Introduktion og formål
’Den gyldne jord’ er en særlig film, som skildrer et miljø og en kultur, der ikke findes mange film om.
Eleverne skal både undersøge, hvad et nomadesamfund er, og blive klogere på Mongoliet som land.
Efter filmen arbejder man med filmens handling og temaer, film- og billedanalyse og små produktionsøvelser. Opgaverne har derudover fokus på FN's verdensmål.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Forberedelse og fremstilling
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Oplevelse og indlevelse, Fortolkning, Vurdering og Perspektivering
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Forberedelse og Fremstilling
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Oplevelse og indlevelse, Fortolkning og Perspektivering
Geografi efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Perspektivering
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Perspektivering i naturfag, Jordkloden og dens klima, Globalisering, Naturgrundlag og levevilkår
Film og forforståelse
Om filmen
’Den gyldne jord’ er en mongolsk film lavet af den anerkendte instruktør Byambasuren Davaa. Hun havde stor succes med sin film fra 2003, ’Historien om den grædende kamel’, som hun blev Oscar-nomineret for. Begge film foregår i nomadiske samfund i Mongoliet, hvor mennesker og natur er gensidig afhængige af hinanden. Men de store stepper i Mongoliet er også områder, hvor de store mineselskaber driver rovdrift. Stepperne er derfor ved at blive ødelagt, hvilket ’Den gyldne jord’ sætter under en kritisk lup. Med det in mente kan filmen også bruges i samfundsfag og geografi, hvor man sætter fokus på verdensmålene.
Forforståelsesafsnittet i elevdelen handler om at søge viden om nomadiske samfund og Mongoliet som land. Filmen kan være svær at forstå uden baggrundsviden, da denne del af verden og de problematikker, de slås med, ikke nødvendigvis er temaer, der eksisterer i danske elevers forståelsesverden.
Filmens credits
Titel: Den gyldne jord
Originaltitel: Die Adern der Welt
Produktionsland og -år: Tyskland/Mongoliet, 2021
Instruktion: Byambasuren Davaa
Længde: 96 min.
Distribution: Øst for Paradis
Aldersgrænse: Frarådes børn under 7 år. Find vurdering her.
Medvirkende:
Hovedpersonen (Amra): Bat-Ireedui Batmunkh
Hovedpersonens far (Erdene): Yalalt Namsrai
Hovedpersonens mor (Zaya): Enerel Tumen
Hovedpersonens lillesøster (Altaa): Algirchamin Baatarsuren
Hovedpersonens ven (Bataa): Purevdorj Uranchimeg
Handling
12-årige Amra bor med sin familie (far, mor og lillesøster) som nomade på den mongolske slette. Familien lever af at sælge produkter fra sine får, samtidig med at faren, Erdene, tjener penge som mekaniker. Ved siden af sit arbejde er Erdene nomadernes uofficielle leder og talsperson – og er ham, der går forrest i kampen mod både store og små mineselskaber.
I Amras skole bliver der annonceret, at der kommer dommere fra ’Mongolia’s Got Talent’ til byen. De skal lave audition til det senere landsdækkende show i hovedstaden, Ulaanbaatar. Amra, der elsker at synge, og hans ven Bataa beslutter sig for at stille op til konkurrencen, hvis de får tilladelse af deres forældre.
Tiden går, og Amras mor og far er optagede af dilemmaet, om de skal tage kampen op med mineselskaberne eller sælge deres jord og flytte væk. Faren er opsat på at kæmpe, mens moren ikke tror, at kampen kan vindes. Amra får dog overtalt sin far til at skrive under, før han skal synge en gammel folkesang, der hylder nomadelivet, for juryen: ’Den gyldne jord’. Hans far bliver og overhører stolt hans audition, men på vejen hjem kører de galt, og faren bliver dræbt.
Efter farens død afreagerer Amra i skjul ved at ødelægge mineselskabernes maskiner med sukker. Han begynder derefter at pjække fra skole og får arbejde i en lokal mine. På den måde kan han tjene de penge, som familien mangler efter farens død. Moren opdager det, da hun bliver kontaktet af Amras lærer og får ham fjernet fra minearbejdet. Hun fortæller, at han er blevet udtaget til ’Mongolia’s Got Talent’. Men Amra vil ikke deltage, da han føler, at det er hans og sangens skyld, at faren er død. Moren trøster ham, og det ender med, at han alligevel tager til konkurrencen og synger. Hele nomadesamfundet følger med fra landsbyens eneste tv, og filmen slutter med, at Amras mor selv tager kampen op med mineselskaberne.
Temaer
Mennesket og naturen
Mennesket har altid haft et ambivalent forhold til naturen. På den ene side ser vi naturen som noget, der helst skal være så uberørt som muligt. På den anden side er naturen en ressource, som vi udnytter så meget, vi kan, for at mennesket kan opnå mest mulig velstand. I temaopgaverne skal I analysere en række forskellige naturbilleder fra filmen, der hver især skaber refleksion over temaet ’Mennesket og naturen’. I forbindelse med temaopgaven er der opstillet fire analysepunkter (motiv, handlig, komposition og tema). Punkterne er ment som inspiration, men man kan også bruge andre billedanalysemodeller. Det vigtigste er, at eleverne får reflekteret over menneskets forhold til naturen ud fra stillbillederne fra filmen.
Ovenstående billede viser med tydelighed, hvordan nomaderne lever af og med naturen. De store mineselskaber trænger sig på fra alle retninger i form af gravemaskinen i baggrunden, og rørledningen splitter landskabet op, så der bliver mindre og mindre plads til nomadesamfundene. Ud fra billeder kan man diskutere både verdensmål 11 og 12.
