Tsotsi Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Apartheid og eftervirkningerne
  • Tsotsis udvikling
  • Budskab og stil
  • Skyld og tilgivelse

Til læreren

I den sydafrikanske film ”Tsotsi” følger vi en ungdomsbande, der lever i et barsk slumkvarter i Johannesburg. Her er det umiddelbart loven om survival of the fittest, der gælder - og så alligevel ikke helt. Filmen skildrer mennesker på kanten af det umenneskelige. Der er kyniske psykopater blandt filmens figurer, men her er også personer, som viser, at der er plads til følelser og tanker om livets mening trods en dårlig start på tilværelsen. Det gør ”Tsotsi” til en både barsk og poetisk film med et budskab om kærlighed og anstændighed. Og selv om der er klar religiøs symbolik i filmen, bliver den på ingen måde til en missionerende film.

Filmen ”Tsotsi” bygger på en apartheid-roman med samme titel fra 1980. Den er skrevet af forfatteren og dramatikeren Athol Fugard og beretter om 1950’ernes gadeliv i Sydafrika. Filmen bringer historien frem til nutiden og belyser universelle og tidløse problemer, samtidig med at den tager temperaturen på apartheids efterslæb. Det usle liv i de faldefærdige blikskure og i gadebørnenes cementrør minder filmens tilskuer om, at tilværelsen langt fra er blevet bedre for alle sorte. Men i umiddelbar nærhed af slumkvarteret bor velbjergede sorte, som forældrene til den baby, filmens hovedperson ved en fejl bortfører og siden tager til sig. De rige farvede gemmer sig bag tonede ruder, høje stakitter og sikkerhedsalarmer og kommer nemt til at fremstå som provokatører, der svigter deres egne, deriblandt unge, desperate mænd som Tsotsi. Babyen bliver et vendepunkt for Tsotsi, og han må revidere sin opfattelse af, hvad et anstændigt liv er.

Filmens manuskriptforfatter og instruktør Gavin Hood (f. 1964) er født og opvokset i Sydafrika og tilhører det hvide mindretal. Efter at have studeret manuskriptskrivning og filminstruktion i USA debuterede han som filminstruktør i 1998 med ”The Storekeeper” og året efter kom hans gennembrud med filmen ”A Reasonable Man”. Højdepunktet indtil nu er dog ”Tsotsi”, der har vundet en 2 række internationale priser, heriblandt en Oscar i 2006 for Bedste Ikke-amerikanske Film – og dermed gav Sydafrika sin første Oscar.

”Tsotsi” er voldsom i sin realisme, og filmen har en medieråds-anbefaling på 15 år. På nær rovmordet i starten af filmen er volden dog ikke udpenslet i effektjagende nærbilleder. Historien starter mørkt og livsforagtende, men udvikler sig hen mod en noget lysere, livsbekræftende slutning – symbolsk fremstillet igennem hovedpersonen Tsotsi, der i den første scene står med nøgen, sort overkrop og utilnærmeligt kropssprog, men i sidste scene har hvid skjorte og en overgivende gestus. ”Tsotsi” er en poetisk og sentimental film, men fordi miljøet er så grumt og skuespillerne så troværdige, tipper filmen aldrig over i det urealistiske. Filmen er optaget i Soweto, det vildtvoksende slumområde uden for Johannesburg, der opstod i 1930'erne for tilflyttende arbejdsløse. Billederne er smukt lyssatte og farvemættede og skaber en interessant kontrast til især de trøstesløse miljøer. Soundtracket er rå, sydafrikansk ”Kwaito”, en lokal gade/hip-hop musik, der underbygger ghettostemningen. Filmens musik leveres af sangeren Zola, der også spiller rollen som den voksne gangster Fela. Skuespillerne, der tæller en del amatører, taler tsotsitaal, et mix af afrikaans (Sydafrikas officielle sprog), zulu og xhosa (der er to af de sortes egne sprog).

Materialets opbygning

Dette materiale er inddelt i fire hovedafsnit: "Apartheid og eftervirkningerne”, ”Tsotsis udvikling”, ”Budskab og stil” og ”Skyld og tilgivelse”. Alle fire afsnit kan printes ud og gives direkte til eleverne - dog med vejledning fra læreren. I arbejdsspørgsmålene er der lagt op til refleksion og diskussion, og de egner sig derfor bedst til gruppearbejde.

I det første afsnit, "Apartheid og eftervirkningerne”, er der mulighed for en hurtig orientering om apartheid og eftervirkningerne for det sydafrikanske samfund. Men for at forstå lidt mere af, hvor stor en betydning en film som ”Tsotsi” har i det sydafrikanske samfund, anbefales det at dykke dybere i emnet – f.eks. ved at følge de links, vi nævner sidst i afsnittet.

I andet afsnit, ”Tsotsis udvikling”, er der en række arbejdsspørgsmål, der inviterer til at se nærmere på hovedpersonen Tsotsis ret markante udvikling og forvandling gennem filmen.

Tredje afsnit, ”Budskab og stil”, er inddelt i tre underafsnit. I første del, ”Forudbestemte handlinger eller frie valg?”, er der lagt op til at diskutere, hvordan arv og miljø påvirker det enkelte menneske. I anden del, ”Anstændighed”, er der arbejdsspørgsmål med fokus på betydningen af anstændighed, som hovedpersonen konfronteres med flere gange i løbet af filmen. Tredje del, ”Fotografering og musik”, lægger op til at se på filmens tekniske side. Hvordan fungerer det, når man vælger at præsentere trøstesløse miljøer og realistiske skæbner i smuk, farvemættet visuel stil og tilsat den ’hippeste’ musik?

Materialets sidste afsnit handler om skyld og tilgivelse og om religiøse symboler og henvisninger i filmen. Desuden lægger afsnittet op til en bredere snak om, hvordan den afrikanske ubuntu-filosofi, der vægter tilgivelse og forsoning, påvirker filmen. Til sidst giver vi ideer til at arbejde videre med emnet konfliktløsning og konfliktmægling, blandt andet ved at se nærmere på bogen: ”Ingen fremtid uden tilgivelse” om baggrunden for Sandheds- og Forsoningskommissionens arbejde i Sydafrika, om målene og om de åbenlyse problemer, der knytter sig til denne forsoningsproces.

God arbejdslyst.

Helle Højland

Filmens handling

Tsotsi er leder af en kriminel ungdomsbande i et slumkvarter i Johannesburg. Foruden Tsotsi, der betyder gangster på gadeslang, består banden af Aap, Boston og Butcher. Tsotsi og Aap er vokset op sammen i cementrørene i udkanten af slumkvarteret, hvor gadebørnene holder til. Nu bor Tsotsi i et faldefærdigt blikskur inde i kvarteret. Tidligere var der to venner mere i gruppen, men de er blevet skudt, og Boston og Butcher er blevet optaget. Boston studerede oprindelig til lærer, men er forsumpet i slumkvarteret og har et alkoholproblem. Butcher er, som navnet antyder, en kynisk morder, der altid har sit våben, en lang syl, klar til brug.

Banden tager daglige ture til centrum, hvor de begår røveriske overfald. Da de stjæler penge fra en mand i tunnelbanen, myrder Butcher ham lydløst med sin syl, inden manden når at afsløre dem. Boston stiller spørgsmålstegn ved gruppens metoder og Tsotsis manglende reaktion på rovmordet. Boston taler om anstændighed og appellerer til Tsotsi ved at spørge ind til hans rigtige navn og familiebaggrund. Tsotsi svarer igen ved at gennembanke Boston. Da Tsotsi løber fra stedet, aner man, at han bærer rundt på smertefulde barndomsminder med en døende mor.

Samme aften havner Tsotsi i et velhavende kvarter. En Mercedes stopper ved en gitterport, og da kvinden har problemer med fjernbetjeningen og stiger ud af bilen, springer Tsotsi ind i bilen. Kvinden forsøger at stoppe Tsotsi, der skyder hende ned. Efter en hasarderet flugt ender Tsotsi, der er en meget dårlig bilist, med at køre ind i et vejskilt. Tsotsi opdager en baby på højst et par måneder i en barnestol på bagsædet.

Trods den absurde situation beslutter Tsotsi at beholde babyen, som han skjuler i en stor papirbærepose og gemmer under sin seng. Han fremstiller en ble af avispapir og mader den lille dreng med kondenseret mælk. Om aftenen efterlader han babyen i sit skur og tager ind til byen. På stationen kommer han i skænderi med en lam tigger i kørestol. Tsotsi forfølger tiggeren, men det planlagte overfald udvikler sig til en diskussion om værdighed og meningen med livet. Tsotsi bliver stærkt berørt af situationen og skåner manden.

Babyen skal have rigtig mad, og bevæbnet med en revolver tvinger Tsotsi en ung nabokvinde, Miriam, der selv har et lille barn, til at amme hans baby. Da Miriam pusler babyen, vækker det minder hos Tsotsi, og i tilbageblik oprulles hans traumatiske barndom med den døende mor (muligvis af AIDS) og en voldelig far, der brækker ryggen på Tsotsis hund, lige inden han løber hjemmefra. Hos Miriam ser Tsotsi, hvordan man kan leve og overleve uden at begå vold og kriminalitet. Miriams mand blev overfaldet og slået ihjel på vej hjem fra arbejde, men hun klarer sig som enlig mor ved at sy for folk og sælge uroer, som hun laver af affald. Tsotsi kalder babyen David, sit rigtige navn. Miriam tilbyder at passe babyen for Tsotsi, når han er på ”arbejde”, og han indvilger.

Babyens rigtige mor har overlevet skuddet, men kommer nok ikke til at gå igen. Hun hjælper politiet med at fremstille et fantombillede af Tsotsi, der kommer i avisen, og på bandens stamværtshus genkender ejeren Soekie Tsotsi. Vennerne afviser det, da alle ved, at Tsotsi ikke kan køre bil. Vennerne overvejer at gå med i en anden bande, ledet af den rå Fela. Aap er loyal overfor Tsotsi og opsøger ham. Men Tsotsi er mere optaget af, hvad han skal stille op med babyen, som han i hemmelighed gemmer på sit rum, og han afviser hårdt den forundrede Aap. Boston får plejet sine sår fra konfrontationen med Tsotsi af Soekie. Tsotsi har et opgør med Soekie, hvor han beskylder hende for at have trukket Boston ned i sumpen ved at sælge ham spiritus. Soekie forsvarer sig med, at hun solgte ham det, han havde brug for – glemsel. Alligevel flytter Boston hjem til Tsotsi, der sammen med Aap og Butcher vil skaffe penge, så Boston kan gøre sin uddannelse færdig. De tager tilbage til babyens hjem og overrumpler og binder babyens far, John, til en stol. Butcher vil slå ham ihjel, men Tsotsi siger, at de skal vente. På vej rundt i huset leder Butcher efter penge og omsættelige værdier. Tsotsi falder i staver på babyens værelse og stjæler mælkeerstatning og sutteflasker. Aap skal holde øje med John, men er mere optaget af mad, og det lykkes John at sætte en alarm i gang. Da Butcher vil skyde John, bliver han selv skudt og dræbt af Tsotsi. Tsotsi og Aap stikker af i Johns bil, som de sælger til Fela.

Tsotsi går til Miriam og vil give hende pengene fra bilen, men hun vil ikke have dem. Hun har også genkendt fantombilledet af Tsotsi og overbeviser ham om, at babyen må tilbage til sin rigtige mor. Hun tilbyder at aflevere ham, men Tsotsi vil selv gøre det. Inden han tager af sted, lover Miriam, at Tsotsi må besøge hende igen. Tsotsi går til Boston og giver ham en undskyldning, fordi han overfaldt ham. På vej til byen møder han tiggeren, som han giver pengene fra bilen. Soekie har tilkaldt politiet, men Tsotsi er taget af sted, da de bryder ind i hans blikskur.

