Til læreren
"I år 1118 drog ni franske riddere til Jerusalem. Her stiftede de tempelriddernes orden. Ingen ved, hvad tempelridderne lavede i Jerusalem. Men de var der i ni år. Så vendte de hjem til Frankrig. Derefter blev tempelridderne den rigeste og mest magtfulde orden i Europa. Indtil den franske konge bestemte sig for, at han ville have tempelriddernes skat."
Denne forholdsvis kortfattede tekst indleder filmen 'Tempelriddernes skat' og giver den mest nødvendige baggrundsviden for at forstå filmens nutidsplot, hvor fire børn leder efter en kostbar skat fra gamle dage. Skatten bevogtes af tempelriddere. 'Tempelriddernes skat' er primært en spændingsfilm i børnehøjde, men den tager afsæt i både historiske fakta og ikke så få gisninger.
Hvem var tempelridderne?
I 'Den Store Danske Encyklopædi' finder vi følgende fakta om tempelridderne:
"Tempelriddere, Tempelherreordenen, fratres militiae templi, religiøs ridderorden, grundlagt 1120 til beskyttelse af pilgrimme i kongeriget Jerusalem og godkendt af paven i 1129. Den fik al-Aqsa-moskéen, 'Salomons Tempel', på Tempelpladsen i Jerusalem til hovedkvarter. Tempelridderne var en munkeorden med cølibat, fattigdom og lydighed, men også med den opgave at kæmpe militært, hvad der blev argumenteret teologisk for af Bernhard fra Clairvaux. Kun et fåtal var præsteviede og måtte ikke slå ihjel. Ordenen fik snart huse – også for kvindelige medlemmer – i de fleste vesteuropæiske lande, som samlede penge ind til støtte for de kæmpende brødre. Tempelherrerne kom hurtigt til at spille en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne og fik stor selvstændighed i forhold til konger og fyrster, og de holdt flere af de vigtigste borge. De organiserede pengeoverførsler og lånte penge ud, og fra midten af 1200-tallet administrerede de den franske konges skatkammer."
"I slutningen af århundredet opstod kritik af deres rigdom, som samtiden stærkt overdrev, af deres åbenlyse rivalisering med andre ordener og af deres brutale omvendelsespraksis. I oktober 1307 blev de franske tempelriddere uden varsel arresteret og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse. Stormesteren, Jacques de Molay, og flere end 500 brødre tilstod. De, der trak tilståelsen tilbage, blev brændt; 54 brødre i 1310, stormesteren i 1314. Pave Clemens 5. anmodede allerede i 1308 alle konger om at arrestere tempelherrerne, også Erik Menved, selv om der i øvrigt ikke vides noget om tempelherrer i Danmark. I 1312 blev ordenen opløst af paven. Brødre og jord indgik ofte i Johanniterordenen, men i Spanien og Portugal blev der dannet nye, reformerede ordener for de tidligere tempelherrer. Ordenens fald gav den franske konge en kortvarig økonomisk og politisk fordel og førte desuden til en reform af øvrige ridderordener."
Teorier om Bornholm og tempelridderne
Handlingen i 'Tempelriddernes skat' kunne i princippet foregå hvor som helst på jordkloden. Det er en universel historie om det godes kamp mod det onde og om den udvalgte – den person, som kan gøre en forskel, og som skal vise sig værdig til at overtage en rolle som leder. Men ikke desto mindre er filmen meget lokal, og det er tydeligt, at handlingen udspiller sig på Bornholm, selvom det ikke ligefrem vrimler med stednavne.
Bornholm er dog ikke tilfældigt valgt. Rundkirker, Hammershus og Opalsøen er genkendelige lokaliteter, der bruges som kulisser for den dramatiske handling. Og så er der mange fascinerende og spændende teorier om rundkirkernes opbygning, konstruktion og placering – der med lidt behændighed kan kædes sammen med tempelridderne og deres mission for at opbevare og gemme deres skatte.
'Tempelriddernes skat' bygger på omhyggelig research af de teorier, som forfatteren Erling Haagensen har foretaget. Erling Haagensen har levende skrevet om sine spændende teorier i tre bøger: 'Bornholms mysterium', 'Tempelherrernes skat' og 'Bornholms rundkirker: middelalderens største kompleks'. I forordet til sidstnævnte bog skriver han, at det at "basere en hypotese på en anden hypotese er som at bygge et korthus. Der skal ikke meget til, før det hele vælter". Men, fortsætter forfatteren, så gælder det om at støbe en del af korthuset i cement, men heller ikke det er "nødvendigvis ensbetydende med, at resten af korthuset så vil blive stående. Det kan kun tiden vise. Men det er ensbetydende med, at fundamentet for korthuset er blevet væsentligt mere solidt". Læs mere på Erling Haagensens webside: www.merling.dk.
