Lærer

Trailer

Om materialet

Et undervisningsmateriale til kortfilmen 'Næste stop' (21 min.). Filmen handler om det skjulte alkoholmisbrug i familien. Vi møder pigen Siv, der lige er blevet student, men slet ikke er glad. For mens kammeraterne fester euforisk, frygter hun næste stop på studenterkørslen hos sin alkoholiserede mor. 

'Næste stop' er en bevægende og fagligt bred kortfilm, som kan indgå i mange forskellige sammenhænge. Foruden de filmfaglige vinkler lægger handlingen op til at diskutere identitet, sociale forhold og alkoholmisbrug som en aktuel problemstilling i samfundet. Filmen kan indgå i både dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab – eller være afsæt for et tværfagligt forløb i de tre fag.

Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. I materialet finder man et elevark (pdf). Det indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i 'Fag og temaer' og 'Filmfaglige vinkler'. Der ligger også et pressemateriale med yderligere info om filmen.

Materialet er udviklet i samarbejde med DR Skole og TUBA. Se nærmere info under 'Links og litteratur'.

Fagligt fokus

Fag og temaer

  • Usikkerhed, splittelse og (fra)valg
  • At blive set
  • Det usynlige misbrug

Filmfaglige vinkler

Dette materiale er skrevet af Martin Schantz Faurholt, januar 2018

Materialetype: