Om filmen
Den belgiske film 'Girl' har trukket overskrifter, siden den fik premiere. Både på grund af dens filmmæssige kvaliteter, skuespilpræstationen fra debutanten Viktor Polster og instruktørens valg af en ciskønnet skuespiller til en rolle som transkønnet.
'Girl' handler om 15-årige Lara. En ung transkønnet pige, der er født i en drengekrop, og som, da filmen begynder, står midt i en kønsskifteproces. Derudover er hun startet på en anerkendt balletskole, hvor hun skal præstere for at få roller og for at få lov til at kunne blive på skolen. Lara bor sammen med sin forstående far og sin lillebror og forsøger sideløbende med familielivet, balletverdenen og kønsskiftet at navigere i det svære liv, som teenageperioden også kan være.
Filmen er instrueret og skrevet af den unge belgiske debutinstruktør Lukas Dhont. Fortællingen om Lara er inspireret af den unge transkønnede Nora Monsecours historie, som Dhont hørte om, da han endnu gik på filmskole, og som han efterfølgende kontaktede og blev venner med. Oprindeligt ville Dhont gerne have lavet en dokumentarfilm om Monsecour, men det var hun ikke parat til, og i stedet udviklede det sig til et fiktionsmanuskript, der byggede på Monsecours oplevelser – og hvor hun var med i hele processen.
Filmen har siden premieren gået sin sejrsgang blandt anmeldere verden over og været nomineret til mange priser, bl.a. ved Cannes-festivalen, hvor både filmen, instruktøren og hovedrolleskuespilleren gik hjem med priser. Der gik dog ikke lang tid, før kritikken boblede frem, især fra LGBTQ-miljøet. For det første har den mødt kritik for at lade en ung ciskønnet spille en transkønnet person. Denne kritik bunder i en debat om manglende repræsentation af minoriteter i filmbranchen. For det andet er filmen blevet kritiseret for at fokusere på Laras lede ved sin krop, der kulminerer i filmens afslutning, hvor hun kastrerer sig selv.
Filmens afslutning er selvsagt voldsom, og selvom handlingen ikke er eksplicit i den forstand, er det vigtigt at være opmærksom på eleverne og vurdere, om de er parate til at se scenen, før man viser filmen.
FILMENS CREDITS
Titel: Girl
Originaltitel: Girl
Produktionsland og -år: Belgien/Holland, 2018
Instruktion: Lukas Dhont
Manuskript: Lukas Dhont og Angelo Tijssens
Længde: 106 min.
Distribution: Filmbazar
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her
Medvirkende:
Lara: Viktor Polster
Mathias (Laras far): Arieh Worthalter
Før I ser filmen
FØR I SER FILMEN
Inden eleverne ser 'Girl', kan det være en god idé at se filmen 'Om køn og seksualitet' fra undervisningsmaterialet 'Larm', udgivet af LGBT Danmark. Eleverne får her en kort gennemgang af køn og seksuel orientering.
Man kan også understøtte filmens temaer med forklaringer på kønsidentitet. Som hjælp til det kan man bruge Power Point-præsentationen ’Den lille grønne om LGBT’, også udgivet af LGBT Danmark. Slide 13-20 handler specifikt om kønsidentitet.
Man kan derudover vælge at se filmen som en coming of age-film. Det vil sige en film, der beskæftiger sig med transformationen fra barn til voksen. Det er en velkendt genre i både dansk og international filmhistorie. Der er knyttet forskellige karakteristika til genren, fx forhold mellem børn og voksne, den svære kærlighed, misbrug, fællesskaber, skole- og fritidsliv. Lad eleverne læse om genren i Filmleksikon, og lad dem give eksempler på ungdomsfilm, de ellers kender. Ikke mindst, hvilke fællestræk de kan genkalde sig fra dem.
Vigtigt: Filmens klimaks er meget voldsomt, da hovedpersonen, Lara, vælger at kastrere sig selv med en saks. Selvom det ikke bliver vist direkte, er det selvsagt en scene, man skal overveje, om eleverne er parate til at se. Man kan eventuelt vælge at pause filmen, inden det sker (tidskode: 91:00-93:00), og fortælle om, hvad der kommer til at ske i næste scene. Eleverne kan dermed selv vælge, om de vil se med.
Foto: Filmbazar
Handlingsreferat
Lara bor i Bruxelles med sin far og lillebror. Familien flytter til et nyt kvarter, så Lara kommer tættere på sin nye balletskole. Samtidig med flytning og skoleskift er Lara i gang med et kønsskifte fra dreng til pige. Hun går til samtaler hos sin læge, hvor hun også modtager hormonbehandling. Lara fortæller om sin utålmodighed med det fysiske kønsskifte – hun har svært ved at acceptere sig selv som kvinde, før den fysiske transformation er sket.
Starten på den nye skole er svær, da Lara, ud over at være ny på skolen, både skal honorere de mange fysiske krav og en kommende optagelsesprøve. Eleverne på skolen kender til Laras historie, hvilket betyder, at hun klæder om blandt pigerne, dog uden at vise sit biologiske køn, som hun taper op i hemmelighed. I en af de første timer bliver hun udstillet af en lærer, der beder hende om at lukke øjnene, mens klassen ved hjælp af håndsoprækning skal give udtryk for deres holdning til Laras omklædning blandt pigerne.
I en samtale om den kommende operation snakker Lara og hendes far om hans bekymringer – bekymringer, som Lara ikke deler – men også om det køn, hun føler sig tiltrukket af, hvilket hun selv er usikker på. Til gengæld er Lara bange for, at hormonbehandlingen ikke hjælper, og hun giver udtryk for, at hun bare gerne vil være en pige. Faren forsøger at hjælpe hende med gode råd.
Lara overtager en rolle i den kommende ballet, og sideløbende forsøger hun at blive accepteret af sine klassekammerater. Til en fest bliver hun på ydmygende vis presset til at vise sit biologiske køn, men vil ikke fortælle om hændelsen til sine nærmeste.
Samtidig bliver Lara skadesramt. Hendes fødder bliver mere og mere blodige. Hun sulter sig selv, og hendes permanente stresstilstand betyder, at lægerne ikke vil give grønt lys til hendes kønsskifteoperation.
Træningen til balletforestillingen kulminerer med, at Lara falder om af anstrengelse og smerter og herefter vågner op derhjemme. Faren bliver nødt til at fastholde hende, da hun vil tilbage på skolen, og efterfølgende får hun at vide af sin læge, at hun hverken kan få en operation eller gå til ballet længere.
En morgen efter en fest i familien tager faren afsted med lillebroren. Lara ringer herefter til alarmcentralen og tager derefter en saks og kastrerer sig selv. Hun bliver hentet af ambulancen og vågner senere på hospitalet med sin far siddende ved siden af. Hun virker lettet og træt.
I sidste scene ser vi Lara som kvinde midt i en menneskemængde. Hun er glad og tilfreds.
Fælles mål
Dansk
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Undersøgelse:
- Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)
Fortolkning:
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger (færdighedsmål)
Perspektivering:
- Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
Samfundsfag
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger
Socialisering:
- Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse (vidensmål)
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet
Kompetencemål: Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv
- Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet (vidensmål)
- Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt (færdighedsmål)
Fag og temaer
'Girl' er en oplagt film at bruge i dansk og/eller samfundsfag. Den omhandler især identitetsproblematikker, som afspejler sig i Laras kamp for at blive en pige. I dansk er det oplagt at bruge filmen i forbindelse med et identitetsemne, et tema om køn eller et ungdomstema. I samfundsfag kan man fx bruge filmen, når man arbejder med socialisering og identitetsdannelse.
Elevopgaverne til 'Girl' koncentrerer sig om personkarakteristik og miljøkarakteristik i forhold til Laras konflikt. Man kan se filmens identitetstema ud fra forskellige undertemaer:
Transkønnethed
Der er kommet et øget fokus på LGBTQ-forhold både på det samfundsmæssige og det kulturelle plan. Derfor findes der også flere film, der omhandler LGBTQ-forhold (som dækker over mange forskellige grupperinger). Blandt andet film om homoseksuelle og transseksuelle. Nogle af de kendteste film i forhold til transkønstemaet er 'Den danske pige' (2015), 'Boys Don’t Cry' (1999), 'Transamerica' (2005) og de danske 'En helt almindelig familie' (2020) og 'En soap' (2006). Vis gerne filmtrailers til disse film, fx som forforståelse til emnet eller som perspektiveringsopgave, efter man har set 'Girl'.
I 'Girl' ses transkønnethed som tema mange steder i filmen. Det bliver især berørt ved samtalerne hos lægen, men det er også en del af konfliktbilledet. For eksempel da en lærer beder Lara lukke øjnene og herefter spørger hendes klasse, om de har problemer med, at hun klæder om blandt pigerne. Og senere da hun er til fest og bliver bedt om at vise sit biologiske køn. Begge steder kan man stoppe filmen og tale om konflikten i disse situationer.
Kroppen som tema
Kroppen har selvsagt stor betydning i en film, der handler om en ung, transkønnet person. Men kroppen spiller også en vigtig rolle i ethvert andet ungt menneskes liv, da man her er inde i en transformationsperiode – både følelses- og kropsmæssigt. Mange spejler sig i idealbilleder, som kan være svære at leve op til, og for nogle kan det føre til selvskadende adfærd. I 'Girl' kæmper Lara ikke direkte med idealbilleder, men med sin selvforståelse som pige/kvinde. Kroppen spiller dog næsten altid ind i opfattelsen af os selv, især når vi er unge. Så de fleste elever vil kunne sætte sig ind i filmens kropstematik.
Filmen fokuserer meget på Laras forhold til sin krop. Der er mange spejl- og vinduesscener, hvor Lara ser på sig selv – hvor hun nærmest prøver at fange eller befri sit eget selvbillede. I den næstsidste scene i filmen
ser Lara sig selv i hospitalsvinduet. Billedet er sløret og forvrænget. Det lægger op til en fælles fortolkning i klassen: Er det på grund af Laras fysiske ændring, at spejlbilledet nu også ændrer sig?
Coming of age
Der findes et utal af tekster, også multimodale, der drejer sig om at være teenager og coming of age. Lara er et ungt menneske, der ud over sin kamp for at skifte køn også har flere teenageproblemer at slås med. For eksempel kærlighed, præstationsangst, forhold til familien (selvom hun har en meget forstående far og familie), sociale relationer i skolen, at føle sig fremmed og udenfor osv. Lad eleverne belyse filmen ud fra teenagermotivet, fx ved at de noterer genkendelige problematikker. Saml op i en fælles klassediskussion.
Når man skal arbejde med 'Girl', kan man med fordel dele klassen op i forskellige grupper, der arbejder med de tre motiver og underbyggende scener i filmen. Her kan man også bede dem om at analysere disse scener ud fra de filmiske virkemidler for at se, om de underbygger elevernes pointer.
Man kan eventuelt supplere arbejdet med filmen med tekster, billeder, sangtekster og andre film, der omhandler kroppen og dens betydning for vores identitet.
Perspektivering: Som beskrevet i 'Om filmen' er 'Girl' kontroversiel af flere årsager. Man kan lave et filmhistorisk oplæg om kontroversielle film og derved belyse, hvordan film har spillet – og stadigvæk spiller – en rolle i forhold til kultur- og samfundshistorien. Kom fx ind på følgende film: 'The Birth of a Nation' (1915), 'A Clockwork Orange' (1971), 'The Passion of the Christ' (2004) og 'The Interview' (2014).
Filmfaglige vinkler
Elevopgaverne lægger op til at arbejde med konflikt, location og rekvisitter.
Kønskonflikt
Man skelner mellem indre og ydre konflikter. Lara er igennem hele filmen i konflikt med sig selv, men der er også ydre konflikter, fx i forhold til eleverne på balletskolen. Billede 1 viser et tidspunkt i filmen, der både indeholder indre og ydre konflikter. Lara er blevet "overtalt" til at gå i bad med de andre, selvom hun ikke vil (en ydre konflikt), men billedet fra filmen viser også en pige, der er i konflikt med sig selv. Hun kigger indad mod væggen og sin egen skygge. Der foregår altså en indre kamp, når hun i mødet med de andre pigers kroppe konfronteres med sig eget biologiske køn (indre konflikt). Senere i filmen bliver denne konflikt yderligere uddybet, da hun bliver "tvunget" til at vise sin penis af de andre piger til en fest.
Stemninger og spejlinger: Den symbolske scenografi
Location: Tog- og stationsscenerne rummer symbolsk betydning. De underbygger den "transformationsproces", som Lara befinder sig i.
Balletskolen er både en stemningsskabende location og symbolsk i sin betydning. Stemningen her bliver ofte påvirket af klipningen, som gradvist bliver mere og mere hektisk, men også af den blålige, melankolske lyssætning (Billede 2). Det symbolske handler om, at balletskolen er en "kampplads", hvor de hvidklædte (uskyldige) dansere kæmper om at blive udvalgt. Det bliver desuden understreget af den blodige balletsko (rekvisit), som her bliver brugt som kontrast til de lyse balletdragter.
Rekvisitter: Rekvisitter kan have mange funktioner i en film. I 'Girl' er det værd at lægge mærke til spejlet som rekvisit. Der er flere spejlscener i filmen, og de understreger hver især Laras identitetskamp. På film bruges spejle ofte til at vise, hvordan karaktererne ser på sig selv. I den sidste spejlscene (her et hospitalsvindue) ser Lara et sløret billede af sig selv. Man kan tolke dette som en indikation på, at transformationen er sket: Lara er ikke længere den, hun var engang (se 'Fag og temaer'). Billede 3 viser Lara på balletskolen. Også her spiller spejlet en rolle. Billedet illustrerer Lara stående på tåspidser i fuld koncentration. Spejlene er delt op i rammer, og på den måde fremstår hovedpersonen, Lara, "splittet".
Links og litteratur
Filmanalyse
Læs om filmiske virkemidler dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Køn og ligestilling
Læs om kønsforståelser og kønsidentitet:
- http://lgbt.dk/viden-og-materialer/den-lille-gronne/
Et materiale for unge om ligestilling, anerkendelse, rettigheder og medborgerskab:
- http://lgbt.dk/viden-og-materialer/larm-for-lgbt-rettigheder-et-undervisningsmateriale/
Om filmen i Filmmagasinet Ekko
Interview med instruktøren af ’Girl’ (der er også et tema om identitet og køn i samme magasinnummer):
- https://www.ekkofilm.dk/udgivelser/magasinet/81/
Transkønnede børn
Se DR-dokumentarprogram om transkønnede børn, 'Jeg vil ikke være pige, mor':
- https://www.dr.dk/drtv/program/jeg-vil-ikke-vaere-pige-mor_149908