Vi er langt ude på landet i Sønderjylland. Politimanden Robert ankommer til en lille by, hvor han skal være landbetjent. Han er blevet forflyttet fra København. Byens læge, Dr. Zerlang, kommer med en kat, som har tilhørt den forrige landbetjent. Robert ringer til sin datter – vi forstår, at han er fraskilt og savner datteren.

Ved byens forladte cykelbutik møder Robert Ingelise, der fortæller, at cykelhandleren er forsvundet. Da Robert spørger de lokale på kroen, om de ved, hvor cykelhandleren er, får han ikke noget svar. Derhjemme smider Robert sin medicin ud.

Næste morgen kommer Ingelise hen på politistationen og fortæller, at hun får bank af sin mand, Jørgen. Hun advarer Robert om, at han er farlig. Robert opsøger Dr. Zerlang, der fortæller, at den tidligere landbetjent mente, at hun slår sig selv for at få opmærksomhed.

Robert finder en bil i mosen. Købmanden har fanget en butikstyv, drengen Knud. Købmanden vil have Robert til at slå drengen, men Robert nøjes med at give ham en mundtlig advarsel.
Udenfor butikken kommer Jørgen hen og siger, at Ingelise har skåret ham, og at hun er skør. Jørgen slår Knud for at vise, hvordan man gør tingene her. Om aftenen ser Robert ind gennem Ingelise og Jørgens køkkenvindue. De ser glade ud sammen med deres datter Dorthe. Hjemme ringer Robert til sin ex-kone. Hun vil ikke lade ham tale med datteren.

Ingelise opsøger Robert i hans have. De er lige ved at kysse hinanden, men han stopper hende. Henne på kroen møder Robert Jørgen, som har været sammen med damefrisøren, der også er byens prostituerede. Dr. Zerlang, præsten og købmanden spiller kort. Ude i natten går Dorthe tur med sin barnevogn.

Næste dag får Dr. Zerlang Robert til at hente den bedøvede og forslåede Ingelise. Robert vil køre hende til Tønder, men det vil hun ikke. Hun går med til at lave en politianmeldelse. Hun spørger til Robert, som fortæller, at han er blevet sendt til Jylland, fordi han trak en pistol mod sin kone. Ingelise bliver bange og løber sin vej.

Foto: Karin Alsbirk

Da Knud igen stjæler hos købmanden, giver Robert ham en lussing. Købmanden forærer ham glad en flaske spiritus. Robert tager hjem for at pakke. Her finder han Ingelise, der sidder i hans sofa med en pistol. Jørgen dukker op, og Ingelise går med ham. Katten siger ’Mojn’, og Robert går over til at drikke øl på kroen. Dorthe går med barnevognen. Robert tager over til Ingelise og Jørgen - Jørgen sover ude på trappen, mens Ingelise ligger forslået i sengen. Hun vil hjem til Åbenrå. De går i seng sammen. Midt i det hele vågner Jørgen. For at få Ingelise til at tie stille, lægger Robert en pude over hendes ansigt – og kommer til at kvæle hende. Jørgen er atter faldet i søvn. Robert stikker af.

Dr. Zerlang ringer. Ingelise er død. Dr. Zerlang vil ikke have Tønder politi involveret pga. noget medicin, han har givet Ingelise. Han tilbyder at skrive hjertestop på dødsattesten. Robert går med på løgnen.

Begravelse og kaffe på kroen. Robert holder øje med Jørgen og følger efter ham og tre mænd ud til mosen. Jørgen er på vej ud i vandet, men Robert får ham til at vade i land igen. Dorthe er forsvundet; Robert truer med Tønder politi, indtil de lokale på kroen indrømmer, at Dorthe er hos købmanden. Hun fortæller Robert, at hun så ham komme ud af deres hus med blod i ansigtet. Han overtaler Dorthe til at tie om det og tage hjem til sin far igen.

