Den lille prins Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Billeder og klip
  • Links og litteratur

Om filmen

Bogen 'Den lille prins' fra 1943 af Antoine de Saint-Exupéry er en klassiker. Populariteten taget i betragtning er der forbavsende få filmatiseringer. Der findes en amerikansk musicaludgave fra 1974 instrueret af Stanley Donen og en ikke ueffen animeret fransk tv-serie (2010-2013).

Animationsfilmen 'Den lille prins' (2015) består både af det klassiske eventyr og en nutidig rammefortælling. Den nutidige historie handler om en lille pige og en gammel mand, der bliver naboer og venner. Den gamle mand introducerer pigen for eventyret om den lille prins – og i løbet af filmen væver de to historier sig sammen. Filmen er fransk/amerikansk og instrueret af Mark Osborne, der bl.a. har stået bag den første 'Kung Fu Panda' (2008).

Den lille pige og piloten i filmens nutidige historie. (Foto: Scanbox Entertainment)

Om bogen bag filmen

Bogen 'Den lille prins' er en fantastisk historie, og det er forfatterens liv og skæbne så sandelig også. Antoine de Saint-Exupéry var nemlig selv pilot og forulykkede i Sahara – ganske som piloten i bogen. Filmen 'Den lille prins' trækker altså både på biografisk stof og en verdensberømt bog.

Bogen 'Den lille prins' er det, der på engelsk kaldes novella, dvs. en tekst, der er længere end en novelle, men kortere end en roman. Bogen er illustreret af forfatteren selv, og i hans hjemland Frankrig er den en klassiker på linje med eventyr af H.C. Andersen i Danmark. 'Den lille prins' er oversat til 250 sprog og dialekter, den er udkommet i 545 forskellige udgaver, og der er solgt over 140 millioner bøger verden over.

Om Antoine de Saint-Exupéry
Antoine de Saint-Exupéry var en entusiastisk flyvepioner og forfatter. Han blev født den 29. juni 1900 og døde den 31. juli 1944. Eller gjorde han nu også det? Han forsvandt sporløst på en rekognosceringsmission under Anden Verdenskrig i sin Lockheed F-5B. Man gættede på, at han var blevet skudt ned af et tysk fly eller forulykket på anden vis. Eller var han mon fløjet op til asteroide B612 for at besøge den lille prins?

'Den lille prins' blev udgivet året før, forfatteren forsvandt, så han oplevede aldrig dens succes. Men selv om man efterhånden har fundet både rester af hans fly og personlige ejendele i Middelhavet, ved vi jo inderst inde godt, at han i 1944 satte kurs mod stjernerne for at besværge evig barndom.

Filmen rummer en intertekstuel reference for de vakse. Filmens oversnobbede skole hedder Werth, og det er en hilsen til Saint-Exupérys nære ven, forfatteren Léon Werth, som han dedikerede 'Den lille prins' til.

Den lille prins og ræven i det klassiske eventyrs univers. (Foto: Scanbox Entertainment)

FILMENS CREDITS

Titel: 'Den lille prins' ('Le Petit Prince'/'The Little Prince')
Produktionsland og -år: Frankrig/USA, 2015
Instruktion: Mark Osborne
Manuskript: Irena Brignull og Bob Persichetti efter eventyr af Antoine de Saint-Exupéry
Længde: 106 min.
Distribution: Scanbox Entertainment
Medierådets vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Danske stemmer:
Pilot: Waage Sandø
Lille pige: Celine Julie Ross
Mor: Trine Pallesen
Den lille prins: Mikkel Boe Følsgaard
Ræv: Olaf Johannesen
Slange: Thomas W. Gabrielsson
Rose: Stine Stengade

Før I ser filmen

Filmen 'Den lille prins' er på én gang en enkel og kompliceret fortælling. Filmen har en konkret nutidshistorie om en lille pige og en gammel mand, der bliver venner. Denne historie foregår i et moderne univers. Og samtidig er der et andet fortællelag, nemlig det klassiske eventyr om den lille prins. Den gamle mand fortæller eventyret til den lille pige, og vi ser det udspille sig som indskudte kapitler i nutidshistorien. Til slut i filmen flettes de to historier ind i hinanden.

De to fortællelag har forskellige visuelle udtryk, så vi bedre kan skelne dem fra hinanden: Nutidshistorien om pigen og den gamle mand er computeranimeret (se billede 1), mens eventyret om den lille prins er holdt i en mere "rå" stop motion-stil (se billede 2). Da det kan være svært for de yngste elever at holde styr på de to forskellige fortællelag i filmen, vil det være en god ide at forberede dem på det.

Det kan anbefales at læse 'Den lille prins', inden klassen ser filmen. Det vil være en fordel, at I ser på billederne i bogen og taler om handlingen, for den er ikke helt enkel. Det vil hjælpe eleverne med at forstå filmen, når de kan genkende personer og situationer fra eventyret.