Udenfor havelågen hos babyens forældre siger Tsotsi i samtaleanlægget, at han sætter babyen på trappen. Politiet dukker op, og Tsotsi bliver bange og tager babyen op i sine arme. Det lykkes babyens far John at overtale politiet til at sænke deres våben og Tsotsi til at give ham barnet. Til slut rækker Tsotsi sine arme op i en overgivende gestus overfor politiet, babyens forældre og filmens publikum.

Apartheid og eftervirkningerne

Ifølge Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, og landets tidligere præsident, Nelson Mandela, er en film som ”Tsotsi” med til »at hele nationen« efter apartheidstyret og under HIV-epidemien. Filmen har fået folk til at tale igen. For at forstå bare lidt af, hvor stor en betydning film som ”Tsotsi” har i det sydafrikanske samfund, vil det være oplagt at beskæftige sig med Sydafrika både før, under og efter Apartheidstyret.

Ordet ’apartheid’ betyder adskillelse på afrikaans, der er Sydafrikas officielle sprog og præget af boernes (de hvide sydafrikaneres) hollandske og engelske rødder. Sydafrikas apartheidsystem var en af de mest systematiske former for statsligt sanktioneret racisme i vores tid. Ved valget i 1948 lancerede Nationalistpartiet apartheid og vandt regeringsmagten. Det medførte bl.a., at blandingsægteskaber blev forbudt, der indførtes racesegregation (dvs. adskillelse mellem hvide og ikke-hvide) og et separat skolesystem for sorte. De ikke-hvide deltes i ”black africans”, ”mixed race” og ”asians”. Sorte måtte ikke eje land og havde ikke stemmeret. Trods internationale protester udvidede man systemet yderligere og indrettede en række ”hjemlande”, eller ”bantustans”, i ufrugtbare områder af landet, og millioner af ikke-hvide sydafrikanere blev tvangsforflyttet hertil.

Med tiden voksede modstandsbevægelsen, anført af ANC (African National Congress) - et politisk parti stiftet i 1912. ANC blev officielt forbudt i perioden 1960-1990, hvor det havde karakter af guerillabevægelse. Kombinationen af en international opinion og en voksende opposition i befolkningen, også blandt den hvide minoritet, drev Apartheidsystemet i sænk, og i 1994 kunne man holde det første frie valg i mere end 40 år i Sydafrika. Partiet ANC sejrede, og deres leder Nelson Mandela, der havde siddet fængslet i mange år, blev valgt til præsident. Alle racistiske love blev afskaffet, men der fandtes og findes stadig store sociale og økonomiske forskelle i landet.

Næsten 40 procent af Sydafrikas befolkning, der er på mere en 46 millioner indbyggere, er arbejdsløse og lever i fattigdom. Næsten 15 procent er hjemløse, og de fleste hjemløse kommer fra den sorte majoritet. Kriminaliteten i Sydafrika er på et af de højeste niveauer i verden og drejer sig i de fleste tilfælde om biltyverier, tyveri og narkohandel. Ligesom hovedparten af landene syd for Sahara står Sydafrika i skyggen af en næsten uoverskuelig AIDS-epidemi. 4-5 millioner sydafrikanere er HIV-smittede, og antallet øges hver dag med 1.700 nye tilfælde. Landet har de seneste år haft store oplysningskampagner til folket, om hvordan man undgår at blive smittet med HIV. Men kampagnerne slås imod et patriarkalsk samfund, hvor kvinders rettigheder ignoreres.

Her følger nogle nyttige links, hvis I ønsker flere informationer om Sydafrika og Apartheid: 

En længere artikel om Sydafrika, skrevet på dansk, i internet-leksikonet ”Leksikon for det 21. Århundrede”. Her findes desuden en række gode links:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3099

En omfattende engelsksproget artikel kan læses i internetleksikonet Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/South_africa

Amnesty International Danmark:
http://www.amnesty.dk/

Tsotsis udvikling

I filmens første scene møder vi Tsotsi med nøgen overkrop og ryggen til. Han fremstår som en dyster og udtryksløs gangster. I sidste scene er han klædt i hvid skjorte og står grædende med hænderne rakt op i en kristuslignende gestus.

  • Indled med at tale om, hvad filmen handler om. Skriv de centrale navne på tavlen. Tal kort om filmens genre og miljø – hvilken genre vil I placere filmen i (f.eks. ungdomsfilm, kriminalfilm, drama…?), og hvor foregår filmen?
  • Skriv navnene på filmens centrale personer op på tavlen og beskriv kort, hvordan de er. Skriv nogle karakteriserende nøgleord ud for hver person.

Se nærmere på hovedpersonen Tsotsi og undersøg, hvordan han udvikler sig igennem filmen. Et godt udgangspunkt for en beskrivelse af Tsotsi og hans udvikling er at gennemgå følgende vendepunkter i filmen (bemærk, at enkelte af spørgsmålene kan behandles mere indgående, hvis I har filmen på dvd):

  • Boston konfronterer Tsotsi efter rovmordet på manden i undergrundsbanen. Gennemgå dialogen i scenen og tal om, hvad det er, Boston siger, og hvorfor det udløser så kraftig en reaktion fra Tsotsi. Diskuter hvad Boston sætter i gang hos Tsotsi.
  • Da Tsotsi har skudt den rige, sorte kvinde ned og stjålet hendes bil, kører han galt og opdager, at der befinder sig en baby på bagsædet. Diskuter om det er realistisk, at Tsotsi tager babyen med. Tænk tilbage på, da I så scenen – virkede det naturligt og overbevisende at Tsotsi handler, som han gør? Hvorfor afleverer han ikke bare barnet foran et hospital eller lignende?
  • Tsotsi støder ind i den lamme tigger, der svarer igen med fornærmelser. Tsotsi føler sig provokeret og følger efter tiggeren. Gennemgå dialogen i scenen, hvor Tsotsi konfronterer tiggeren i det øde, betonagtige område om natten. Hvorfor er Tsotsi fulgte efter tiggeren? Hvad sker der, da Tsotsi konfronterer tiggeren? Hvad tror I, tiggeren og Tsotsi tænker? Formuler Tsotsis overvejelser og følelser i scenen – f.eks. som replikker (indre monolog) eller i dagbogsform.
  • Tsotsi truer med en revolver naboen Miriam til at amme babyen. Hvordan reagerer Miriam? Hvordan påvirker Miriam Tsotsi? Gense eller tal om de tre scener, hvor Tsotsi er hos Miriam og beskriv udviklingen i de tre scener.
  • Efter at Tsotsi har været hos Miriam anden gang, henter han Boston hjem i sit skur. Tsotsi har fået et nyt mål. Hvad er Tsotsis mål nu?
  • Da banden begår indbrud i babyens families hjem, skyder Tsotsi Butcher. Hvad er Tsotsis begrundelse for at skyde Butcher? Er det en rimelig begrundelse? Er det i orden, at han dræber Butcher? Findes der situationer, hvor det er i orden at dræbe et andet menneske?

Hen mod filmens slutning giver Tsotsi tre ting: Han giver Boston en undskyldning, han giver tiggeren penge, og han giver babyen tilbage til forældrene.

  • Sammenhold første og anden halvdel af filmen og tal om, hvornår og hvad han henholdsvis tager og giver. Hvorfor bliver han bedre til at give?

Tsotsi er både tyv, kidnapper og morder, og samtidig er hans filmens helt – eller i hvert fald hovedperson.

  • Diskuter om I oplever Tsotsi som en sympatisk eller usympatisk person. Begrund jeres holdning. Virker det troværdigt, at Tsotsi gennemgår den udvikling, som han gør i filmen?

Tsotsi har haft en hård opvækst og lever under dårlige livsvilkår. Flere gange viser filmen os erindringsglimt fra Tsotsis barndom. Da Tsotsi har gennembanket Boston og løber fra stedet, ser vi ham skiftevis løbe som barn og som ung mand. Da Miriam pusler babyen, vækker det minder hos Tsotsi. I tilbageblik ser vi hans døende mor (muligvis af AIDS) og hans voldelige og fordrukne far, der brækker ryggen på Tsotsis hund, lige inden han løber hjemmefra og finder sammen med andre gadebørn, der bor i cementrørene.

  • Beskriv hvordan I tror, Tsotsis liv har været, op til at vi møder ham i filmen.
  • Hvad betyder det for vores oplevelse af den voksne Tsotsi og vores følelser for ham, at vi ser de erindringsglimt fra hans barndom?
  • Ved at vise os tilbageblikkene til Tsotsis barndom, sætter filmen hans handlinger op imod hans erindringer og antyder dermed, at han er et produkt af sit miljø. Synes I, at instruktøren bruger erindringerne som en slags undskyldning for Tsotsis adfærd? Eller bruger han dem snarere til at forklare Tsotsis adfærd?
  • Forestil jer filmen uden erindringsglimtene. Hvordan ville det have virket? Ville det have ændret vores syn på Tsotsi? Hvis ja, på hvilken måde?

Budskab og stil

Forudbestemte handlinger eller frie valg?

I et interview i Politiken 13. april 2006 fortæller instruktøren Gavin Hood, at han ønskede at lave en film om, hvordan mennesker kan blive ufølsomme og bygge mure op omkring sig for at beskytte sig selv. Instruktøren siger:

”En stor del af vores liv er allerede forudbestemt, for der er ting, vi ikke selv har indflydelse på. For eksempel den familie, vi fødes ind i, vores religion, hvor vi bor, hvilket sociale lag og økonomiske udgangspunkt vi får. Og det, der interesserer mig, er interaktionen mellem de forudbestemte ting og de valg, vi træffer på den baggrund.”

  • Diskuter hvordan interaktionen (den gensidige påvirkning) fungerer for Tsotsi. Hvilke ting er forudbestemt i Tsotsis liv, og hvilke valg har gjort, at han befinder sig der, hvor vi møder ham i starten af filmen. Kunne han have valgt anderledes? Og hvordan havde hans liv så set ud?

Tsotsi er i filmen fremstillet som et produkt af sit miljø.

  • Synes I, det er forståeligt, at han handler, som han gør? Hvis ikke – hvornår præcis synes I, at kæden hopper af, og man ikke længere kan følge ham i hans adfærd? Diskuter om man kan ’undskylde’ menneskers adfærd med deres opvækst. Find eksempler på dårlige vaner eller adfærd, I ved har negative konsekvenser eller er ’forkert’, som I selv har med hjemmefra – f.eks. rygning. Find også eksempler på gode vaner eller positiv adfærd, som I har med hjemmefra.
  • Hvad er filmens budskab eller morale? Er slutningen lykkelig eller tragisk? Begrund din mening.

Anstændighed

I begyndelsen af filmen ser vi, hvordan drengebanden, der består af Tsotsi, Aap, Boston og Butcher, overfalder en ældre mand i toget. Da manden skal til at råbe op, dræber Butcher ham med en syl. Efter det voldsomme rovmord ser vi de fire bandemedlemmer sidde på et værtshus i deres township. Her konfronterer Boston Tsotsi ved at spørge, om han kender ordet ’anstændighed’. Tsotsi reagerer med vold. Bostons spørgsmål fremkalder følelser, som Tsotsi for at beskytte sig selv må forsøge at lukke af for.