Jørgen opsøger Robert og vil gerne renses og have en retfærdig rettergang. Han vil melde sig selv. Robert prøver at overtale ham til at lade være og at spise nogle piller i stedet. Jørgen kommer ind på kroen. Først vil de ikke servere for ham, men han presser dem til at gøre det alligevel. Jørgen udfordrer Robert, og de drikker om kap.
Ude på toilettet konfronterer Jørgen Robert med sin viden om eks-konen, der var utro med kollegaen, og om at Robert var tre måneder på den lukkede.

Hjemme hos Robert afslører Jørgen, at han har fundet Roberts skjorteknap i deres soveværelse, og at Dorthe har fortalt, at hun så Robert den aften, Ingelise døde. Robert trækker sin pistol og skyder Jørgen. Robert kører ud til mosen og smider Jørgens lig i vandet.

Næste morgen dukker Tønder politi op. De går ind i Roberts lejlighed. Blodsporene er renset væk. Robert ser frisøren forsvinde med Jørgens ting. De tager ud til mosen, hvor nogen har fundet en gummistøvle. De trækker liget af cykelhandleren op. Det viser sig at være politimesterens nevø. Politimesteren, som ikke har rent mel i posen, handler med Robert og foreslår, at de skriver selvmord i rapporten om Jørgen.

Robert vil rejse væk og afleverer katten hos Dr. Zerlang. Kortklubben lægger pres på Robert og truer med at afsløre alt, hvis ikke han bliver. Dr. Zerlang deler kort ud, og Robert sætter sig og spiller med …

'Frygtelig lykkelig' er instrueret af Henrik Ruben Genz, der selv er vokset op i Sønderjylland. Han fortæller her om, hvordan barndomsmiljøet har præget ham, og hvordan det har inspireret ham, da han lavede filmen:

”Vadehavet og marsklandet er det landskab, som har påvirket mig stærkest.

Utallige gange har jeg passeret Rømø-dæmningen på ladet af min fars lastbil. Sammen med mine brødre sad jeg og holdt godt fast i murerbaljer, brædder og presenninger og indåndede stanken fra den hårdtarbejdende dieselmotor. Larmen og blæsten eliminerede samtalen. Vi holdt kæft hele vejen og stirrede ud over det inddæmmede vadehavs mudrede overflade. I godt vejr kunne vi skimte den hvide skorsten på Vestkraft i Esbjerg og sendemasten på det tyske ferieparadis Sylt. Det var vores pejlemærker på en højere udviklet civilisation et sted langt ude i det fjerne. I det normalt disede vejr var horisonten blot en streg som fortonede sig i det uendelige. Blikket og tanken kun fastholdt af elmasternes lodrette rytme, for ikke at falde ud af verden. I årevis transporteret som en skovl frem og tilbage over det trivielle, til tider fjendtlige, marskland. Som om det aldrig skulle få en ende eller føre nogen steder hen.

”Frygtelig lykkelig” er filmet i det landskab.

Det åbne land, sumpen og tavsheden har tiltrukket denne fortælling. Landskabet spiller en rolle. Landskabets overdrevne proportioner digter med på historien. Den lave horisontlinje som trykker sig under det alt for store himmelrum, sporadisk knyttet sammen af de lodrette skraveringer. Et nøgternt grafisk princip, som altid har været en del af mit udtryk.

Mit blik og mit sprog er formet af den egn og dens befolkning.”

Foto: Karin Alsbirk

Instruktør Henrik Ruben Genz’s kommentar til 'Frygtelig Lykkelig' på filmens hjemmeside.

• Tal om filmens billedside. Beskriv landskabet og byen. Hvad ser vi? Hvordan er farverne og lyset? Varme eller kolde, skarpe eller bløde? Hvordan er vejret? Hvordan er stemningen? Hvilke følelser vækker det?
• Forestil jer filmen optaget om sommeren i solskinsvejr. Hvad ville det have betydet for vores oplevelse af fortællingen?

