OM FILMEN

‘Flugt’ er interessant i undervisningen på en række punkter. Den fortæller en relevant historie om en flygtning og hans personlige baggrund, og den giver derfor anledning til at arbejde med temaer som flygtninge, krig og identitet. Hovedpersonen Amin er desuden homoseksuel, og selvom det ikke spiller en central rolle i filmen, så er det også et væsentligt tema.

‘Flugt’ er desuden bemærkelsesværdig i sin fortælleform. Den springer ofte i tid, og filmen er ikke slut, da Amin kommer til Danmark. Den slutter egentlig først, da Amin endelig har fundet modet til at fortælle sin historie, hvilket langt om længe gør, at han kan finde hjem og flytte på landet med sin kæreste. Han fortæller sin historie til sin ven Jonas, der er filmens instruktør, og denne proces tager omkring fem år. Der er således to forløb i filmen. Hovedhandlingen, hvor unge Amin kæmper for at flygte og finde asyl, samt rammefortællingen, hvor den voksne Amin gennem filmens interviews kæmper med at finde modet til at fortælle, hvem han er og komme overens med sin baggrund. 

‘Flugt’ er nomineret i hele tre væsensforskellige kategorier ved årets Oscaruddeling (bedste dokumentarfilm, bedste udenlandske film og bedste animerede film). Det skyldes de særlige blandingsforhold, der er i filmen. Her er animerede rekonstruktioner af Amins fortælling, hvor filmsproget er præget af fiktionens virkemidler. Der er samtidig tydelige faktakoder i kraft af arkivmateriale og hele filmens metasituation, hvor vi ser instruktøren og Amin i interview. I sidste ende er det filmens lydside, der forankrer filmen i virkeligheden. Stemmerne, vi hører, tilhører instruktøren og Amin, og de stammer fra de autentiske interviews. 

FILMENS CREDITS

Titel: Flugt
Produtionsland og -år: Danmark 2021
Instruktion: Jonas Poher Rasmussen
Længde: 89 minutter
Distribution: Reel Pictures
Medierådet for børn og unges vurdering: Tilladt for børn fra 15 år
Læs Medierådet For Børn og Unges vurdering her

FORFORSTÅELSE

I afsnittet Før filmen arbejder eleverne med at researche sig til en fælles forforståelse for nogle af de historiske omstændigheder, der spiller en rolle i filmen. Det er ikke strengt nødvendigt, at alle elever kender baggrunden for samtlige væbnede konflikter i Afghanistan, men de bør få viden om, at landet siden 1979 har haft en række krige, først invasionen fra Sovjetunionen, siden en række borgerkrige, invasionen fra USA og andre vestlige lande og nu igen borgerkrig. Dette har ført til, at den største gruppe af flygtninge er afghanerne. Der er over fem millioner afghanske flygtninge i verden, og i Danmark er der 20.272 afghanere og efterkommere.

Eleverne skal derudover søge information om Sovjetunionen. Her er det tilstrækkeligt, hvis de ved, at landet eksisterede fra 1919 til 1991, og at de har en generel ide om, at det kommunistiske samfund var i konflikt med vestens lande under den kolde krig. Klassen kan eventuelt arbejde videre med den historiske vinkel i punkt 6 – videre arbejde, der lægger op til at se nærmere på Sovjetunionen. 

Eleverne skal desuden finde information om homoseksuelles status i Afghanistan og asylregler i Danmark. Her er det også tilstrækkeligt, at eleverne orienterer sig i søgninger på Google og på den måde tilegner sig et passende og fælles vidensniveau.  

Eleverne kan arbejde med alle ovenstående punkter, eller klassen kan blive opdelt i grupper, der får hver sit område at undersøge, og som efterfølgende præsenterer deres research for hinanden. 

Amin er midt i trediverne, da han begynder at fortælle sin livshistorie til gymnasievennen Jonas, der gerne vil lave en dokumentarfilm om ham. Det bliver til et længere forløb, hvor Amin langsomt åbner op for en række ting, han aldrig tidligere har talt om. Amin voksede op i 1980’ernes Afghanistan, men flygtede sammen med sin familie til Sovjetunionen, da Mujahedinerne kom til magten i 1989. Efter nogle år på flugt kom 15-årige Amin til Danmark i 1995 som uledsaget flygtning, mens hans familie blev spredt ud over Europa. Amin fortalte de danske myndigheder, at hans familie var blevet dræbt, og den løgn har han levet med lige siden. ‘Flugt’ handler derfor både om de begivenheder, der bragte Amin til Danmark, og den proces, han langt senere gennemgår, da arbejdet med filmen hjælper ham til at åbne for sin fortid. Samtidig står han et vigtigt sted i livet, da han skal giftes med sin kæreste, der ønsker at de flytter sammen på landet, hvilket gør Amin usikker. Da Amin endelig har fortalt hele sin historie, er han dog færdig med at flygte og kan endelig finde et nyt hjem med kæresten, Kasper.

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

FLYGTNINGE

Filmens hovedhandling handler om flugten og om flygtninges vilkår. I opgaverne til temaet arbejder eleverne ikke direkte med filmanalyse, men skal tilegne sig viden om og perspektiv på flygtninge som en global problemstilling. 

HVAD ER ET ’HJEM’?

‘Flugt’ berører en lang række temaer, men eleverne bliver i opgaverne styret i retning af at tale om filmens tematiske fokus på begrebet ’hjem’. I filmens fortælling er Amins historie slut, da han som en anden eventyrhelt har fundet sin prins og sit slot. Han kan først komme hjem, da han gennem filmens fortælling er kommet overens med sin fortid. Der gives ingen endegyldige svar på opfattelsen af begrebet hjem, og hvad det generelt betyder for flygtninge, men opgaverne lægger op til, at eleverne reflekterer over værdierne i begrebet ’hjem’ og fortolker Amins udvikling som menneske. Denne udvikling hænger sammen med hans homoseksualitet, hans kulturelle baggrund og hans status som flygtning.

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

FILMISKE VIRKEMIDLER

Her er fokus på æstetisk filmanalyse. Eleverne arbejder med et uddrag af filmen, der indeholder både faktakoder og fiktionskoder. Faktakoderne er arkivmaterialet fra svensk tv samt interviewsituationen, hvor vi til slut ser både instruktør, mikrofon og Amin. Derudover er Amins voice over på lydsiden en faktakode. Fiktionskoderne ser vi i de rekonstruerede situationer, hvor Amins historie er rekonstrueret i animeret form. Det er situationen, hvor Amins søstre er kommet til Sverige og ringer til moren i Moskva. Her anvendes fiktionskoder som usynlig klipning, nærbilleder og underlægningsmusik. 

DRAMATURGI

I arbejdet med dramaturgi skal eleverne tilegne sig viden om dramaturgi og anvende disse begreber på et uddrag af filmen.
Uddraget demonstrerer den gode fortælling, hvor vi med det samme bliver inddraget i en fortælling, der gør os nysgerrige. Det skaber fremdrift, at Amin endnu ikke kan fortælle, hvad der skete med hans far. Her er en tydelig konflikt og en hovedperson, der har potentiale for at udvikle sig. Dette er filmens indre konflikt. En af filmens ydre konflikter bliver vi præsenteret for, da Amin fortæller, at han ikke var bange for at være anderledes og gå i sin søsters kjole. Han er anderledes, men han er også på vej ind i konflikter, og han har et savn. Amin har således de fleste af de kendetegn, der kræves af en god hovedkarakter. 
I uddraget skal eleverne desuden kunne skelne mellem filmens rammefortælling i nutiden og den hovedhistorie, som begynder, da Amin løber rundt i Kabuls gader.

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

GENRE

Eleverne læser om de fem dokumentariske grundformer og skal nå frem til, at ‘Flugt’ først og fremmest er den personlige form, men at den også har træk fra den fiktive form. Det er den personlige form, fordi det er en personlig beretning, der går tæt på sin hovedperson, og fordi vi hører og ser instruktøren tale med Amin. Det er desuden den fiktive form, da store dele af filmen er genskabt som animation. 
Eleverne skal analysere fire forskellige billeder fra filmen.

Eleverne skal i deres analyse både forholde sig til form og funktion. Form handler om filmiske virkemidler som beskæring, farver, lys etc., mens funktion handler om fortællingen fx synsvinkel, skift i tid o.l. 

• Framegrab 1 er formmæssigt en totalbeskæring i mørke farver med en lidt dyster, low key lyssætning, der viser interviewet af Amin. Funktionen er at vise fortællesituationen i nutiden. 
• Framegrab 2 er en totalbeskæring af Amin i Afghanistan, farverne er lyse, lyssætningen er high key. Det er begyndelsen på hovedhistorien og et flashback. Det er en rekonstruktion af Amins fortælling. 
• Framegrab 3 stammer fra scenen, hvor Amins far bliver hentet. Beskæringen er halvtotal. Tegningerne er kaotiske og mørke. Personerne har ingen ansigter. Her ser vi noget, som Amin ikke selv har oplevet, men som han har hørt om fra andre.
• Framegrab 4 ser vi en halvnær beskæring af en soldat. Det er autentisk arkivmateriale, og lyset er naturligt. Funktionen er at vise, at begivenhederne har en virkelig baggrund. I filmens dramaturgi er soldaten med maskingevær et varsel om, at der skal ske noget dårligt. 

Framegrab 1	Framegrab 2
Framegrab 3	Framegrab 4

Til slut skal eleverne forholde sig til, hvad det betyder, at filmen er animeret. Det er relativt åbne spørgsmål, så der er plads til forskellige opfattelser af animationens rolle. Instruktøren lægger i citatet selv op til, at animationen giver plads til følelser, der ellers er for svære. Et andet bud kunne være, at Amin fortsat holder sin identitet skjult. 

Eleverne kan arbejde videre med historiske og/eller samfundspolitiske vinkler, som er baggrund for dele af fortællingen i ‘Flugt’. 

På Youtube kan eleverne se et originalt nyhedsindslag om åbningen af McDonald i Moskva. Det kan være baggrund for en samtale om, hvorfor det var noget helt særligt, at McDonald kom til Sovjetunionen.  

• McDonald åbner i Sovjetunionen 

Amins homoseksualitet spiller en forholdsvis lille rolle i filmen. Den kan dog bruges som udgangspunkt for en samtale om de konflikter, der stadig knytter sig til homoseksualitet i Afghanistan. Eleverne kan fx læse denne beretning fra Information:

• ’Homoseksuelle afghanere kan vælge mellem ægteskab eller eksil’

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real