Tempelriddere på film
Erling Haagensens spændende tanker og arbejde er grundlaget for det plot, som manuskriptforfatteren Philip LaZebnik har brugt til sin historie. Philip LaZebnik er født i USA og bor nu i Danmark. Han er kendt for at have en pen med i Disney-filmene 'Pocahontas' (1995) og 'Mulan' (1998) samt ikke mindst DreamWorks' 'Prinsen af Egypten' (1998). Det er altså en erfaren og dreven manusforfatter, der omsætter bornholmske mysterier til en spændingshistorie.
Her kender forfatteren også sin filmhistorie. Han kan huske, da Richard Løvehjerte vender hjem fra Det Hellige Land i Michael Curtiz' 'Robin Hood' (1938), for sådan omtrent og med samme pondus dukker en tempelridder op i slutningen af 'Tempelriddernes skat'. Den benævnte skat er blandt andet selve Pagtens Ark, som opbevarer Moses’ stentavler med de ti bud (andre teorier går ud på, at tempelridderne våger over Den Hellige Gral). Og hvad er det netop, Indiana Jones er på sporet af i Steven Spielbergs megasucces 'Jagten på den forsvundne skat' (1981)? Jo, både Indiana Jones og børnene i 'Tempelriddernes skat' leder efter Pagtens Ark!
Da der er så mange ting, man ikke ved om tempelridderne, og da deres liv og færden, især i eftertiden, er omgærdet med mystik og gætterier, er tempelridderne simpelthen gjort af det stof, som skaber gode historier. Det har talrige forfattere og historikere da også opdaget og ladet sig inspirere af. Går man ind på for eksempel Google og skriver "Tempelridderne", dukker der adskillige muligheder op for at få mere viden, og litteraturen om tempelridderne er mangfoldig.
I Walter Scotts berømte historiske roman 'Ivanhoe' (1819), der er filmatiseret flere gange, fremstilles tempelridderne som arrogante og magtsyge. Og de spøger også i baggrunden i John Hustons debutfilm 'Ridderfalken' (1941) efter Dashiell Hammetts kriminalroman fra 1930. Det er tempelriddere, som fremstiller den kostbare falkestatuette, der både er romanens og filmens omdrejningspunkt. Og så må vi heller ikke glemme Jan Guillous 'Tempelridderen' (1999) samt Dan Browns internationale bestseller 'Da Vinci mysteriet' fra 2003, der nærmest har virket som et startskud til litteratur og film om konspirationsteorier og hemmelige broderskaber.
Børnekrimien som genre
Gemte og kostbare skatte med mytologisk filigran, mystiske ordener og skjulte budskaber i koder, både tapre og onde riddere og fire børn på spændende skattejagt er en stærk cocktail. Og her er vi ved en af de mest sejlivede genrer i børnefilmens historie: børnekrimien. Det er en genre, som bedst kan defineres ved at referere til Enid Blytons populære engelske bogserie om 'De fem', hvor en gruppe børn og en prægtig hund opklarer den ene forbrydelse efter den anden. Bøgerne er oversat til alverdens sprog og er også blevet til to danske børnefilm: 'De fem og spionerne' (1969) og 'De fem i fedtefadet' (1970). 'Tempelriddernes skat' forholder sig trofast til denne tradition, og handlingen foregår også genretro i en sommerferie: for så er der ingen kedelige hverdagssysler som fx skolegang til at forstyrre handlingen, hvor det også altid forudsættes, at børnene mindst én gang skal snige sig bort fra forældrenes hus om natten.
Kun på ét eneste punkt bryder 'Tempelriddernes skat' med skabelonen. I filmen sker et mord eller i hvert fald et dramatisk dødsfald, og sådanne sager hører normalt ikke hjemme i en filmgenre, der nok udforsker små kuldegys og spænding i afmålte doser, men som ikke, så at sige, løber linen ud: Husk, det er for børn! 'Tempelriddernes skat' tør løbe linen ud, uden at børneegnetheden af den grund ryger fløjten. Tværtimod. Dødsfaldet understreger blot, at det er alvor. Det er et farligt landskab, som børnene betræder, men det bliver aldrig for farligt. Dertil er dialogen for morsom, og børnene er så seje, at man aldrig frygter, at de stikker op for bollemælk. Der er også en forskel på børnene, især Katrine, i 'Tempelriddernes skat' og ungerne i 'De fem'-bøgerne. Katrine har gennemgået en udvikling og er ikke den samme person i slutningen, som hun var i starten. Børnene i 'De fem'-bøgerne udvikler sig ikke: De er de samme børn i alle historierne.
