Ørnens øje Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Hvad handler filmen om?
  • Der var engang
  • Storyboards og tegneserier
  • Storyboards og tegneserier II
  • Skakmat
  • Man må lære for at blive voksen
  • Kongesøn og væbner
  • Drengefilm eller pigefilm
  • Litteraturliste

Til læreren

Ørnens Øje er en dansk eventyrfilm for børn og andre eventyrlystne mennesker. Historien foregår i middelalderen, så man måtte både filme i Danmark og Skotland for at finde de rigtige locations. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til 3-7 klasse, men det kan også bruges på andre klassetrin. Det er oplagt at bruge materialet i fag, emner og projekter, hvor der arbejdes med medieundervisning, middelalderen eller forholdet mellem kirke og stat. Undervisningsmaterialet er opdelt i følgende afsnit.

Hvad handler filmen om? - et kort handlingsreferat
Der var engang - om at lave eventyr på film
Storyboards og tegneserier - om filmens sprog
Man må lære for at blive voksen - om hvad man lærer noget af
Kongesøn og væbner - om venskab
Drengefilm eller pigefilm - om yndlingsfilm

Materialet er tænkt som inspiration til arbejdet med de forskellige emner, men det er altid en god idé at tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare fascination af filmen og biografoplevelsen.

Jes Nysten, Carsten Engmann og Susanne Wad

Hvad handler filmen om?

- Et kort handlingsreferat

Vi er i 1200-tallet et sted i Danmark. På denne tid er der konstant krige rundt i norden, så kongen er ofte på langfart med sine soldater. Den unge kongesøn Valdemar må finde sig i, at han må blive hjemme - han er kun 12 år - for han har stadig meget at lære inden han bliver i stand til at gå i sin fars fodspor.

Kongen kan godt lære i søn at fægte og bruge sine hænder, men drengen skal også lære at bruge sit hoved, derfor bliver Valdemar anbragt på Ravnsborg, mens kongen selv drager i krig. Her bor den mægtige biskop Eskil, som bestemt ikke bryder sig om, at skulle være lærer for Valdemar.

Valdemar bryder sig heller ikke om at være der dér, så han stikker af og under flugten får han hjælp fra køkkendrengen Aske. Der opstår venskab mellem de to, og en dag i skoven overværer de et hemmeligt møde mellem nogle af egnens stormænd, som planlægger at gøre oprør mod kongen. En af de tilstedeværende er "den enøjede", der sammen med sin ørn spreder ondskab overalt - men nu er han hér, fordi biskop Eskil har bedt ham om at hjælpe med oprøret.

De to drenge stikker af, men Valdemar taber det kors han fik af sin far - så nu ved oprørerne, at han kender til deres planer! Valdemar vil afsted for at advare sin far, og Aske følger med. I en grotte finder de et kæmpe våbendepot - stedet hvor oprørerne har gemt de våben, som de vil bruge mod kongen.

Samtidig er kongen kommet uventet tilbage - så nu tager historien for alvor fart; Eskild får sendt kongens mænd i baghold og tager kongen til fange. Men heldigvis har Valdemar og Aske fundet ud af sagens rette sammenhæng, så det lykkes de to i fællesskab at få kongen befriet og Eskil straffet.

Der var engang

- om at lave eventyr på film

"Der var engang.." - vi skal bare høre denne indledning, så begynder vores fantasi at arbejde på højtryk. Der er noget helt særligt over fortællinger fra dengang; vi kan jo godt synes, at der ikke er megen spænding i det vi går og laver til dagligt, så dunkle slotte med uhyggelige lyde, flotte dragter, stærke og ærlige mænd, skurke, smukke kvinder og drabelige kampe mellem de gode og de onde, sådan som det fortælles om livet i gamle dage - det optager os.

Vi kan få meget at vide om dengang i historiebøgerne og på museer, men der er også meget vi ikke ved, og som vi selv må gætte os til. Og det gør vi så når vi læser romaner, ser film og spiller de populære computerspil fra dengang.

"Ørnens Øje" fortæller en historie, der foregår for mange hundrede år siden. Og den er netop en sådan blanding af noget, vi ved om tiden dengang og så de fantasier og forestillinger, som de, der har lavet filmen, har lagt ind i historien. For eksempel var der en konge på det tidspunkt, hvor filmen foregår, som hed Valdemar; der var en biskop Eskil, som var meget interesseret i politik, men historien om de to drenge eller den enøjede og hans ørn ved vi intet om - det er en historie, forfatteren selv har fundet på.