Der er nogle steder – eller på filmsprog "locations" – som optræder flere gange i filmen. Et af dem er mosehullet, hvor der ligger en bil. Jørgen er på vej til at begå selvmord i vandet, Robert smider senere Jørgens lig i vandet, og til slut bliver cykelhandlerens lig fundet der.

Andre locations, vi vender tilbage til flere gange, er byens kro, Dr. Zerlangs klinik, rummet hvor kortklubben spiller kort, de øde gader i byen, Jørgens hus og Roberts lejlighed.

• Beskriv filmens locations – farverne, lyset, genstandene, stemningen. Er det nogle rare eller ubehagelige steder at være? Hvorfor?
• Diskuter, om der virkelig er så forfærdeligt på landet, som filmen viser. Lad f.eks. eleverne skrive et digt eller en rap om at være på landet, eller en stil om en oplevelse, de har haft, som knytter sig til landmiljø.
• I modsætning til filmens lokalmiljø står den noget større by Tønder. Hvilke egenskaber får vi indtryk af, at Tønder har. Og hvorfor er de lokale så bange for at blande Tønder-folkene ind i deres affærer?

Filmens stil ligner til at begynde med realisme. Men snart ændrer stilen sig og får en kant af noget satirisk, noget overdrevet. Byen er så utrolig forladt, folkene på kroen så enormt sære og luskede, Roberts lejlighed så ekstremt forfalden. I en kort sekvens er vi helt ovre i surrealismen, nemlig da den kat, Robert har overtaget fra den forrige landbetjent, tilsyneladende siger ”Mojn!”

Genremæssigt låner filmen enkelte gange fra gyseren. Den bruger en klassisk gysereffekt, da Robert har kvalt Ingelise og prøver at liste forbi den øjensynligt sovende Jørgen. Pludselig har Jørgen fat i kraven på ham og ser på ham med stirrende øjne. Lyden fra den knirkende barnevogn og scenerne med den lille pige alene i en mørk, øde by peger også i retning af gysergenren.

Andre steder låner 'Frygtelig lykkelig' stilistisk fra thriller-genren. Et tydeligt eksempel er scenen mod slutningen af filmen, da politimesteren fra Tønder står i Roberts lejlighed og træder på blodpletten i tæppet. Filmen klipper skiftevis mellem politimesterens nysgerrige blik, der vandrer rundt i rummet, Roberts anspændte udtryk og nærbilledet af politimesterens sko, der trykker blod op gennem gulvtæppet. Spændingen trækkes ud, og vi holdes længe hen i uvished, mens politimesteren bliver ved med at træde og se undersøgende rundt.

• Tal med eleverne om, hvilken stil filmen bruger og hvilken genre, den tilhører.
• Minder filmen om andre film, de kender? Fra hvilke genrer?
• Skriv en række forskellige filmgenrer på A3-papirer – en genre på hvert papir med en overskrift, fx ”western”, ”actionfilm”, ”romantisk komedie”, ”drama” osv. Del eleverne op i små grupper. Bed dem om at komme med eksempler på, hvad der karakteriserer de enkelte genrer. Skriv også gerne nogle titeleksempler. Lad hver gruppe få 5 minutter ved hvert papir, indtil de alle har skrevet på alle papirerne. Læs op fra papirerne og tal om, hvorfor eleverne har skrevet de ting, de har, og om de er enige med hinanden omkring de genrekarakteristika, de har nævnt.

Foto: Karin Alsbirk

'Frygtelig lykkelig' gør i rigt mål brug af symbolik – både visuelt og i sin historie. Vi hører en hel del om mosen og mosehullerne. Cykelhandleren er blevet druknet og bliver fisket op, Jørgen bliver druknet – og hvor er den forrige landbetjent? Ligger han også druknet derude? Ligene i mosen kommer til at stå som en symbolsk pendant til udtrykket "skeletter i skabet". Der er mange skeletter i skabene hos beboerne i landsbyen – og de vælter ud, når ligene i mosen bliver trukket op.