Om undervisningsmaterialet
Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om tre temaer. Første tema, 'Fortælleteknik: Spor, rekvisitter, gentagelser og "MacGuffin"', handler om de dramaturgiske greb og finesser, som filmen betjener sig af. Temaet beskæftiger sig med storytelling som håndværk og hjælper med at "åbne" filmen for eleverne.
Andet tema, 'Tempelridderne', handler om de sagnomspundne tempelriddere, pilgrimsrejser og korstog og forsøger at forklare lidt om riddertidens levevis, tankegods og idealer. Her findes en række kreative opgaver, hvor man kan "lege" sig ind i riddertidens særlige univers, der muligvis bedst kendes fra sagnene om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord. Det er også her værd at bemærke, at riddernes broderskaber og korstog har betydet meget for de mest forskellige sammenslutninger og bevægelser: frimurere og andre hemmelige loger, Ku Klux Klan, spejderbevægelsen – ja, Adolph Hitler har været afbildet som ridder i rustning. Og sheriffen i mange cowboyfilm er ligesom krimiernes privatdetektiv i slægt med den tapre ridder, der skal bekæmpe det onde, som traditionelt er symboliseret ved en drage.
Tredje tema, 'Mysteriet', er en slags skattejagt. Filmens labyrintiske sporkæde udforskes, og der opfordres til studier af de bornholmske rundkirker og Hammershus og til at undersøge, hvad der er sandt og hvad der er gisninger. Det tredje tema kan opfattes som en slet dulgt opfordring til at tage på lejrskole til 'Østersøens perle', og det mener vi generelt vil være en god ide; men temaet er også behandlet på en måde, så det kan fungere som udgangspunkt for en diskussion af filmens plot og teorier.
Undervisningsforslagene og arbejdsopgaverne veksler i sværhedsgrad, så vi opfordrer til at plukke i opgaverne og vælge dem ud, som egner sig til elevgruppen. Man kan også nøjes med at vælge et enkelt tema, og i det hele taget kan dette undervisningsmateriale bruges som inspiration til både en enkelt lektions efterbehandling og et længere forløb, hvor man for eksempel arbejder tværfagligt med dansk, historie og geografi.
Filmens handling
Stedet er Frankrig, og tiden er 1307. En tempelridder bliver dræbt, og andre af ridderordenens medlemmer fjerner en skat og sejler den bort. Her springer vi frem til nutidens Danmark. Katrine på 12 år er på vej med sin far, Christian, i sejlbåd til Bornholm, hvor de skal holde sommerferie. Katrine falder ved et uheld over bord, og far og datter skændes lidt over episoden. Da de når havnen, modtages de af deres gamle ven, præsten Johannes, som taler et alvorsord med Christian under fire øjne.
På vej gennem byen møder Katrine en anden gammel bekendt, Saksen, der egentlig hedder Erik Isaksen og er læge. Katrines mål er kammeraten Nis, der har muret sig inde i sit værelse med bøger. Han hjælper den historieinteresserede doktor Isaksen med at forske i Bornholms historie og studerer derfor latin. Han fortæller Katrine, at det var tempelriddere, der byggede de bornholmske rundkirker omkring år 1200, og at kirkerne er placeret i et geometrisk mønster. Den videbegærlige dreng har også fremstillet et stort batteri.
Katrine og Nis mødes med Mathias. Sammen besøger de tre børn Olsker Kirke, for Nis har en teori om, at tempelridderne har skjult en skat i krypten – muligvis selveste Pagtens Ark. Under en gravsten finder børnene en trappe, og da de følger trinene ned i kælderkrypten, ser de nogle kutteklædte mænd, der siger, at døren til skatten vil åbne sig og eneren vise vej. På ryggen af kutterne står SA, som ifølge Nis betyder "Sodalitatis Atra" – den latinske betegnelse for Det Sorte Broderskab af tidligere tempelriddere, der vil have skatten for sig selv og derfor bekæmper de sande tempelriddere.
Nis og Mathias skal undersøge Johannes' kontor i kirken for at finde spor, mens Katrine holder ham hen med snak på kirkegården. Katrine fortæller, at hendes far hele tiden giver hende udfordringer, som hun ikke kan klare, og Johannes trøster hende. Johannes har tiltro til Katrines evner og giver hende en gammel, kostbar ring. På ringen er indgraveret en geometrisk figur. Til sidst kan Katrine ikke længere holde Johannes hen, og han går tilbage til kontoret. Nis og Mathias gemmer sig under bordet i kontoret. De overhører en telefonsamtale, hvor Johannes lover at være ved Opalsøen klokken 10. Katrine, Nis og Mathias cykler ud til søen og ser de kutteklædte "sorte brødre" på en klippe. Et menneske falder ned fra klippen og lander i søen. Mathias bjærger den døde mand, der viser sig at være Johannes. Katrine er ulykkelig. Børnene opdager, at Johannes bærer en halskæde med tempelriddernes kors. Politi og ambulance når frem, og doktor Isaksen siger, at ulykken var et uheld. Børnene fortier deres frygtelige viden.
