Næste stop

Næste stop Lærer

Hjem

Elevark m.m.

Om filmen

Kortfilmen 'Næste stop' handler om konsekvenserne af alkoholmisbrug i familien, når forældre drikker. Men den handler i lige så høj grad om forståelseskløften mellem omverdenen og de pårørende børn og unge. Alkoholiker-stereotypen kender vi alle: en åbenlyst udstødt eksistens på bænken, der drikker guldbajere, ryger og råber. Sandheden er dog, at alkoholmisbrug ofte bliver holdt hemmeligt og er uafhængigt af sociale tilhørsforhold. Derfor bliver børn og unge af alkoholiske forældre ofte en blind vinkel for både lærere, skolekammerater og andre, der kunne have trådt til for at hjælpe.

'Næste stop' zoomer ind på de følelser, som børn af misbrugsfamilier oplever, såsom ensomhed, skam og magtesløshed. Følelser, der er notorisk svære at tale om – også for unge, der ikke har haft et misbrug inde på livet. Instruktøren af filmen, Daniel Kragh-Jacobsen, håber, at 'Næste stop' vil give folk mod til at åbne op om disse tabubelagte følelser og ”gøre det nemmere for unge som Siv at blive set”.

I et undervisningsperspektiv er filmen et godt afsæt for at arbejde med det svære misbrugstema. Emnet er sobert formidlet, og ved at analysere det filmiske indhold får eleverne både indsigt i og sprog for det kaotiske følelsesliv, der knytter sig til alkoholmisbrug i familien.

Foto: Meta Film

Filmens credits

Titel: Næste stop
Produktionsland og -år: Danmark, 2018
Instruktion: Daniel Kragh-Jacobsen
Længde: 21 min.
Distribution: Meta Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Siv: Mathilde Arcel Fock
Pia: Ann-Eleonora Jørgensen
Oliver: Rex Leonard
M.fl.

Før I ser filmen

860.000 voksne drikker for meget i Danmark. 585.000 er misbrugere af alkohol, mens 144.000 er decideret alkoholafhængige. Det er høje tal, især med tanke på alle de børn og unge, der er vidner til forældrenes drikkeri. Forældres alkoholmisbrug er en tung byrde for børnene, ifølge Sundhedsstyrelsen. Omkring en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som følge af alkohol i familien. Samtidig har de cirka otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. Bliver der taget affære over for de udsatte familier, børn og unge, kan behandling imidlertid bremse den negative udvikling og forhindre, at de sociale problemer går i arv.

Ca. 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Sandsynligheden for, at en eller flere elever har – eller har haft – alkoholmisbrug inde på livet, er derfor forholdsvis stor.

Tal med eleverne om, hvad det vil sige at drikke for meget, og hvilke konsekvenser det kan have for familien, børn og unge. Statistikkerne giver et klart billede af, hvor udbredt problemet er. Det betyder samtidig, at eleverne skal forstå, at alkoholmisbrug ikke kun er begrænset til den nederste del af samfundet, men skjuler sig i alle samfundslag. Af samme årsag fokuserer materialet bl.a. på hemmeligholdelsen af alkoholproblemer, også i ”normale” familier.

Filmen forholder sig i høj grad psykologisk til alkoholtemaet og rummer ingen voldsomme scener i visuel forstand. Men den berører et sårbart område, som kan gøre ondt på dem, der kender til alkoholmisbrug i forvejen. Som lærer bør man sikre et ordentligt klima for dialog før, under og efter filmen og være forberedt på, at indholdet hos nogle kan vække ubehagelige følelser.

Eleverne skal arbejde med kontraktmodellen i forbindelse med det filmfaglige arbejde. Introducer gerne eleverne til modellen, før de ser filmen.

Foto: Meta Film

Handlingsreferat

Siv er netop blevet student, men virker ikke spor glad. Mens kammeraterne fester euforisk, kæmper hun med at undertrykke sine bekymringer. På studenterkørslen med sin gymnasieklasse er hun stille og reserveret, også selv om Oliver viser interesse for hende. Hun er bange for, hvad der vil ske ved næste stop hos sin utilregnelige mor, der drikker.

