Filmleksikon A-Z

Forfattere

Forfattere: Lise Brix Pape og Liselotte Michelsen
Konsulenter: Martin Schmidt og Majken Tang Koch
Redaktion: Lisbeth Juhl Sibbesen, Jacob Breuning og Martin Schmidt
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K.
Copyright ©2013, Det Danske Filminstitut

Velkommen til Filmleksikon

gymnasiet

Filmleksikon er Det Danske Filminstituts online opslagsværk om filmsprog.

Her er godt 100 opslag om filmiske virkemidler og dramaturgi. Opslagene begynder med en kort definition, som bliver uddybet i en længere tekst nedenunder. Opslagene er illustreret med billedeksempler. Nogle gange er det stillbilleder, andre gange korte filmklip eller lydklip. Billederne og klippene kommer fra film, der kan ses på Filmcentralen.

Filmleksikon er målrettet folkeskolens 7.-10. klasse, gymnasieskolen, lærere og andre, der interesserer sig for filmsprog. Filmleksikon er gratis at bruge for alle. Filmleksikons fokus er filmanalyse. Målet er at give en kort og enkel forklaring på en række centrale filmfaglige begreber. Nogle af begreberne bruges med forskellig betydning i bl.a. filmbøger og af professionelle filmfolk, fx ”klip”. I de tilfælde forklarer teksten de forskellige betydninger – og hvilken der bruges i Filmleksikon.

Med Filmleksikon ønsker Det Danske Filminstitut at skabe en større indsigt i filmens sprog og virkemidler og give folkeskolens ældste klasser et fælles fagsprog omkring filmanalyse.

God fornøjelse – og god arbejdslyst.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle