (1979) indøves igen og igen de dansetrin, spring og piruetter, der gør balletmesteren August Bournonvilles balletter til noget helt særligt. Her er en tradition, der skal vedligeholdes.

"I Peter Martins – en danser" (1978) stilles der skarpt på en enkelt danser, der til stadighed forfiner sin teknik og inspirerer sit balletkorps – The New York City Ballet – til at yde det ypperste. Martins er stor i samme betydning som en Merckx i "Stjernerne og vandbærerne" (1974), fordi de udfylder en rolle i et bestemt univers.

Den tredje film om dansere er "Step on Silence" (1981). Her fokuserer kameraet på selve ballettens motorik, de små detaljer, der ligesom cykelmekanikken, danner den store helhed.

I filmen "Michael Laudrup – en fodboldspiller" (1993) forenes Leths interesse for Spanien med elitesportens topfolk. Laudrup er en kunstner på sit felt, og i den særlig koloristiske spanske kontekst, som han udfolder sin boldkunst i, kommer den helt til sin ret.

Eksperimentalfilmene

Det siger sig selv, at med Jørgen Leths kunstneriske udgangspunkt i 1960’ernes avantgardemiljøer som Eks-skolen og ABCinema må mange af hans film betegnes som eksperimentalfilm i den forstand, at han fordomsfrit eksperimenterer med filmmediets form- og udtrykselementer.

I eksperimentalfilmen opfindes filmen på ny, eller rettere: filmen er troløs og total fri for filmiske konventioner. Den lægger ikke kun traditionen bag sig, men gør også op med den. Den dekonstruerer den.

Foto: Vibeke Winding

Det sker fx i "Ofelias Blomster" (1968), hvor Leth tager sig kærligt at én af de mest hellige dramascener, Ofelias vanvidscene fra Shakespeares "Hamlet". Ved en søbred og foran et blåt lærred forsøger Ofelia at fremsige sine blomstermonolog, men det kvæles gang på gang af voldsomme lyde, der distraherer hende.

I "Stopforbud" (1963) demonteres den traditionelle framing og lyd og billede adskilles. Titlen er et slags anagram for ”Stop for Bud”, nemlig jazzpianisten Bud Powell, der portrætteres. I "Se frem til en tryg tid" (1965) går vi tæt på barberingens ragekunst. Filmen er i bogstavelig forstand et nærstudie i en spansk barbers professionelle motorik, og temaet tager Leth siden op i "Det perfekte menneske", "Notater om kærligheden" og "De fem benspænd".
"Dyrehaven, den romantiske skov" (1970) synes at være en lidt for lang turistfilm om Dyrehaven nord for København. Den er trivielt inddelt i fire afsnit, svarende til de fire årstider. Når filmen alligevel løfter sig op fra det trivielle, skyldes det flere ting. For det første har skovrideren indtalt en meget belærende kommentar om Dyrehaven, der står i skærende kontrast til de smukke billeder, og for det andet slipper komponisten Henning Christiansen en underfundig melodi ud midtvejs i filmen og lægger et nyt lag over filmen. Henning Christiansen var partiturkomponist, men var aktiv i avantgardemiljøet i 1960’erne. Leth brugte ham også som komponist i "Det perfekte menneske".

"Eddy Merckx i nærheden af en kop kaffe" (1973) er en metafilm. Fra et tv-studie læser Jørgen Leth egne digte op og viser cykelfilm. I billedet befinder der sig en kop kaffe – Leth, Merckx og kaffe, tre elementer der tilfældigvis bringes sammen. Året efter laver Leth sin første store cykelfilm, nemlig "Stjernerne og vandbærerne".

Klip fra en samtale

Samtalen mellem Jørgen Leth og Henrik Poulsen foregik den 23. april 2011 i Filmhusets bibliotek i København. Henrik Poulsens oplæg og spørgsmål til de enkelte emner er gengivet i tilknytning til de otte klip, der rummer Jørgen Leths kommentarer.

Samtalen er delt op i følgende klip:

  • Klip 1: Glæden ved at ryge en cigar
  • Klip 2: At blive berørt
  • Klip 3: Digt og film
  • Klip 4: Haiti i min sjæl
  • Klip 5: Lyrik og spilleregler
  • Klip 6: Romantikken genskabt
  • Klip 7: Mellem kaos og orden
  • Klip 8: Har vi kontrol over det?