Et andet centralt symbol i filmen er kortspil. Noget af det første, Robert taler med en af byens beboere om, er netop kortspil. Dr. Zerlang fortæller om deres kortklub, som den forrige landbetjent deltog i, og inviterer Robert til at være med. Robert svarer, at han ikke bryder sig om at spille kort. Men det kommer han til – eller rettere, det bliver han tvunget til. Filmen slutter hos kortklubben. Nu deler Zerlang ud til Robert, som accepterer og tager kortene op i hånden. Zerlang, præsten og købmanden har netop – verbalt – spillet deres trumfer ud og tvunget Robert til at blive med ordene ”Du er vores mand nu”. Det er en replik med dobbelt betydning; den kan både forstås kammeratligt som: ”Du er en af os”, og den kan forstås mere brutalt: ”Vi ejer dig”.
Spil-metaforikken går igen gennem hele filmen. Landsbyboerne spiller uærligt spil overfor Robert; Ingelise spiller med hans følelser; byen er fuld af spilleregler, man skal følge: Alle lægger strategi og taktik i deres magtspil; Jørgen spiller med musklerne – og Robert spiller fallit.

Foto: Karin Alsbirk

Der er også en række andre symboler i filmen, for eksempel:

• Flere gange i filmen bliver der rettet fokus på, at Robert går rundt i Jørgens gummistøvler. Udtrykket "at være i en andens sko" peger i retning af den identifikation, Robert føler med Jørgen som enlig far, der risikerer at miste sin datter.
• Robert overtager en kat fra sin forgænger. Ifølge traditionel overtro betyder en sort kat ulykke. Der er desuden noget mystik omkring katten – den betragter Robert med et blik, der antyder, at den har set og ved meget mere end han. En kat har ni liv; den lader sig ikke skræmme af Roberts pistol – hans magtdemonstration – men gnider sig kælent op ad den og lyder som om, den siger "Mojn" ligesom de lokale. Landsbyboerne er heller ikke bange for magtdemonstrationer – de har også "ni liv", idet de alle har klemmer på hinanden (og ikke mindst på Robert), og det gør dem urørlige og usårlige.
• Lille Dorthe har det meste af tiden en rød frakke på, og den røde farve er meget iøjnefaldende i forhold til det grålige og jordfarvede udtryk, som generelt præger filmen. Farven rød er blodets farve, rød kan symbolisere fx fare, kærlighed og passion.
• Tal om symboler i filmen, og find flere eksempler.
• Diskuter, om der er en symbolik i filmens titel. Hvorfor hedder filmen 'Frygtelig lykkelig'?

Filmens persongalleri tæller en række sære, skæve og karikerede typer. Robert er umiddelbart den mest almindelige i adfærd og udseende – og vores identifikationspunkt. De øvrige personer skiller sig på den ene eller anden måde ud fra "almindeligheden". Jørgen er fx ualmindeligt truende og grænseoverskridende i sin adfærd, mens Dr. Zerlang er ualmindeligt usund og fedtet at se på.

• Skriv de centrale personer op på tavlen eller på papir – og skriv stikord til hver, som karakteriserer dem.
• Tal om filmens personer. Hvad er deres særlige kendetegn? Hvad er deres egenskaber? Hvilken betydning har de for fortællingens fremdrift?

Alle filmens personer gemmer på hemmeligheder. Robert har trukket en pistol mod sin kone og været indlagt på psykiatrisk hospital. Jørgen og Ingelise har et privatliv med overgreb og vold. Dr. Zerlang har givet Ingelise for mange piller. Damefrisøren er prostitueret. Politimesteren fra Tønder har dækket over sin kriminelle nevø. Selv børnene har hemmeligheder: Lille Dorthe har set Robert den aften Ingelise dør, men Robert overtaler hende til at holde det hemmeligt.

Alle har klemmer på hinanden. De kender hinandens løgne, de kender sandheden, og de tøver ikke med at bruge deres viden til egen fordel. Skrupelløst og strategisk bruger de deres viden som magtmiddel til at få deres vilje og hytte deres eget.