FN's verdensmål
Der er i disse år et øget fokus på undervisning i FN´s verdensmål. ’Den gyldne jord’ kan bruges som et springbræt til et arbejde med verdensmålene. Filmen kredser indirekte om mange af de problemstillinger, som FN og verdensmålene prøver at sætte fokus på. Det drejer sig især om verdensmål 1 (’Afskaf fattigdom’), verdensmål 8 (’Anstændige jobs og økonomisk vækst’), verdensmål 11 (’Bæredygtige byer og lokalsamfund’) og verdensmål 12 (’Ansvarligt forbrug og produktion’).
Eleverne skal i opgaverne selv undersøge de forskellige verdensmål og argumentere for, hvilke verdensmål der kommer til udtryk og bliver behandlet i filmen. Gør det kreativt ved enten at lave en planche (analogt) eller en infografik på easel.ly (digitalt). Sidstnævnte kan laves, hvis skolen abonnerer på Skoletube.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Kontraster
Eleverne skal arbejde med billedernes kontraster (modsætninger), der er med til at fremhæve pointer og budskaber i filmen. Kontraster belyses ud fra analysebegreberne farver, lys og locations, og eleverne bliver derfor først bedt om at læse de aktuelle afsnit i Filmcentralens Filmleksikon. På den måde bliver de introduceret til de filmfaglige begreber, der er vigtige at kende til, når man skal analysere filmen visuelt.
Herefter skal eleverne analysere en række billeder fra filmen med stærke kontraster.
Man kan lave øvelsen fælles i klassen eller i grupper – som en samtale om kontrasters betydning. Hvis man laver den tilhørende filmøvelse, kan man vælge at udstille elevernes fotos i klassen eller på PLC (skolebiblioteket), efter de forskellige grupper har vist deres kontrastfotos for hinanden i klassen.
Kontraster i både lys og miljø: Erdene står og kigger ned mod det kunstige lys oppe fra et naturligt mørke. Der er low key-belysning, som får stemningen til at være dyster. På den måde fremhæver instruktøren kontrasten mellem det kunstige landskab, der er ved at blive ødelagt af mennesker, og det naturlige miljø.
Faren, Erdene, er højt hævet over menneskets ødelæggelse af landskabet, rent fysisk i billedet. I den forstand er der også kontrast i de locations, der er valgt. Spørg i den forbindelse eleverne, om der er tale om stemningsskabende locations, symbolske locations eller locations, hvor naturen spiller en stor rolle.
Dramaturgi: Handlingsmodeller
Der findes forskellige modeller til at analysere, hvordan en film er bygget op. I elevdelen bliver eleverne bedt om at læse om kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen. Herefter skal de selv tage stilling til, hvilken model de vil bruge til at analysere filmens dramaturgi.
Der findes en del vendepunkter i filmen, hvor nogle af de vigtigste er:
- Ulykken
- Amra i minen
- Sangkonkurrencen
Det er en god idé at inddele klassen i forskellige grupper, der tager sig af forskellige modeller. Lad derefter grupperne præsentere deres resultater for hinanden.
Man kan også vælge at tage udgangspunkt i én af modellerne. Det vigtigste er, at eleverne får talt om, hvad de finder væsentligst i filmens handlingsforløb – og derigennem får introduceret de faglige begreber kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen (som de vil vende tilbage til i 7.-9. klasse).
Genre: Coming of age – i hele verden
Ungdomsfilm eller coming of age-film findes i hele verden – også i Mongoliet. Coming of age-film er dannelsesfortællinger: Vores hovedkarakterer gennemgår forskellige udfordringer, tackler dem på forskellig vis og kommer til sidst videre, helt forandret. Ofte er hovedpersonen gået fra barn til voksen eller har befundet sig i en position i sit liv, hvor de valg, som der bliver truffet, får konsekvenser for personens liv.
Amra bevæger sig fra barn til voksen i filmen, da faren dør. Han påtager sig i skjul den forsørgende rolle i form af minearbejde. På den måde træder han ind i de voksnes rækker. Han bliver dog opdaget, og moren får ham væk fra det hårde arbejde. På en mere positiv måde kan man også se hans afsluttende sang som en måde at blive voksen på. Han er blevet sit folks ”historiefortæller”.
I elevopgaverne til genren skal eleverne i grupper finde frem til 10 problemstillinger, som kunne være i en ungdomsfilm. Det kan fx være forhold til forældre, kærlighed, kriminalitet osv. Derefter skal de perspektivere deres bud på genren til andre film, som de har set. Hvis eleverne ikke har set så mange coming of age-film, kan man evt. vise filmtrailere for dem fra andre kendte ungdomsfilm.
I filmøvelsen skal eleverne lave deres egen ungdomsfilmscene. Der er opsat nogle filmfaglige begreber, der skal overholdes. De fungerer som kreative ”benspænd” og gør samtidig øvelsen overskuelig for eleverne.
Videre arbejde
I temaafsnittet er der opgaver, der handler om FN's verdensmål. Filmen kan med fordel bruges i forbindelse med en emne- eller temauge om verdensmålene.
Overvej at lave en ”dokumentarfilmfestival”, hvor eleverne laver film om de forskellige verdensmål. Et krav til filmene kan være, at der skal være et ”aktivistisk” fokus: at eleverne skal komme med løsningsforslag til problemstillingerne. På den måde udfordres eleverne til at tænke på handlinger og konsekvenser, men også til at se, at de kan gøre en forskel i deres hverdag og i deres fremtid.
Man kan finde inspiration til verdensmålsundervisning følgende steder: