Trækfugle Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Trækfugle” er lavet af de belgiske brødre Yves og Olivier Ringer. Det er deres tredje film for et ungt publikum. ”Trækfugle” tilhører den realistiske genre og vækker mindelser om dansk børnefilm i 1980’erne - dengang den humanistiske fortællekunst toppede med film som ”Busters verden” og ”Tarzan Mama Mia”. Filmens hovedpersoner, veninderne Cathy og Margaux, skaber selv de eventyr, de oplever.

”Trækfugle” har vundet flere priser. Den blev belønnet som Bedste Film på Montreal Internationale Børnefilmfestival 2015 og fik en Special Mention på den danske BUSTER Filmfestival for Børn og Unge i 2015.

”Trækfugle” har fokus på det at være anderledes, og den giver sit bud på, hvilke begrænsninger og muligheder der ligger i at være anderledes. Materialet tager udgangspunkt i:

  • Menneskesyn i et historisk perspektiv
  • Hvornår beskyttelse bliver til en begrænsning
  • Sammenligning med H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”

I afsnittet Filmfaglige vinkler anbefaler vi, at eleverne arbejder med filmens dramaturgi og filmiske virkemidler såsom set up og pay off (4.-5.klasse). Desuden kommer materialet ind på symboler i filmen (4.-5. klasse).

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Trækfugle
Originaltitel: Les Oiseaux de passage
Produktionsland og -år: Belgien 2015
Instruktion: Olivier Ringer
Manuskript: Yves og Olivier Ringer
Længde: 84 minutter
Distribution: Angel Films
Filmen er ikke vurderet i Medierådet for Børn og Unge

Medvirkende:
Cathy: Clarisse Djuroski
Margaux: Léa Warny
Cathys far: Alain Eloy
Cathys mor: Myriem Akkhediou
Margaux's mor: Jeanne Dandoy
Margaux's far: Angelo Dello Spedale

Før I ser filmen

Man kan styrke elevernes oplevelse og indlevelse ved at tale med dem om filmens temaer, inden I ser den. ”Trækfugle” sætter fokus på, at børn - selv når de er født med et alvorligt handicap - kan klare meget mere, end omgivelserne umiddelbart tror. Tal eksempelvis med eleverne om, hvorvidt de kender børn eller voksne med handicap. Diskuter, hvad det vil sige at være anderledes.

Hvis I vil arbejde med sammenlignende analyse med H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”, er det en fordel at introducere eleverne for eventyret, inden I ser filmen.

Det samme gælder, hvis I planlægger at analysere filmen med tre-akter-modellen, se her på eksempelvis set up og pay off, eller analyser symboler. Læs om dramaturgiske modeller og filmiske virkemidler i Filmcentralens Filmleksikon.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Cathy får et befrugtet andeæg i 10-års fødselsdagsgave af sin far. Han siger, at ællingen vil opfatte den første person, den ser, som sin mor. Ællingen kommer ud af ægget, da Cathy holder børnefødselsdag. Og den første person, ællingen ser, er Cathys veninde Margaux. Margaux har muskelsvind og er bundet til en kørestol. Hendes forældre vil ikke give hende lov til at tage ællingen med hjem. De tror ikke, at hun er i stand til at passe ællingen pga. sit alvorlige handicap.

Men ællingen piber og savner sin ”mor” så meget, at Cathy smugler den hjem til Margaux. Både pigerne og ællingen er glade, indtil Margaux’s forældre opdager det, og bringer ællingen hen på en andefarm. Samtidig bliver Margaux anbragt på et genoptræningshjem, hvor forældrene mener, hun vil få det bedre end derhjemme. Margaux savner sin ælling og vil ikke bo på hjemmet. Hun og Cathy tager hen for at redde ællingen fra farmen og fra at blive slagtet. Ællingen genkender Margaux, og pigerne stikker af med den.

Pigerne begiver sig herefter ud på en mission: de vil finde Fuglenes Paradis og bringe ællingen i sikkerhed der. Det er krævende at rejse med en kørestol og en lille ælling, når man samtidig skal undgå at blive fanget af forældre og politi. De bliver hjulpet af voksne undervejs. Og endelig når de hen til den helt rigtige sø med den helt rigtige ø. Her kan ællingen leve og lære at klare sig sammen med andre ænder. Først nu er Cathy og Margaux klar til at tage hjem med deres forældre, der må erkende, at pigerne kan meget mere, end de voksne troede.

Foto: Angel Films

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til de nye forenklede Fælles Mål 2014. Materialet understøtter følgende faglige mål og almene kompetencer inden for faget dansk.

Dansk

Efter 2. klasse:

  • Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof og kan deltage i enkel fortolkning.

Efter 4. klasse:

  • Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger og har viden om fortolkningsmuligheder.

Elevarket træner elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt analytiske og kommunikative færdigheder i dansk. Elevarkene er rettet mod elever i henholdvis 2. - 3. klasse og 4. - 5. klasse.

Foto: Angel Films

Fag og temaer

At være anderledes

Den ene af hovedpersonerne i ”Trækfugle”, Margaux, er anderledes end sine jævnaldrende. Hun har muskelsvind og sidder derfor i kørestol. Der er mange ting, der er svære for hende – men i løbet af filmen viser det sig, at hun kan mere, end hun selv og hendes omgivelser regnede med. Et afgørende vendepunkt i filmen er scenerne, hvor Margaux’s forældre beslutter, at hun skal flytte hen på et genoptræningshjem – imod hendes vilje. Hun bliver både ked af det og vred, og det ender med, at hun gør oprør.

En anden person i ”Trækfugle”, som virker anderledes, er Cathys far. Han er lidt af en flipper, og han skiller sig ud fra de øvrige voksne i filmen. Måske føler Cathy sig også lidt anderledes på grund af ham. Der vil givetvis være situationer, hvor hun synes, han er pinlig. Han finder på sære ting som at forære sin datter et æg i fødselsdagsgave. Men han er også den, der har størst forståelse for, hvad der rører sig i de to veninder.

I et interview fortæller instruktørerne Yves og Olivier Ringer om deres arbejde med ”Trækfugle.” Efter deres mening er følelsen af at høre til meget vigtig – både for dyr og mennesker. De kommer med en lille anekdote fra optagelserne af ”Trækfugle”: På filmsettet havde de kun gule ællinger. Men en dag ankom der ved en fejltagelse en ælling med en sort plet. Det lille dyr trak sig væk fra gruppen og endte med at dø. Yves og Olivier Ringer mener, at det skyldtes, at den følte sig anderledes og ikke hørte til. Det er vigtigt for både mennesker og dyr (der er flokdyr) at være del af en gruppe og føle sig accepteret – også selvom man skiller sig lidt ud. Fællesskabsfølelsen er livsnødvendig.

Foto: Angel Films

Overbeskyttede børn

Både dyreunger og menneskebørn har brug for beskyttelse for at overleve. Men beskyttelsen kan tage overhånd og blive begrænsende. Det er vigtigt, at forældre ikke bliver overbeskyttende, og at de har tillid til, at deres børn kan klare mange situationer selv.

Det er et tema, ”Trækfugle” hele tiden kredser om. Her er en række eksempler på situationer i filmen, hvor der er fokus på beskyttelse og tillid:

  • Cathys forældre har meget forskellige holdninger til, hvad beskyttelse og tillid vil sige. Cathys far har tillid til, at hun vil passe godt på ællingen. Cathys mor synes, at det er besværligt og en dårlig ide at give Cathy ansvar for en ælling. I første omgang er Cathy også mere interesseret i den mobiltelefon, hun får i gave af sin mor.
  • Ællingen mister sin livslyst, når den ikke kan få beskyttelse, nærvær og mad af sin ”mor” Margaux. Margaux mister sin livslyst, da hun bliver forhindret i at tage sig af ællingen og beskytte den.
  • Cathys mor har ikke tillid til, at Cathy kan klare sig i trafikken. Hun har ingen cykel, da hendes mor synes, at det er for farligt. Så Cathy låner en cykel, der er for stor, og cykler på den uden erfaring.
  • Cathy har tillid til, at Margaux kan passe ællingen. Margaux’s forældre mener til gengæld, at det er for stor en opgave for Margaux at passe ællingen.
  • I begyndelsen af filmen virker Margaux begrænset af sit handicap og afhængig af sine forældre. Men da det handler om at passe og beskytte sin ælling, bliver hun meget kreativ og finder på løsninger for at overvinde handicappets begrænsninger. I længden viser hun sig at være mere udholdende end Cathy.
Foto: Angel Films

H. C. Andersens eventyr "Den grimme ælling"

Det er oplagt at lave en sammenlignende analyse af filmen ”Trækfugle” og H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling” fra 1843. I analysen kan man inddrage pointer fra det ovenstående afsnit "At være anderledes".

H.C. Andersens eventyr handler om en ælling, der ser anderledes ud end resten af flokken. Den bliver behandlet dårligt og går grueligt meget igennem, fordi den er ’forkert’. Men til sidst i eventyret finder ællingen ud af, at der ikke er noget galt med den: der er en god grund til, at den er anderledes. For den er en svane, mens de andre i flokken er ænder. Den opdager, at den faktisk er både større og smukkere end dens plageånder.

På samme måde som ællingen i H.C Andersens eventyr gennemgår Margaux i ”Trækfugle” både en fysisk og psykisk udvikling. I begyndelsen er hun uselvstændig, passiv og afhængig af forældrene. Men i løbet af filmen forvandler hun sig til at blive selvstændig, aktiv og uafhængig – ja, ligefrem oprørsk. I begyndelsen af filmen er hun ensom, men i løbet af filmen får hun både en god veninde og et hengivent kæledyr.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Tre-akter-modellen

Tre-akter-modellen kan bruges til at skabe overblik over handlingsforløbet i en film. Desuden er modellen et godt udgangspunkt for at tale om konflikter og vendepunkter i handlingen. Tre-akter-modellen kan også fungere som introduktion til den mere avancerede berettermodel, som eleverne kan arbejde med, når de bliver lidt ældre.

”Trækfugle” er knap halvanden time lang og kan inddeles i tre akter:

  • 1. akt: Introduktionen. Vi bliver præsenteret for Cathy, ægget og Margaux. 1. akt slutter ved 1. vendepunkt: scenen, hvor Cathy i al hemmelighed bringer ællingen hjem til Margaux. Det sætter gang i den videre handling.
  • 2. akt: Konfrontationen. Her oplever vi, hvad der sker, da Margaux kæmper for at beholde sin ælling trods optrapning af forhindringer og konflikter. Forældrene opdager ællingen og afleverer den på en andefarm, og Margaux bliver sendt til et genoptræningscenter. Margaux stikker af fra centeret sammen Cathy for at redde ællingen fra at blive slagtet. Filmens midtpunkt er scenen, hvor Margaux genkender sin ælling blandt de mange ællinger på farmen, og ællingen genkender Margaux og løber hen til hende. Nu får pigerne et nyt mål: at finde Fuglenes Paradis og bringe ællingen derhen. Pigerne er på flugt fra både forældrene og politiet. Undervejs er de ved at komme galt af sted på floden, og ællingen bliver væk. Cathy er ved at opgive, men Margaux viser stor styrke og inspirerer Cathy. 2. akt bygger op til 2. vendepunkt: scenen, hvor Margaux og Cathy finder ællingen igen.
  • 3. akt: Resolutionen. Jagten på pigerne bliver intensiveret og spændingen stiger indtil den tilspidsede situation til sidst bliver afklaret og konflikten løst. Pigerne når ud til Fuglenes Paradis, hvor ællingen bliver del af andeflokken. De voksne indser, at de skal vise pigerne tillid og give dem frihed til at redde deres ælling.
Foto: Angel Films

Set up og pay off (4.-5. klasse)

’Set up’ er detaljer og information, der senere i filmen får betydning for handlingen, dvs. giver ’pay off’. Det er en fortælleteknik, som vækker tilskuerens nysgerrighed og skaber sammenhæng og troværdighed i en film. Et set up kaldes også et spor.

