Forfatterne har flittigt gjort brug af og citeret fra en række bøger, som hermed anbefales til yderligere fordybelse. I citaterne er brugt moderne staveregler for at lette læsningen. De benyttede værker er:

• Andersen, Hans Christian: "Mit livs eventyr" I & II (Revideret tekstudgave ved H. Topsøe-Jensen), Gyldendal 1975
• Andersen, Hans Christian: "H.C. Andersens levnedsbog" (v. H. Topsøe-Jensen), Schønberg 1996
• Andersen, Jens: "Andersen – en biografi" 1 & 2, Gyldendal 2003
• Bredsdorff, Elias: "H.C. Andersen – Mennesket og digteren", Fremad 1979
• Bredsdorff, Elias: "H.C. Andersen – En introduktion til hans liv og forfatterskab", Hans Reitzels Forlag 1987
• Breitenstein, Jørgen; Brøndsted, Mogens; Jørgensen, Bo Hakon; Mortensen, Finn Hauberg; de Mylius, Johan: "H.C. Andersen og hans kunst i nyt lys", Odense Universitetsforlag 1976
• Grønbech, Bo: "H.C. Andersen Levnedsløb – Digtning – Personlighed", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1971
• Oxenvad, Niels: "H.C. Andersen – Et liv i billeder", Hans Reitzels Forlag 1995

Det Danske Filminstitut udgav i 2004 temapakken 'H.C. Andersen på film', der består af seks eventyrfilmatiseringer og to dokumentarfilm om H.C. Andersen samt et skriftligt undervisningsmateriale, der kan findes på Filmcentralen. Temapakken indeholder følgende film:

• 'Mit livs eventyr' (Danmark 1955, instrueret af Jørgen Roos)
• 'Andersen hos fotografen' (Danmark 1975, instrueret af Jørgen Roos)
• 'Den standhaftige tinsoldat' (Danmark 1955, instrueret af Ivo Caprino)
• 'Historien om en moder' (Danmark 1977, instrueret af Jørgen Vestergaard)
• 'Tommelise' (Danmark 1983, instrueret af Jørgen Vestergaard)
• 'Fyrtøjet" (Danmark 1993, instrueret af Mihail Badica)
• 'Klods Hans' (Danmark 1999, instrueret af Mihail Badica)
• 'Snedronningen' (Danmark 2000, instrueret af Jacob Jørgensen og Kristof Kuncewicz og fortalt af Dronning Margrethe)

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

København 1875. Eventyrdigteren Hans Christian Andersen ligger for døden, drømmer og taler i vildelse. Han skriger og taler om Tuk. Og til sygeplejersken fortæller han, at han så gerne ville blive noget stort! Hun trøster ham med, at alle jo elsker eventyrene og digteren, men han svarer, at han kun elsker døden.

Sygeplejersken fortæller, at hun har en kæreste på sytten år, og det får den dødsmærkede mand til at fortælle om dengang, han selv var sytten år og på vej til et selskab i København hos familien Wulff, hvor datteren i huset, Henriette, har fortalt ham, at direktøren for Det Kongelige Teater vil være til stede. Digterspiren har et nyskrevet skuespil med og indgyder sig selv selvtillid, da han skal møde gæsterne i det fine palæ. Han er dog inderligt uønsket og kommer kun ind, fordi Henriette tager sig af ham. Hun indskærper Hans Christian, at han ikke er selskabets midtpunkt, og at han under ingen omstændigheder må optræde.

Men lige lidt hjælper det. Da teaterdirektøren har afvist at læse hans manuskript, optræder H.C. Andersen med en scene fra sit skuespil. Han vil til teatret og være noget stort, og da han har forsøgt sig som danser, sanger og skuespiller, er der kun tilbage at slå igennem som forfatter. Hans Christians optræden er pinlig, og han får det skudsmål, at hans hænder passer til en møggreb og ikke en fjerpen. Han løber ned til havnen, hvor det sorte vand drager. Her møder han etatsråd Collin, som er formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og på vej hjem fra selskabet. Collin får manuskriptet og beder Hans Christian opsøge ham på teatret.

Her er Hans Christian igen som en hund i et spil kegler, men Collin har fattet sympati for den unge mand, som han mener mangler elementær uddannelse. Han har derfor sørget for et legat fra kongen, og Collin og Henriette mener, at Hans Christian kan blive en glimrende kontorskriver.

