Syv minutter over midnat Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Lav en filmplakat
  • Ekstra materiale
  • Links og litteratur

Om filmen

”Syv minutter over midnat” (orig. "A Monster Calls") er blevet til i et samarbejde mellem gyserfilminstruktør J. A. Bayona og forfatter Patrick Ness. I 2011 skrev Patrick Ness bestsellerromanen ”Monster” på baggrund af en idé fra forfatteren Siobhan Dowd, der pga. en dødelig kræftsygdom aldrig selv fik bogen skrevet.

”Syv minutter over midnat” er interessant i forhold til elevernes indlevelse i filmens tema: Hvordan kan fantasien give os kræfter til at mestre det svære i det virkelige liv?

Conor og moren (Foto: SF Film)

Filmens credits

Titel: Syv minutter over midnat
Originaltitel: A Monster Calls
Produktionsland og -år: USA, 2016
Instruktion: J. A. Bayona
Manuskript: Patrick Ness
Længde: 108 min
Distribution: SF Film
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Connor: Lewis MacDougall
Monster: Liam Neeson
Mor: Felicity Jones
Bedstemor: Sigourney Weaver

Før I ser filmen

Elevark til dansk

Elevarket til dansk indeholder opgaver, der forbereder eleverne på filmen. Det vil være en fordel at afsætte 1-2 lektioner til at blive fortrolig med tre-akter-modellen. Elevarket til dansk lægger op til at analysere filmens forløb og historiens udvikling ved hjælp af denne model i fællesskab.

Romanen ”Monster” kan læses både før og efter filmen. Afsnittet ”Fra bog til film” under Fag og temaer indeholder forslag til dette arbejde.

Elevark til engelsk

Elevarket til engelsk beskæftiger sig med afslutningssang i"Syv minutter over midnat" (orig. "A Monster Calls") . Det indledende arbejde med sangen kan man sætte i gang inden filmen.

Conor (Foto: SF Film)

Handlingsreferat

12-årige Conor O’Malley har det meget svært. Hans mor har kræft, og han bliver mobbet i skolen.

En aften kl. 00:07 (syv minutter over midnat) ser Conor det store takstræ på bakken ved kirken forvandle sig til et monster. Det er kommet for at fortælle Conor tre historier og for at høre Conor fortælle om sit mareridt og den sandhed, han skjuler. I mareridtet, der er filmens åbningsscene, styrter kirken i grus, gravene åbner sig og Conor forsøger fortvivlet at redde sin mor fra at forsvinde i dybet.

Conor havde håbet, at Monsteret var kommet for at redde ham fra mormoren, som han skal bo hos, mens moren er indlagt. Men ifølge Monsteret er det ikke den hjælp, han har brug for. Hjælpen gælder Conor selv. Han har brug for hjælp til at håndtere sin virkelighed og den sorg, morens sygdom og død bringer med sig.

Med hjælp fra Monsteret og de 3 fortællinger, får Conor afløb og forståelse for sin vrede. Han smadrer mormorens stue, og i skolens kantine tæver han sin plageånd, som kalder ham usynlig.

Selv om moren får medicin, der er udvundet af det helbredende takstræ, så dør hun. Inden hun lukker sine øjne, ser hun fortrøstningsfuldt op på Monsteret, der er fulgt med Conor ind på hospitalsstuen.

I filmens sidste scene får Conor sit eget værelse hos mormoren. På bordet ligger hans mors akvarelbog med illustrationerne til Monsterets historier. Bogens sidste tegning forestiller Monsteret med en pige på skulderen.  

Conor og mormoren (Foto: SF Film)

Faglige mål

Arbejdet med ”Syv minutter over midnat” tilgodeser flg. områder i Fælles Mål 2014:

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og æstetiske tekster

Færdigheds- og vidensmål: Oplevelse og undersøgelse

Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)

Dansk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Færdigheds- og vidensmål: Oplevelse og undersøgelse

  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (vidensmål)
  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
Conor og faren (Foto: SF Film)

Engelsk efter 7. klasse

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier

Færdigheds- og vidensmål: Tekst og medier

  • Eleven kan anvende varierede teksttyper i forskellige medier på engelsk (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem genre, indhold og formål (vidensmål)

Tværgående emne: It og medier

  • Eleven som målrettet og kreativ producent

Engelsk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold

Færdigheds- og vidensmål: Tekst og medier

  • Eleven kan producere multimodale teksttyper på engelsk (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om struktur og funktion i multimodale tekster (vidensmål)
Foto: SF Film

Fag og temaer

I undervisningsmæssig sammenhæng er ”Syv minutter over midnat” interessant i forhold til elevernes indlevelse i filmens temaer: Hvordan håndterer vi sorg og tabet af dem, vi elsker? Hvordan kan fantasien give os kræfter til at mestre det svære i det virkelige liv?

Conor og moren (Foto: SF Film)

Fra bog til film

Den prisvindende roman findes i to udgaver af samme forfatter Patrick Ness: ”Bogen bag den store spillefilm” og ”Monster”. Sidstnævnte er illustreret af Jim Kay og ligger til grund for dette afsnit.

I artiklen ”Monster – fra bog til film” udtaler filmens instruktør: ”Romanen fortæller om døden på en meget direkte og mørkere måde. Filmversionen går videre end det, som vi ved, kommer – Conors mors død – ved at bruge kunsten til at understrege, der er håb i slutningen af historien, fordi vi tror på, at kunst kan heale.”

Romanen og filmen er forskellige i persongalleri og slutning:  

  • I bogen har pigen Lily en stor plads i Conors liv. Hun optræder ikke i filmen.
  • Bogen slutter på hospitalet, hvor Conor med Monsteret bag sig tager afsked med sin mor. Filmen fortsætter herfra og slutter med, at Conor flytter ind hos sin mormor. I sin mors efterladte akvarelbog ser han Monsterets fortællinger, og på sidste side Monsteret selv med en lille pige på skulderen.

Disse forskelles betydning vil være væsentlige i danskfaglig sammenhæng.
Ønsker man i dansk at arbejde med Monsterets fortællinger, der filmisk vises som kunstneriske computeranimationer, er det en stor hjælp at have bogen til rådighed. Fortællingerne kan man analysere som eventyr eller som myter, der siger noget væsentligt om verden og at være menneske.

Dramaturgisk optræder de to animerede fortællinger som 1. og 2. vendepunkt i tre-akter-modellen, som det fremgår af afsnittet Filmfaglige vinkler.

Bogens illustrator, Jim Kay, tegnede de første skitser til filmens animerede sekvenser, og det computerskabte monster med det menneskelige ansigt er inspireret af instruktørens fascination af ligheden mellem Jim Kays siddende monster på toppen af en skorsten og Auguste Rodins skulptur ”Grubleren”. Et tværfagligt forløb med valgfaget billedkunst er nærliggende.

Som inspiration til arbejdet med romanen og dens illustrationer kan man læse Martin Bach Poulsens pædagogiske vejledning under Links og litteratur.

Foto: SF Film

Virkelighed og fantasi

Fantasy – om genren

Alle fantasyfilm handler om overnaturlige verdener og magiske væsner. I fantasygenren smelter vores kendte virkelighed sammen med en fremmed verden, hvor der sker noget uforklarligt, overnaturligt og eventyrligt.
Det, genren kan tilbyde unge i dag, er et filter, hvorigennem de kan betragte følelser, problemstillinger og udfordringer, de kender fra deres egen virkelighed.

I fantasy kan handlingen foregå i tre forskellige verdener:

  1. En lukket verden, hvor alt foregår i et magisk univers.
  2. En åben verden, hvor handlingen foregår både i en realistisk verden og en magisk verden – med flydende overgange.
  3. En underforstået verden, hvor handlingen foregår i den realistiske verden, men hvor en magisk person eller hændelse kommer ind i den realistiske virkelighed.

Eksempler på fantasykendetegn i ”Syv minutter over midnat”