Det vil også være en god ide at tale om, hvordan film nogle gange kan have to handlinger på en gang: en hovedhistorie, som foregår i et konkret univers, og en fantasihistorie, som viser, hvad personerne i filmen forestiller sig, drømmer om eller fortæller hinanden. Et eksempel på det er kortfilmen 'De Fantastiske 3', som I kan se på Filmcentralen med Unilogin.

Billede 1

Foto: Scanbox Entertainment

Billede 2

Foto: Scanbox Entertainment

Handlingsreferat

En 9-årig pige skal til optagelsesprøve på den prestigefyldte Werth-skole. Hendes mor har trænet med hende, og hun har lært en masse udenad, men alligevel består hun ikke. Den effektive mor har dog en plan B. Sommerferien skal bruges til at gøre datteren klar til en ny optagelsesprøve på Werth.

Pigen har et hårdt program med lektielæsning, mens moren er på arbejde. Men pigen bliver forstyrret i læsningen af naboen – en gammel mand, som er tidligere pilot. Hans hus ligner Pippi Langstrømpes Villa Villekulla og er fyldt med mærkelige dingenoter. I haven er der bl.a. et gammelt fly. Han begynder at fortælle pigen historien om den lille prins, som han mødte i sin ungdom, da hans fly nødlandede i Sahara. Pigen bliver fascineret af den gamle mands historie, og de bliver venner. Hver dag sniger pigen sig over til den gamle mand, uden at hendes mor ved det. Hun hører historien om den lille prins, der bor på asteroide B612, kæmper mod baobabtræer og har den mest enestående rose. Den gamle mand fortæller, at han mistede al kontakt med prinsen, da han fik repareret sit fly og drog videre.

Da den gamle mand tager pigen med ud at køre bil, bliver de stoppet af politiet. Moren finder ud af, at pigen har løjet og forbyder hende at besøge den gamle mand. Snart efter bliver han syg og kommer på hospitalet. Nu må pigen have hjælp fra den lille prins. Hun får startet flyet i baghaven og flyver til en grå, glædesløs storbyplanet, hvor alt kværnes til ensartede clips, og hvor stjerner misbruges til energi. Prinsen er i dette effektivitetshelvede blevet en stor og modløs knægt. Men da det ser mest håbløst ud, får prinsen nyt mod. Sammen sætter den lille pige og prinsen stjernerne fri, og den lille prins genfinder sin elskede rose. Han sender en hilsen til den gamle mand. Pigen tager hen på hospitalet med prinsens hilsen og et hæfte med alle den gamle mands tegninger og tekster om den lille prins.

Den lille prins og rosen. (Foto: Scanbox Entertainment)

Faglige mål

Dansk efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære velkendte situationer

  • Eleven kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleven kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleven kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleven har viden om hovedindhold (vidensmål)

Dansk efter 4. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster (færdighedsmål)
  • Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers (færdighedsmål)
  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om fortolkningsmuligheder (vidensmål)
  • Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg (færdighedsmål)
Foto: Scanbox Entertainment

Billedkunst efter 2. klasse

Kompetenceområde: Billedfremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i plane, rummelige og digitale billeder

  • Eleven kan tegne ud fra idéer og oplevelser (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om tegneredskabers udtryksmuligheder (vidensmål)

Kompetenceområde: Billedanalyse
Kompetencemål: Eleverne kan samtale om egne og andres billeder

  • Eleven kan aflæse centrale informationer i billeder (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkle visuelle og skriftlige notatteknikker (vidensmål)
  • Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber (vidensmål)

Billedkunst efter 5. klasse

Kompetenceområde: Billedfremstilling
Kompetencemål: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

  • Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkle digitale animationsteknikker (vidensmål)
  • Eleven kan arbejde med levende billeder (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Billedanalyse
Kompetencemål: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder

  • Eleven har viden om stilarter og formsprog (vidensmål)
  • Eleven kan analysere farvers virkning i billeder (færdighedsmål)

Fag og temaer

Modsætninger: Børn vs. voksne  – poesi vs. fornuft

Bogen 'Den lille prins' bliver indledt med en dedikation, hvor forfatteren Antoine de Saint-Exupéry bl.a. skriver: ”Alle voksne har en gang været børn. (Men der er ikke ret mange af dem, der kan huske det.).” Forskellen på barndom og voksenliv er et centralt tema i både bog og film.