Igennem filmen bliver Tsotsi konfronteret med spørgsmålet om anstændighed flere gange:

  1. Igennem Miram, der kæmper for sit eget og ikke mindst sit barns overlevelse, trods en svær livssituation.
  2. Igennem tiggeren, der trods et liv på gaden lænket til en kørestol synes at livet er værd at leve, når han mærker solen, der skinner på ham.
  3. Sidst, men ikke mindst, igennem babyen, der har brug for omsorg.
  • Beskriv hvad Miriam, tiggeren og babyen – direkte eller indirekte – lærer Tsotsi om anstændighed.

Senere på Soekies bar taler Boston igen om anstændighed og kommer med definitionen, at ’anstændighed er respekt for sig selv’.

  • Har han ret?
  • Hvordan vil I selv definere ’anstændighed’ – hvad betyder ordet for jer? Diskuter hvad et anstændigt liv indebærer.

Snak om de enkelte karakterer i filmen og definer deres måde at (over)leve: Tsotsi, Boston, Butcher, Aap, Miriam, Soekie, tiggeren og babyens forældre.

  • Hvem lever et anstændigt liv?
  • Er der forskel på, hvad ’et anstændigt liv’ er, alt efter hvor i verden, man lever?

Fotografering og musik

Billederne i ”Tsotsi” er smukt lyssatte og farvemættede og fotograferet i en stil, der kan minde om en reklamefilm eller en musikvideo. F.eks. ser vi flere gange miljøet fanget i billeder, hvor kameraet ’svæver’ (reelt bevæger det sig ved hjælp af en kran) henover slummen eller gennem stationsbygningen og giver tilskueren en behagelig, flyvende fornemmelse. Sammen med soundtracket, der er rå, sydafrikansk ”Kwaito”, en lokal gade/hip-hop musik, skaber det en bemærkelsesværdig kontrast til det trøstesløse miljø og de realistiske, tragiske skæbner, vi møder i filmen.

  • Beskriv filmens look (dvs. dens billeder) og filmens musik. Skriv nogle nøgleord op på tavlen.
  • Diskuter om den lækre visuelle stil passer til filmens handling og temaer – fattigdom, vold, ensomhed, trøstesløshed, druk og afstumpethed, men også håb, tro og glimt af kærlighed. (Find evt. selv flere temaer.) Hvilken effekt giver det, at handlingen er så rå, mens billederne er flotte at se på? Hvilken følelse vækker det hos tilskueren?
  • Diskuter om den lækre visuelle stil er med til at få filmens budskaber til at glide nemmere ned. Er det i orden at sælge en rå, realistisk historie om fattigdom, vold og AIDS i en smuk, æstetiserende indpakning? Eller ville det have været mere ’ærligt’ og passet bedre til historien at fotografere filmen med håndholdt kamera og i dokumentarpræget stil?
  • Kan I komme med eksempler på spillefilm, reklamefilm eller musikvideoer, der på samme måde sælger rå virkelighed på en let fordøjelig måde?
  • Og omvendt: kan I komme i tanker om spillefilm eller reklamefilm, der sælger sig selv ved at signalere autenticitet (dvs. ægthed) ved at bruge f.eks. håndholdt kamera, kornede billeder osv., så det ligner dokumentaroptagelser af virkeligheden - selvom det faktisk er ren fiktion.
  • Diskuter om det overhovedet kan lade sig gøre at vise virkeligheden på film.

Skyld og tilgivelse

Ubuntu er et gammelt afrikansk ord for menneskelighed. Ubuntu har spillet en særlig rolle for det sydafrikanske samfund i kampen mod apartheid. Ubuntu-tanken, der vægter tilgivelse og forsoning, var en væsentlig faktor bag de årelange høringer, som fulgte afviklingen af apartheid.

I 2006 vandt ”Tsotsi” – som den første sydafrikanske film nogensinde – en Oscar for Bedste Ikke-amerikanske Film. I den forbindelse blev instruktøren og manuskriptforfatteren Gavin Hood i et interview blandt andet spurgt om, hvad der i sidste ende er Tsotsis grund til at tro på håbet. Gavin Hood henviser til det afrikanske princip om ubuntu: ”Jeg er et menneske, fordi du er et menneske. Ellers ved jeg ikke, hvem jeg er. Jeg behøver andre at dele med.”

