Kort introduktion
Nour er 14 år gammel og bor i Sydfrankrig. Ferien står for døren, og Nour ruster sig til en sommer præget af morens sygdom, de tre storebrødres småkriminelle aktiviteter og samfundstjeneste. Mens han maler gangen på sin skole, møder han Sarah, der underviser i opera på et sommerkursus. Et møde, der åbner nye horisonter for ham.
I dette forløb skal I arbejde med ungdomsfilmen ’Mine brødre og mig’ inspireret af instruktørens egen erfaring med en lærer, som tvang ham til at lære en teater-monolog udenad. For instruktøren blev det starten på et nyt liv. Et liv med teater og senere film, der gav ham et nyt blik på livet.
Materialet indeholder både en del til lærer og elev. De er opbygget efter samme struktur med fokus på filmens handling, temaer og filmsprog.
I elevdelen er der opgaver til dansk og fransk. Sprogopgaverne ligger både online og i en PDF til print.
Fagligt fokus
Temaer
- Rig og fattig
- Kunstens kraft
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Asynkron musik og farvesymbolik
- Dramaturgi: Familiens karakterer og konflikter
- Genre: Ungdomsfilmen
Trailer
DENNE FILM INDGÅR I MED SKOLEN I BIOGRAFEN I SÆSON 2022/2023
Dette materiale er skrevet af Pernille Ovesen, maj 2022.