Alle fire temaer er bygget op efter samme struktur, men kan have lidt varierende overskrifter og afsnit:

Introduktion

Her bliver temaet introduceret gennem en kort fagtekst til både eleverne og læreren. Svære ord og fagbegreber er linket op til denne side med ordforklaringer.

I temaet om flygtninge er den introducerende tekst suppleret med en kort dokumentarfilm.

Analyse af filmklip

Temaets eksempler består af en række filmklip (kilder), som eleverne skal analysere filmisk. Se afsnittet ’Analyse af filmklip fra Besættelsestiden’, hvor der er fokuspunkter til analysen.

Eleverne kan med fordel arbejde i par, men husk at samle op sammen i klassen. 

Spørgsmål til diskussion 

I dette afsnit skal eleverne diskutere de problemstillinger eller dilemmaer, som temaet rejser. Hvor det er muligt, er der også opgaver med perspektivering og sammenligning med nutiden.

Eleverne kan fx arbejde i par eller små grupper. Husk at samle op sammen i klassen. 

Kildebibliotek / Vurdering og udvælgelse af kilder

Hvert tema har sit eget kildebibliotek, der indeholder relevante filmklip, fotos og i nogle tilfælde lydklip med øjenvidner fra Besættelsen.

Her skal eleverne vurdere og udvælge, hvilke kilder der egner sig bedst som kilder til perioden og det pågældende tema, ud fra forskellige synsvinkler; fx filmklip, der fremstiller Befrielsen som enten festlige eller alvorlige dage.

Eleverne kan både arbejde individuelt og i par i udvælgelsen af kildematerialet. 

Vurdering og udvælgelse af kilder er udeladt i temaet 'Barn under Besættelsen', der er rettet mod 5.-6. klasse.

Kildematerialerne er stillet til rådighed af Filminstituttet, Museerne i Fredericia, Nationalmuseet, Vardemuseerne (Flugt), Nordjyllands Kystmuseum, Kolding Stadsarkiv, Lemvigegnens Lokalhistoriske Arkiv, Bøvling Sognehistorisk Forening og Arkiv, Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv og Ebeltoft Byhistorisk Arkiv.

Klip jeres egen film

Eleverne skal til sidst klippe deres egne film med kilderne (filmklip, fotos og lyd). Remedieringsopgaverne er så vidt muligt tænkt i to udgaver, så eleverne får forståelse for, at man kan bruge de samme klip til at fortælle to modsatrettede historier – fx ved at fremstille tyskerne som enten gode eller onde gennem klip og virkemidler.

Under menuen Gode danskere og onde tyskere... eller? kan eleverne desuden vælge at lave en radioreportage over en episode fra krigen. Det støttes de til via en trinvis og overskuelig guide hos SmåP, som er Station Nexts portal med læringsaktiviteter til små medieproduktioner.

Alle kilderne ligger på Skoletube, hvor eleverne skal bruge værktøjet Wevideo til at klippe deres film. Der er direkte links til kanaler og redigeringsværktøj under hvert tema og en instruktionsvideo til klipningen.

Det er vigtigt, at eleverne kan forklare deres valg af kilder og filmiske virkemidler, så de kreative opgaver rummer også præsentationer af de filmiske produkter. 

Eleverne kan fx arbejde i par, når de skal klippe deres egne film. 

Ekstraopgaver

Her finder man forslag til supplerende aktiviteter og produktionsopgaver.
 

Filmene og optagelserne fra Besættelsen har meget forskellig karakter, formål og udtryksform.

Der er tale om:

• Optagelser fra selve Besættelsen, Befrielsen og tiden efter.
• Både professionelle optagelser og private amatøroptagelser.
• Klip fra tyske og danske ugerevyer.
• Færdigklippede og professionelt producerede dokumentarfilm.
• Sammenklippede film med usammenhængende optagelser – tilsyneladende ud fra et princip om kvantitet frem for for kvalitet. 
• Dokumentariske film med erindring som formål.
• Politisk motiverede film med en tydelig afsender og et tydeligt budskab.
• Dokumentariske og helt tydeligt iscenesatte optagelser. 

Bemærk, at en del optagelser går igen i flere film – og i nogle tilfælde flere gange i samme film.

Ud over de almindelige filmiske virkemidler kan der være særligt fokus på:

Speak

Mange optagelser er relativt neutrale, men får en tydeligt værdiladet virkning gennem speak. Tyskere omtales meget negativt, bliver latterliggjort eller fremstillet som dumme eller onde. Danskerne er omtalt som ”patrioter” eller som et ”pligtopfyldende folk”.

I flere af de politisk motiverede film er der optagelser fra tyske propagandafilm og ugerevyer, men med et nyt speak med et helt andet budskab. Denne form for genbrug og manipulation er der fokus på i flere opgaver.

Underlægningsmusik og effektlyd

Både underlægningsmusik og effektlyd bliver flittigt brugt til at gøre de sammenklippede film mere dramatiske eller stemningsfulde. For eksempel er flere ildkampe peppet op med maskingeværssalver som lydeffekt, mens fejringer i befrielsesdagene har fået tilføjet jubel eller fædrelandssange. 