Derhjemme skælder Christian ud og giver Katrine udgangsforbud om aftenen. Han spørger også, om Johannes gav eller fortalte hende noget inden sin død. Katrine svarer nej. Katrine beslutter sig for at finde tempelriddernes skat og opklare, hvem der dræbte Johannes. Nis fortæller mere om tempelriddernes hemmeligheder og den skat, som Det Sorte Broderskab vil have fingre i. Nis' lillesøster Fie hører deres samtale og kræver at være med – ellers vil hun sladre. Børnene accepterer at have Fie "på slæb".
Børnene opdager, at Johannes' ring kan åbnes og indeholder en kryptisk tekst: "Verdens konge viser vejen til det tredje bræt". Og skatten vil blive åbnet på solens dag, det vil sige solhverv, dagen før Sankt Hans aften, og det er i morgen! På biblioteket møder børnene Isaksen, der fortæller dem, at "verdens konge" er et synonym for djævelen, som man ikke kan stole på. Han peger på en vej, som ikke findes, og Isaksen citerer sin bedstemor: "Slangen peger på Nyker".
De fire børn tager til Nyker Kirke, og Fie hører en guide fortælle, at kirken ikke har noget tredje stokværk, så der er en trappe, som ikke fører nogen steder hen. Det går op for Nis, at "brættet", der omtales i Johannes ring, betyder stokværk, en hel etage. Heroppe finder de en søjle med tempelriddernes kors. Bag korset er et rør med en nøgle, med en geometrisk figur, og et kryptisk brev: "En hånd vil vise vejen og en anden åbne døren!"
Hjemme hos Katrine påstår Christian stædigt, at Johannes' død skyldes et uheld. Katrine får en sms fra Mathias – de skal mødes på Hammershus. Katrine sniger sig ud af huset og opdager ikke, at Christian ser hende. Hun mødes med Mathias, Nis og Fie på Hammershus, hvor nogle kutteklædte mænd foretager sære besværgelser. Mathias' larmende mobiltelefon afslører dem. Mændene forfølger børnene på motorcykler. Børnene cykler det bedste, de har lært, og de får et lift med en venlig mand i bil. Hjemme ser Katrine sin far i sort kutte; Christian er en af De Sorte Brødre! Næste dag skændes far og datter igen. Katrine siger, at Johannes' død ikke var noget uheld. Han blev slået ihjel af folk i sorte kutter!
Efter et indbrud på Nis' værelse er kort og alt om rundkirker væk. De Sorte Brødre ved nu alt, hvad børnene ved. Katrine fortæller, at hendes far er med i Det Sorte Broderskab. Nis fortæller om Stonehenge og får en ide. Han tager fotokopier af de geometriske figurer i Johannes' ring og i nøglen fra Nyker. Han lægger dem sammen med et kort over rundkirkernes placering på Bornholm, og alt peger på, at Østerlars Rundkirke er stedet, hvor skatten ligger.
Børnene snupper igen cyklerne, men forfølges af kutteklædte mænd på motorcykler. Børnene tager Christians sejlbåd og når Østerlars lidt før solopgang. Ved kirken finder de en sten med et kors, to hænder og, bagved, et nøglehul. Nøglen passer, og en trappe fører ned i en krypt, hvor der står en statue af en biskop. Pludselig kastes solens stråler på statuens hånd. Katrine tager statuens hånd, så deres ringe rører hinanden. Nu åbnes døren til et gammelt bibliotek, Tempelarkivet, der rummer tempelriddernes skjulte viden. Da Mathias læner sig op ad en væg, åbner den sig til et nyt rum fyldt med guld – samt Pagtens Ark. De Sorte Brødre ankommer og tager børnene til fange. Brødrenes leder er doktor Isaksen, der takker børnene for at have ført ham til skatten.
Han fortæller også, at det var et uheld med Johannes – De Sorte Brødre havde ikke i sinde at slå ham ihjel. Isaksen og hans håndlangere låser børnene inde sammen med Arken. Nis ser, at Arken har form som et batteri. Børnene begynder at gnide på Arken, og de sorte riddere får sig nogle gevaldige stød. En vild kamp med sværd og alle til rådighed stående midler begynder, men børnene må til sidst give op over for overmagten. Da dukker en tempelridder op, og efter ham endnu flere tempelriddere. Slaget er tabt for Isaksen og hans Sorte Brødre.