Når man vil lave en film fra dengang, så er det vigtigt, at tilskueren straks føler, at "sådan må det have været". Derfor bliver der brugt mange penge og megen tid på at sørge for, at alt passer til vores forestilling om dengang: - man skal finde den rigtige location (steder, hvor man optager film) - man skal være helt sikker på, tøj og frisurer og dagligdagsting er de rigtige - for eksempel kan Valdemar jo ikke have et ur på armen, og Aske kan ikke have en Chicago Bulls trøje på!

Det er ikke nemt at finde en middelalderborg i Danmark som location, så Ravnsborg er i virkeligheden et slot i Skotland! Man skal finde de rigtige personer til de forskellige roller, så der er hundredvis af personer, der bliver prøvet, før den rigtige bliver fundet til den enkelte rolle. For eksempel har de to drenge, der spiller Valdemar og Aske aldrig filmet før.

Der skal syes dragter; der skal skaffes heste, der er så dygtige og rolige, at de ikke pludselig stikker af eller smider rytteren af.

Og tænk på ørnen - den skal trænes så godt, at den er i stand til at gøre alle de ting, der i filmen bare ser naturlige ud. Den kan ikke have en stunt-man, men må selv klare det hele!

Som tilskuer tænker man slet ikke på alle disse forberedelser, som er nødvendige for at filmen kan virke naturlig - men det er jo også meningen: vi skal blive optaget af historien og dens personer og ikke blive forstyret af, at det altså er film og kulisser det hele.

  • Er der steder i filmen, hvor kulisser og locations virker specielt godt/ikke virker?
  • Hvor synes I personerne virker, spiller de, så vi tror på at handlingen virkelig foregår i middelalderen?

Storyboards og tegneserier

- om filmens sprog

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at alt i filmen virker naturligt, men måden den er klippet sammen til sidst er mindst lige så afgørende. Der er altid taget meget mere film, end der skal bruges til sidst, så man kan være sikker på, at man har noget at vælge imellem, når man skal klippe filmen. Mange scener, kan vise sig at være ubrugelige i den endelige film og bliver klippet fra.

Når man arbejder med film, går der ofte ligeså lang tid med at forberede filmen (præ-produktion) som det tager at optage den (produktion), ligesom arbejdet efter indspildningen(postproduktion) tager tid.

Idé - manuskript - storyboard

Når nogen har fået en idé til en film, bliver der skrevet et manuskript, hvor alt det, der skal ske i filmen bliver skrevet ned. Instruktøren får så lavet et storyboard, en slags gennemgang af filmen som tegneserie. Alle scener bliver tegnet op, så skuespillerne og teknikerne straks kan se, hvordan de forskellige scener skal se ud..

Når man ser på film og billeder, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad der ses, men også hvad der ikke vises. Det enkelte billede er mange gange kun et lille udsnit af det, der foregår. Instruktøren har nemlig valgt, hvor kameraet skal stå og hvordan det skal bevæge sig.

Se godt på disse billeder af nogle scener fra filmen, skriv ned og diskuter:

  • Hvad ser man på billedet - hvad sker der udenom?
  • Hvilke lyde hører der til billedet?
  • Hvilken betydning har lyden?

Storyboards og tegneserier II

- om filmens sprog

Når filminstruktører skal beskrive, hvordan en scene skal filmes bruger de disse udtryk:

Total

Halvtotal

Nær

Ultranær

  • Medbring jeres yndlings-tegneserie.
  • Kig godt på de enkelte billeder og se hvor mange forskellige, I kan finde: total, halvtotal, nær, ultranær, fugleperspektiv og frøperspektiv
  • Prøv at lave en tegneserie over scenen i filmen, hvor de to drenge mødes første gang i køkkenet. Tegn mindst seks tegninger. I kan eventuelt optage serien på video og lægge musik på.
  • Prøv derefter at lave den samme historie, fortalt så den foregår i jeres tid. Hvordan skulle historien så se ud? Hvor skulle de enkelte scener optages.

Skakmat

- om magtkampe

På Ravnsborg står et skakspil, som både biskop Eskil og den enøjede er meget optaget af - måske ikke selve spillet, men spillet som billede på det, som de to er i gang med: at sætte kongen mat! De kan sagtens vinde i skakspillet, men virkeligheden er mere barsk end et brætspil for selvom de bruger alle midler, så lykkes det ikke at tage magten fra kongen.