  • I åbningsscenen oplever vi, hvordan voldsomme scenarier fra den uvirkelige verden smelter sammen med den realistiske verdens oplevelse af at vågne skræmt og forvirret i sin seng efter et mareridt. Det kendte landskab uden for Conors vindue med takstræet på bakken ved kirken smelter i fantasyverdenen sammen med hverdagens bekymringer for hans dødssyge mor.
  • Filmen udspiller sig i en underforstået verden. En undtagelse er dog Monsterets 2. fortælling, hvor vi ser Conor gå sammen med Monsteret hen til præstens hus i den magiske verden. Denne fortælling forgår altså i en åben verden.
  • I virkeligheden kan takstræet bidrage med medicin til behandling af kræft og ses ofte som beplantning ved kirker. Takstræet kan blive op til 1000 år gammelt. Takstræet forvandler sig til en fantastisk skabning, der fungerer som hovedpersonens magiske hjælper, der hjælper hovedpersonen, Conor, til at ændre noget i den realistiske verden.
  • Conors tegninger er virkelige. Han sidder på sit værelse og tegner. Conors første tegning, hvor rammen ikke bliver lukket, smelter sammen med ruden i vinduet, som dermed åbner for magien. 
  • Magiske overgange mellem den virkelige og den magiske verden: kl. 00:07 og de rullende farveblyanter samt indendørs vindpust, der sætter ting i bevægelse.
  • Det magiske sammenstød mellem personer fra de to verdener ses mellem Conor, hans mor og Monsteret. 
Foto: SF Film

Filmfaglige vinkler

Filmisk virkemiddel: Lyd

”Syv minutter over midnat” slår stemningen an fra første minut. Uden billede bliver vi præsenteret for en lydkulisse, der varsler uhygge: kraftig blæst, voldsom raslen i træernes blade, lyden af kirkeklokker og tudende, skinger musik. Gradvist bliver der zoomet ind på et sovende barn. Lyden er nu forstærket til en persons hurtige vejrtrækning. Barnets mareridt toner frem: en kirke styrter i grus, kirkegårdens grave åbner sig, og vi ser barnet fortvivlet forsøge at redde sin mor fra at blive opslugt af jorden. Barnet vågner grædende og skræmt kl. 00:07. En dyb voiceover fortæller os, at det er her, historien begynder.

I elevarket bliver eleverne bedt om at fokusere på lyden, mens de ser filmen. Efterfølgende skal de beskrive, hvordan filmens lydspor påvirker og forstærker deres oplevelse.

En analyse af lydsporet i KLIP 1:


 

Lydtype Synkron lyd Asynkron lyd
Tale Replik: Monsteret taler med meget dyb stemme: ”Jeg er kommet for at hente dig, Conor O’Malley”  
Musik  

Underlægningsmusik, der bliver højere, som Monsteret nærmer sig Conors hus.

Musikkens styrke stiger og falder i samme takt, som Monsteret bevæger sig fremad.

Let klavermusik, da Monsteret står ansigt til ansigt med Conor.
Reallyd/
effektlyd

Kraftig blæst
Kirkeklokke
Vinduet åbnes, forstærket reallyd
Fugleskrig
Bladenes raslen i vinden
Brag, da træet revner
Knagende grene
Conors vejrtrækning, forstærket reallyd
Monsterets brøl, stigende i intensitet
Knasende lyde fra monsterets skridt
Grene, der knækker
Metal, der bøjes
Klirrende metallyd, da metal rammer metal
Gnister, reallyd
Træ, der splintres
Knagende lyd, da Monsteret taler
Monsterets dybe vejtrækning, forstærket

Buldrende baggrundslyde

Stilhed, da Monsteret er nået frem til Conor
 

 * Se oversigtsskemaet i Filmcentralens Filmleksikon under afsnittet om Lyd

Filmens underlægningsmusik skaber udsving i stemninger og følelser. Blyantens dans over papiret er akkompagneret af lystig asynkron musik. Det forstærker vores indlevelse i Conors tegneglæde. Voldsom asynkron musik underbygger Conors vredesudbrud, hvor ødelæggelser, sorg og uretfærdighed går hånd i hånd.

Monsterets dybe, beroligende stemme understreger dets rolle som hovedpersonens støtte. I andre scener er samme stemme brølende og skræmmende, fx da Conor og Monsteret i skolens kantine i fællesskab hævner sig på Conors plageånd.

Afslutningssangen, der spiller til rulleteksterne, udtrykker i tekst og musik de oplevelser og følelser, mennesker står tilbage med, når virkeligheden er svær og uretfærdig.

Conor og mormoren (Foto: SF Film)

Filmens dramaturgi

Traditionelt har man set en fortælling som et forløb i tre akter: En begyndelse, en midte og en slutning. Elevarket lægger op til en fælles fremstilling af tre-akter-modellen.

I det følgende finder man en analyse af filmens forløb. Monsterets tre historier er valgt som de tre betydningsfulde begivenheder, der ændrer handlingens gang og skaber fremdrift i handlingen.

