Den autoritative dokumentar

Filmleksikon

Hjem

Den autoritative dokumentar

Foto: 'Greta' (2020) Camera Film

Mens den observerende dokumentar vil vise noget så objektivt som muligt, vil den autoritative dokumentar undersøge og gå i dybden med et emne. Det kan være samfundsmæssige eller politiske sager, som instruktøren stiller sig kritisk over for og gerne vil grave i. Man kan derfor sige, at denne fortælleform er dybdeborende.

I andre tilfælde bruges den autoritative fortælleform også til at oplyse modtageren om noget bestemt. Den autoritative dokumentar har altså ofte et klart mål og en tydelig påstand, der kommer til udtryk tidligt i filmen.

Genren bygger på grundig research. Man kan nærmest sige, at instruktøren fungerer som en usynlig detektiv, hvis researcharbejde synliggøres gennem filmens opbygning. Det, at fortælleren er så godt inde i sin sag, giver ham eller hende stor autoritet. Den autoritative fortæller opfattes derfor som meget troværdig; han eller hun sørger nemlig for at informere og guide seeren gennem sagens udvikling, fx ved at give indblik i alt det materiale, der bliver brugt til at belyse sagens omfang og underbygge dokumentarens påstand. Den autoritative fortæller kan vise sig som en ”voice of God” (Guds stemme) – en usynlig voice over, der taler direkte til seeren. Men fortællerstemmen kan også komme til udtryk gennem forklarende tekstskilte, der træder i stedet for voice of God.

’Angrebet på Shellhuset’ (2013) og ’Angrebet – Omars vej til Krudttønden’ (2020) er to klassiske eksempler på den autoritative dokumentar.

I ’Angrebet på Shellhuset’ (venstre) er ”voice of God” med til at styre fortællingen og informere seeren. De mange interviews understøtter filmens påstand, mens der på billed- og lydsiden er både arkivmateriale og stemningsskabende underlægningsmusik.

Mange af de samme genretræk finder man i ’Angrebet – Omars vej til Krudttønden’ (højre), hvor eksperter – på baggrund af nye oplysninger – vil undersøge det tragiske angreb på kulturstedet Krudttønden i 2015. Her er den troværdige ”voice of God” erstattet med informerende tekstskilte og rekonstruktioner.

Kendetegn ved den autoritative dokumentar

Lineær opbygning, så man følger sagens udvikling.
”Voice of God” – den usynlige voice over, der kun høres og ikke er fysisk til stede i dokumentaren.
Brug af interviews – både erfarings-, ekspert- og konfrontationsinterviews.
Brug af grafik som fx tabeller eller modeller, der forklarer komplicerede eller indviklede forhold.
Arkivmateriale og sagsakter som fx gamle billeder og videoklip, avisartikler eller nyhedsindslag, der kan styrke troværdigheden.
Stemningsskabende og dramatisk underlægningsmusik.
Iscenesættelser og rekonstruktioner.
Skjult kamera og lydoptagelser. Undercover-journalister.

Foto: '70/30' (2021) / Hansen & Pedersen	Foto: 'Greta' (2020) / Camera Film
’Greta’ (2020) og ’70/30’ (2021) har begge fokus på klimakampen, men de adskiller sig fra de to forrige eksempler ved at lægge mere vægt på at portrættere de unge klimaaktivister end på at belyse sagen. I mellemtiden er der både forklarende tekstskilte, der fungerer som en skjult ”voice of God”, og arkivmaterialeinterviews.