Klip 1: Glæden ved at ryge en cigar

Cigarrygning udsender et refleksivt signal: tiden der går.

Klip 2: At blive berørt

I det andet benspænd i "De fem benspænd" har Lars von Trier sendt Jørgen Leth til Mombay, det usleste sted i verden. En kvinde tigger rupiers af dig gennem bilvinduet, og Jørgen Leth forsøger at holde sig fri af hendes tiggeri, men giver efter til sidst. Og det ærgrer ham, fordi Trier netop ville have, at han skal blive berørt.

En tilsvarende scene finder vi i tv-dokumentaren "Da jorden skælvede" (DR 1 12.januar 2011), hvor Jørgen Leth vender tilbage til Port au Prince, Haiti, for at gense den ødelagte by efter jordskælvet. Bilen holder foran det, der engang var præsidentpaladset, og kameraet hviler på dit ansigt. Så triller en tåre ned ad din kind. Jørgen Leth er berørt.

Har dine kritikere ret i, at din valgte position som iagttageren i virkeligheden er forstillelse? Kan man filme virkeligheden uden at blive berørt?

Klip 3: Digt og film

Jørgen Leths digte har notatets form. En form han også dyrker i sine film: Løst forbundne udsagn om den virkelighed, som han iagttager. Flere af Leths tekster ligner elementer til de manuskripter, som han aldrig skriver.

Hvordan skal vi egentlig læse din lyrik? Hvordan forstår du forholdet mellem dine lyriske tekster og dine film?

Klip 4: Haiti i min sjæl

Haiti er blevet Jørgen Leths andet hjemland. På stort set alle væsentlige livsområder er landet diametralt modsat Danmark. Modsætningsparret synes at være kaos vs. orden.

Hvad er det ved Haiti som tiltrækker dig?

Klip 5: Lyrik og spilleregler

Den lyriske genre er en genre, der traditionelt rummer mange spilleregler. Jørgen Leths digte synes at være helt fri for spilleregler, og det forekommer ejendommeligt, når han ellers ynder at lade sig underkaste spilleregler, når han laver film.

Hvilken drivkraft ligger bag din lyrikproduktion?

Klip 6: Romantikken genskabt

"Dyrehaven, den romantiske skov" er en af Leths tidlige film. I filmen opstår en sær blanding af de smukke billeder, skovriderens informative kommentarer og Henning Christiansens finurlige variationsmusik. Dyrehaven bliver skulpturel lige som den kanoniske dansk litteratur bliver det i din "Dansk litteratur" fra 1989 eller USA bliver det i "Nye scener fra Amerika" fra 2002.

Er du i virkeligheden en romantiker? Er dit kakofoniske billede af Haiti i "Haiti. Uden titel" i virkeligheden også et romantisk billede af noget transcendent, som romantikkerne ønsker at dyrke?

Klip 7: Mellem kaos og orden

Du vil gerne finde en orden i tingene og med kameraet aflure virkeligheden for at nå ind til en kerne, som vi fx ser det i "Det perfekte menneske". Men det forekommer mig, at dine film alligevel kommer til at handle om det modsatte – om livets skrøbelighed, om kaos. Claus Nissen (skuespilleren i 'Det perfekte menneske') knipser og nynner umotiveret, dine kommentarer i dine Amerika-film er skæve og platte, og du klipper ikke ind til benet, når dine kilder udtaler sig.

Er det dit projekt: At fokusere, bringe orden – og så dekonstruere det. Eller med Lars von Triers ord: ”smadre”?

Klip 8: Har vi kontrol over det?

Om livets skrøbelighed og illusionen om at dygtiggøre sig til det perfekte – indtil filmen knækker.

Undervisningsmateriale

Her kan du finde forslag til arbejdsområder og opgaver til Jørgen Leths værker. Materialet tager udgangspunkt i de film og tekster, der er tilgængelige her på sitet.

Foto: Ole Kragh Jacobsen

Undervisningsmaterialet til dansk

Jørgen Leths produktion af såvel film som litterære tekster kommer genremæssigt vidt omkring. I undervisningsmaterialet til faget dansk inddrages kunstnerens film og tekster samt klip fra videointerviewet "Klip fra en samtale", hvor Jørgen Leth fortæller om bl.a. drivkraften bag sine værker, og de spilleregler han underlægger sine filmiske og litterære værker.  Elevopgaverne lægger op til analysearbejde på tværs af den Lethske produktion.