I filmens anslag fortæller den gamle mand om en oplevelse, han havde som seksårig: Han tegnede en kvælerslange, der havde slugt en elefant – men de voksne troede, det var en hat! Der er meget, de voksne ikke forstår. I filmen 'Den lille prins' sætter de færreste voksne pris på fantasi og poesi. Børn skal hellere koncentrere sig om matematik, grammatik og udenadslære – og blive fornuftige, arbejdsomme voksne. Den gamle mand fortæller om, hvordan han blev voksen og glemte alt om at være barn og nysgerrig og fantasifuld. Han blev pilot og mødte så heldigvis den lille prins og ræven, der fortalte noget meget vigtigt: Det er kun med hjertet, at man kan se rigtigt. Alt, hvad der er væsentligt, er usynligt for øjet. Den lille prins gav manden barndommens fantasi og drømme tilbage.

Overdrivelse fremmer forståelsen, og forskellen på barndommens verden og de voksnes verden er trukket skarpt op i filmen. Det almindelige voksenliv er gråt, firkantet, ensformigt og i bund og grund meningsløst. Der er ikke plads til morskab eller hyggesnak. Den lille pige paces frem til den fineste uddannelse, men hun lærer ikke at udforske barndommens hemmelige fantasiveje. Hun er en 9-årig, der opfører sig som en voksen.

Den eneste voksen, der er anderledes, er den gamle mand. Han er inspireret af den lille prins og barndommens verden, og hans hus og have er farverige og fuld af sjov, leg og glæde. Han flyver med drager og fortæller eventyr. I den lille prins’ univers sker der også mange fantastiske og umulige ting, fx kan dyr og planter tale, og man kan hoppe rundt mellem planeter. I selskab med den gamle mand får den lille pige endelig lov til at være barn, fantasere og lege.

Pilotens eventyrlige hus står i stærk kontrast til moren og den lille piges grå og firkantede hus. (Foto: Scanbox Entertainment)

Fra bog til film

Filmen 'Den lille prins' fortæller sin helt egen historie om en lille, moderne pige, som møder en gammel mand – der viser sig at være piloten fra bogens univers. Han tegner og fortæller om den lille prins for at huske, men han har ikke helt styr på historien. I filmens slutning er det den lille pige, der sørger for, at det hele ender, som det skal.

Det er en meget fri filmatisering med nye personer og science fiction-agtige konflikter. Opdateringen gør filmen til noget særligt og ikke blot til en levende bogillustration. Det bliver understreget af, at nutidsafsnittenes visuelle stil er moderne computeranimation, mens eventyret om piloten og prinsen har et "gammeldags" stofligt udtryk og er delvist stop motion-tegnefilm. Der er tale om et nyt værk, som ved sin sprudlende fortællelyst hylder det gamle mesterstykke.

Man kan naturligvis vælge "kun" at se filmen og efterbehandle denne på egne præmisser. Men det vil være oplagt at bruge anledningen til at præsentere eleverne for en litterær klassiker. Da bogens handling og morale er både finurlig og filosofisk, vil det være en god ide at læse bogen højt, se på billederne sammen og tale om bogens budskab, inden I ser filmen.

Piloten og prinsen. (Foto: Scanbox Entertainment)

Filmfaglige vinkler

Tre slags billedfortællinger

Forfatteren Antoine de Saint-Exupéry har selv illustreret sin eventyrlige bog om piloten i Saharas ørken og hans møde med den lille prins. Saint-Exupérys udtryksfulde og personlige streg er inspirationen til de scener i filmen, der genfortæller eventyret om den lille prins. Billedstilen i disse scener har en forfinet enkelhed og poetisk dimension. Det visuelle udtryk er tro mod bogens ånd og formidler sin fortælling omkring venskab og livets vigtigste ting i en enkel tegnefilmstil og et neddæmpet tonefald. Det ligner og er hovedsageligt gammeldags stop motion-teknik.

Men scenerne, der genfortæller Saint-Exupérys klassiker, er kun en mindre del af filmens vildtvoksende historie. Hovedhistorien er fortællingen om den lille pige, der bliver venner med den gamle mand, gør oprør mod sin mors grå verden, rejser til en rablende fremtidsplanet og redder den lille prins. Denne historie har sit eget visuelle udtryk. Det er "glat", moderne computeranimation med figurer, der har en gummiagtig tekstur. Figurerne adskiller sig meget fra de papiragtige figurer i "eventyrscenerne".

Der er altså tre visuelle udtryk på spil: bogens tegninger og filmens to stilarter. I undervisningen er det oplagt at sammenligne dem for at gøre eleverne opmærksomme på billedkunstens mangfoldige udtryk.

EKSEMPLER
Klip 1 og klip 2 illustrerer to af filmens stil- og tonearter.

Klip 1 viser en munter computeranimation med en køretur i den gamle mands bil:

Klip 1

Klip 2 viser en smuk, poetisk og let vemodig stop motion-scene med den lille prins, roserne og rævens kloge ord: "Du får en gave, som er en hemmelighed. Det er kun med hjertet, at man kan se rigtigt. Alt, hvad der er væsentligt, er usynligt for øjet!"

