Kort introduktion
Youtuberen Casper Harding (”Spørg Casper”) har stor succes med sine selvudleverende videoer. Antallet af følgere stiger og stiger. Men det samme gør Caspers uro i privatlivet, hvor parforholdet knirker, og faren tvinger Casper til at konfrontere sine egne dæmoner og en barndom i skyggen af psykisk sygdom.
I dette forløb skal I arbejde med ’Ingen kender Casper’. Materialet indeholder både en del til lærer og elev. De er opbygget efter samme struktur med fokus på filmens handling, temaer og filmsprog.
Filmen er tilgængelig på Filmcentralen (se nederst på siden), og materialet egner sig godt som supplement til temaet ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’.
FAGLIGT FOKUS
Temaer
- Frontstage og backstage
- Psykisk sygdom
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Selviscenesættelse i billeder
- Dramaturgi: Tre-akter-modellen
- Genre: Dokumentarformer
Trailer
Dette materiale er skrevet af Tobias Høybye, i samarbejde med 9.y på Søndre Skole i Viborg, oktober 2022.