Undervisningsmaterialet til dansk indeholder følgende emner:

  • Jørgen Leths lyrik
  • Lyrik og film
  • Jeg er levende
  • Dansk litteratur
  • Selvbiografien – på film og på bog

Undervisningsmaterialet til mediefag

Den lethske dokumentarfilm undersøger verden gennem et registrerende kamera. I undervisningsmaterialet til mediefag inddrages Jørgen Leths film og tekster samt klip fra videointerviewet "Klip fra en samtale", hvor Jørgen Leth selv fortæller om bl.a. drivkraften bag sine værker, og de spilleregler han underlægger sine filmiske og skrevne produktioner. Elevopgaverne lægger op til analyser af bl.a. fortællerposition, dramaturgisk stil og filmiske virkemidler indenfor de forskellige filmgenrer samt til at skabe en egenproduktion inspireret af Jørgen Leths film.

Undervisningsmaterialet til mediefag indeholder følgende emner:

  • Det registrerende kamera
  • Notater om verden
  • Sportsfilm
  • Portrætfilm
  • Metafilm
  • Videoproduktion: Leth pastiche

Undervisningsmaterialet til AT

Undervisningsmaterialet til AT indeholder forslag og materiale til to AT-emner:

  • I sportens verden – sportsmyter, medier og sport
  • Verdensbilleder

Materialet kombinerer fagene dansk, idræt, samfundsfag, engelsk og mediefag og giver forslag til vinkler og metoder til de forskellige projekter.

Dansk

Jørgen Leths produktion af såvel film som litterære tekster kommer genremæssigt vidt omkring. I undervisningsmaterialet til faget dansk inddrages kunstnerens film og tekster samt klip fra videointerviewet "Klip fra en samtale", hvor Jørgen Leth selv fortæller om bl.a. drivkraften bag, og de spilleregler han underlægger sine filmiske og litterære værker.  Elevopgaverne lægger op til analysearbejde på tværs af den Lethske produktion.

Foto: Dan Holmberg

Undervisningsmaterialet til dansk indeholder følgende emner:

  • Jørgen Leths lyrik
  • Lyrik og film
  • Jeg er levende
  • Dansk litteratur
  • Selvbiografien – på film og på bog

Jørgen Leths lyrik

Et digt skal være konkret, siger Jørgen Leth. Det skal beskrive, hvad man ser, mens man digter.

Med sit kamera viser han, hvad han ser. Med sin pen skriver han, hvad han ser. Hans digte reflekterer ikke, men registrerer. Der er ingen indre verden i digtene, kun en ydre.

Foto: Dan Holmberg

Elevopgaver

Læs digtet "Datid"

  • Beskriv jegets situation ud fra digtets indhold.
  • Hvordan vil du fortolke linjen ”Jeg producerer datid”?
  • Hvilken forbindelse skaber koblingsordet ”og” mellem digtets to første sætninger? Hvordan kan vi forklare denne overgang?
  • Kommenter digtets sidste sætning. 
     

Se klip 5 ”Lyrik og spilleregler"

  • Find nogle formuleringer hos Jørgen Leth, hvor han taler om sin digtning, der kan give dig en større forståelse af digtet "Datid".
     

Læs digtet "Jeg er klar nu"

  • Jeget bruger ord til at beskrive verden (”det regner”) og skabe fortællinger heraf. Beskriv nærmere ud fra digtets indhold, hvad forholdet mellem ordet og virkeligheden er.
  • Hvad ligger der bag formuleringen om, at jeget ”leger”?
     

Gense klip 5 ”Lyrik og spilleregler" og læs digtet ”Hun tænder en cigaret”

  • Her taler Jørgen Leth om digtning som en slags alkymi, der forvandler stoffet. Udvid din læsning af digtet "Jeg er klar nu" ved at inddrage dette synspunkt.
  • Inddrag yderligere digtet "Hun tænder en cigaret" i din analyse.
     

Se filmen ”Nye scener fra Amerika”

  • Undersøg forholdet mellem hvad billedet viser, og hvad voice-overen (Jørgen Leth) siger. Lav en oversigt over forskellige typer af kommentarer til billedet.
  • Sammenlign billede/kommentar relationen med synspunktet om ord i digtet "Jeg er klar nu"

Lyrik og film

Jørgen Leth har skrevet digte lige så længe, som han har lavet film.

Umiddelbart skulle man tro, digt og film var væsensforskellige. Et digt skaber sin egen verden, en film genskaber den verden, der er foran kameraet. Ikke desto mindre ser Leth mange lighedspunkter mellem sin digtning og sine film. Et digt fører et sted hen, men man ved først hvor, når man har skrevet digtet. Det samme gælder med film. ”Lad os se, hvad der sker”, siger han.

Foto: 66 scener fra Amerika

Elevopgaver

Se klip 3 ”Digt og film”

  • Gør rede for, hvad Leth mener med formuleringen ”Mine film skal lære af mine digte”. Hvad skal de lære?
     

Læs teksten "Jeg havde lovet Gyldendal en bog om Tour de France"

  • Gør rede for tekstens synspunkter om det, Leth kalder for sin ”æstetiske strategi”.
     

Læs digtet "Hun tænder en cigaret"

  • Overvej, hvorvidt du ser Leths æstetiske strategi i funktion i digtet.
  • Diskuter forholdet mellem iagttagelse og betydning ud fra digtet.
     

Se det tredje benspænd fra "De fem benspænd" [41:42-58:46], hvor Lars von Trier har sendt Jørgen Leth til Belgien for at lave en ”meningsløs” film.

  • Gør rede for Leths arbejdsmetode – med gule post-it sedler og iscenesættelse af stole på taget af et hus.
  • Beskriv den endelige udgave af filmen med manden og kvinden, bilen og havnekvarteret. Overvej her, hvordan spørgsmål om iagttagelse og betydning kan være interessante. Hvad handler filmen om? Handler den om noget overhovedet?
     

Se "66 scener fra Amerika" (eller et fyldigt udvalg fra filmen, inklusiv scenen med Andy Warhol [17:48-22:15], der spiser en burger)

  • Beskriv forholdet mellem det, du ser, og det du hører. Beskriv især scenen med Andy Warhol nærmere.
  • Sammenlign billede/ord relationen i filmen med synspunkterne i teksten "Jeg har lovet Gyldendal en bog om Tour de France".
  • Diskuter hvilken virkning denne relation har.
     

Læs teksten "Øjeblikket findes"

  • Overfør tekstens synspunkter om ”at lade tingene ske” til filmene og til digtene. Hvad ligger der bag formuleringen ”tilfældets ubegrænsede foræringer”?

Jeg er levende

Filmen om digteren Søren Ulrik Thomsen blev til i et tæt samarbejde mellem digter og instruktør, hvilket du kan læse om i Jørgen Leths bog om sine film "Tilfældets gaver" (2009). Vi kan betragte filmen som en kunstners film og en film om kunstner.

Foto: Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter

Elevopgaver

Se filmen "Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter"

  • Gør rede for filmens opbygning. Hvilke forskellige typer af scener består den af, (fx Søren Ulrik Thomsen reciterer egne digte), og hvilke relationer har scenerne til hinanden?
  • Gør rede for Søren Ulrik Thomsens poetik. Hvad kendetegner et digt, og hvilke forskellige typer af digte skelner han mellem?
     

Se klip 1 ”Glæden ved at ryge en cigar”

  • I en scene fra filmen ser vi Søren Ulrik Thomsen lave te. Sammenlign scenens omhyggelige udpegning af, hvordan te skal tilberedes med Jørgen Leths forklaring om "Klip 1 Glæden ved at ryge en cigar".
     

Se klip 7 ”Kaos og orden” og læs essayet ”Kaos og orden”

  • Diskuter filmen ud fra begrebsparret kaos og orden. Inddrag essayet "Kaos og orden" samt "Klip 7 - kaos og orden", hvor Leth nærmere gør rede for sine tanker herom.
  • Tag stilling til filmen. Er den god? Giver den dig lyst til at læse digte af Søren Ulrik Thomsen? Bliver hans digte nemmere at forstå takket være filmens præsentation?