Klip 2

Under menupunktet Billeder og klip kan du finde flere klip til inspiration.

Miljø og personer

Den lille pige er filmens hovedperson. Der er også to vigtige bipersoner: moren og den gamle mand. De er meget forskellige og påvirker pigen på hver deres måde. Moren synes, det er vigtigt med orden og at være dygtig skolen. Den gamle mand synes, det er vigtigt at lege og fantasere og være en god ven. I filmen afspejler scenografien – miljøet – morens og den gamle mands personligheder.

Her er tre billeder fra nogle af de steder, moren tager pigen hen: deres hjem og Werth-skolen (se billede 3-5). Farverne er triste og grå, og lyset er koldt. Det giver os en fornemmelse af, at der ikke er særlig rart at være i morens "verden".

  • På billede 3 ser vi moren og pigen sidde på en bænk. De andre personer vender ryggen til dem. Moren og pigen har hinanden, men ellers er de alene og ensomme. Billedkompositionen understreger, at på Werth-skolen hjælper man ikke hinanden, man er kun optaget af sig selv – af at vinde over de andre, så man kan blive optaget på skolen.
  • På billede 4 ser vi pigen i forgrunden og en flok andre børn i baggrunden. Pigen ser usikker ud, og de andre børn stirrer. Det er ikke nogen rar situation. Her understreger både billedkomposition og personernes ansigtsudtryk, at pigen føler sig alene og udsat og ikke har det godt.
  • På billede 5 er der kommet en lille smule farver ind i den grå verden. Det er figurer fra den gamle mands historier: den lille prins, rosen og planeten. Den lille pige ser drømmende på dem. Hun længes væk fra morens grå verden.

Billede 3

Foto: Scanbox Entertainment

Billede 4

Foto: Scanbox Entertainment

Billede 5

Foto: Scanbox Entertainment

Nedenfor er der tre billeder fra nogle af de steder, den gamle mand tager pigen hen: hans hus og have (se billede 6-8). Her er mange glade farver: rød, gul, grøn og blå. Lyset er varmt, og solen skinner. Det giver os en fornemmelse af, at der er hyggeligt og dejligt at være.

  • På billede 6 ser vi den gamle mand hænge med hovedet nedad i et træ. Det er tydeligt, at der er sjov og ballade, når den lille pige er sammen med ham. Han er ven med naturen og dyrene – der flyver fugle rundt omkring ham og lander på hans hænder. Pigen ser op på ham; måske beundrende. Vi kan tydelig se, at hun er glad. Rundt omkring dem kan vi se haven: Den ser hyggelig ud og ligner et sted, man gerne vil lege i.
  • På billede 7 sidder den gamle mand og pigen i haven foran flyveren. De sidder over for hinanden og kigger hinanden ind i ansigtet. Billedkompositionen og personernes placering understreger, at når pigen er hos den gamle mand, føler hun sig ikke alene, for han er nærværende og ser hende og taler med hende. De sidder på samme måde og "spejler" hinanden. Det understreger, at der er noget ens ved dem: De kan begge godt lide at lege og fantasere.
  • På billede 8 er den gamle mand og pigen inde i hans hus. Der kommer varmt, gyldent lys ind ad vinduet, og det giver os en rar fornemmelse af rummet. Men der er tusmørke bagved pigen, og det understreger, at der også er alvor i den gamle mands verden – ikke alt er sjov og leg. Det passer med filmens handling, hvor den gamle mand bliver syg og må tage afsked med pigen og den lille prins.

Billede 6

Foto: Scanbox Entertainment

Billede 7

Foto: Scanbox Entertainment

Billede 8

Foto: Scanbox Entertainment

Billeder og klip

Billedpakke

I billedpakken finder du 20 billeder fra 'Den lille prins', som kan bruges til inspiration. Billedpakken kan findes her: http://video.dfi.dk/Filmcentralen//Den%20lille%20prins/Billedpakke%20-%20Den%20lille%20prins.zip.

KLIP

Klip 1 – 'På køretur'
 

Klip 2 – 'Det er kun med hjertet, at man kan se rigtigt'

Klip 3 – 'Leg'

Klip 4 – 'Pilotens første møde med prinsen'

Klip 5 – 'Livsplanen' 

Links og litteratur

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Animation i skolen

Lav jeres egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: en app til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere, og se instruktionsfilm her:

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale, 'Den god historie på film', om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm for 1.-5. klasse. Her anbefales for eksempel tre Ole Lund Kirkegaard-filmatiseringer, der passer til en del af målgruppen og også handler om fantasiens kraft:

'Orla Frøsnapper'

'Gummi T'

'Otto er et næsehorn'

Foto: Scanbox Entertainment