I USA er omkring 37 % af børn og unge for tykke, og to ud af tre voksne er overvægtige eller lider af fedme. Også i Danmark har der de senere år været fokus på et stigende antal overvægtige børn og voksne og på de skadelige følgevirkninger af fedme.

Morgan Spurlocks dokumentarfilm 'Super Size Me' skildrer på indlevende og humoristisk vis amerikanernes spisevaner og deres hang til fastfood. Idéen til filmen opstod, da Spurlock så et indslag i tv-nyhederne om to teenagepiger, der sagsøgte fastfoodkæden McDonald’s for deres overvægt. Filmen rejser spørgsmålet, om fedmeepidemien skyldes manglende selvkontrol, eller om fastfoodkæderne kan holdes ansvarlige for de overflødige kilo.

Fastfood er hurtig, nemt tilgængelig, billig og tilfredsstillende mad og udfylder dermed et behov i vor tids mobile liv. Men hvilke omkostninger har det? I 'Super Size Me' afprøver Spurlock på sin egen krop, hvad amerikanerne spiser, og hvilke konsekvenser det har for hans helbred. Han udsætter sig selv for et usædvanligt eksperiment: en McDiæt. Den noget besynderlige kostplan indebærer, at han udelukkende må spise mad fra McDonald’s i 30 dage.

Ifølge Spurlock er 'Super Size Me' en enkelt mands rejse ind i en verden af vægtforøgelse, sundhedsproblemer og fastfood. Det er en undersøgelse af den amerikanske livsstil og af, hvordan amerikanerne spiser sig selv ihjel.

Filmen følger den charmerende og sjove Spurlock, der på eksperimentets første dag glæder sig som en lille dreng til at sætte tænderne i en saftig burger. Begejstringen holder dog ikke længe, da eksperimentet udvikler sig til noget af et mareridt, efterhånden som han får det dårligere og dårligere af sin nye kost. Spurlocks læge fraråder ham allerede efter tre uger at fortsætte med eksperimentet. Også Spurlocks kæreste – der er veganer og kok – er mildest talt betænkelig ved den nye diæt.

Mens han tygger sig igennem utrolige mængder Big Macs, Quarter Pounders og pomfritter – somme tider i McDonald’s særlige ”super size”-størrelser – rejser Spurlock gennem USA for at spørge eksperter og amerikanere på gaden om nationens forhold til fastfood.

'Super Size Me' er en uhøjtidelig og humoristisk film, der giver et interessant indblik i den amerikanske madkultur, hvor fastfood findes overalt – selv på hospitaler og i skolernes kantiner. Filmen tegner et billede af et samfund, hvor alt efterhånden er i super size: madportionerne, kopholderne i bilerne og menneskene.

FAGLIGE MÅL

SAMFUNDSFAG EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Færdigheds- og vidensområder: Kultur

ENGELSK EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Færdigheds- og vidensområder: Tekst og medier

IDRÆT EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Krop, træning og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv.
Færdigheds- og vidensområder: Sundhed og trivsel

Foto: The Con

Vurdering af filmen

'Super Size Me' behandler et aktuelt emne: den stigende overvægt i den vestlige verden og de skadelige følgevirkninger. Filmen undersøger, hvad hyppig fortæring af fastfood og manglende motion gør ved kroppen og helbredet. Derudover kommer filmen ind på udbuddet af mad i amerikanske skolekantiner, der ofte drives af fastfoodvirksomheder, og fastfoodkædernes aggressive markedsføring af deres produkter til børn og unge.

Filmens uformelle og underholdende tilgang til overvægt og fastfood appellerer til unge og er et godt udgangspunkt for en diskussion af emnerne i samfundsfag. I engelskundervisningen kan filmen indgå i en diskussion af amerikansk kultur og livsstil og amerikaniseringen af den danske (mad)kultur. I andre fag, fx idræt, kan filmen bruges til at belyse kostvaner, overvægt og livsstil. Filmen kan også være udgangspunkt for, at eleverne selv bliver opmærksomme på deres kost- og motionsvaner.

Temaer, som undervisningsmaterialet kommer nærmere ind på, er:

• Ernæring og livsstil
• Markedsføring
• Dokumentarfilm

Da filmen indeholder en del faktuelle oplysninger og skrider hurtigt fremad, kan det være en god idé at præsentere eleverne for nogle engelske begreber, inden filmen vises:

• To sue, to file a lawsuit
• Unreasonably dangerous
• Lobbyist
• Processed food
• Vegan
• Diabetes
• Cholesterol

Derudover kan man allerede inden filmvisningen give eleverne nogle konkrete spørgsmål, som de skal holde øje med under filmen. Inddel fx klassen i hold, og lad hvert hold skrive ned til ét af spørgsmålene:

• Hvad sker der med instruktøren og forsøgspersonen Morgan Spurlocks krop i løbet af eksperimentet?
• Hvilke årsager til overvægt nævner filmen?
• Hvorfor spiser så mange amerikanere fastfood – hvad er filmens bud?

Filmen beskriver et amerikansk samfund i super size-størrelse.

To og to eller i grupper / i klassen

• Hvilket billede præsenterer filmen af amerikanernes spisevaner?
• Hvorfor tror du, at overvægt er et problem i USA? Overvej, om der er nogle ting i det amerikanske samfund, der kan være medvirkende til, at overvægt er så stort et problem?

USA er et liberalistisk land. Barbara Brown fra madproducenten Sodexho siger, at hun håber, at skoleeleverne lærer at træffe de rigtige valg uden at blive forhindret i at købe, hvad de har lyst til at købe.