Dansk litteratur

Litteraturhistorien fremstilles normalt i en kronologisk orden, hvor de enkelte perioder beskrives som naturlige følger af hinanden. Litteraturhistorien bliver således til en sammenhængende fortælling, en kohærent fortælling, som eftertiden skaber.

I filmen "Dansk Litteratur" (1989) griber Jørgen Leth det anderledes an. Filmen præsenterer dansk litteratur gennem guldrandede tekster, der læses op af kongelige skuespillere. Kronologien er væk. De enkelte tekster bringes i, hvad der ligner en tilfældig orden.

Foto: Dansk litteratur

Elevopgaver

Se filmen "Dansk Litteratur"

  • Udarbejd en liste over alle de litterære tekster, der præsenteres.
  • Organiser teksterne i en litteraturhistorisk kronologi – hvilke perioder dominerer i Leths udvalg?
  • Overvej, hvorvidt der er nogle principper bag Leths valg af litteratur.
  • Undersøg forholdet mellem tekst og billede – på hvilke måder illustrerer billederne teksterne?

Se filmen ”Dyrehaven, den romantiske skov”

Se klip 6 ”Romantikken genskabt” og læs teksten ”Kirkeby”

 

  • I "Klip 6 - Romantikken genskabt" omtaler Leth sin glæde ved den romantiske litteratur. Gør rede for Leths opfattelse af romantikken som kunstform og find eksempler i filmen på dette. Inddrag teksten "Kirkeby" i redegørelsen.

Selvbiografien - på film og i bog

"Det uperfekte menneske" er titlen på Jørgen Leths selvbiografi. Titlen refererer direkte til hans film "Det perfekte menneske", hvor han sætter sig for at fremstille illusionen om ”det lykkelige menneske” (jf. "Klip 7 - Kaos og orden").

Foto: Vibeke Winding

Elevopgaver

Læs teksten "Kære dumme Lars" fra "De fem benspænd”
Teksten er egentlig skrevet af Lars von Trier, der, som sit sidste benspænd, beder Jørgen Leth om at læse den op, som om det var hans egen analyse af Triers hensigter med at smadre "Det perfekte menneske".

  • Gør rede for tekstens indhold. Hvad mener Lars von Trier om Jørgen Leth gennem det, han får Leth til at sige om von Trier?
     

Se klip 2 ”At blive berørt”

  • ”Man skal være cool”, og ”Lars von Trier er naiv”, siger Jørgen Leth her. Gør rede for hans skelnen mellem at iagttage verden og at blive (for) medfølende.
     

Se filmen "Livet i Danmark" - eller som minimum scenen hvor Leth selv optræder med sin familie [24:30-29:41]. Læs teksten ”Eksperimenter med kærligheden”

  • Diskuter den fremstilling, som Jørgen Leth gør af sig selv. Inddrag synspunkterne i teksten "Eksperimenter med kærligheden"
     

Se filmen "Aarhus" (tilgængelig på Filmstriben)

  • Hvilke elementer (fx steder, mennesker) indgår i Leths erindringer om sin barndom og opvækst?
  • I perspektiv hertil: Hvordan erindrer du selv din barndom?


Læs Jørgen Leths erindringer i to bind: "Det uperfekte menneske 1-2" (Gyldendal 2005/2007)

  • Hvori består det uperfekte?
  • Sammenlign hans erindringer som genre med andres erindringer.

Mediefag

Den lethske dokumentarfilm undersøger verden gennem et registrerende kamera. I undervisningsmaterialet til mediefag inddrages Jørgen Leths film og tekster samt klip fra videointerviewet "Klip fra en samtale", hvor Jørgen Leth selv fortæller om bl.a. drivkraften bag og de spilleregler han underlægger sin produktion. Elevopgaverne lægger op til analyser af bl.a. fortællerposition, dramaturgisk stil og filmiske virkemidler indenfor de forskellige filmgenrer samt til en egenproduktion inspireret af Jørgen Leths film.

Foto: Dan Holmberg

Undervisningsmaterialet til mediefag indeholder følgende emner:

  • Det registrerende kamera
  • Notater om verden
  • Sportsfilm
  • Portrætfilm
  • Metafilm

Det registrerende kamera

I sin tidlige film "Det perfekte menneske" undersøger Leth, hvordan et menneske kan bemestre sin verden. Det bliver et tema i mange af hans senere film: Studiet af mennesker, der udfører handlinger med henblik på at mestre et lillebitte, eksklusivt område af virkeligheden.