Musikken gør ofte brug af strygeinstrumenter, der enten sætter en mørk, dramatisk stemning eller er lysere og sørgmodig. I flere klip med tyskere eller tyskervenlige er musikken komisk eller spottende med latterliggørelse som formål.

Dokumentaroptagelser og (selv)iscenesættelse

Flere klip er opgivet som dokumentarfilm, men er helt åbenlyst iscenesatte, fx for at fremhæve modstandsbevægelsens indsats mod besættelsesmagten. En del scener indeholder klip, som man ikke kunne have optaget på den måde, hvis der var tale om dokumentariske optagelser. Det gælder bl.a. optagelser af tyske vagter ved jernbanen eller modstandsfolk, der gemmer sig i buskadser, hvor kameramanden i begge tilfælde ville være meget synlig.

Kvaliteten af optagelserne bærer også præg af iscenesættelse; mange klip er optaget stabilt med stativ og god belysning, hvorimod autentiske optagelser ville have været mere håndholdte, rystede og med skiftende lyskvalitet.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at mange modstandsfolk poserer for kameraet i bedste Bogart-stil – sammenbidt, rygende og iført trenchcoats. Ikke mindst ses arrestationer af formodede stikkere og værnemagere, der er opstillede (så man kan få de bedst mulige optagelser).

Valg og fravalg af klip

Endelig kan man spørge, hvad man har valgt at optage, og hvilke klip man har valgt i klippeprocessen. Der er fx få optagelser af modstandsfolk, der fremstår i et dårligt lys, begår fejl eller bærer sig klodset ad. I stedet fremstilles modstandsbevægelsen som helte, der fejrer Befrielsen og tager skarpt afstand fra tyskerne.

Derimod er der masser af klip af slagne tyskere, der vandrer ydmyget hjem uden køretøjer, dynger af beslaglagte tyske våben og udstyr. Man ser til gengæld ingen danskere hjælpe, hverken tyske soldater eller flygtninge, selv om der findes mange øjenvidneberetninger om, at det foregik (til trods for at det var ulovligt).

Desuden finder man flere optagelser af mænd end kvinder i kildematerialet. Selvfølgelig fordi modstandsbevægelsen og det tyske krigsmaskineri var præget af mænd, men også fordi fortællingen siden har været fokuseret på mændenes rolle. Diskuter gerne denne vinkel på historien i løbet af opgaverne. 

Diskuter i øvrigt, om undervisningsmaterialet i sig selv fremstiller en bestemt historie om Besættelsen.  

Hvert tema har en ressourcekanal på Skoletube, hvor filmklip, fotos og lydklip er frit tilgængelige til remediering. For at få adgang kilderne skal eleverne tilmelde sig kanalerne via et link under de enkelte temaer.

Der findes også en ressourcekanal med underlægningsmusik og lydeffekter, der skal bruges til klipningen i alle temaer. 

I redigeringsprogrammet Wevideo kan eleverne selv hente de ønskede kilder ind og bruge dem til at genskabe / remediere deres egne film. Wevideo er enkelt at bruge og har masser af effekter, overgange og værktøjer, som eleverne kan anvende på forskellige niveauer alt efter deres evner.

I videoen herunder kan man se, hvordan man henter film, billeder og lyd fra ressourcekanalerne og ind i Wevideo – og hvordan man generelt bruger Wevideo til opgaverne.

Det anbefales, at man laver en privat afleveringskanal, hvor eleverne kan uploade film til fremvisning og fremlæggelse.

Ud over de faglige mål er temaerne relevante for projektopgaven og afgangsprøven i historie. Eleverne skal kunne belyse problemstillinger gennem udvælgelse af kilder og fremstilling af et produkt. I den forbindelse kan man bruge filmklip som kilder og filmproduktion som produkt som alternativer til skriftlig fremstilling og udtryk. 

Fælles Mål 

Eleverne arbejder frem mod følgende mål i dansk og historie:

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd 
og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven kan forberede større multimodale produktioner (færdighedsmål)
• Eleven kan disponere og layoute stof, så det fremmer hensigten med produktet (færdighedsmål)
• Eleven kan fremstille større multimodale produktioner (færdighedsmål)
• Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter (færdighedsmål)
• Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)
• Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt
• Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet
• Eleven kan fremstille større multimodale produktioner
• Eleven kan fremstille større multimodale produktioner

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten (vidensmål)
• Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)
• Eleven kan udføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

• Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog (færdighedsmål)
• Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog (færdighedsmål)
• Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning (vidensmål)
• Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner (vidensmål)

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

• Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
• Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan undersøge teksters rum og tid (færdighedsmål)
• Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid (færdighedsmål)

Historie

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

• Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte (færdighedsmål)
• Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv (vidensmål)

Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

• Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger (færdighedsmål)
• Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder (færdighedsmål)
• Eleven har viden om kildekritiske begreber (vidensmål)
• Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur (vidensmål)

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

• Eleven kan konstruere historiske fortællinger (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

• Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål (færdighedsmål)
• Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur (vidensmål)