Moren, Pia, virker glad og velfungerende, da hun tager imod studenterne. Men den lykkelige facade krakelerer, efterhånden som Sivs klasse slår sig løs i barndomshjemmet. Sivs mor bliver fuld og smider gradvist hæmningerne i haven for øjnene af klassen. Alkoholrusen topper i et raserianfald, hvor hun lægger Siv til last for sin ulykke og beskylder hende for at være kedelig.

Forinden har Oliver kysset Siv i haveskuret. Hun afviser ham i første omgang, men bløder op, da han viser sig at forstå hendes problemer – i modsætning til de øvrige kammerater. Til slut vælger Siv at rive sig løs af de katastrofale omstændigheder, vende ryggen til sin mor og fortsætte vognturen til trods for hendes sammenbrud. Fra ladet af lastbilen ser hun passivt til, mens moren løber efter hende ud på vejen. Igen falder Siv ud af flokken af festende, bekymringsløse studenter, men midt i isolationen møder hendes blik Olivers, og de to smiler dybtfølt til hinanden.

Foto: Meta Film

Faglige mål

'Næste stop' er en fagligt bred kortfilm, som kan indgå i flere forskellige sammenhænge. Foruden det rent filmfaglige lægger handlingen op til at diskutere identitet, sociale forhold og alkoholmisbrug som aktuel problemstilling i samfundet. Filmen kan indgå i både dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab eller være afsæt for et tværfagligt forløb i de tre fag.

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper (vidensmål).
Eleven har viden om genretræk (vidensmål).

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål).
Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (vidensmål).
Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål).
Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål).
Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål).

Samfundsfag efter 9. klasse

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Eleven har viden om socialisering (vidensmål).
Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse (vidensmål).

Samfundsfag efter 10. klasse

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Eleven kan diskutere sammenhænge mellem identitet og fællesskab for den enkelte og samfundet (færdighedsmål).
Eleven har viden om samspillet mellem den enkeltes identitet og tilhørsforhold til sociale grupper og fællesskaber (vidensmål).

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klasse

Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.

Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter (vidensmål).
Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer (færdighedsmål).
Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet (vidensmål).

Fag og temaer

Usikkerhed, splittelse og (fra)valg

Fra starten kæmper hovedpersonen, Siv, med usikkerhed. Både i forhold til sig selv, sine kammerater og sin fremtid efter næste stop. Hun er bange for, at hemmeligheden om, at moren er alkoholiker, skal blive afsløret og skabe en ny, usikker situation for familien. Men selvom Siv forsøger, kan hun hverken tage ansvar for sin mor eller forhindre hende i at drikke sig fuld.

Som i filmen er det også en central problemstilling i virkelighedens misbrugsfamilie. Den voksne bliver til barnet, og barnet den voksne. Det presser barnet, og senere den unge, ind i en uheldig rolle, der pludselig er langt mere ansvarsfuld, end det er muligt at leve op til. Filmens præmis er bygget op om denne ydre konflikt, i dette tilfælde mellem mor og datter, men det kunne lige så godt have været far og søn osv.

Splittelsen toner frem i hjemmet, hvor moren det ene øjeblik krammer og er kærlig over for Siv, det andet øjeblik ydmyger hende i fuldskab foran klassen. For hvis man ikke kan stole på sin mor, hvem kan man så overhovedet stole på? Som alle andre ønsker Siv sin mor det bedste. Samtidig fastholder moren hende i en indre konflikt. Skal Siv frigøre sig fra konflikten, må hun derfor bryde båndet til moren; den karakter, der har mest betydning for hende i filmen.

Det sker i klimakset, hvor Siv vælger at forlade moren (og dermed årsagen til konflikten) frem for at blive. Formodentlig er det ikke første gang, Siv står i dette dilemma. Noget går forud for filmen. Men det ser ud til at være første gang, hun beslutter sig for at gå – det første skridt i retning af at tage kontrol over sit eget liv.

Som billederne nedenfor viser, genvinder Siv kontrollen i frøperspektiv (framegrab 1) – og efterfølgende centralperspektiv – mens moren falder magtesløs sammen på jorden i forgrunden (framegrab 2).