Undervejs stykker vi et billede samme af, at Dr. Zerlang engang har været som Robert. Han nævner i bibemærkninger, at han også er fra København og kun troede, at han skulle blive i byen i kort tid. Han er meget forstående overfor Robert og fortæller, at han også engang har haft noget kørende med Ingelise. Dr. Zerlang fremstår umiddelbart som Roberts allierede – men vi fornemmer snart, at der ligger taktik bag hans jovialitet og "gode" råd.

• Forestil jer, hvad Dr. Zerlangs forhistorie er. Hvorfor er han kommet til byen? Hvad er der sket? Hvorfor er han der endnu?
• Forestil jer, hvad der vil ske med Robert fremover. Hvordan fortsætter historien? Hvor er Robert om ti år? Lykkes det ham at komme væk? Eller sidder han stadig og spiller kort og er blevet ligesom Dr. Zerlang? Eller er han måske endt i mosen …?

Foto: Karin Alsbirk

Beboerne i den lille by i 'Frygtelig lykkelig' er mestre i en helt særlig disciplin: nemlig at sige ting uden at sige dem.

Der er meget lidt, som bliver sagt ligeud i 'Frygtelig lykkelig'. I stedet bruger byens beboere hentydninger, antydninger og sidebemærkninger med underforstået betydning, når de kommunikerer. De har ligefrem udviklet et fælles sæt af koder, som kan være umulige at forstå for udefrakommende – såsom bemærkningen: ”Så, nu er lille Dorthe igen ude og trille med barnevognen”. For den udenforstående giver det ikke mening, men for den indviede betyder det: ”Så, nu får Ingelise bank igen.”

Et andet eksempel er det tilbagevendende udtryk ”en tur i mosen”. For den udenforstående kan det lyde som om, der er tale om en lille spadseretur i naturen – men for den indviede betyder det at forsvinde, at tage livet af sig eller at blive slået ihjel.

• Tal med eleverne om koderne i filmen, og find flere eksempler. Hvorfor taler byboerne i koder? Hvilken psykologisk effekt har det – på byboerne selv og på Robert? Og hvad betyder det for stemningen i filmen?
• Diskuter, hvilke koder der findes i eleverne eget sprog og hverdag. Hvordan opfatter den udenforstående og den indviede de koder?
• Hvorfor bruger vi koder? Er der noget vi ønsker at skjule? Eller er der nogen, vi ønsker at holde udenfor? Er målet at styrke et særligt sammenhold ved at bruge et "hemmeligt" sprog?

Foto: Karin Alsbirk

Der er en række eksempler på selvtægt i 'Frygtelig lykkelig'. I Gads Leksikon defineres begrebet selvtægt således:
“Ulovlig privat retshåndhævelse i form af urimelig anvendelse af (egen) magt for at værne om personlige interesser.”

På Wikipedia defineres selvtægt således:
“At udøve selvtægt er at tage loven i egen hånd. Eksempelvis udøves selvtægt af folk, der finder en lov eller straf utilstrækkelig, og selv påtager sig rollen som både dommer og bøddel.
Ordet bliver ofte brugt til at beskrive folk, der selv (med vold) straffer formodede gerningsmænd i straffesager, hvis de føler, at der er givet en for mild straf.
Selvtægt er ulovlig i Danmark, som den i øvrigt er det i alle retssamfund, fordi selvtægt ødelægger retssikkerheden i sit grundlag: at kun de særligt betroede har ret til at forfølge på forhånd definerede brud på retfærdigheden.”

Den lille by i 'Frygtelig lykkelig' har i høj grad sine egne dommere og bødler. Og sit helt eget kodeks for straf og strafudmåling. For eksempel straffes butikstyveri med en syngende lussing. Hustruvold straffes kun med sladder, mens hustrudrab straffes med døden. Byen har en række uskrevne regler, som begrundes med “Sådan gør vi her”. En af de uskrevne regler er: “Hvis du passer dit, skal jeg nok passe mit”.