På filmens tid var der ikke demokrati, som vi kender idag - Danmark var heller ikke et samlet land, der var mange småkonger og fyrster, der hele tiden sloges om magten. Og vi oplever også, at kirkens mand - biskop Eskil - er på jagt efter den politiske magt. Det kender vi ikke til idag. Kirken og biskopperne har slet ingen politisk magt, men på det tidspunkt var det den katolske kirke med paven i rom, som herskede hér i Danmark. Og hele tiden var der uenighed om, hvem der skulle bestemme: kongen i det enkelte land eller paven i Rom.

Så der var faktisk to magter, der hele tiden kæmpede om at blive hersker: den politiske magt og den religiøe magt.

  • Giv en beskrivelse af biskop Eskil:
    - hvad mener han om sig selv?
    - hvordan synes du, han optræder som menneske/biskop?

Man må lære for at blive voksen

- om hvad man lærer noget af 

"Kun gennem hårdt arbejde, når man stjernerne", sådan siger den gamle munk, som skal være Valdemars lærermester på Ravnsborg. Det han mener er, at vi hele tiden må lære noget, for at komme videre. Og det er hårdt arbejde.

Valdemar har det som så mange andre børn - han vil helst lege og gøre de sjove ting.

Han nyder at slås med sin far ude i skoven, men da kongen - hans far - må drage i krig, så han acceptere, at han kommer i skole - på Ravnsborg. Og hårdt bliver det, for nu skal han i gang med de ting, som han ikke bryder sig om; for eksempel lære at læse og skrive latin. Dette sprog skulle men kunne, hvis man ville blive til noget på den tid. Som hans far også siger inden afrejsen: "Du skal ikke kun kunne fægte, men du skal også kunne bruge hovedet, for at blive til noget!" Valdemar er nødt til at se det i øjnene og tager fat på sin nye munketilværelse.

I kender det sikkert også: at helst vil gøre det, vi synes er morsomt og let at gøre. Vi bryder os heller ikke altid om, at folk fortæller os, hvad vi skal gøre. Men Valdemar oplever trods alt, at han har haft godt af at lære andet end at fægte.

Prøv i klassen at beskrive:

  • hvordan jeres dag forløber
  • hvad laver I?
  • hvad har I mest lyst til?
  • hvad kan I ikke lide at gøre?
  • hvilke ting er nødvendige at gøre?

Diskuter hvornår man lærer noget

Kongesøn og væbner

- om venskab Det kan være svært i dag at forstå, at Valdemar og Aske ikke bare fra starten kan være venner. Men dengang var der store forskelle mellem mennesker - vi hører også gennem hele filmen, at selv om de er venner, så kender de godt deres plads i forhold til hinanden: Aske er - og forbliver - hjælperen, den praktiske og ulærte. Valdemar er også godt klar over hvem han er: han er og forbliver den kommende konge - men han viser også ægte venskab og ridderlighed.

Deres venskab kommer på prøve flere steder i filmen:

  • find stederne og skriv ned, hvordan konflikterne bliver løst
  • diskuter om venskab betyder det samme i dag

Drengefilm eller pigefilm

- om yndlingsfilm

Hovedpersonerne i Ørnens Øje er drenge. Vi følger deres drabelige oplevelser frem til det tidspunkt, hvor Valdemar har egen hest og væbner - og på vej ud i den store verden!

  • Hvordan tror I, det var gået, hvis det havde været en kongedatter, der havde været hovedperson?
  • Hvordan ville det påvirke historien?
  • Prøv i grupper at fortælle denne kongedatters historie og sammenlign så den historie med filmens.
  • Prøv at skrive en liste over de bøger, I bedst kan lide. Undersøg om pigernes yndlingsbøger har flest piger som hovedpersoner, og om drengenes yndlingsbøger har flest drenge i hovedrollen.
  • Diskuter hvordan en hovedperson i en bog eller film skal være for at I kan lide dem.

Litteraturliste

Faglitteratur

Stewart Ross: Riddere, Klematis

Nils Hartmann: Middelalderen, DR

Stig Hadenius: Riddertiden, Carlsen if

John D. Clare: Ridderne; Paludans Forlag

Phillip Steele: Verdens bedste bog om borge, Flachs

Rikke Agnete Olsen: Borgen i krig og fred, Carlsen if

Maria-Therese Hoppe: Mennesker i middelalderen, Athena

Skønlitteratur

Niels Jensen: Kongemordet, Gyldendal

Nils Hartmann: Katedralens børn, Gad

Olov Svedelid: Brænd borgene!, Gyldendal

Mogens Rud: Den langhårede stjerne, Sesam

Brita Hartz: Erik af Pommern, Branner og Korch

Robert Fisker: Mikkel Ravn i Skanør, Munksgaard