Titlen på filmen er ’Hør lige her!’. Udråbstegnet fanger med det samme ens opmærksomhed, så man får lyst til at høre mere.

I skal arbejde med filmens titel, og hvad I ville sige, hvis I pludselig fik alles opmærksomhed.

Foto: 'Hør lige her' (2023) / Motlys

 
To og to eller i små grupper

Tal om: Hvis du kunne råbe ”Hør lige her!” ud til følgende mennesker, hvad ville du så sige? Hvad vil du have, at de vidste?

• Din familie
• Dine venner
• Din klasse
• Hele verden 

I klassen

Se traileren. Diskuter så følgende spørgsmål:

• Hvorfor tror I, at filmen hedder ’Hør lige her!’?
• Hvem tror I, der siger ’Hør lige her!’ fra filmen? Og til hvem?
• Forestil jer, at hovedpersonen sagde ’Hør lige her!’ til verden. Hvad tror I, han vil have, at vi skal vide?

Hele filmen følger man Mahmoud, men igennem ham møder man også mange andre karakterer. Blandt andet Alia, Arif, Onkel Ji og Mahmouds forældre. 

For at få et overblik skal I genfortælle handlingen til hinanden. 

Foto: 'Hør lige her' (2023) / Motlys

To og to

Genfortæl filmens handling. Tal så om følgende spørgsmål:

1. Hvilke konflikter opstår der i filmen?
2. Hvordan har familien det med Alias køn i starten og slutningen?
3. Arif er Mahmouds bedste ven. Hvordan hjælper han Mahmoud igennem filmen?
4. Hvordan er forholdet mellem Mahmouds mor og far?
5. Hvordan har Onkel Ji det med Norge?
    

Kulturmøder

’Hør lige her!’ begynder med en slags intro, hvor Mahmoud beskriver forskellene mellem Norge og Pakistan. Forskellene fylder meget gennem filmen, for hvordan føles det at være en person fra Pakistan, der bor i Norge? 

I skal arbejde med forskellene og lighederne mellem de to lande. Husk på, at Norge og Danmark minder meget om hinanden. Derfor er det ligesom at sammenligne Danmark og Pakistan. 
 
Grupper af tre-fire personer

1. Skaf et stort stykke papir eller en planche. Del planchen op i to – en med Norge og en med Pakistan. 
2. Skriv eller tegn de forskelle, som I kan huske, at Mahmoud nævner, mellem Norge og Pakistan. Tænk fx over: 
   • Køn og kønsroller – hvad gør mænd og kvinder i de forskellige lande? 
   • Mad og opførsel ved spisebordet – hvilken mad spiser man, og hvordan opfører man sig ved aftensbordet og efter? Undersøg gerne, hvad Samosas, Karahi og Raita er. 
   • Familiens betydning – hvor meget fylder familien i Norge i forhold til Pakistan, og på hvilken måde?

I klassen 

1. Hæng plancherne op i klassen, og lav en "gallerivandring". Det betyder, at I går rundt og kigger på hinandens produkter (ligesom på et kunstmuseum). 
2. Diskutér følgende spørgsmål i fællesskab:
   • Hvilke elementer havde næsten alle grupperne med? Hvorfor?
   • Hvilke elementer var der meget få grupper, der havde med? Hvorfor?
   • Er der nogen områder, hvor I synes, at Pakistan og Norge er ens? Hvad med Danmark og Norge?
   • Hvorfor tror I, at landene er så forskellige (hvis I mener det)? 

Fællesskaber

For karaktererne i filmen betyder det meget, hvilke fællesskaber de er en del af. Især Alia har svært ved at finde sig til rette på grund af faren. Det betyder blandt andet, at hun kommer med i nye fællesskaber, der accepterer hende, som hun er. Men hun bliver også skubbet ud af andre fællesskaber, der ikke forstår hende. 

I skal både arbejde med fællesskaberne i jeres klasse og fællesskaberne i filmen. 

Foto: 'Hør lige her!' (2023) / Motlys

I klassen

Alle rejser sig op. Klasselokalet bliver delt i to. Læreren giver eksempler med to muligheder. Man skal herefter stille sig der, hvor man ser sig selv. I diskuterer kort i fællesskab, hvorfor I står, hvor I gør. Derefter går I til næste eksempel. Eksemplerne er:

• Kan jeg bedst lide dansk eller matematik?
• Kan jeg bedst lide fodbold eller håndbold?
• Kan jeg bedst lide komedier eller gysere?
• Kan jeg bedst lide Mahmoud eller Ali i ’Hør lige her!’?
• Synes jeg, at ’Hør lige her!’ var en god eller dårlig film?
• Tror jeg, at fællesskaber er vigtige eller ligegyldige?
• Tror jeg, at man har det bedst sammen med mennesker eller uden andre?

Alene

I skal udfylde arket ’Fællesskaber’. Her skal I sætte flueben, kryds eller spørgsmålstegn i boksene. Hvis I synes, at personen er en del af fællesskabet, sætter I flueben. Hvis I synes, at de ikke er en del af fællesskabet, sætter I kryds. Hvis det er noget midt i mellem, sætter I spørgsmålstegn.

