Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Bogen bag filmen
  • Mennesker og andre sære væsner
  • Landet Narnia – skønhed og uhygge
  • Ind i fantasien
  • Budskab og religiøse aspekter

Til læreren

Der er masser af eventyr og fantasi, heltemod der skal bevises, og ondskab som skal bekæmpes, når tæppet går for den storstilede filmatisering af C.S. Lewis' klassiker "Narnia – Løven Heksen og Garderobeskabet".

Filmen "Narnia - Løven, Heksen og Garderobeskabet" er baseret på den første af de i alt syv bøger, der foregår i eventyrlandet Narnia (bemærk, at bøgerne i Danmark er udgivet i en anden rækkefølge!). C.S. Lewis skrev Narnia-serien i årene 1950-56, og "Løven, Heksen og Garderobeskabet" er blevet omsat til både teater, tv-serie, tegnefilm og dukkefilm. Nu har Walt Disney Pictures skabt den første Narnia-spillefilm med 'rigtige mennesker' – samt mange helt eller delvis computeranimerede væsner.

Filmen er dels optaget i filmstudier og dels on location på New Zealand og i Østeuropa. Desuden er der i vid udstrækning blevet gjort brug af special effects og computerteknik, da landet Narnia og dets eventyrlige befolkning skulle virkeliggøres – der anvendes computeranimation i ca. 1400 af filmens scener.

"Narnia - Løven, Heksen og Garderobeskabet" er instrueret af Andrew Adamson, som tidligere har stået bag blandt andet "Shrek" og "Shrek 2". Det var et stort projekt, Adamson gik i gang med, da han sagde ja til at filmatisere C.S. Lewis' bog. "I modsætning til Tolkien, som var meget specifik omkring alle detaljer, overlader Lewis en masse til fantasien," fortæller Adamson. "Så det var en enorm udfordring for os – ikke bare det at skabe Narnia, men også at forsøge at opfylde folks forventninger og løfte filmen op på et niveau, der svarer til publikums egne drømme og fantasi."

Dette undervisningsmateriale er opbygget sådan, at læreren kan vælge at bruge materialet som inspiration til arbejdet med filmen - eller decideret udprinte de enkelte tema-afsnit inkl. arbejdsspørgsmål og dele dem ud i klassen. Først i materialet findes et grundigt handlingsreferat, som kan være praktisk at læne sig op ad under analyser af filmen. Herefter følger afsnittet "Bogen bag filmen" som lægger op til en litterær og forfatterbiografisk tilgang. Så følger afsnittene "Mennesker og andre sære væsner" og "Landet Narnia – skønhed og uhygge", som fokuserer på filmens person- og miljøbeskrivelse og perspektiverer i forhold til mytologi og filmsprog. Endelig findes afsnittene "Ind i fantasien" og "Budskab og religiøse aspekter", der lægger op til analyser af filmen på et psykologisk og sociologisk plan.

Ønsker du at lave sammenlignende studier mellem bog og film, kan du i det mediepædagogiske tidsskrift EKKO (nr. 17, marts 2003) finde interessante artikler i forbindelse med et tema om filmatiseringer. Du kan også finde artiklerne på EKKOs hjemmeside: www.ekkofilm.dk.

God arbejdslyst.

Liselotte Michelsen

Filmens handling

Fire søskende - Lucy, Edmund, Susan og Peter Pevensie - bor i London med deres mor. Anden verdenskrig raser, og børnenes far er soldat. Efter et heftigt bombardement af London bliver de fire søskende sendt ud på landet, hvor de skal bo i sikkerhed for krigen hos en excentrisk ældre professor og hans skrappe husbestyrerinde. En dag, da de leger skjul, finder Lucy tilfældigt et værelse, hvor der står et stort garderobeskab. Hun går ind i skabet for at gemme sig - og træder ind i en sneklædt skov. Her møder hun faunen hr. Tumnus, som fortæller, at hun befinder sig i landet Narnia. Han inviterer Lucy på te – men teen er forgiftet, og Lucy falder i søvn. Han har planer om at overdrage hende til Jadis, Den Hvide Heks, som kalder sig selv Narnias Dronning og har beordret, at ethvert menneskebarn, som betræder Narnia, skal afleveres til hende. Men hr. Tumnus fortryder sit forehavende og hjælper i stedet Lucy med at finde vej tilbage til garderobeskabet og sin egen verden.