Illustration: Tre-akter-modellen (DFI)

1. akt: Introduktion

Personer: Drengen Conor O’Malley, hans mor, hans plageånder og Monsteret.
Vi får fra begyndelsen indtryk af, at hovedpersonens liv er svært og fyldt med bekymringer. Hans mareridt viser hans angst for at miste sin mor, og i skolen bliver han overfaldet af tre drenge fra klassen.
1. vendepunkt: ”Brug din fantasi, O’Malley,”  siger Monsteret, da det begynder at fortælle første historie om den onde prins.
Konflikter: Morens sygdom, Conors angst for, at hun dør, og mobning i skolen.
Locations: Hjemmet, skolen, takstræet på bakken, kirken og kirkegården.
Hovedpersonens nye situation: Conor skal fortælle Monsteret den sandhed, han skjuler – han skal fortælle om sit mareridt.

2. akt: Konfrontation

Handlingens udvikling: Conors mor beundrer det fantastiske takstræ, der har stået på bakken i 1000 år. Conors mor skal have en ny behandling, og Conor flytter ind hos sin mormor. Conor er skuffet over, at han ikke kan bo hos sin far i USA.
Conor ødelægger mormors gamle ur, der går i stå kl. 12:07. Monsteret kommer ind i stuen.
Filmens midtpunkt: Monsterets anden historie om præsten, der bliver straffet for at opgive sin tro. Conor og Monsteret smadrer præstens hus.
2. vendepunkt: Skolens ur viser 12:07. Monsterets tredje historie om den usynlige mand, der kaldte på et monster for at få folk til at se ham.

3. akt: Resolution

Højdepunkt: Den nye behandling med medicin fra takstræet virker ikke, og moren vil dø. Hun fortæller Conor, at det er o.k. at være vred og smadre ting, hun står bag ham.Løsning: Træet fortæller Conor, at det kom for at helbrede ham og ikke hans mor. Conor fortæller sit mareridt og sin fjerde historie om det forbudte ønske om morens død for at få en ende på det. Nu føler han, at han er skyld i hendes død. Slutningen på den fjerde historie: Conor holder fast omkring sin mor og kan derved lade hende gå. Inden Conors mor lukker sine øjne, ser hun og Monsteret hinanden i øjnene.
Afsluttende scene: Mormoren har indrettet et værelse til Conor. På skrivebordet ligger morens akvarelbog, der er fyldt med tegninger og akvareller - illustrationerne til Monsterets historier. Den sidste tegning forestiller Monsteret med en lille pige siddende på skulderen.

Conor og moren (Foto: SF Film)

Lav en filmplakat

Lav en filmplakat med fokus på jeres oplevelse af filmen. Formålet med plakaten er i billeder og tekst at reklamere for filmen ved at fortælle publikum om dens handling, genre og stemning.       

Brug de 20 billeder, der ligger i billedpakken:

Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat.

Lav din egen plakat på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor:

Foto: SF Film

Ekstra materiale

Billedpakke

Find 20 billeder i billedpakken:

Trailer

KLIP 1

Filmplakat

Foto: SF Film

Links og litteratur

Bøger

Monster, Patrick Ness, Gyldendal 2015 – findes også som e-bog  

Dansk i dybden – Fantasy, Ayoe Quist Henkel, Gyldendal 2011

*Begge titler kan lånes i klassesæt ved Center for Undervisningsmidler.

Artikler

Interview med instruktør J. A. Bayona, engelsksproget, jan. 2017

Artikel om J.A.Bayonas computerskabte monster af Michael Gingold ”A monster calls monster, he is not groot”, engelsksproget, jan. 2017

Artikel af Christian Bach, ”Monster – fra bog til film”

Links

Filmens officielle hjemmeside med bl.a. filmklip, Liam Neesons oplæsning af bogens første kapitel (engelsk), interviews etc.

Afslutningssang, ”Tear up this town”, Keane 2016  

Padlet – lav en opslagstavle

Hvordan fungerer skærmoptageren screencastify? Videovejledning på Skoletube:

Hvordan laver man en Haiku-Deck-Præsentation? Videovejledning:

Hvordan laver man et lyddigt? SmåP-manual

Pædagogisk vejledning til romanen ”Monster”

Filmcentralens online filmleksikon om dramaturgi og filmiske virkemidler:

Lav din egen filmplakat på SmåP.dk

Foto: SF Film