Tempelriddernes leder spørger: "Hvem har ansvaret for det her?" – og Katrine svarer, at det har hun, hvorefter tempelridderen fortsætter: "Jeg er meget stolt af dig!" Han er ingen anden end Katrines far, som fortæller, at han og Johannes kun på skrømt sluttede sig til de sorte riddere for at få informationer. Johannes var ordenens stormester og den eneste, der vidste, hvor skatten befandt sig. Da han følte, at situationen kunne udvikle sig farligt, gav han sin ring – stormesterens ring – til Katrine. Han stolede på hende, og hvem ved, om Katrine ikke bliver tempelriddernes nye stormester en dag?
Nu kan børnene igen nyde sommerferien og sejle med Christians båd, hvis sejl naturligvis bærer tempelriddernes kors.
Fortælleteknik: Spor, rekvisitter, gentagelser og "MacGuffin"
Præsentation af konflikt og karakterer
"I år 1118 drog ni franske riddere til Jerusalem. Her stiftede de tempelriddernes orden. Ingen ved, hvad tempelridderne lavede i Jerusalem. Men de var der i ni år. Så vendte de hjem til Frankrig. Derefter blev tempelridderne den rigeste og mest magtfulde orden i Europa. Indtil den franske konge bestemte sig for, at han ville have tempelriddernes skat."
Denne tekst indleder filmen og giver et nødvendigt historisk indblik. Teksten følges op af endnu en tekst – "Frankrig, fredag den 13. oktober 1307" – som indleder en prolog, hvor en tempelridder flygter fra nogle formummede, mørke riddere. Efter en kort sværdkamp dræbes tempelridderen. Andre tempelriddere fjerner en skat og sejler den væk. Dette er filmens anslag, og filmen skal nødvendigvis, hvis vi læser indledningen rigtigt, handle om denne skat, altså tempelriddernes skat.
Herefter klippes der brat til nutiden og et nærbillede af pigen Katrine. Hun er ude at sejle i en båd med sin far; det er sommerferie, og de er på vej til Bornholm. Synet af skibe kæder de to afsnit sammen. Vejret er fint, og der er tilsyneladende ingen fare på færde. Alligevel sker der et lille uheld, og Katrine ryger over bord. Det er ikke for alvor farligt, men scenen demonstrerer, at man altid skal være årvågen og udvise forsigtighed til søs. Scenen præsenterer også konflikten mellem far og datter, som udvikles og forløses gennem filmen. Faren presser muligvis Katrine for meget. Hun mener, at han stiller opgaver, som hun ikke kan finde ud af.
Tal om filmens begyndelse
- Tag en snak i klassen om filmens start, og skriv en liste på tavlen med alle de ting, som vi får informationer om i filmens start.
- Tal videre om, hvordan fortid og nutid i filmen kædes sammen i filmens begyndelse.
Katrine er filmens hovedperson. På det psykologiske plan har hun problemer med selvværd og en krævende far, og på handlingsplanet skal hun finde tempelriddernes skat. Hun er den udvalgte, hvilket tilskueren får bekræftet, da hun af præsten Johannes får en gammel, mystisk ring. Katrine ved det ikke selv, men hun er alligevel den, der tager opgaven på sig og vil finde tempelriddernes skat for at opklare, hvem der dræbte hendes ven Johannes. Hun kan ikke klare det mutters alene, så Katrine har tre hjælpere, som alle repræsenterer nogle egenskaber.
Tal om filmens karakterer
- Skriv navnene Katrine, Nis, Mathias og Fie på tavlen, og skriv under hvert navn personernes stærke og svage sider.
- Del klassen i fire grupper, hvor hver gruppe har valgt at se nærmere på én af personerne. Se på personens egenskaber og tal om, hvordan disse egenskaber bruges til at overvinde de forhindringer, som børnene møder undervejs mod skatten.
- Brug gruppernes iagttagelser til at lave en handlingslinje på tavlen, hvor de vigtigste begivenheder markeres, og hvor vi ser, hvordan personernes egenskaber og færdigheder bliver brugt. Markér også de punkter på handlingslinjen, hvor Katrine "træder i karakter" og tager ansvar for gruppen og opgaven.
Spor
Inden for dramaturgien findes en gammel læresætning, som siger, at hvis man introducerer særlige personer i en historie, så skal de have en betydning i historiens handling. Det gælder også genstande. Hvis en person fx får en ring, skal denne ring bruges til noget. Man kalder det at "plante" et spor, som dukker op senere i handlingen og får en betydning for tilskuerens forståelse. Ofte gentages scener ligefrem, men med en ændring i handlingsgangen, fordi en person eller situation har ændret sig.
- Tag en snak i klassen om, hvornår scenen med tempelridderen, der dræbes efter en kort sværdkamp, dukker op igen? Hvordan fremtræder den i moderne udgave, og hvordan er den ændret i forhold til den første scene?
- Tal videre om, hvornår scenen med Katrines fars sejlbåd gentages. Og hvordan er den ændret i forhold til første gang? Hvad skyldes ændringen?
Rekvisitter
Genstande, der bruges i en films historie, kaldes rekvisitter. En rekvisit bringer handlingen videre og kan både have praktisk og symbolsk betydning. Johannes giver fx Katrine en gammel ring, og denne ring har stor betydning for løsningen af filmens gåde. Ringen har også en symbolsk betydning, for Johannes giver Katrine noget, der minder om et ridderslag. Han mener, at hun besidder de egenskaber, som en tempelridder skal have.
- Tal i klassen om, hvilke rekvisitter filmen introducerer. Hvordan bruges de i filmen? Hvad er de vigtigste rekvisitter?
- Tal også om Mathias' mobiltelefon. Hvordan bruges den i filmen?
Adventurefilm og "MacGuffin"
'Tempelriddernes skat' er en spændingsfilm med lån fra krimigenren. Man kalder det adventurefilm, når en eller flere personer drager på eventyr til ukendte, glemte og gemte steder, hvor man typisk leder efter en forsvunden skat, der har stor historisk og/eller mytologisk betydning. Helten/heltinden søger efter skatten af idealistiske grunde, mens en eller flere skurke udelukkende ønsker at få fingre i skatten for at berige sig.
- Tal i klassen om andre adventurefilm, som I har set.
- Lav en liste på tavlen, og vælg tre film, som I sammenligner med 'Tempelriddernes skat'.
- Hvilke ligheder og forskelle kan I finde?
Adventure-genren og andre spændingsfilm opererer ofte med en såkaldt "MacGuffin". Udtrykket stammer fra den engelske instruktør Alfred Hitchcock, som var en mester i at skabe gys og spænding. En god spændingsfilm skal ifølge Hitchcock have en ting, som er historiens omdrejningspunkt, og som alle filmens personer vil besidde for næsten enhver pris. Pagtens Ark, som ifølge legenden indeholder 'De ti bud', som Moses fik af Gud, er en sådan MacGuffin i 'Tempelriddernes skat'.
- Skriv "SKAT" på tavlen og navnene Christian (Katrines far), Isaksen, Johannes, Nis, Mathias, Fie og Katrine rundt om skatten. Tal om, hvilke motiver de forskellige personer har for at finde skatten.
- Kan I komme med eksempler på en MacGuffin i andre film?
- Fortæl en kort historie om et magisk sværd, som er historiens MacGuffin og som gør sin ejermand uovervindelig.
Tempelridderne
"Middelalderen kalder vi nogle gange for 'riddertiden'. Det er ikke, fordi der var særligt mange, som var riddere dengang. Men ridderne var vigtige og magtfulde mennesker i samfundet, og derfor blev der skrevet meget om dem allerede på deres egen tid. Nu om dage synes vi ofte, at ridderne og deres liv er noget af det mest spændende ved middelalderen." [...]
"Europæerne var i middelalderen knyttet sammen af den fælles tro på Gud, selv om der var forskelle i deres sprog, levevis og klædedragt. Kirkens folk forstod hinanden på latin på tværs af landene. Både fine og almindelige mennesker tog på pilgrimsrejser for at få tilgivelse for deres synder. De red og vandrede gennem alle egne af Europa på vej mod de forskellige helligsteder, hvoraf de største var Rom og Santiago de Compostela i Nordvestspanien. Omkring år 1500 kunne man købe vejkort over hele Europa, som angav afstanden mellem de byer, man passerede. Men det fineste af alle pilgrimsmål lå uden for Europa: Det Hellige Land. At kunne besøge Jerusalem var en drøm for mange mennesker i middelalderen."