Framegrab 1

Framegrab 2

Også blandt sine kammerater har Siv svært ved at finde sin personlige grænse. Hun tøver, da den brovtende fyr løfter op i hendes kjole, da pigerne frimodigt smider tøjet, og da Oliver kysser hende for første gang i skuret. Kammeraternes grænsesøgende kådhed bliver til overskridelser for hovedpersonen, der i bestræbelserne på at hjælpe moren ikke har fundet sin egen integritet endnu. Det er den, hun skal finde som karakter i 'Næste stop'.

At blive set

At finde sin plads i fællesskabet, at lære at sige til og fra, har stor betydning for, hvem man udvikler sig til i ungdomsårene. Ens identitetsfølelse. Relationerne er vigtige i denne periode, hvor Sivs mor ser ud til at svigte hende. I mellemtiden får Siv opbakning fra klassekammeraten Oliver. Foruden at være forelsket i hende, så ser han hendes personlige problemer og tør konfrontere dem:

”Der er altså ikke nogen, der lægger mærke til noget herude. De ser ingenting. Fuck også de ting,” siger han, da de på et tidspunkt står alene sammen i stuen.

Olivers replik falder med dobbeltbetydning og henviser både til de synlige og usynlige forhold omkring hjemmets alkoholmisbrug. Ikke mindst den skam, som Siv brænder inde med som pårørende. I forhold til Oliver føler hun sig set, hvilket kan være det, der hjælper hende ud af sin følelse af fremmedgjorthed til sidst i filmen. Tabuet bliver brudt.

Det usynlige misbrug

I et tilfælde som Siv kan man undre sig over, at ingen tager (eller har taget) affære. Men spørger man organisationen TUBA, der rådgiver børn og unge om alkohol i familien, er det ikke så mærkeligt. Mange står i skyggen af et usynligt misbrug. Et ”middelklassemisbrug”, der kan være svært at få øje på, da det ikke lever op til billedet af alkoholisme.

Selvom vi føler os forpligtede til at hjælpe, kan det være vanskeligt at genkende misbrugstegnene, både hos familien og de pårørende børn og unge. Sivs mor lever ikke et stereotypt alkoholikerliv, og Siv ligner en helt normal gymnasiepige. Som filmseere har vi dog en anden, unik position at betragte begivenhederne fra. Her får vi indblik i hendes subjektive verden, hendes ubehagelige følelser, og hvordan de manifesterer sig. For Sivs vedkommende som angst, ambivalens og tilbagetrækning fra fællesskabet.

Temaet i andre sammenhænge

Se under 'Links og litteratur' for andre film og forløb, der beskæftiger sig med temaet. Her på Filmcentralen ligger der bl.a. kortfilmen 'Dykkerdrengen', hvor en tiårig dreng bor sammen med sin alkoholiserede far, og dokumentarfilmen 'Til far', der viser, hvordan alkoholisme påvirker en familie indefra.

DR Skole har også udviklet et materiale til 'Næste stop', der hedder 'Alkohol i familien'.

Filmfaglige vinkler

Rus eller renselse? Det tematiske anslag

Anslaget er det første, vi ser i en film. Det har til formål at pirre seeren, invitere os ind i filmens univers og lægge kimen til plottet. 'Næste stop' åbner metaforisk med en serie billeder af alkohol (framegrab 1 og 3), der forsvinder ned i et afløb i en ultranær beskæring. Derefter bliver en ølflaske fyldt med vand (framegrab 2), hvorefter Siv kommer til syne i halvnær foran et badeværelsesspejl (framegrab 4). Billedmontagen forudsiger alkoholtemaet. Men i lige så høj grad den renselse, der finder sted i løbet af filmen. Som i et ritual hælder Siv den destruktive alkohol i vasken og erstatter den med rent vand. Hun forbereder sig på at rense ud i sit liv. Det vil kræve, at hun konfronterer sine indre dæmoner; at hun ser sig selv og sine problemer i øjnene, som spejlet insinuerer.