• Tal om, hvad der er tilladt og forbudt i byen. I nogle tilfælde er drab forbudt (drabet på Ingelise), men i andre tilfælde er drab tilladt (Roberts drab på Jørgen). Hvad er forskellen på de to drab?
• Find sammen med eleverne eksempler på selvtægt i 'Frygtelig lykkelig'. Hvad består forbrydelsen i, og hvad er straffen? Hvem udøver selvtægten, hvem er dommere og bødler, og med hvilket formål gør de det?
• Find sammen med eleverne eksempler på selvtægt fra virkeligheden (fx sagen om urmageren Michael Woolhead, der skød to røvere i sin butik). Tal om de eksempler, I har fundet: Hvem begår selvtægten, og med hvilket formål gør de det? Diskuter, hvad I selv mener om selvtægt. Er selvtægt i orden i visse situationer? I så fald hvilke? Eller er der andre og bedre alternativer? I så fald hvilke?

Foto: Karin Alsbirk

Da Robert ankommer til byen, er han ikke udpræget motiveret for at starte på sit nye job. Men alligevel har han tydeligvis en ambition om at tage hånd om lov og orden og udføre sine landbetjent-pligter, som han skal. Han bliver dog sat overfor noget af en udfordring, da han skal finde hoved og hale i de historier, folkene i byen fortæller ham, og i de ting han ser.

Ingelise opsøger Robert i hans have og spørger, hvorfor han udspionerer hende. Han svarer, at han prøver at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Men det er meget vanskeligt at kende forskel på rigtigt og forkert i det lille samfund i 'Frygtelig lykkelig'.

Måske er det rigtigt, når Jørgen siger Ingelise har prøvet at skære ham og er skør. Og måske er det rigtigt, at hun gør skade på sig selv. Og måske er det rigtigt, at Jørgen giver hende bank. Eller også er halvdelen af det løgn. Men hvilken halvdel?

Dr. Zerlang lyver om Ingelises dødsårsag, og hele byen lyver, når de påstår, at de ikke ved, hvor Lille Dorthe er. Politimesteren fra Tønder har løjet om sin nevø. Og Robert lyver for sin datter om, at han er i Australien.

• Hvorfor lyver filmens personer? Hvad er det, de prøver at opnå ved at lyve? Hvilke konsekvenser har deres løgne – for dem selv og for andre?
• Tal med eleverne om at lyve. Hvornår har de selv sidst løjet? Hvorfor løj de? Hvad er en hvid løgn? Hvor går grænsen mellem en hvid løgn og en alvorlig løgn? Skal man altid være ærlig? Er det overhovedet muligt?

Mens vi ser filmen, har vi en fornemmelse af, at det kun er den lille by, som er inficeret af løgne og magtmisbrug. Gentagne gange nævnes Tønder politi som en trussel mod byens borgere og den magtbalance, de har skabt i byen. Tønder politi kommer til at repræsentere den ikke-inficerede omverden, en instans som repræsenterer demokratiet og grundloven. Derfor er det et moralsk chok, når det til slut viser sig, at politimesteren fra Tønder er nøjagtig ligeså løgnagtig og magtmisbrugende som lillebyens borgere. Det antyder, at der er brodne kar i hele landet, ja i hele verden. Der er løgne og magtmisbrug overalt, lyder filmens underliggende budskab.

• Tal med eleverne om filmens slutning. Hvad er filmens overordnede budskab? Hvordan er dens verdensopfattelse?
• Tal om, hvor i historien det begynder at gå galt for Robert. Hvornår begynder han at begå fejl, som sylter ham ind i lillebyens løgne og magtmisbrug? Hvor kunne han have stoppet op og holdt fast i lov, orden og retfærdighed? Hvad skulle han have gjort for at undgå, at nogen fik en klemme på ham?
• Tag udgangspunkt i situationen til slut i filmen, og diskuter, hvad der skal til for at skabe lov, orden og retfærdighed i byen. Er der noget, Robert kan gøre – eller er løbet kørt for ham?