Lucy fortæller sine søskende om Narnia, men de tror ikke på hende. De undersøger skabet, men nu er det bare et almindeligt skab. Om natten ser Edmund Lucy liste ind i værelset med skabet, og han følger efter hende. Pludselig står også Edmund i Narnias sneklædte skov. Han møder Den Hvide Heks, som tager ham op til sig i kanen; hun giver ham varm kakao og slik og får ham til at love at hente alle sine søskende til Narnia. Lucy og Edmund finder hinanden og vender tilbage til menneskeverdenen – hvor Edmund til Lucys store harme benægter eksistensen af Narnia overfor de to ældre søskende.

Kort tid efter spiller de fire søskende bold ude i haven, og de kommer til at smadre et vindue. De styrter ind i huset for at gemme sig for de voksne – i det store garderobeskab. Nu står de pludselig alle fire i Narnia. De går hen for at besøge hr. Tumnus, men finder hans hjem ødelagt. En seddel fortæller, at hr. Tumnus er blevet hentet af det hemmelige politi og anklages for højforræderi. Nu møder børnene hr. og fru Bæver, som hjemme i deres bæverbo fortæller dem om en profeti, der siger, at fire menneskebørn – to piger og to drenge – skal komme og redde Narnia fra Den Hvide Heks. Hun vil have fingre i børnene og dræbe dem, inden profetien går i opfyldelse. Heksens modstander, Aslan, vil derimod hjælpe børnene.

Pludselig er Edmund væk. De tre andre følger hans spor og ser, at det fører op til Heksens ispalads. Her bliver Edmund taget til fange, møder hr. Tumnus og begynder at forstå, at Heksen er ond og grusom og forvandler alle sine modstandere til sten. Vejledt af bæverne begiver Lucy, Susan og Peter sig af sted for at finde Aslan – skarpt forfulgt af Heksens bidske politi-ulve. Undervejs møder børnene og bæverne julemanden; han forærer Lucy en flaske med tryllevæske, Susan en bue og pile og Peter et sværd. Samtidig er vinteren ved at slippe sit tag i Narnia. Børnene skal forcere en flod, mens de er omringet af snerrende ulve - men isen bryder op, og med sit sværd plantet i en isflage redder Peter sig selv og sine søstre. De ankommer til Aslans lejr og møder den majestætiske løve og hans hær. Peter redder sine søstre fra en ondskabsfuld politi-ulv, som han dræber – og bliver slået til ridder af Aslan.

Heksen er også ved at samle sin hær. Hun drager af sted for at gå i kamp mod Aslan og tager Edmund med sig. Om natten sender Aslan nogle af sine folk af sted til Heksens lejr – og efter en kort kamp vender de tilbage med Edmund. Heksen er rasende, men de fire søskende er lykkelige over at blive genforenet. Nu kommer Heksen og kræver at få Edmund udleveret – ifølge en gammel lov i Narnia tilhører en forræders blod Heksen. I stedet lover Aslan, at Heksen må få ham, hvis hun vil lade Edmund slippe. Om natten lister Lucy og Susan efter Aslan og overværer, hvordan Heksen og hendes flok af monstrøse væsner ydmyger og dræber Aslan på Stenbordet. Da Heksen og monstrene er væk, går Lucy og Susan op til den døde Aslan og sørger. I mellemtiden samler Peter og Edmund Aslans hær og gør klar til kamp. Slaget er netop ved at begynde, da solen står op, Stenbordet revner, og Aslan genopstår. Lucy og Susan rider på Aslans ryg til slagmarken. Heksen har stukket Edmund ned og er ved at dræbe Peter, da Aslan kommer springende og gør det af med hende. Lucy helbreder Edmund med en dråbe trylledrik, hvorefter hun genopliver alle Aslans døde soldater med drikken. Aslan ånder på alle stenfigurerne, som kommer til live. Nu kan de fire søskende endelig sætte sig på Narnias fire troner som konger og dronninger.

Herefter ser vi, hvordan de adskillige år senere rider gennem skoven og genfinder stedet, hvor de ankom til Narnia. De finder udgangen til garderobeskabet – og tumler ud i den almindelige verden, atter som børn. Her møder de professoren med bolden i hånden, men ikke det fjerneste sur. Han kender også til Narnia.