Læs evt. hele det engelske interview med Gavin Hood på:
http://www.twitchfilm.net/archives/005403.html

  • Diskuter i klassen hvad I tror, Gavin Hood mener.
  • Hvem og hvad får Tsotsi til at erkende, at han ikke kan være alene?

I det øjeblik Tsotsi tager babyen op og husker tilbage på sin egen barndom, begynder han at tvivle på sig selv og den måde, han vælger at leve og opføre sig på. Tilskueren får en fornemmelse af, at inden dette øjeblik er det nok meget længe siden, Tsotsi har tænkt over sin barndom og beskæftiget sig med skyld og tilgivelse.

  • Diskuter hvornår i filmen, og hvorfor, Tsotsi er skyldig, samt hvornår og hvordan han søger tilgivelse.

Kig på de andre personer i filmen: Boston, Butcher, Aap, Miriam, Soekie, tiggeren og babyens forældre.

  • Hvem er skyldige, og hvem tilgiver/er i stand til at tilgive?

I interviewet, der er link til ovenfor, taler Gavin Hood også om, at Tsotsi i sidste ende når frem til et afgørende øjeblik i sit liv. Øjeblikke som Gavin Hood tror, at alle mennesker oplever. Og hvis bare vi kan reagerer med åbne arme, vil det forandre os.

I sidste scene i filmen står Tsotsi netop med åbne arme og hænderne rakt op i en gestus, der leder tankerne hen på Jesus Kristus, der førte tilgivelsen ind i verden ved at tage al skyld på sig.

  • .Tror I, det er det ”øjeblik”, Gavin Hood taler om?
  • Kan I nævne andre øjeblikke i filmen, hvor Tsotsi reagerer med ”åbne arme”, der leder op til denne sidste scene?
  • Undersøg om der findes andre religiøse symboler og henvisninger i filmen. Hvis ja, hvilke budskaber ligger der i symbolerne og henvisninger?
  • Tror I på, at Tsotsi er klar til at ændre sit liv? Skriv en stil om, hvad I forestiller jer, der videre sker for Tsotsi. Hvordan ser hans liv ud om 15 år?

En mand, der har beskæftiget sig meget med tilgivelse og ubuntu, er nobelpristager og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu. Efter det sydafrikanske parti ANC's valgsejr i 1994 blev Desmond Tutu udpeget af ANC’s leder, Nelson Mandela, til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission. Nedsættelsen af kommissionen var en epokegørende begivenhed. Aldrig har et land gjort forsøg på at gennemføre en overgang fra despoti til demokrati ved på én gang at bringe fortidens grusomheder frem i lyset og samtidig arbejde for forsoning mellem tidligere fjender. Erfaringerne fra Sydafrika viser, at det er muligt for mennesker at leve side om side, selvom de har begået frygtelige handlinger mod hinanden.

I bogen ”Ingen fremtid uden tilgivelse” (Rosinante, 2000) har Desmond Tutu skrevet sin personlige beretning om baggrunden for Sandheds- og Forsoningskommissionens arbejde i Sydafrika, om målene og om de åbenlyse problemer, der knytter sig til forsoningsprocessen.

Bogen kan studeres i klassen og bruges til at diskutere, hvordan tankerne kan repræsentere håb og inspiration til andre konfliktområder i verden.

Læs mere om bogen: ”Ingen fremtid uden tilgivelse”

  • Nævn andre konfliktprægede steder i verden, hvor ubuntu-tanken kunne være en hjælp til at finde en løsning – f.eks. grænsekrige mellem stridende naboer eller i forbindelse med borgerkrige. Skriv eksemplerne på tavlen og tal om de enkelte eksempler: Hvad er årsagen til konflikten, og hvem er det, der skal tilgive og forsone sig med hvem? Giv forslag til, hvordan de kan gøre.