I klassen (opsamling)

• Hvorfor har I sat de forskellige tegn i boksene? Uddyb. 

Køn

Temaet køn fylder en del i historien, ikke mindst de kønsroller, der findes i Norge. Ifølge Onkel Ji er det meget anderledes i Pakistan. Lillebroren, Ali(a), vil være en pige og prøver gennem filmen at finde sig til rette i sit køn. I skal tale om Alias rejse. 

Foto: 'Hør lige her!' (2023) / Motlys

To og to / i klassen

Tal om følgende spørgsmål. Først to og to, derefter i klassen. 

• Hvordan er køn en del af filmen?
• Hvem hjælper Alia med at blive en pige? Hvorfor hjælper de?
• Hvordan hjælper Mahmoud Alia med at blive en pige? Hvad med Onkel Ji? Hvad med Arisha?
• Hvem er imod, at Alia vil være en pige? Hvorfor?
• Hvordan ville I hjælpe Alia, hvis hun gik i jeres klasse?
• Undersøg, hvad Pride er. Hvordan kan det hjælpe Alia? Hvordan kan det hjælpe de andre med at forstå Alia?

Filmiske virkemidler: Gule illustrationer

I løbet i filmen ser man gule illustrationer eller tegninger i billedet, som Mahmoud taler over. Det er en speciel effekt, som man sjældent ser i film. Derfor skal I se nærmere på det som filmisk virkemiddel. I skal også prøve at lave jeres egne illustrationer på billeder fra filmen.
  
I klassen

Tal om følgende:

• Hvornår bliver de gule illustrationer brugt i filmen?
• Hvad bliver illustrationerne brugt til? 
• Ville scenerne have været anderledes uden illustrationerne? Hvorfor/hvorfor ikke?

Alene / to og to

1. Få en printet udgave af billederne fra filmen (elevarket ’Illustrationer’) af jeres lærer. Skaf en tusch eller lignende. Gerne en gul eller en farverig tusch.
2. Alene: Udfyld billederne med dine egne illustrationer. Det kan både være i form af tekst, symboler, små tegninger eller noget fjerde. Sørg for, at stemningen i billedet enten forstærkes eller får en helt anden mening. 
3. Find sammen med en side- eller bordmakker: Sammenlign jeres tegninger. Har I tegnet det samme eller noget forskelligt? Hvad var jeres tanker, mens I tegnede?
4. Saml op i klassen. Tal om, hvad I har tegnet og hvorfor. 

Dramaturgi: Indre og ydre konflikter

I ’Hør lige her’ møder man både indre og ydre konflikter. En indre konflikt foregår inde i en person. Vi ser en indre konflikt i Mahmoud, der prøver at finde ud af, hvordan han skal hjælpe alle. En ydre konflikt foregår mellem to eller flere personer. Vi ser en ydre konflikt mellem moren og faren, der blandt andet er uenige i deres børns opdragelse. Konflikterne opstår ofte i de fællesskaber, som I har diskuteret.

I skal nu lave jeres egen kortfilm, hvor I skal arbejde med en af filmens konflikter. 

Foto: 'Hør lige her!' (2023) / Motlys

Gå i grupper af tre-fem personer.   Udfyld elevarket ’Konflikter’. Tegn røde streger mellem de karakterer, hvor der er ydre konflikter. Skriv over den røde streg, hvad konflikten handler om. Hvis det er en indre konflikt, sætter I en cirkel om personen og skriver, hvad den drejer sig om. Der er allerede lavet to eksempler for jer.    Vælg en af konflikterne i filmen. I skal lave jeres egen kortfilm, inspireret af denne konflikt.    Filmen må vare maks. 2 minutter, der må være maks. 3 klip, og den skal indeholde mindst 2 karakterer. I må gerne blive inspireret af filmens scener, men I skal selv finde på kortfilmens handling. Til handlingen kan I vælge mellem følgende muligheder: Et eksempel på, hvordan den indre eller ydre konflikt startede.  Et eksempel på, hvordan konflikten udspiller sig.  En løsning på konflikten.

Genre: Et strejf af komedie

Mahmoud har et ungdomsliv, som måske er anderledes fra, hvad mange af jer vil opleve. Men de fleste kan relatere til Mahmoud som person. Det kan også være, at I bare synes, at hans humor er sjov. 

I skal nu se nærmere på genrerne komedie og ungdomsfilm. 
 
I klassen / to og to

1. Læreren eller en elev læser højt, hvad en komedie er (bare introduktionen). 
2. Tal med en klassekammerat om følgende:
   1. Kender I eksempler på komedier?
   2. Find mindst ét eksempel, der gør ’Hør lige her!’ til en komedie.

Foto: 'Hør lige her!' (2023) / Motlys

1. Læreren eller en elev læser højt, hvad en ungdomsfilm er (bare introduktionen). 
2. Tal med en klassekammerat om følgende:
   1. Kender I eksempler på ungdomsfilm?
   2. Find mindst ét eksempel, der gør ’Hør lige her!’ til en ungdomsfilm.
3. Diskuter i klassen, om I synes, det er mest en komedie eller en ungdomsfilm.
   • I kan eventuelt stemme om det og se, hvad flertallet mener. 
   • Husk at argumentere for jeres pointer.