Bogen bag filmen

Filmen "Narnia – Løven, Heksen og Garderobeskabet" er baseret på en bog med samme titel. Den er skrevet af den engelske forfatter og universitetsprofessor Clive Staples Lewis (1898-1963) og udkom første gang på engelsk i 1950 – og på dansk i 1968. "Løven, Heksen og Garderobeskabet" er den første i en serie på i alt syv bøger, som foregår i eventyrlandet Narnia. C.S. Lewis vandt international berømmelse med disse bøger, der er gået over i litteraturhistorien som klassikere.

  • Læs romanen "Løven, Heksen og Garderobeskabet" og sammenlign med filmen. Hvis I læser bogen før filmen: Diskuter om personerne og scenerierne i filmen ligner dem, I så for jeres indre blik, da I læste bogen. Oplever I, at bogens og filmens budskaber er de samme – eller adskiller de sig på nogle områder? Synes I, det er en god filmatisering af bogen? Hvorfor/hvorfor ikke?

C.S. Lewis var en nær ven af J.R.R. Tolkien, som har skrevet trilogien "Ringenes Herre" – der jo også foregår i et eventyr-univers befolket af både mennesker og mange slags mytologiske væsner. "Ringenes Herre" er, ligesom Narnia-serien, blevet en klassiker indenfor sin genre.

  • Søg oplysninger om C.S. Lewis og J.R.R. Tolkien på biblioteket eller internettet. Arbejd enkeltvis eller i grupper og fremlæg for klassen. I kan f.eks. fokusere på at lave minibiografier af forfatterne, eller I kan se nærmere på de to forfatteres venskab, og hvordan de gensidigt har inspireret hinanden, mens de skrev deres eventyrlige fortællinger.

I disse år er en anden engelsk forfatter i gang med at skrive en serie på syv bøger, der også foregår i et fantasi-univers. En serie, som allerede inden den er færdigskrevet har fået klassikerstatus og er i gang med at blive filmatiseret. Her taler vi naturligvis om J.K. Rowlings Harry Potter-bøger. J.K. Rowling fortæller i øvrigt, at Narnia-serien har været blandt inspirationskilderne til hendes egne historier om magi og eventyr.

  • Diskuter, hvad det er ved Narnia-serien, "Ringenes Herre" og Harry Potter-serien, som har gjort dem til klassikere. Kan I godt lide fantasy-genren? Hvorfor/hvorfor ikke? Foretrækker I at se fortællingerne på film eller at læse dem som bøger? Hvorfor?
  • Film er et medie, som har både lyd og levende billeder til rådighed, mens bøger har ord og stillbilleder/tegninger til rådighed. Diskuter, hvordan de to forskellige typer medier påvirker oplevelsen af en fortælling som f.eks. "Narnia". Hvad er det, bøger kan - og hvad kan film? Hvad er de to mediers styrker og svagheder? Find eksempler på andre filmatiseringer af bøger. Hvilke filmatiseringer synes I fungerer godt, og hvilke fungerer dårligt – hvorfor?

Mennesker og andre sære væsner

Hovedpersonerne i "Narnia – Løven, Heksen og Garderobeskabet" er de fire menneskebørn Lucy, Edmund, Susan og Peter Pevensie.

  • Beskriv de fire søskende. Hvad karakteriserer deres personlighed, og på hvilke måder adskiller de sig fra hinanden? Hvilke udfordringer stilles de hver især overfor, og hvordan klarer de udfordringerne? Hvad lærer de i løbet af filmen?

En af de fire søskende skiller sig særligt tydeligt ud. Det er Edmund. Allerede fra starten fornemmer vi, at han er lidt udenfor gruppen - at han rent socialt befinder sig ude på sidelinjen. Det er således ham, der trodser bomberegnen og løber ind i huset for at hente fotoet af faderen, der er soldat i krigen. Kort efter at børnene er ankommet til Narnia, bliver han også adskilt fra sine søskende rent fysisk.

  • Beskriv Edmunds handlinger, hans overvejelser og valg igennem filmen. Forstår man, hvorfor han handler, som han gør? Hvorfor bliver han så betaget af Den Hvide Heks?
  • I en scene sidder Edmund i fangehullet sammen med Hr. Tumnus, og bagefter oplever han, at Hr. Tumnus bliver slået og ført bort. Hvilke tanker kunne man forestille sig, at der løber gennem Edmunds hoved i denne scene?
  • Beskriv den personlighedsmæssige udvikling Edmund gennemgår i løbet af filmen. Hvornår mon han beslutter at tage afstand fra Heksen – hvad er den afgørende handling?

Filmens overskurk er Jadis, Den Hvide Heks. Hun kalder sig Dronning af Narnia, selvom hun – ifølge bæverne – slet ikke er dronning, men derimod en heks. Det er lykkedes hende at få stor magt i Narnia, og sammen med sine grusomme politi-ulve udøver hun et terrorregime over Narnias befolkning. Hvis ikke man gør, som Heksen befaler, bliver man taget til fange, tortureret og forvandlet til sten.

  • Karakteriser Den Hvide Heks. Hvordan opfører hun sig overfor sine omgivelser – og overfor Edmund? På hvilken måde viser hendes ondskab sig? Hvilke magiske evner besidder hun? Hvad er hendes mål - hvad er det, hun stræber efter?
  • Heksens grundelementer er is, sne og sten. Hvorfor er det netop de elementer, som er hendes? Hvilken symbolik ligger der i det? Hvad er heksens funktion i fortællingen? 

Heksens modstander – og en person, hun øjensynlig føler respekt overfor – er den store løve Aslan. Han er et hemmelighedsfuldt væsen; vi forstår, at han har været i Narnia siden de ældste tider, men vi ved ikke helt, hvor han kommer fra, eller hvor han er på vej hen. Til slut i filmen forsvinder han sporløst for øjnene af Lucy, der betragter ham, mens han vandrer bort langs stranden.

  • Karakteriser Aslan. Hvilke egenskaber har han, og hvori består hans styrke? Hvordan er børnenes forhold til Aslan? Hvad er det helt præcist, der sker, da han bliver dræbt af Den Hvide Heks, og hvorfor genopstår han ved solopgang? Hvad er figuren Aslans funktion i fortællingen?

Vi ser en lang række eventyrlige og mytologiske væsner i Narnia. Havfruer springer i vandet som delfiner, en fønix spreder ild på slagmarken, Peter rider på en enhjørning og kykloper bærer Heksens tronstol.

  • Tal i fællesskab om, hvilke mytologiske væsner I så i "Narnia". Skriv så mange som muligt op på tavlen. Søg oplysninger – i grupper eller enkeltvis – om de enkelte mytologiske væsner på biblioteket eller internettet. Find svar på spørgmål som: Hvor stammer myterne om det enkelte væsen fra (f.eks. græsk mytologi eller middelalderlig folketro)? Nævn andre fortællinger, hvor væsnet optræder (f.eks. i Harry Potter-bøgerne). Fremlæg mundtligt for klassen eller udarbejd i fællesskab en mappe med oplysninger om og billeder af hver enkelt mytologisk væsen.

Landet Narnia – skønhed og uhygge

Landet Narnia er et fantastisk sted. Her er uberørt natur, vældige sletter og dramatiske bjerge. Og midt i skoven står en gadelampe – fuldkommen ulogisk og samtidig som den mest naturlige ting af verden. Træerne kan tale sammen og sende deres blade af sted for at videregive vigtige budskaber. Der er vinter omkring Den Hvide Heks samtidig med, at der er sommer omkring løven Aslan.

  • Beskriv de steder, hvor filmens personer bor – bæverhulen, Hr. Tumnus' hjem, Aslans lejr og Heksens ispalads. Hvad karakteriserer de forskellige steder, og hvad fortæller boligerne om deres ejere?
  • Det er vinter (og har været det i 100 år, endda uden en eneste juleaften!) i Narnia, da børnene ankommer. Kort efter at de har fået våben af julemanden, ser børnene de første forårstegn – nogle træer som blomstrer, og herefter isen som bryder op. Snart bliver det forår og sommer. Diskuter symbolikken i årstidernes skiften. Skal det forstås sådan, at vinter er en 'ond' årstid og sommer er en 'god' årstid? Kunne man forestille sig en ond Heks omgivet af evig sommer, og en god Løve omgivet af evig vinter?

På nogle punkter gælder der andre naturlove i Narnia end her i vores verden. For eksempel kan Heksen få en sølvkop med kakao til at vokse op af sneen – hvorefter den atter bliver til sne, da hun kaster den fra sig mod en træstamme. På andre punkter gælder de samme naturlove som i den almindelige verden – for eksempel tyngdekraften og det faktum, at varme smelter is, og at isflager kan flyde.

  • Beskriv fænomener i filmen som adskiller sig fra vores verden og fænomener, som også forekommer i vores verden. Lav to lister på tavlen.
  • Der er noget drømmeagtigt over børnenes oplevelser i Narnia – men hvad er det helt præcist, der giver os den 'drømmeagtige' fornemmelse? Hvornår bliver drømmen til mareridt?