Bemestringsfilm er en undergenre inden for den Lethske dokumentarfilm, der omhyggeligt og nøjeregnende studerer mennesker, der dygtiggør sig. Leth bruger sit kamera på en særlig måde: en bemærkelsesværdig framing og lange takes kendetegner denne gruppe film om mennesker, der bemestrer en metier.

Foto: Motion Picture

Elevopgaver

Se filmene "Det perfekte menneske", "Motion Picture" og "At danse Bournonville"

  • Sammenlign de anvendte filmiske virkemidler i de tre film. Hvordan iscenesætter Leth sine personer? Beskriv rum, framing, lyd/musik, klip og kamerabevægelse.
  • Sammenlign fortælleposition og synsvinkel i de tre film. Hvilke forskellige tilgange til virkeligheden benytter Jørgen Leth sig af i de tre dokumentarfilm om 'perfekte mennesker'?

Se filmen "Pelota"

  • Find eksempler på scener og sekvenser, der svarer til de tre foregående film.
  • Lav en næranalyse af en udvalgt scene. Begrund dit valg. Fortæl, hvad du vil med din analyse.

Se klip 7 ”Kaos og orden”

  • Inddrag Jørgen Leths egne ord om det perfekte menneske.

Se klip 8 ”Har vi kontrol over det?”

  • Jørgen Leth bliver forstyrret under interviewet af støj i biblioteket i baggrunden. Interviewet afbrydes.
  • Diskuter hvorvidt denne autentiske, ikke-iscenesatte scene kaster lys over Leths metode. Tag fx udgangspunkt i udgangsreplikken: ”Har vi så kontrol over situationen?”

Notater om verden

Jørgen Leth dyrker notatets form. Han samler indtryk fra verden gennem kameraet, og sætter dem sammen i, hvad der kunne ligne en tilfældig orden.

Hans notatfilm synes at mangle en traditionel dramaturgi. De rummer en ophobning af iagttagelser, der står selvstændige og markante i forhold til hinanden. ”Billederne skal bevæge sig lige så frit som digtene”, fortæller han.

Foto: Notater fra Kina

Elevopgaver

Se filmene ”Notater fra Kina” og ”Haiti. Uden titel”

  • Beskriv filmenes opbygning. Hvad ser vi og i hvilken rækkefølge? Hvilke montageprincipper ligger der evt. bag filmenes sammensætning af optagelser?

Se klip 3 ”Digt og film”

  • Tilføj Jørgen Leths egne kommentarer om notatformen i klip 3 ”Digt og film" i jeres iagttagelser i filmene.
  • Gør rede for, hvilke træk der kendetegner Jørgen Leths notatfilm som dokumentarfilm.

Læs teksten ”HYPNOTISERET” og se klip 4 ”Haiti i min sjæl”

 

  • Inddrag Jørgen Leths begejstring for Haiti i jeres analyser

Læs teksterne ”Traberg” og ”Øjeblikket findes”

 

  • Vælg en sekvens fra "Haiti. Uden titel" og foretag en næranalyse, der inddrager de ovenstående vinkler. Inddrag teksterne "Traberg" og "Øjeblikket findes".

Sportsfilm

Med sine film om de store klassiske cykelløb fik Jørgen Leth sit gennembrud som filminstruktør. Med disse film satte Jørgen Leth en ny standard for, hvordan man skal dække sportsbegivenheder, i hvert fald når det drejer sig om cykelløb.

”Et cykelløb er som en stor dokumentarisk roman”, hævder Jørgen Leth. Han læser løbet som et epos, en skæbnebestemt kamp mellem helte med menneskelige styrker og skavanker. Løbet rummer en lovmæssighed som livet i de antikke græske dramaer gør.

Foto: Vibeke Winding

ELEVOPGAVER

Se filmen "En forårsdag i Helvede"

  • Gør rede for filmens dramaturgi. Hvilke elementer fremkalder fremdrift, vendepunkter og klimaks?
  • Placer kommentatoren Jørgen Leth i forhold til historien. Hvilken fortællertype og under hvilken vinkel vælger han at fortælle om cykelløbet?

Læs teksten ”En forårsdag”

  • Inddrag teksten "En forårsdag" i jeres overvejelser.
  • Inddrag evt. Jørgen Leths rolle som kommentator i TV2’s årlige reportage fra Tour de France. Kan I genkende elementer fra hans cykelfilm?
  • Diskuter filmenes karakter af at være dokumentarfilm.

Se filmen "Pelota"

  • Kan I finde nogen træk i denne film, der handler om det specielle bastiske boldspil pelota, der minder om hans cykelfilm: Hvordan fremstilles spillet, spillets udøverne og kulturen omkring spillet?

Læs teksten ”Motion Picture er en film”

  • Inddrag teksten "Motion Picture er en film". Hvad er det ved tennisspilleren Torben Ulrich som Jørgen Leth er fascineret af?

Se udvalgte sportsreportager i tv, fx fra en fodboldkamp eller en tenniskamp

  • Karakteriser tv-reportagen og sammenlign med Jørgen Leths sportsfilm.

Portrætfilm

Portrætfilmen som genre trækker både på dokumentarfilmen og på det, vi kan kalde for filmessayet – en mere fri bearbejdning af et stof.

Jørgen Leth har lavet adskillige portrætfilm, først og fremmest fordi han interesserer sig for mennesker, der kan deres metier eller går op i noget med hud og hår. Med sit kamera undersøger han, hvad de kan og gør, eller med sine kommentarer redegør han nøgternt for betydningen af det, de gør.

Foto: Henrik Saxgren

Elevopgaver

Se en scene med en bartender (fx 6:15-6:52) og scenen med Andy Warhol (17:48-22:15) i "66 scener fra Amerika"

  • Diskuter scenerne. Hvad er deres hensigt? Søg oplysninger på Andy Warhol og analyser scenen her ud fra. Supplerende oplysninger kan I finde i Leths erindringsbog "Guldet på havets bund. Det uperfekte menneske 2", s. 282-290 (Gyldendal, 2007).

Se klip 7 ”Mellem kaos og orden”

  • I dette klip taler Jørgen Leth bl.a. om de rituelle handlinger, der – altid – krakelerer. Overfør synspunktet til scenerne.

Se filmene "Motion Picture" og "Michael Laudrup - en fodboldspiller"

  • Gør rede for, hvordan disse to film på forskellig måde portrætterer store danske sportsstjerner. Inddrag iagttagelser fra det foregående spørgsmål.

Se "Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter"

  • Gør rede for filmens opbygning. Hvilken dramaturgi skaber den?
  • Hvilke typer af billedforløb rummer filmen?
  • Diskuter filmens måde at portrættere Søren Ulrik Thomsen på. Hvilken person fremtræder han som?
  • Find træk i filmen, som I kan genkende i de andre portrætfilm

Synopsis til egen portrætfilm

  • Gruppen skal udarbejde en synopsis til en portrætfilm om en person – kendt eller ukendt - som kan danne baggrund for en film. Portrætfilmen skal være inspireret af Jørgen Leths stil.
  • Beskriv kort personens data og egenskaber, og beskriv, hvordan I vil portrættere vedkommende. Hvilke scener skal indgå?
  • Præsenter jeres synopsis for klassen.

Metafilm

En metafilm er en film, der handler om sig selv. En metafilm blotter mediets materialitet, dets grundlag og logik.

Mange af Jørgen Leths film er metafilm, fordi han både i selve filmene og i artikler og notater kommenterer sine film. Den mest omfattende metafilm er "De fem benspænd som", han krediteres for sammen med Lars von Trier.

Foto: Dan Holmberg

Elevopgaver

Se filmen "Motion Picture"

  • I filmen er forholdet mellem indhold og form manifest. Formen opsluges ikke i indholdet, men lever sit eget liv. Find eksempler på, hvordan framing, klipning, farve og bevægelse er synliggjorte.

Læs teksten ”Motion Picture er en film”

  • Inddrag teksten "Motion Picture er en film" i jeres undersøgelse.
  • Diskuter filmens hensigt – hvad vil den vise? Hvordan vurderer I selv filmen 40 år efter dens fremkomst?

Se filmen "De fem benspænd"

  • Find eksempler på metagreb i "Det perfekte menneske" der er indlagt i filmen.
  • Redegør for Lars von Triers projekt med Jørgen Leth og hans ”vidunderlige” "Det perfekte menneske".
  • Foretag en næranalyse af det andet benspænd, hvor Jørgen Leth skal remediere middagsscenen med laks og hvidvin i Mombay. Inddrag både oplægget, reportagen fra Mombay, selve remedieringsfilmen samt nedlægget med Lars von Triers vurdering.

Læs teksten ”Kære dumme Lars” og se klip 2 ”At blive berørt”

 

  • Inddrag teksten "Kære dumme Lars" og klip 2 ”At blive berørt" som tilskud til jeres næranalyse.

Se klip 8 ”Har vi kontrol over det?”

  • Diskuter filmens værdidom: Jørgen Leth lader sig ikke distrahere, han lader sig ikke forføre af følelser, han bevarer kontrollen – ifølge Lars von Trier. Lad klip 8 ”Har vi kontrol over det?" perspektivere dette.

Videoproduktion: Leth pastiche

Foto: Dan Holmberg

Elevopgaver

Produktionsgruppen skal lave en film, der er inspireret af Jørgen Leths "66 scener fra Amerika" og "Nye scener fra Amerika".

Lokation: skolens lokalområde – fx byen, området, mennesker, bygninger eller landskaber.

Udtryk: Fast framing uden zoom, panorering eller bevægelse. Reallyd samt signaturmusik og indtalt speak.

Form: Titelskilt, credits samt cirkulær dramaturgi.

Varighed: Max. 10 minutter.

Formål: 1) Lave en pastiche (efterligning) af et filmformat af Jørgen Leth 2) Genopdage den lokale egn og give seeren et nyt, overraskende blik på det velkendte 3) Skabe enkle billeder der balancerer mellem kaos og orden.

Evaluering: Resten af klassen evaluerer filmen på baggrund af formålet.

AT

Materialet kombinerer fagene dansk, idræt, samfundsfag, engelsk og mediefag og giver forslag til vinkler og metoder til de forskellige projekter.

Foto: Vibeke Winding

Undervisningsmaterialet til AT indeholder følgende emner:

  • I sportens verden – sportsmyter, medier og sport
  • Verdensbilleder

I sportens verden – sportsmyter, medier og sport

Medierne er de store fortællere af sportsbegivenheder. Elitesporten kan ikke overleve uden mediernes dækning.

Foto: Vibeke Winding

Fag: dansk, idræt, samfundsfag og mediefag

Vinkel: Hvilket billede af sporten og sportens udøvere tegner de forskellige medier – fra den parafraserende journalistiske tv-dækning til den filmiske og fortællende form, som vi finder hos Jørgen Leth?

Metoder: Næranalyser af dramaturgi, filmiske virkemidler eller voice-overens rolle. Sammenlignende analyser af medietekster om sportsbegivenheder.

Ressourcer: ”En forårsdag i Helvede”, ”Den umulige time”, ”Stjernerne og vandbærerne” (ikke tilgængelig på Filmcentralen) eller ”Tour de France” (TV2, juli måned).

Verdensbilleder

Verden i dens politiske, kulturelle, økonomiske og naturmæssige mangfoldighed set gennem medierne – avis, net, tv og film.

Foto: Henrik Saxgren

Fag: dansk, samfundsfag og engelsk

Vinkel: fremmede verdener møder vi i medierne. Tv-dokumentarprogrammer viser eksotiske steder frem, og i artikler og indlæg i aviser og på nettet kan vi orientere os om aktuelle politiske og kulturelle forhold i fjerne dele af verden.

  • Hvilke billeder af verden får vi præsenteret gennem medierne? Hvordan påvirker de vores opfattelse af verdens tilstand?
  • Hvordan erkender vi vores omverden?

Metoder: Analyse af Jørgen Leths notatform og hans dokumentariske form - at lade kameraet registrere verdens fænomener uden bagtanke eller overgreb på fortolkning.

Ressourcer: ”Notater fra Kina”, ”Haiti. Uden titel”, ”Det legende menneske” (ikke tilgængelig på Filmcentralen) og/eller ”Notater om kærligheden” (ikke tilgængelig på Filmcentralen).