• Undersøg, hvad liberalisme er. Tjek fx ordbogen og Wikipedia.
• Diskutér i klassen, hvordan Barbara Browns udsagn kan siges at være liberalistisk.

I 2004 blev den såkaldte Cheeseburger-lov vedtaget. Loven forbyder sagsanlæg, der påstår, at restauranternes mad forårsager overvægt.

• Diskutér, om Cheeseburger-loven er liberalistisk. Hvilke andre årsager kan have haft indflydelse på, at loven blev vedtaget? Hvad siger filmen om den amerikanske madbranches lobbyvirksomhed (forsøg på at påvirke lovgiverne)?

Spurlock taler med en overvægtig pige, der lige har været til et foredrag med en tidligere overvægtig ung mand. Han har opfordret hende til at købe sandwicher i stedet for fastfood. Men det har pigen ikke råd til. Flere undersøgelser viser, at lav indkomst og dårlig uddannelse kan sættes i forbindelse med overvægt.

• Hvorfor tror du, indkomst og uddannelse kan have indflydelse på vægten?
• Hvad kan der efter din mening gøres ved det problem?
• Tror du, at danskerne er på vej til at blive lige så overvægtige som amerikanerne?
• Hvad kan der efter din mening gøres mod overvægt?
• Hvor tit spiser du fastfood (McDonald’s, Burger King, KFC osv.)?
• Reflektér over, hvad I kan lide ved fastfood, og hvad I ikke kan lide ved det.

De meget sukkerholdige sodavandsdrikke nævnes som medvirkende årsag til overvægt. På grund af en presset økonomi indgår mange amerikanske skoler en kontrakt med virksomheder, heriblandt sodavandsproducenter. Sodavandsfirmaet får eksempelvis lov til at være den eneste leverandør af drikkevarer til skolen, mens skolen til gengæld får penge til skolematerialer eller aktiviteter.

• Hvad er fordelene/ulemperne ved en sådan kontrakt?
• Diskutér i klassen, om I synes, det er en god idé med sodavandsautomater på skolerne?
• Hvor i din dagligdag ser du ellers sodavandsautomater?

Foto: The Con

Dokumentarfilmen nævner, at man skal røre sig 30 minutter dagligt for at holde vægten. Filmen fortæller desuden, at mange amerikanere i dag ikke får særlig meget motion.

• Diskutér i klassen, hvad der kan være årsagen til den manglende motion.
• Filmen omtaler en skole, hvor der undervises i idræt én gang om ugen i 45 minutter. På de fleste amerikanske skoler er idræt ikke fast på skoleskemaet mere. Tror du, at der er en sammenhæng mellem den manglende idrætsundervisning og overvægt?

Filmen fortæller, at mange amerikanske skolekantiner drives af fastfoodkæder. Spurlock besøger også en skole i Appleton i Wisconsin, der udelukkende tilbyder sund mad til eleverne.

• Hvorfor tror du, at skolekantinerne sælger fastfood?
• Hvordan ser det ud på din skole? Skriv ned, hvilken slags mad man kan købe i kantinen på din skole, og sammenlign med eksempler fra filmen.
• Spurlock stiller spørgsmålet, om man lærer eleverne noget forkert om kost og ernæring ved at sælge fastfood i kantinerne. Hvad mener du?

De to piger, der sagsøgte McDonald’s, påstod, at McDonald’s mad og sodavand var grunden til deres overvægt og sundhedsproblemer. Tidligere har amerikanske rygere sagsøgt tobaksbranchen og vundet millioner i erstatning for deres lungekræft. I USA er der mange eksempler på besynderlige retssager.

Hvis ansvar er fedmeepidemien? Er det i orden at sagsøge fastfoodkæderne, selv om alle ved, at fastfood er usund? Er det i orden, at fastfoodproducenterne laver mad med så store mængder fedt og sukker?

• Diskutér i klassen, hvis ansvar det er ifølge jer.
• Skriv ned, hvad du spiser hver dag i løbet af en uge. Hvor meget spiser du ude (på burgerbar, grillbar, pizzeria, osv.)? Hvor meget færdigmad spiser du derhjemme? Hvor meget sodavand eller energidrik drikker du? Hvad drikker du til maden?
• Skriv ned, hvor mange minutter/timer du bevæger dig hver dag (cykler, går, løber, idræt i skolen, anden idræt osv.)
• Skriv ned, hvor mange timer du sidder ned om dagen (i skolen, i bus/bil, ved computeren, foran tv osv.)

Body Mass Index

For at fastslå om en person er overvægtig eller fed, benytter man sig ofte af en beregningsmodel kaldet BMI (Body Mass Index). En persons BMI-tal svarer til vægten i kilo delt med højden i meter i anden.

BMI = Vægt i kg / (højde i m)² 

• Udregn dit BMI-tal på baggrund af beregningsmodellen.

På nedenstående tabel kan du se vægtkategorierne for voksne (over 18 år) udregnet på baggrund af BMI. Tallene for unge under 18 år kan afvige lidt fra tabellen. Tabellen skal derfor kun bruges som cirka-retningslinje.

Vær desuden opmærksom på, at BMI kun er vejledende og derfor ikke viser hele billedet i forhold til, om man er overvægtig eller ej. Eksempelvis tager BMI ikke højde for, om der er tale om vægt i fedt eller muskelmasse.

NB. Husk på, at det kan være hårdt at få at vide, at ens BMI viser, at man er overvægtig.