Landet Narnia er karakteriseret ved stor skønhed, men også uhygge. Det er en uforudsigelig verden, hvor der kan dukke de mærkeligste ting eller væsner op ved næste vejsving. Dette aspekt af uforudsigelighed skaber grobund for utryghed – og til tider decideret uhygge.

  • Nævn og beskriv scener, hvor I oplevede en følelse af utryghed. Hvorfor fyldte denne scene jer med utryghed?
  • Nævn og beskriv scener, hvor I oplevede en følelse af uhygge. Hvorfor fyldte denne scene jer med uhygge?

Musikken, reallydene (f.eks. ulvenes knurren og lyden af dundrende hove, når Heksens kane suser af sted) samt klipning og kamerabevægelser er i høj grad med til at skabe stemningen af uhygge i en række scener. Tænk på scenen ved Stenbordet, hvor Aslan bliver bundet og dræbt af Den Hvide Heks, omgivet af afskyvækkende væsner. Her er lydsiden præget af væsnernes hujen og en dump trommerytme, som giver associationer til et stammeritual.

  • Beskriv scenen med fokus på lydsiden, lyset, klipningen og kameravinklerne. Hvilken effekt har filmsproget på oplevelsen af scenen? Hvorfor har instruktøren valgt at gøre sådan? Hvad ville det have betydet for oplevelsen af scenen, hvis det f.eks. foregik på en strålende solskinsdag, akkompagneret af melodisk strygermusik?

Ind i fantasien

Der findes mange historier om mennesker, der bevæger sig fra den virkelige verden, som vi kender den, over i et eventyrligt univers befolket af fantastiske, sjove eller frygtindgydende væsner. Nogle eksempler er "Peter Pan", "Alice i eventyrland", "Troldmanden fra Oz", "Den Uendelige Historie" og "Brødrene Løvehjerte" for blot at nævne en håndfuld.

  • Skriv en liste på tavlen over fortællinger om mennesker, der på forskellig vis kommer ind i eventyrverdener eller fantasi-universer (det kan både være bøger og film og andre typer fortællinger, f.eks. tegneserier eller tv-serier). I "Narnia" kommer børnene ind i eventyrverdenen via et garderobeskab. Hvordan kommer hovedpersonerne ind i eventyrverdenerne i de andre fortællinger, I har skrevet på tavlen?
  • Er der nogle fællestræk blandt historierne, I har skrevet på tavlen? Er hovedpersonerne børn eller voksne? Er skurkene i eventyr-verdenen børn eller voksne? Hvad er det, skurkene ønsker? Hvad sker der for skurkene til slut i historierne? Hvad er hovedpersonernes situation i den virkelige verden, inden de rejser til eventyr-universet? Har deres rejse til eventyr-universet karakter af en opdagelsesrejse eller er det en flugt fra den virkelige verden? Prøv i fællesskab at huske nogle af hovedbudskaberne i de enkelte historier.
  • Hvad er det at have fantasi? Forsøg at definere begrebet 'fantasi', og diskuter hvordan man kan fornemme på et menneske, om han/hun har fantasi. Er det godt eller dårligt at have fantasi – og hvorfor? Hvis man har meget fantasi, kan man f.eks. nemt forestille sig, at der lurer monstre og voldsmænd i mørket om natten, så man bliver fuldstændig rædselsslagen – er det så positivt at have meget fantasi, eller er det nemmere uden?

I "Narnia – Løven, Heksen og Garderobeskabet" er det i første omgang Lucy, der opdager skabet og landet Narnia. Hun fortæller om det til de øvrige søskende, som ikke tror på hende. Men så følger Edmund efter hende og oplever også Narnia. Bagefter benægter han overfor de ældre søskende, at han har været der, og han slår det hen som lillesøsterens fantasi.