(Pernille Lykke Molsgaard: 'Den farverige middelalder', Nationalmuseet og skoletjenesten 1999)
"Omkring år 1100 drog store hære af kristne til Jerusalem efter pavens ønske for at befri Jerusalem. Disse rejser blev kaldt korstog. Jerusalem var på dette tidspunkt under tyrkerne, der var muhamedanere. Muhamedanerne troede på profeten Muhammed. De mange tyrkiske lande lå ofte i krig med hinanden. Dette førte til, at de mange kristne, der var på pilgrimsrejse til Jerusalem, ikke kunne rejse i fred. Kejseren af Konstantinopel – den største by på Balkanhalvøen ved grænsen til Tyrkiet – følte sig også meget truet af tyrkerne. Derfor bad han paven om hjælp i 1095. Paven indkaldte da til et stort kirkemøde, hvor han opfordrede Europas stormænd og konger til at tage på korstog. Korstoget skulle gå til 'det hellige land', og her skulle de befri Jerusalem fra de 'vantro' – for muhamedanerne." [...]
"Konger, stormænd og almindelige mennesker blev enige om at tage på korstog. Når mennesker tog af sted på korstog, bar de en bestemt dragt. På den yderste kappe oven på rustningen var der syet et kors – heraf navnet korsfarer. Korsfarerne (korsridderne) nåede til Jerusalem i 1099 og erobrede byen. Korsfarerne herskede i Jerusalem i 150 år, og i løbet af disse år blev der flere gange samlet hære til nye korstog. Efter at have erobret Jerusalem byggede korsridderne borge i landet for at beholde det erobrede land. På denne måde beskyttede de pilgrimme"
(Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson: 'Alle tiders middelalder', Alinea 2000)
Filmen 'Tempelriddernes skat' skildrer to slags riddere: de gode (hvide) tempelriddere, der vil bevare og beskytte skatten uden at tænke på egen vinding, og Det Sorte Broderskab, som ønsker at få fingre i skatten for guldets skyld.
- Tag en snak i klassen om riddere. Hvad ved vi egentlig om riddere?
- Skriv "RIDDER" på tavlen, og lav en liste over alle de ting, som en ridder kan, gør og skal. Hvilke egenskaber har en ridder? Hvad er en ridders fornemste opgave? Hvordan ser en ridder ud?
- Tegn et billede af en ridder, hvor så mange egenskaber som muligt er medtaget, og hæng billederne op i klassen.
- Tag en snak i klassen om, hvordan ridderne i filmen er skildret. Hvordan er tempelridderne skildret? Hvordan ser de ud? Hvad er deres mission? Hvad ønsker de, og hvad vil de egentlig med skatten?
- Tag den samme snak om Det Sorte Broderskab. Hvordan er brødrene skildret? Hvordan ser de ud? Hvad er deres mission? Hvad ønsker de, og hvad vil de egentlig med skatten?
- Skriv en lille tekst med overskriften "SKATTEN". Hvad ville der ske med skatten (Pagtens Ark, bøgerne og rigdommene), hvis De Sorte Brødre havde haft held til at få fat i den? Og hvad gør tempelridderne med skatten? Hvor gemmer de den? Og hvilke koder vil de denne gang benytte sig af? I kan også løse opgaven ved at lave en tegneserie.
- Inddel klassen i fem grupper. Hver gruppe skriver et ridderdrama, der må vare cirka ti minutter, og opfører det i klassen. I kan selv sy jeres dragter og lave sværd og skjolde. Skjoldene kan I dekorere. De kan bære et kors, hvis man er korsridder, eller et andet motiv. Adelsfolk, konger og fyrster havde nemlig et våbenskjold, som gik i arv fra slægt til slægt. Løver og ørne kunne pryde skjoldene som symbol på mod og tapperhed, men der er også mange andre muligheder. I kan finde yderligere inspiration til et våbenskjold ved at gå på biblioteket eller internettet.
- Jerusalem er en hellig by, og det er Mekka også. Der er stadig folk, der tager på pilgrimstog til disse byer. Tag en snak i klassen om Jerusalem og Mekka. Hvorfor er de hellige byer? Og hvad ønsker pilgrimme at opnå, når de besøger de hellige byer? I kan også her søge hjælp i biblioteket og på internettet.
- Tag en snak i klassen om alle de steder, hvor man bruger (eller misbruger) riddertanken om at beskytte og hjælpe de svage og stå sammen for at løse en opgave. Skriv en liste på tavlen og del op i "positive" (hvide) og "negative" (sorte) riddere. Argumentér for jeres placeringer og synspunkter.
Mysteriet
Nis er optaget af fysik, geometri og Bornholms historie. Sidstnævnte kræver også færdigheder i latin – og han er så dygtig, at han hjælper den lokalhistorisk interesserede læge Erik Isaksen. Nis er overbevist om, at tempelridderne har været på Bornholm og bygget rundkirkerne, og han har under sine studier fundet et dokument, der viser, at rundkirkerne indgår i en geometrisk figur. Det bliver afsættet til en spændende skattejagt sammen med vennerne Katrine og Mathias samt lillesøster Fie.