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Hans Christian veksler mellem glæde og frygt for, at man bare vil af med ham, og han ankommer til Slagelse for at gå i skole hos rektor Meisling, der modtager ham på stationen sammen med plejebarnet Tuk. Han indlogeres hos Meisling og møder dennes kone, der muligvis har en affære med den unge lærer Werliin, som skal rejse fra skolen. Inden afskeden når Werliin dog at overhøre Hans Christian, hvis manglende paratviden giver den syttenårige dreng en plads i anden klasse.

Hans Christian, hvis far er død, hvis mor ikke kan læse, og hvis farfar er på et asyl for sindslidende, har ikke opgivet sine digterdrømme og læser et digt om smørrebrød højt i køkkenet for Tuk og fru Meisling. Sidstnævnte ler højt, men Tuk fortrækker ikke en mine. Rektor Meisling fortæller, at der ikke har været meget at grine af i Tuks liv og indskærper over for Hans Christian, at det er slut med digteriet. Også om søndagen! Da Hans Christian med høj hat spankulerer til skolen, tror de andre elever, at han er en ny lærer, og da det går op for dem, at han er elev, mobber de ham eftertrykkeligt. Hans kundskaber er stadig få, men han kan dog sammen med Meisling remse en række digtere op.

Hans Christian oplever, at fru Meisling en nat kommer ind i hans værelse, og de fører en samtale om lyst, hvor de totalt misforstår hinanden – for Hans Christian taler om lysten til at digte og fru Meisling om kødets lyst! Der opstår gradvis en kontakt mellem Hans Christian og Tuk. De sender bankesignaler til hinanden om natten, og Tuk viser sin ældre kammerat sit sted i naturen, hvor han kan være sig selv, og her morer Tuk sig, når Hans Christian fortæller eventyr.

Men det kniber stadig med koncentrationen i skolen. Når eleverne har diktat, skriver Hans Christian digte, og Meisling samler papirerne sammen og brænder det hele. Fantasien er en farlig kraft. Man skal lære at styre den, for den er i familie med vanviddet! Nu bliver det for meget for den plagede digterspire, som skriver et klagebrev til Collin og Henriette.

Men der er også gode stunder. Den fingersnilde Tuk har bygget en stor drage, som kan bære Hans Christian, der får en ordentlig flyvetur, før han noget ublidt igen rammer jorden. Men han er glad, for han har set alt i verden på flyveturen. Etatsråd Collin kommer på besøg, og det viser sig, at han ikke tror på Hans Christians beskyldninger. Collin giver Meisling ret og er utilfreds med Hans Christians indsats. Nu må det være slut med digteriet. Nu gælder det skolen. Ikke desto mindre giver Hans Christian Meisling en overhaling. Han fortæller rektoren, hvad han mener om ham og hans dårlige opdragelse. Meisling reagerer ved brutalt at slå Tuk, for han kunne ikke drømme om at slå på en elev på kongeligt stipendiat! Hver gang Meisling er utilfreds med Hans Christian, vil han få tæsk via stedfortræderen Tuk! Men de to drenge løber bort. Tuk fortæller om Newton og æblet, som falder til jorden, men der er også en "opkraft", noget som rækker opad! Og denne "opkraft" kan illustreres ved at røre i et glas vand med et æg i. Ægget flyder mod overfladen.

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Rektor Meisling finder et fødselsdagsdigt til Hans Christians mor skjult under en madras. Meisling finder digtet banalt og patetisk, og efterhånden som Hans Christians fejl og mangler hober sig op, bliver Tuk gennembanket. Den stakkels dreng bønfalder Hans Christian om ikke at tirre Meisling, for han kan ikke klare flere tæv. Hans Christian kan heller ikke klare mere og vil til hjem til Odense. Han rejser, mens Tuk, hvis helbred skranter, straffes yderligere med at skulle køre tunge roelæs. Hjemme bliver Hans Christian og hans mor inviteret til fint selskab hos Høegh-Guldberg, der vil støtte det unge geni. Digterspiren læser sit digt højt og får applaus, men han ser pludselig digtet med Meislings øjne. Det er banalt! Han opsøger sin farfar, som umælende sidder i dårekisten og skærer grisefigurer i træ. Den gamle mand viser sit barnebarn et hemmeligt sted, hvor han gemmer alle sine mange fantasifulde figurer.

Hans Christian får et smukt æble af træ, som han tager med tilbage til Tuk, som han finder døende. Tuk dør samme nat og lægges i en kiste. Hans Christian mener, at drengen blinker og ikke er død. Meisling overfuser endnu engang Hans Christian. Han kalder ham opblæst og fortæller yderligere, at han har holdt af Hans Christian, men ikke gør det mere. Han afslører også, at han selv skrev digte, da han var en ung mand. De handlede om en tabt barndom og havde alt – fokus, idé, rytme – men der manglede noget! Meisling udfordrer Hans Christian, at hvis han kan skrive et fejlfrit digt, der kan få ham til at græde, slipper han fri. Ellers ender Hans Christian i helvede.

Hans Christian skriver et digt om et døende barn, som får fru Meisling til at græde, men ikke rektoren, der mener, at digtet er falsk, og at Hans Christian hellere skal øve sig på noget nemmere. For eksempel digte om havet og solen. Meisling tager ham med til havet, hvor de overværer en halshugning af en kvinde, hvis blod bliver givet til et sygt barn, som drikker det. Hans Christian er bange for, at Meisling vil slå ham ihjel og klager sin nød til Henriette. Han bliver inviteret til julefest i København og glemmer for en stund næsten sine trængsler hos Meisling, men denne dukker op og vil have ham med tilbage til Slagelse. Collin kan dog afsløre, at Meisling har brugt penge uretmæssigt til en privat bogsamling og i øvrigt har et dårligt rygte på grund af konens sidespring. Hans Christian skal ikke tilbage til Slagelse, men på latinskole i Helsingør. Men Meisling følger med.

Rektor Meisling giver Hans Christian skylden for sin forflyttelse og alle andre fortrædeligheder, og han bruger som trumfkort, at digterspiren endnu ikke har fået ham til at græde. Han driver den nye skole efter parolen kæft, trit og retning, fyrer en lærer, der siger ham imod, og lader Werliin, som underviser her, om terperiet. Hans Christian lærer sine latinske remser, og Meisling er stolt, for nu kommer hans elev nok aldrig til at skrive digte.

Hans Christian læser og lærer og siger til Henriette, som kommer på besøg, at han er et helt menneske nu, og at drømmene er væk. Hans Christian er dog ulykkelig og kaster sig i vandet for at dø. På bunden møder han Tuk, som sidder fredeligt under et træ. Tuk fortæller, at det ikke var let at være Hans Christians ven, men også at Hans Christian skal se at komme op til overfladen igen og fortælle eventyr. Og "opkraften" inde i os skal nok klare den sag!

Hans Christian vil alligevel prøve sine ords kraft og forsøger for en sidste gang at få rektor Meisling til at græde. Meisling nægter hårdnakket, at han græder, men Hans Christian er nu så selvsikker, at han kan sige, at Meisling i hvert fald burde græde over de smukke ord! De skilles for altid med Meislings afskedshilsen: "Gå ad helvede til!"

Hans Christian bliver digter og modtager stort bifald i teatret. Den gamle digter har fortalt sin historie til ende og anråber Tuk. Da sygeplejersken tager hans puls og konstaterer, at den er svag, svarer han, at den er stærk, og "opkraften" løfter hånden mod himlen.

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Jonas Collin

"Teaterdirektionen overlod det til den økonomiske direktør, Jonas Collin – hvis egentlige embedsområde var finansdeputationen – at gennemføre forslaget om at lade H.C. Andersen gennemgå latinskolen. Som en af Frederik VI's nærmeste rådgivere udvirkede Collin, at H.C. Andersen kunne få "fri", dvs. gratis, skoleundervisning, ligesom han skaffede ham en flerårig understøttelse fra "Fonden ad usus publicos" til dækning af hans leveomkostninger i skoletiden. "Fra den tid netop skriver sig mit første bekendtskab med den mand, der siden gennem årene er blevet mig en kærlig fader … jeg behøver kun at nævne mandens navn, og hele det ældre slægtled ved, hvad han har virket og gjort i statens tjeneste til gavn for det hele og den enkelte" ("Mit livs eventyr")".
(Niels Oxenvad: "H.C. Andersen – et liv i billeder").

