Om filmen 

’Folk og røvere i Kardemomme By’ er en filmatisering af børnebogsklassikeren af samme navn, skrevet af norske Thorbjørn Egner, som også selv illustrerede bogen. Den danske oversættelse blev i sin tid lavet af digteren Halfdan Rasmussen, der også satte sit eget personlige præg på særligt sangteksterne.

Filmen er en unik blanding af stopmotion og 3D-animation, hvor alle kulisser og dukker er bygget og optaget, men efterfølgende animeret.

Foto: Qvisten Animation

Filmens credits

Titel: Folk og røvere i Kardemomme By
Originaltitel: Folk og røvere i Kardemomme By 
Produktionsland og -år: Norge, 2023
Instruktion: Rasmus A. Sivertsen. Frit efter Thorbjørn Egners romanklassiker af samme navn
Længde: 80 min.
Distribution: Nordisk Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Medvirkende – danske stemmer:
Kasper: Niels Olsen
Jesper: Jon Lange
Jonathan: Frederik Cilius
Tobias: Nis Bank-Mikkelsen
Tante Sofie: Neel Rønholt
Politimester Bastian: Niels Ellegaard
Slagteren: Lars Ranthe
Bageren: Jasmin Gabay
Købmand Berg: Peter Zhelder
M.fl.

Forforståelse

Det er en fordel, hvis eleverne på forhånd har læst eller hørt bogforlægget og kender sangene.

Man kan desuden låne bogen i den norske udgave på bibliotek.dk.

Mens eleverne ser filmen, skal de skygge filmens personer, der også er arketyper. Se elevafsnittet.

Filmen foregår i den fiktive Kardemomme By, hvor der skal være fest. Slagteren er vred, fordi de tre røvere – Kasper, Jesper og Jonathan – har røvet fra hans butik. Han klager til politimester Bastian, der ikke tør gøre noget, fordi røverne har en løve.

Drengen Tommy vil gerne have pigen Kamomilla med til festen, men hun må ikke for sin skrappe tante, Sofie. Vejrmanden Tobias får dog overtalt Sofie, der sammen med andre optræder med sange. Røverne har sneget sig ind til byen og ærgrer sig over, at de ikke er en del af fællesskabet. Kasper ser Sofie synge og bliver forelsket i hende. 

For at løfte deres humør stjæler røverne byens sporvogn, som Politimester Bastian efterfølgende må hjælpe sporvognstyrer Syversen og barberen med at finde.

Det roder hjemme hos røverne, og de bliver derfor enige om, at de skal røve Tante Sofie, så hun kan rydde op og lave mad for dem. Om natten fører de planen ud i livet. De bliver opdaget af slagteren, der sammen med bageren og politimesteren uden held forsøger at fange dem. Da Sofie vågner op hos røverne, skælder hun dem ud og vil have dem til at vaske sig og hjælpe til. Natten efter afleverer de hende derfor tilbage.

Foto: Nordisk Film

Tobias fylder 75 år, og byen giver ham en papegøje som gave, mens Tommy og Kamomilla går ud af byen efter blomster. Her hører de røverne planlægge indbrud den følgende nat, og børnene advarer derfor byen. 

Røverne bliver fanget og sat i byens arrest, hvor der både er rent og faste måltider. De går derfor med til at blive vasket og soigneret af barberen. Jesper får lov til at gå hjem og fodre løven, og på vej tilbage opdager han, at der er ild i Tobias’ tårn. Med hjælp fra Kasper og Jonathan får han reddet dyrene i tårnet, og i samarbejde med borgerne slukker Kasper ilden.

Politimesteren sætter røverne fri og udnævner Kasper til brandmajor, mens Jonathan bliver ansat hos bageren, og Jonathan bliver cirkusdirektør. Kasper og Sofie flytter sammen, og i filmens sidste billeder ser man røverne i deres respektable liv.

Nabosprog: Dansk og norsk 

Den danske oversættelse er lavet af Halfdan Rasmussen, der er ret tro mod tonen i dialogen og sangene. Mange steder vælger han dog at gendigte frem for at oversætte direkte; ofte af hensyn til enderim, men tilsyneladende også ud fra personlig smag. Han har derfor gendigtet flere norske ende-rimende verselinjer, der sagtens kunne være sunget på dansk med samme ordlyd.

Det er fx pudsigt, at der i den oprindelige norske Kardemommelov (fra Politimester Bastians vise) ikke står noget om "ikke at sætte livet til", men derimod, at man skal være "grei og snill" (anstændig og venlig).

Følgende klip indeholder eksempler på både direkte oversættelser og gendigtninger. Se dem med eleverne, og syng sangene sammen på begge sprog. Tal om forskellene på tonen i de to sprog og på at oversætte direkte i forhold til at gendigte.

Klip 1: Røvervise (bogens side 17*) 
Strofe 1: Den danske version er identisk med den norske, bortset fra at ”drar” i linje 2 er erstattet af ”går ud”, mens det i linje 7 er direkte oversat med ”drager”.  