Det vil naturligvis være en spændende udfordring og oplevelse at tage til Bornholm og direkte at gå i Katrine, Nis, Mathias og Fies fodspor – eller rettere cykle rundt på Bornholm og opleve stederne. Det vil vi opfordre til, at I gør en skønne dag. Bornholm er spændende, og hvis I ikke bor på øen, er det et dejligt feriemål og også et oplagt sted for en lejrskole.
Men mindre kan også gøre det. Hvis I vælger at blive hjemme i klassen, kan I følge mysteriets opklaring ved at se på et kort over Bornholm og indtegne stederne Alling, Olsker Kirke, Opalsøen, Nyker Kirke, Hammershus og Østerlars Kirke på kortet. Det er på disse steder, at der sker dramatiske begivenheder og hvor børnene finder spor.
Tal om steder med spænding på Bornholm
- Del klassen i fire grupper. Første gruppe skaffer sig viden om Opalsøen og Hammershus, anden gruppe om Olsker Kirke, tredje gruppe om Nyker Kirke og fjerde gruppe om Østerlars Kirke. I kan finde oplysninger i bøger fra biblioteket, og/eller I kan gå på internettet.
- Fortæl i klassen om stederne og deres historie, og diskutér, hvordan de passer sammen med filmens teorier og mysterium. Kan der være noget om snakken ud fra de oplysninger, som I har fundet? Eller er det måske blot en rigtig god historie? Der er mange interessante (og sjove) spørgsmål at arbejde med:
- Har tempelridderne virkelig været på Bornholm?
- Har de bygget rundkirkerne?
- Har de skjult Pagtens Ark? Eller andre store skatte?
- Kan de have en viden, som verden endnu ikke er moden til?
- Blev nogle tempelriddere sørøvere? Og er sørøvernes flag, Jolly Roger med dødningehovedet, i virkeligheden en variation over tempelriddernes flag med korset?
- Findes der tempelriddere i dag?
Filmen slutter med en eftertekst: "Radarmålinger har vist, at der under kirkegulvet i en af Bornholms rundkirker er et skjult hulrum. 10,5 meter langt, tre meter højt og to meter bredt. Trods mange forespørgsler har kirken afslået at lade arkæologer undersøge rummet. Rummet er aldrig blevet åbnet."
Der er altså et mysterium, noget gemt. Eller er der? Gætterierne kan fortsætte i det uendelige og give stof til flere spændende teorier og historier.
- Kan I finde ud af, hvilken rundkirke det drejer sig om?
- Tegn rummet i det rigtige målestoksforhold. Hvad kan der være i et sådan rum? Giv et bud.
- Skriv en lille tekst. I har fået lov til at være med til at åbne hulrummet i kirken. Hvad oplever I? I kan også vælge at lave en radioudsendelse, hvor en speaker oplever åbningen af hulrummet.
Litteraturliste
Følgende bøger har bidraget til dette undervisningsmateriale:
- Michael Baigent og Richard Leigh: "Templet og logen", Bogan 1996
- Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln: "Det hellige blod og den hellige Gral: mysteriet om Tempelherrerne og Jesu efterkommere", Bogan 1996
- Erling Haagensen: "Bornholms mysterium", Bogan 1993
- Erling Haagensen: "Tempelherrernes skat", Bogan 2000
- Erling Haagensen: "Bornholms rundkirker: middelalderens største kompleks", Bogan 2003
Andre bøger, som kan anbefales til eleverne:
- Nick Denchfield og Steve Cox: "Borgen" (komplet tredimensionel middelalderborg), Gyldendal 1996
- Kirsten Egeberg, Lona Lerberg og Johnny Thiedecke: "Ridderdrømme", Pantheon 2000
- Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson: "Alle tiders middelalder", Alinea 2000
- Andrew Langley: "Middelalderliv", Flachs 1999
- Søren Lauridsen og Kaj Halberg: "Turen går til Bornholm & Ertholmene", Politikens rejsebøger
- Ole Lauring: "Hammershus: borgen ved havet", Grafisk Forlag 1991
- Karsten Kjer Michaelsen: "Middelalder: kirke og adel, borger og bonde", Alrune 1999
- Pernille Lykke Molsgaard: "Den farverige middelalder", Nationalmuseet og skoletjenesten 1999
- Carl Alexander von Volborth: "Alverdens heraldik i farver", Politikens Forlag 1972
- "Lejrskole på Bornholm 2006" (praktiske oplysninger, pædagogisk håndsrækning m.m.), Bornholms Velkomstcenter 2005. Fås via Amtscentrene.