  • Hvorfor er det netop den yngste - og derefter den næstyngste - af de fire søskende, som er de første til at finde Narnia? Hvorfor spiller alderen en rolle i forbindelse med opdagelsen af Narnia? Hvorfor benægter Edmund i første omgang overfor Susan og Peter, at han også har været i Narnia? Beskriv børnenes reaktioner, da de ankommer til Narnia – hvordan adskiller deres reaktioner sig?
  • Det siges, at børn har mere fantasi end voksne, men er det sandt? Mister man sin fantasi, når man bliver voksen? Det lader f.eks. ikke til, at forfatteren C.S. Lewis og "Narnia"-filmens instruktør Andrew Adamson har mistet deres fantasi. Hvordan er de voksne, I kender – har de fantasi eller ej? Hvordan ved man om en person har fantasi eller ej? Kan man selv gøre noget for at undgå at miste sin fantasi – eller for at få mere fantasi – eller for at tæmme sin fantasi?
  • Hvor går grænsen mellem at fantasere og lyve? Hvornår er noget bare en sjov, god historie – og hvornår bliver det en løgn, der skader andre? Skriv f.eks. en stil om en person, der har svært ved at finde grænsen mellem det at fantasere og det at lyve.
  • Er "Narnia – Løven, Heksen og Garderobeskabet" som film og som bog en historie for voksne eller børn – eller begge dele? Begrund dit svar.

Budskab og religiøse aspekter

"Narnia – Løven, Heksen og Garderobeskabet" er en film med klare budskaber. Et af dem drejer sig om familiens betydning – og om, at blod er tykkere end vand. "Da vi skrev manuskriptet, fokuserede vi på temaer som forræderi, tilgivelse og loyalitet," fortæller filmens instruktør, Andrew Adamson. "Historien handler om en familie, der føler sig magtesløs overfor anden verdenskrigs terror, og som genfinder deres styrke, sammen, i Narnia. Det er en historie om fire børn, som træder ind i et land, hvor de ikke alene har fået ny styrke, men hvor de ligefrem er den eneste løsning på den krig, som hærger landet. Og det er kun ved at holde sammen som en helhed, som en intakt familie, at de kan vinde over ondskaben."

  • Dette er én forklaring på filmen om Narnia. Diskuter hvilke andre budskaber, man kan finde i historien.

Narnia-bøgernes forfatter C.S Lewis var professor i middelalder- og renæssancelitteratur. Han var troende kristen og skrev flere bøger til forsvar for kristendommen og kristne værdinormer. Mest kendt er "The Screwtape Letters" (1942 – oversat til dansk i 1954 under titlen "Fra Helvedes Blækhus"), hvor en ældre djævlefigur instruerer en yngre i, hvordan man kan narre sjælen væk fra den rette vej.

C.S. Lewis' Narnia-bøger er gennemtrængt af kristen symbolik og etik. Også i filmen finder vi kristne undertoner. Eksempelvis kan man nævne fremstillingen af den onde heks og de gode børn under det afsluttende slag. Her er Heksen klædt som en amazone, hun ligner en vild (læs: hedensk) indfødt i pels og krigsmaling. Børnene derimod er klædt som riddere – måske ligefrem korsriddere – og bliver flere gange gennem filmen omtalt som 'sønner af Adam, døtre af Eva'.

  • Find i fællesskab flere eksempler på kristen symbolik i filmen.
  • Se på Aslan-figuren og sammenlign det, der sker for Aslan, med det Bibelen beretter om Jesus.
  • I filmen nævnes begrebet 'tro' en hel del gange. Hvad er filmens budskab i forbindelse med det 'at tro’? Hvorfor er garderobeskabet nogle gange bare et almindeligt skab – og andre gange indgangen til Narnia?

Flere kirkelige organisationer – både her i Danmark og i USA og det øvrige udland – bruger mediebevågenheden omkring "Narnia"-filmen som anledning til at sætte fokus på kristendommen i den moderne hverdag. Herhjemme har børne- og ungdomsspejderne KFUM og KFUK lavet et Narnia-website. De skriver selv følgende om deres hjemmeside:
" Overordnet har siden to hensigter: (1) at præsentere bøger, forfatter og film, og (2) at give inspiration til at arbejde med koblingen mellem Narnia, den kristne fortælling og børns verden. [...] C.S. Lewis brugte myten som formidlingsform, fordi han ønskede at åbne hjerterummet for menneskets – såvel barnets som den voksnes – længsel efter Gud. Det er denne længsel, vi gerne vil vække med det forkyndelsesmateriale, vi har skabt. Vi har et særligt ønske om, at myten Narnia må blive formidlet og brugt til at åbne denne længsel."

Her følger nogle links til artikler og anmeldelser, der anskuer og diskuterer "Narnia"-filmen ud fra en kristen vinkel:

  • www.damaris.org/content/content.php?type=1&id=297
  • www.csmonitor.com/2005/1208/p14s03-lire.html