Denne fortælleteknik er vigtig for filmens ’continuity’, dvs. at filmen skrider kontinuerligt frem og hænger troværdigt sammen. Det er ikke altid, man lægger mærke til de spor, der er lagt ud i en film, men hvis man ser en film flere gange, bliver det tydeligt, hvor mange set ups og pay offs, der er.

Her er en række eksempler på set ups og pay offs i ”Trækfugle”:

  • Set up: Cathy får en ny mobiltelefon af sin mor og forærer sin gamle telefon til Margaux.
    Pay off: Pigerne bruger telefonerne til at kommunikere om ællingen. Da ællingen og Margaux overlever den dramatiske tur i badekarret, bruger Margaux telefonen til at tage et billede og sende det til Cathy for at berolige hende.
  • Set up: Ællingen er ved at drukne, første gang den kommer i vandet.
    Pay off: Der opstår spænding, hver gang ællingen kommer i vandet, fordi vi ved, at den har svært ved at svømme. Vi føler lettelse, da den endelig lærer det.
  • Set up: Margaux har så svært ved at åbne for vandhanen, at hun må bruge en pind.
    Pay off: Margaux taber pinden, og hun og ællingen er tæt på at drukne i badekarret.
Foto: Angel Films

Symboler i film (4.-5. klasse)

Ligesom i litteratur spiller symboler ofte en vigtig rolle i film. Symbolik kan være en central nøgle til at fortolke filmen og forstå budskabet. For eksempel kan en rekvisit, en handling, et navn eller en person have symbolsk betydning i forhold til filmens tema.

Der er flere eksempler på symboler i ”Trækfugle”.

  1. Filmens titel. En trækfugl symboliserer ofte frihed, rastløshed, udlængsel og selvstændighed. Man bruger udtryk som ’at være fri som fuglen’ og ’få luft under vingerne’.
  2. Ægget. Æg symboliserer ofte liv og begyndelsen på noget nyt. I mange skabelsesberetninger opstår verden af et uræg. I sagn og folkeeventyr bliver helten undertiden udklækket af et æg.
  3. Vand. Vandet er et fremtrædende og symbolsk element i filmen. Det er både farligt (man kan drukne eller drive bort i en båd), og det giver frihed (man kan svømme og føle sig vægtløs). Vand symboliserer ofte fødsel/genfødsel, og det er livgivende og rensende. Det er forbundet med filmens tema om, at ællingen skal lære at svømme, og pigerne skal modnes og lære at klare sig selv.
Foto: Angel Films

Links og litteratur

At være anderledes

Link til H.C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling”:

Artikel om, hvordan børn bliver påvirket af voksnes fordomme:

Læs mere om handicapforsorg:

Baggrundsartikler om filmen

Interview med Ringer-brødrene om deres arbejde med filmen ”Trækfugle”:

Fakta om filmen ”Trækfugle”:

Andre film og bøger med samme temaer som ”Trækfugle”

Læs bogen ”Busters Verden” af Bjarne Reuter, og se filmen af Bille August. Filmen kan ses gratis på Bonanza:

Filmcentralens undervisningsmateriale til filmen ”Busters Verden”:

5. klasse kan se dokumentarfilmen ”Så himmelsk anderledes” på Filmcentralen. Den handler om, hvordan det er at have en lillebror med et handicap:

 5. klasse kan også se dokumentarfilmen ”Inden for mine øjne” på Filmcentralen. Den handler om at være blind:

Filmiske virkemidler

Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Det Danske Filminstituts Filmleksikon:

Foto: Angel Films