Den utraditionelle introsekvens vækker nysgerrighed i sin visuelle stil, men også fordi billederne ikke stemmer overens med talen (Siv, der ringer forgæves til sin mors telefonsvarer). Først efter filmen er færdig, bliver man i stand til at koble anslaget med temaet.

Framegrab 1

Framegrab 2

Framegrab 3

Framegrab 4

Ude-hjem-ude: Kontraktmodellen på vrangen

Kontraktmodellens tredelte struktur spiller interessant sammen med handlingen i 'Næste stop'. Hovedkarakteren, Siv, er i et etableret kontraktforhold til sin omverden som ensom og bekymret. Forude aner hun det farefulde uderum – næste stop ved moren – der varsler filmens kontraktbrud: afsløringen af morens alkoholmisbrug. Det er samtidig her, hun skal overvinde sin inderste frygt og tage et opgør med familiedæmonerne. Siv består ”prøven”, så der sker en genetablering af kontrakten. Situationen stabiliserer sig som før, men efter sin modige beslutning føler hun sig nu både stærkere og som en del af fællesskabet.

Hjem-ude-hjem-forholdet er imidlertid vendt på hovedet. Hvad der burde være ”hjem” for Siv, fungerer som fortællingens ”uderum”, fyldt med usikkerhed og farer. Verden udenfor er derimod det sikre sted, borte fra misbruget, og på den måde leger filmen med det klassiske historieforløb.

Siv som visuel outsider

Kameraet spiller en væsentlig rolle i formidlingen af Sivs sindsstemning og isolation. I en række indstillinger stiller det skarpt på hendes kropssprog og placering i omgivelserne, der begge fremmer outsiderfølelsen.

Siv prøver at være selskabelig på studenterkørslen. Klassekammeraterne bemærker ikke noget, men hun kan ikke gemme sit humør for seeren, der gennem nærbilleder af hendes ansigt bliver bevidst om hendes fravær og nervøsitet (framegrab 5).

Framegrab 5

I morens hjem ryger Siv flere gange i baggrunden, bogstaveligt talt. Mens veninderne morer sig i haven, styrer dybdeskarpheden blikket hen på Sivs person (framegrab 6). Kompositorisk er hun trukket ud af fællesskabet i forgrunden, hvilket fokusskiftet fra pigerne til Siv er med til at underbygge.

Adskillelsen bliver tydeligere i det følgende, hvor Siv står indendørs efter at have snakket med Pia. I en supertotal beskæring fremstår hun lille og sårbar, mens hun er isoleret fra de andre i haven af væg og vinduer (framegrab 7). Som en utilgængelig verden er festlighederne ude af fokus (framegrab 8). Moren og de øvrige personer er reduceret til en utydelig spejling i ruden, der bliver et sindbillede på Sivs sociale konflikt.

Framegrab 6

Framegrab 7

Framegrab 8

Under cirkeldansen griber Pia sin datter og svinger hende rundt (framegrab 9). Hvad der skal være et morsomt indslag, bliver dog i stedet til en svimlende, mareridtsagtig karruseltur for både Siv og seeren. Mens kameraet snurrer rundt, fokuserer det på Siv, der forsøger ikke at tabe ansigt. Glasset i forgrunden fortæller, at det er morens alkoholrus, der er ved at løbe af sporet, men de hujende klassekammerater er ikke i stand til at se, hvad der er galt.

Framegrab 9

Oven på sammenbruddet står Siv foran huset. Igennem et dobbelt parti vinduer betragter hun sin mor omme i haven (framegrab 10). Fokus hviler på moren, der bliver væk i en forvirrende vinduesspejling af mennesker og miljø. Afstanden mellem dem er vokset, men bliver kun større på ladet af lastbilen, hvor Siv ser Pia forsvinde helt mellem de tremmelignende trappetrin (framegrab 11).

Framegrab 10

Framegrab 11

I filmens afsluttende indstilling er vi igen tilbage på Sivs ansigt (framegrab 12). Denne gang i ultranær, som viser, at der er stærke følelser på spil. Smilet vidner til gengæld om, at den klaustrofobiske bekymring er ved at blive vendt til forløsning. Siv har taget første vigtige skridt i den rigtige retning.

Framegrab 12