Oberstløjtnant Høegh-Guldberg

"Chr. Høegh-Guldberg blev efter syvårskrigens afslutning ansat ved det fynske regiments lette dragoner som næstkommanderende. Den dygtige og meget krævende officer bragte sit regiment frem til at blive et mønsterregiment. Han havde imidlertid også interesser uden for sit fag, interesserede sig seriøst for videnskab, kunst og litteratur og var formentlig den første i Odense, som havde forståelse for fattigmandsbarnet H.C. Andersens usædvanlige begavelse. "Blandt de mange, til hvem jeg kom, var oberst Høegh-Guldberg den, der med sin familiekreds viste mig den mest sande deltagelse" ("Mit livs eventyr"). Også under Andersens skoleår i Slagelse såvel som siden hen viste Høegh-Guldberg ham en faderlig interesse, ligesom H.C. Andersen gentagne gange var gæst i Høegh-Guldbergs hjem"
(Niels Oxenvad: "H.C. Andersen – et liv i billeder").

P.F. Wulff og Henriette Wulff

"Søofficeren P.F. Wulff var også lidt af en digter og dertil kendt som en god oversætter. Han oversatte bl.a. Shakespeare og Byron til dansk. Hos ham havde H.C. Andersen selv introduceret sig i teaterårene. Ud af denne kontakt udviklede sig et livslangt venskab mellem ham og familien Wulff, specielt med datteren Henriette og sønnen Christian. Forholdet til forældrene var ikke altid godt. P.F. Wulff behandlede Andersen overlegent, og fru Wulff, som rigtignok tog sig moderligt af Andersen i skoletiden og korresponderede flittigt med ham, kunne som regel ikke afholde sig fra at formane og opdrage den ungen Andersen. "Denne familie var den første af alle, der modtog mig, som var jeg deres egen; jeg havde her et lykkeligt hjem" ("Mit livs eventyr")".
(Niels Oxenvad: "H.C. Andersen – et liv i billeder").

Det er naturligvis oplagt, at der i 200-året for Hans Christian Andersens fødsel kommer en dansk filmisk biografi om vores store eventyrdigter. Det er til gengæld overraskende, at der ikke tidligere er kommet en lang række danske film om digterens liv, der bestemt er eventyrligt og gjort af det selv samme stof, som nærmest fremprovokerer fortolkninger og fortællinger. Det har ellers været diskuteret mange gange herhjemme, hvordan man skulle gribe en film om H.C. Andersen an. Allerede den verdenskendte danske filminstruktør Carl Th. Dreyer havde overvejelser om en H.C. Andersen-film i en artikel fra januar 1939 under overskriften 'Nye veje for dansk film – og H.C. Andersen':

"Der er enighed om, at Danmark er nærmere til at optage en H.C. Andersen-film end noget andet land. Der er også enighed om, at der må ydes en sådan indsats i penge og arbejde, at filmen bliver et værdigt udtryk for vor store nationale digter og virker som propaganda for dansk kultur og kunst. Det er et højt og berettiget mål at sætte sig, og man må håbe, at de, der har modet til at give sig i lag med denne store opgave, også er sig både vanskelighederne og ansvaret bevidst. Formålet med den H.C. Andersen-film, der således sendes ud i verden med det danske folks velsignelse, må være at give en psykologisk redelig og sandfærdig skildring af digterens liv, oplevet af ham selv og genoplevet i en gendigtning, som bringer tilskuerne i umiddelbar nærhed af digteren som menneske og personlighed. Skildringen må være enkel, simpel og sand. Ingen andre hensyn end rent kunstneriske og æstetiske bør spille ind.

Derfor må man på forhånd tage afstand fra den tanke at bygge filmens handling op på et opdigtet kærlighedsforhold mellem H.C. Andersen og Jenny Lind, som ingen hjemmel har i virkeligheden. Som begrundelse og forsvar for en sådan omgåelse af kendsgerningerne er det blevet anført, at hvad det først og fremmest gælder om er, at filmen fremtræder som film, d.v.s. en film, som folk vil se. Og derfor må filmen have et love-plot, for ifølge Hollywood er en film uden love-plot intet værd på verdensmarkedet. Men siden filmen nu skal fremtræde som et værdigt udtryk for vor store nationale digter, er det da helt værdigt at anlægge sådanne synspunkter? Mon en H.C. Andersen-film ikke bør kunne tænkes som en sex appeal-fri film? I hvert fald kan der nævnes adskillige films, der har klaret sig helt pænt uden love-plot - bl.a. Pasteur-filmen ("Louis Pasteur - Menneskehedens velgører" (The Story of Louis Pasteur), USA (red.)). Og det er en misforståelse at tro, at vi gavner filmens muligheder i udlandet ved at lade den fremtræde som en international fabrikvare. Tværtimod vil den afvinde større interesse, jo mere vi viser vort eget ansigt, jo mindre vi kryber for fremmed smag. Vi skal undgå at lave en national film efter international smag. Vi skal lave en national film i overensstemmelse med vore egne idealer, en film, der kun tager hensyn til at rejse H.C. Andersen et værdigt minde. Der er kun eet af to standpunkter at tage: enten må vi lave den enkle, simple og sande film om H.C. Andersen - eller også må vi bestemme os for en business-film uden blødsøden hensynstagen til digterens minde og nationale forventninger. Men skal H.C. Andersen-filmen laves efter Hollywood-opskrift, er det dog vist fornuftigere at lade amerikanerne om det. De gør det i så fald bedre."