KLIP 1 (DANSK)

KLIP 1 (NORSK)

Klip 2: Kamomilla spiller og taler med Tommy (side 28-30)  
Strofe 1 og 3: Strofe 1 er direkte oversat, hvor der på dansk er brugt ”meget” i stedet for ”veldig” i linje 6. I strofe 3 er linje 5-6 gendigtet til ”skal jeg lære mange / stykker små og lange”, hvor der i den originale tekst står ”kan jeg sagtens lære / stykker der er svære” – hvilket man også kunne synge på dansk. 

I scenens efterfølgende samtale om festen kan man gøre opmærksom på det norske ord ”jente” (pige).

KLIP 2 (DANSK)

KLIP 2 (NORSK)

Klip 3: Kardemomme-sangen, linje 1-4 (side 36 )
De danske og norske ord er ens, men linje 3-4 er gendigtet for at skabe variation i enderimene. Teksten kunne uden problemer være oversat direkte. 

I bogudgaven er ordet ”veldig” i strofe 1 oversat direkte, mens der i filmen er valgt ordet ”rigtig”.

Norske enderim: A-A A-A (bo-ro og sko-to)
Danske enderim: A-A og B-B (bo-ro og brød-rød). 

Bemærk de norske stavemåder med k i stedet for g ("baker" og "skomaker"). 

KLIP 3 (DANSK)

KLIP 3 (NORSK)

Klip 4: Røverne leder (side 56) 
Strofe 1-3 er i høj grad gendigtet, da Halfdan Rasmussen har valgt at lave enderim i slutningen af hver linje frem for en direkte oversættelse. Der er enderim i den norske udgaves strofe 4, som derfor er helt identisk i oversættelsen, bortset fra at ”ifjor” (sidste år) er blevet til ”i går”. 

Læg mærke til den omvendte ordstilling ved ejefald – ”buksa mi” i stedet for ”mine bukser”.

Bemærk også, at linje 1-2 og 4 i strofe 2 på dansk er omskrevet til filmudgaven, så det passer med billedsiden, og man undgår det potentielt stødende ”hottentotterne”.

KLIP 4 (DANSK)

KLIP 4 (NORSK)

Vigtige gloser:

• Munnspillet – mundharmonikaen
• Strrømpelesten – strømpetøjet
• Hempa – spænde
• Strikken – elastikken
• Hosene – bukserne

*Alle sidehenvisninger i bogen er ift. 2. udgave, 12. oplag, Gyldendal 2004.

Filmiske virkemidler: Arketyper, kostumer og rekvisitter 

I handlingen optræder flere arketyper, som vi kan kende på deres udseende, kostume, den location/kulisse de optræder/bor i og de rekvisitter, de bruger:

Røverne er usoignerede og bor i et rodet, beskidt og forsømt hus væk fra byen. De har sække og reb, som de bruger, når de stjæler. De har et vildt dyr – løven – til at beskytte dem.

Bageren har hvid bagerhue og hvidt forklæde. Uden for bagerbutikken hænger en kringle, og inde i butikken er der krukker, brød, flütes, bolsjer og kager.

Slagteren er en lidt rund mand med slagter-bowlerhat. I slagterbutikken er der kødstykker på kroge, pølser på snor og pålæg på fade. 

Politimester Bastian har en stor protokol, en kasket og en uniform med epauletter på skulderne. Lidt atypisk er den også udstyret med butterfly og blomst. Politistationen har et skilt og en arrest med tremmer og en låsbar dør, men der er også blomster og billeder af hans kone. Sammen med uniformen signalerer det hans ret inkluderende og humanistiske tilgang til lov og ret.

Den skrappe Tante Sofie er pænt klædt i nederdel med forklæde, skjortebluse, hat og pæne sko. Hendes hjem er pænt og rent med blomster, billeder, tapet og velordnet porcelæn.

Tobias er den gamle vise mand, der har et langt hvidt skæg og bor et specielt sted – tårnet. Han har en kikkert og en slags lærling i drengen Remo, der gerne vil være lige så klog som ham.

Barberen har butterfly og en lang hvid kittel med saks og kam i lommerne. Sporvognsstyrer Syversen har uniform, klokke og naturligvis sporvogn. Vi kommer ikke indenfor i deres hjem.

I elevdelen er der forslag til en kreativ produktionsopgave med udgangspunkt i ovenstående. Som inspiration kan man se denne video (primært 01:25-02:50 og 03:57-05:02), der giver et indblik i, hvordan man bruger kulisser, rekvisitter og dukker i den rigtige produktion. Bemærk, at klippene er på norsk – eleverne kan dog sagtens få noget ud af billedsiden. Den ældre herre, der bliver vist rundt i andet klip, er Bjørn Egner, forfatterens søn. 

Foto: Qvisten Animation

Dramaturgi: Plot

Filmens hovedpersoner er de tre røvere, mens byens borgere er bipersoner. De grundlæggende konflikter er, at røverne mangler mad og derfor stjæler, hvilket ekskluderer dem fra byens fællesskab, som de savner. Sekundært roder deres hjem, hvilket de forsøger at løse ved at røve Tante Sofie. Hun viser sig som en forhindring, da hun ikke bare gør, som de siger, men stiller krav til dem. 

Hjælperne er byens borgere. Politimester-parret giver røverne mad og ordnede forhold i arresten, så de går med til at lade sig vaske og blive klippet af barberen. Da Tobias’ tårn brænder, hjælper alle borgerne røverne med at slukke ilden. Bageren og Politimesteren giver herefter røverne respektable jobs, så de bliver ”som alle andre”.

Foto: Qvisten Animation

Genre: Filmatisering

Filmatiseringen er meget tro mod bogens handling, og dialogen er i flere scener gengivet stort set ordret. 

Personernes kostumer følger Thorbjørn Egners illustrationer fra bogen, hvis streg er gengivet i 2D i enkelte genfortalte scener og fortsættelsen af bogens handling under credits.

I filmatiseringer ønsker man ofte at skabe en fortælling, der er mere enkel og fremadskridende en den i bogens udgave. Listen herunder viser forskellene fra bog til film og årsagen til dem.

Ændringer fra bog til film

• Flere mindre roller er udeladt for at lave et mere overskueligt persongalleri:
  • Fru Silius (side 8*). 
  • Musiklærer Andersen og trommeslager Hagedrup (erstattet af Syversen) (side 26-27 og 116).
  • Bandini med elefanten Grosso (side 42).
  • Dyrehandleren med hesten Hippokrates (side 82-85). 
  • Tobias får ikke en hundehvalp i gave – det er i stedet Bobby, der er i tårnet ved branden (side 87-88 og kapitel 18).
  • Der er ingen navnløse statister i scenerne.
• Flere scener i bogen er blevet tilpasset filmmediet, ofte med mere humoristisk eller dramatisk indhold: 
  • Tobias’ og kamelens viser på torvescenen er fremhævet (side 37-38).
  • Bortførelsen af Tante Sofie er opbygget mere dramatisk med slagteren, der opdager røverne. Selve kidnapningen er en længere falde på halen-scene, hvor det i bogen er kort genfortalt (side 61-62).
  • Kaspers forelskelse og ”frieriet” til Sofie er ikke med i filmen, hvor der blot står, at han bliver gift ”med en dame, som er dygtig til at holde orden” (side 132). 
• Flere scener er sammenskrevet, forkortet eller udeladt:
  • Tobias’ fejltagelse med regnvejrsudsigten er ikke med (side 6-9).
  • Kardemomme Hundekor er fjernet (side 40-41).
  • Præsentation af røverne og løven samt deres første røveri hos slagteren er udeladt (hele kapitel 2). I stedet bliver det blot genfortalt af slagteren til politimester Bastian (som i kapitel 3).
  • Scenen med Silius’ æsel er meget forkortet (side 23-26).
  • Arrestationen af hunden Bobby (kapitel 7) er flyttet til røvernes kidnapning af Tante Sofie for at gøre denne mere dramatisk. 
  • Røverne låner ikke instrumenter af barberen og spiller koncert (side 116-117 og 120-121).
  • Jespers besøg ved løven (side 118-119) er skrevet sammen med branden i tårnet, som han opdager (modsat ”nogen” i bogen, side 123ff).
  • Der er lavet andre mindre ændringer i kronologien, og flere sange er udeladt eller forkortet.
• Øvrige ændringer:
  • Da Tommy og Kamomilla vil plukke blomster, opdager de, at røverne vil til byen igen. I bogen er det Tommy alene sammen med æslet, der gør denne opdagelse (kapitel 12).
  • For at skabe diversitet er bageren i filmen en farvet kvinde. I bogen er der i tekst og illustrationer tale om en hvid mand (fx side 130: ”Hr. Bager” samt illustration).

Foto: Nordisk Film

*Alle sidehenvisninger er ift. 2. udgave, 12. oplag, Gyldendal 2004.

Forslag og inspiration til videre arbejde med filmen:

• Fordyb jer i andre filmatiseringer med Filmcentralens materiale om emnet. 
• Lav et galleri med portrætter af de vigtigste personer. Mal rammer omkring, og udstil det på skolen.
• Digt en historie sammen, hvor I fortæller om Kasper, Jesper og Jonathans nye jobs og liv.
• Tværfagligt i musik: Lær at spille en eller flere af sangene med små ”rytmeinstrumenter”, som røverne gør i filmen med gryder og pander.
• Brug jeres kulisser og spil nogle af bogens scener, der ikke kom med i filmen. 

KLIP 1 (DANSK): RØVERVISE

KLIP 1 (NORSK): RØVERVISE

KLIP 2 (DANSK): KAMOMILLA OG TOMMY

KLIP 2 (NORSK): KAMOMILLA OG TOMMY

KLIP 3 (DANSK): KARDEMOMMESANGEN

KLIP 3 (NORSK): KARDEMOMMESANGEN

KLIP 4 (DANSK): RØVERNE LEDER

KLIP 4 (NORSK): RØVERNE LEDER

KLIP 5 (DANSK): TOBIAS' OG KAMELENS SANGE

KLIP 6 (DANSK): TANTE SOFIE RØVES