Om filmen
'Fuglene over Sundet' sætter fokus på de dage i begyndelsen af oktober 1943, hvor den nazistiske besættelsesmagt i Danmark iværksætter en aktion for at opspore og deportere alle danske jøder. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og fortæller historien om almindelige borgere, der fra den ene dag til den anden bliver lovløse i eget land på grund af deres tro og slægt. Samtidig fortæller filmen også om de mennesker, der trådte i karakter i de skæbnesvangre dage og var med til at hjælpe størstedelen af jøderne til Sverige. I alt kom over 7000 af de danske jøder til Sverige, mens ca. 500 blev pågrebet og deporteret til koncentrationslejre. 50 af dem døde på vej til eller i lejrene. Sammenlignet med de massedeportationer, som Nazi-Tyskland gennemførte i de øvrige besatte lande, herunder Norge, er historien om de danske jøder enestående.
Om filmen siger instruktør Nicolo Donato: "Under de dramatiske dage udviste danskerne en medmenneskelighed og et mod, som kom bag på mange - ikke mindst dem selv. Folk, der aldrig før havde gjort noget ulovligt, satte pludseligt livet på spil for en udsat gruppe af medborgere. Stort set alle danske jøder blev reddet fra nazismen. Det er en af de mest bemærkelsesværdige begivenheder fra besættelsestiden, og dette er filmen om de mennesker, der satsede alt for at redde andre."
Filmens credits
Titel: 'Fuglene over sundet'
Produktionsland og -år: Danmark, 2016
Instruktør: Nicolo Donato
Længde: 90 min
Distribution: SF Film Production ApS
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende:
Miriam Itkin: Danica Curcic
Arne Itkin: David Dencik
Niels Børge Lund Ferdinansen: Jakob Cedergren
Katrine Ferdinansen: Laura Bro
Kaj: Nicolas Bro
Før I ser filmen
Før eleverne ser filmen og arbejder med den, bør de have kendskab til grundlæggende filmiske virkemidler i forhold til lys, lyd og spændingsopbygning.
Det anbefales desuden, at de har kendskab til besættelsestiden og samarbejdspolitikken. Det vil også være en fordel, at eleverne har en vis viden om den jødiske religion og traditioner.
Handlingsreferat
Der går rygter i det jødiske samfund om en forestående aktion mod jøder. Den unge mor og jøde, Miriam Itkin, tager truslerne alvorligt og ønsker at flygte fra København så hurtigt som muligt sammen med sin mand Arne og deres søn Jacob. Arne, en populær jazzmusiker, mener, at de svirrende rygter er overdrevne, og flugten bliver udsat.
Da tyske soldater laver razzia i deres ejendom, må den lille familie flygte i al hast. Med få ejendele og lidt penge begiver de sig mod Nordsjælland, hvor de mod betaling kan blive sejlet til Sverige. I havnebyen Gilleleje forsøger en række borgere med skibsmægler Niels Børge i spidsen at hjælpe de mange jøder, der har søgt tilflugt i byen før overfarten til Sverige. Prisen for at komme over Øresund er høj, og flere familier bliver afvist af bl.a. Niels Børges svoger Kaj.
På vej til Gilleleje er familien Itkin flere gange ved at blive opdaget af tyske soldater. Desuden bliver sønnen Jacob syg. Efter et bagholdsangreb fra danske nazister bliver familien delt, og Miriam ender på byens kirkeloft sammen med en større gruppe flygtninge. Arne og Jacob bliver pågrebet, men flygter og får senere husly hos Niels Børge og hustruen Katrine. Da Arne kommer op på kirkeloftet for at hente Miriam, bliver kirken stormet af tyske soldater. Det er Kaj, som har angivet dem, for at redde sit eget skind. Han er blevet opdaget af tyskerne, da han var i færd med at sejle jøder ud af havnen.
Med hjælp fra Arne søger Miriam op i kirkens spir. Arne og resten af de gemte jøder bliver taget til fange. Fra kirkens spir overværer Miriam, at Arne bliver skudt af en dansk nazist. Miriam og Jacob bliver dagen efter genforenet, og Niels Børge sejler dem til Sverige.
Faglige mål
Arbejdet med 'Fuglene over Sundet' opfylder følgende punkter fra Fælles Mål 2014:
Historie
- Kunne analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte (Færdighedsmål)
- Have viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv (Vidensmål)
Dansk
- Kunne gennemføre en målrettet analyse af en tekst (Færdighedsmål)
Kristendomskundskab
- Kunne reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer (Færdighedsmål)
- Have viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser (Vidensmål)
Fag og temaer
'Fuglene over Sundet' er inspireret af virkelige hændelser. Filmen inddrager både autentiske og fiktive karakterer, som levendegør de dramatiske begivenheder, der fandt sted i forbindelse med jødeaktionen i oktober 1943.
Elevernes arbejde med filmen (se elevark) bygger på en række vidnesbyrd og historiske kilder i form af små film og tekster, som eleverne skal relatere til filmens fiktive univers og historiske ramme samt perspektivere til aktuelle problemstillinger i samfundet. Herudover skal eleverne arbejde med danskfaglig analyse af en litterær tekst fra perioden med udgangspunkt i begrebet censur.
Arbejdet med filmen trækker tråde til fagene historie, dansk og kristendomskundskab, og filmen vil dermed være oplagt at inddrage i en tværfaglig sammenhæng.
I nedenstående afsnit gennemgås de faglige områder og temaer, som elevmaterialet retter sig mod.
Jøder på flugt – fordomme om medmennesker
'Fuglene over Sundet' handler om danske jøder på flugt i 1943, og i fagene historie og kristendomskundskab kan filmen bruges som forlæg til et tematisk arbejde om flygtninge og medmenneskelighed. Elevernes arbejde med temaet kan tage afsæt i en konkret, historisk kilde, der har direkte sammenhæng med filmen. Det drejer sig om Biskoppernes Hyrdebrev af 29. september 1943, som Pastor Kjeldgaard i filmen refererer til i sin prædiken. Se link til hyrdebrevet med kildeintroduktion under Links og litteratur.
I arbejdet med kilden skal eleverne forholde sig til begreber som medmenneskelighed, næstekærlighed, fordomme og stereotyper sammenholdt med de valg, filmens karakterer foretager med henblik på at hjælpe eller stikke deres jødiske landsmænd. Eleverne skal desuden diskutere og forholde sig til begrebet civil ulydighed.
Som supplerende opgaver vil det være relevant at lade eleverne undersøge FN’s Flygtningekonvention og FN’s Menneskerettighedserklæring, som Danmark forpligter sig til at følge, og som forskellige politiske partier i Folketinget anfægter eller læner sig op ad. Hvordan bør vi behandle vores medmennesker?
Børn beretter – virkelighedens Jacob og Sarah
”Fuglene over Sundet” er baseret på autentiske begivenheder. Som det ofte er tilfældet med virkeligheden, overgår den næsten fantasien. I det tematiske arbejde med emnet ”Børn beretter – virkelighedens Jacob og Sarah” stifter eleverne bekendtskab med virkelige personer, som har haft de dramatiske begivenheder i oktober 1943 helt inde på kroppen som børn. Her går temaer som desperation, angst og adskillelse igen.
I filmen får barnet Jacob ikke meget taletid. Han følger primært bare med, mens forældrene forsøger at skåne ham for sagens alvor og de mange farer, der lurer på deres flugt. I dette uv-materiale er der samlet en række vidnesbyrd, som eleverne kan arbejde med, hvilket giver dem et indblik i de jødiske børns oplevelser af de dramatiske begivenheder i virkeligheden. Børnene får en stemme. Med udgangspunkt i de nævnte vidnesbyrd og filmens karakterer kan eleverne digte videre på og leve sig ind i enten Jacobs eller Sarahs oplevelser i de dramatiske dage under flugten og i tiden, der følger. Hvordan var opholdet i Sverige, og hvordan var det at komme tilbage til Danmark igen efter længere tids fravær? Se link til filmklip og tekster i elevark eller under Link og litteratur.
Mørkemænd – nazisme og censur
Besættelsestiden i Danmark bliver ofte omtalt som ”De fem mørke år”. Med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens eventyrdigt ”Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden” (1943), som Miriam læser for sin søn Jacob i begyndelsen af filmen, kan eleverne arbejde med begrebet censur og fortolkning. Se link til digtet i afsnittet Link og litteratur. I afsnittet Filmfaglige vinkler er der ligeledes fokus på mørke som filmisk virkemiddel.
Som baggrundsviden vil det være relevant, at eleverne bliver introduceret til begrebet censur. Under besættelsen var ytringsfriheden i Danmark alvorligt indskrænket for både pressen, almindelige mennesker og forfattere. Halfdan Rasmussen skrev 'Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden' i 1943 og var dermed underlagt den gældende censur, som ikke tillod antinazistiske budskaber. Alligevel peger indholdet i den retning. Halfdan Rasmussen var da også aktiv i den danske modstandskamp. En del danske forfattere og digtere gjorde meget ud af at skrive tekster, som kunne slippe gennem den tyske censur, selvom de i virkeligheden var en kritik af besættelsesmagten. 'Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden' indskriver sig i den tradition, hvor andre mere kendte eksempler er:
- 'Man binder os på mund og hånd”, revysang af Poul Henningsen, 1940
- 'Den blå anemone', digt af Kaj Munk, 1943
- 'De mørke fugle fløj', digt af Otto Gelsted, 1940
En række kunstnere flygtede til Sverige i løbet af besættelsen pga. deres antinazistiske virksomhed, heriblandt Poul Henningsen og Otto Gelsted. Kaj Munk blev i januar 1944 skudt af Gestapo.
For videre arbejde med censur under besættelsen samt den illegale presse og litteratur se Links og litteratur.
Filmfaglige vinkler
Under emnet filmfaglige vinkler skal eleverne arbejde med diverse filmanalytiske begreber i forhold til lys og dramaturgi med udgangspunkt i Filmcentralens online Filmleksikon.
At skabe stemning med lys
Lys – eller rettere manglen på samme – spiller en væsentlig rolle i filmen på flere planer. Som nævnt under afsnittet Fag og temaer var besættelsen en mørk tid i mere end én betydning: både helt konkret pga. tyskernes krav om mørklægning og i overført betydning, da danskernes frihedsrettigheder var begrænset. I filmen kommer det til udtryk ved, at mange scener og næsten hele sekvenser er henlagt i mørke. Det gælder især scener, som viser familien Itkins flugt og skjulesteder samt de illegale aktiviteter på havnen i Gilleleje.
I elevernes arbejde med de filmfaglige vinkler kan de gå i dybden med analyse af lys som filmisk virkemiddel. De kan undersøge, hvordan lyssætningen i en film påvirker vores oplevelse af filmen i forhold til stemninger, følelser og spænding samt sympati eller antipati for filmens karakterer. Eleverne bliver i elevarket præsenteret for en række filmfaglige begreber, som de aktivt skal bruge i en analyse af stillbilleder fra filmen og senere i små praksisopgaver. Det gælder bl.a. begreber som lysets retning, farvetemperatur og hårdhed samt high og low key-belysning.
Dramaturgi – at fortælle den gode historie
Dramaturgi er læren om at fortælle en historie. Man bruger begrebet dramaturgi i forbindelse med både film, teaterstykker og litteratur. Vigtige elementer i dramaturgi er fortællingens forløb, plot, karakterer og konflikter.
Historiske film er en populær genre. Et drama baseret på virkelige hændelser og autentiske personer kan fascinere og skabe indlevelse hos tilskuerne. Og så er der mange gode historier at finde i virkelige hændelser. Det gælder også beretningen om, hvordan størstedelen af de danske jøder blev hjulpet til Sverige af samvittighedsfulde landsmænd. Men den ”gode” historie fortæller ikke sig selv, og når autentiske begivenheder skal overføres til filmlærredet, må instruktør og manuskriptforfatter foretage en række dramaturgiske valg. De opfinder fx fiktive personer, ændrer rækkefølgen af begivenheder eller udelader begivenheder.
Et eksempel på dramaturgiske valg i 'Fuglene over Sundet' er, at filmen fokuserer på et begrænset antal karakterer, og at den har ét hovedplot. Den viser ikke omfanget af hjælpearbejdet, hvor et stort antal jøder blev fragtet til Sverige. I stedet følger vi én families flugt og de hjælpere og modstandere, de møder. Det begrænsede persongalleri giver tilskueren større mulighed for identifikation og indlevelse. Som tilskuere har vi ofte svært ved at overskue for mange personer i én film.
Et andet dramaturgisk valg er, at filmens hovedplot er krydret med en række sideplot. De stiller skarpt på bestemte temaer. Det drejer sig bl.a. om:
- Familien Levys tragiske skæbne, da manden drukner sig selv, fordi han er desperat og ikke har penge til at betale for familiens transport til Sverige.
- Niels Børge og Katrines barnløshed, og Katrines ønske om at tage Jacob i pleje.
Links og litteratur
Undervisningsmaterialer til film om besættelsestiden i Danmark
'9. April', Danmark 2014 – Filmcentralen
'Under sandet', Danmark 2015 – Filmcentralen
'Flammen og Citronen', Danmark 2007 – Filmcentralen
Tema: Dansk film under besættelsen – Filmcentralen
Undervisningsmaterialer til udenlandske Film om jødeforfølgelser
'Vidunderbørn', Tyskland 2011 – Filmcentralen
'Beslutningen', Frankrig 2010 – Filmcentralen
'Drengen i den stribede pyjamas', USA 2008 – Filmcentralen
'Livet er smukt', Italien 1999 – Filmcentralen
Tema: Holocaust på film – Filmcentralen Gymnasiet
Bøger
- 'Landsmænd' af Bo Lidegaard, Politikens Forlag 2013
- 'Jødeaktionen oktober 1943' af Lene Sofie Bak, Museum Tusculanums Forlag, 2001
Medier
På hjemmesiden Folkedrab.dk kan man finde forskelligt kildemateriale, der er relateret til de dramatiske begivenheder i oktober 1943, som 'Fuglene over Sundet' handler om:
Audiowalk i Gilleleje:
Om censur
Halfdan Rasmussens eventyrdigt 'Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden':
Hjemmeside med eksempler på illegal litteratur og presse samt lærervejledninger:
Eksempler på censur i praksis, og hvordan tekste tilpasses magthavernes krav.
Kilder til undervisningsmaterialet og elevark
Biskoppernes hyrdebrev af 29. September 1943
Filmklip med beretninger fra Jødeaktionen oktober 1943
Artikel om de danske jøders tilbagevenden efter besættelsen
Artikel om jødeforfølgelser i Europa gennem tiden
Artikel om civil ulydighed fra TV2.dk