Foto: Jannik Hastrups biografiske tegnefilm om H.C. Andersen, der drager paralleller til nogle af hans berømte eventyr. 'H.C. Andersen og den skæve skygge' (1998) / Dansk Tegnefilm

Hollywood har faktisk været på banen et par gange, men om de gør det bedre, kan bestemt diskuteres. Lykønskningskortfirmaet Hallmark producerede i 2001 en stor og prangende tv-film 'Hans Christian Andersen: Mit liv som et eventyr' ('Hans Christian Andersen: My Life as a Fairy Tale'). Men bedst kendt er nok Charles Vidors 'H.C. Andersen' ('Hans Christian Andersen', 1952) med Danny Kaye, som sang "Wonderful, Wonderful Copenhagen" ind i alle hjerter og radioens ønskeprogrammer. Danny Kaye-filmen blev en stor succes i Danmark, selv om Bjørn Rasmussen i "Filmens Hvem Hvad Hvor" kalder den en "Overfladisk, steril og sentimental showfilm." Ved gensyn giver man gerne filmmagisteren ret. 'H.C. Andersen' kan ikke frakendes en vis nostalgisk charme, men man kan i hvert fald skråsikkert konstatere, at den ikke har meget med H.C. Andersens virkelige liv at gøre!

Selv Nazityskland lavede film om H.C. Andersen. Det var i 1941 med en film, hvor instruktøren Peter Paul Brauer i hvert fald ikke har læst Carl Th. Dreyers artikel, for den hedder 'Den svenske nattergal' ('Die Schwedische Nachtigall'). Der er dog ikke tale om en misforståelse, hvor tyskerne tror, at H.C. Andersen er svensk. Titlen refererer til den svenske operasangerinde Jenny Lind, som H.C. Andersen i filmen har et stormende kærlighedsforhold til!

Carl Th. Dreyer når senere frem til i ovennævnte artikel, at opgaven med en H.C. Andersen-film nok bør løses som tegnefilm. Man bør imidlertid starte med eventyrene, før man giver sig i kast med den store biografi: "Når eventyrene har banet vejen, bliver der måske trang til endnu en biografi, en yndefuldt tegnet levendegørelse af det menneskeligste af alle H.C. Andersens eventyr, nemlig hans eget – "Mit livs eventyr" – ømt og indtagende flettet ind i historien om den grimme ælling, der blev til en dejlig svane. Jeg ser denne tegnede film for mig i en varm rødkridttone, skabt af en stor dansk kunstner. Et finere og smukkere minde kan Danmark ikke sætte H.C. Andersen." Carl Th. Dreyers vision blev virkeliggjort i 1998, da Jannik Hastrup efter manuskript af Bent Haller instruerede tegnefilmen 'H.C. Andersen og den skæve skygge', der ligesom Rumle Hammerichs film starter med, at den gamle digter ligger for døden og tænker tilbage på sit liv. Men her hører ligheden også op, for Jannik Hastrups film "væver digterens livseventyr sammen med motiver fra hans historier, især 'Skyggen' og 'Den grimme ælling'. Skyggen personificerer de lavere instinkter og kødelige lyster hos den kyske og drømmeriske digter, der lever på sit rige fantasiliv" ("Gyldendals Filmguide – Danske film fra A til Z", 2000).

Det er naturligvis generelt eventyrfilmatiseringerne, der fylder i landskabet over H.C. Andersen-film. Der er mestendels tale om dukke- og tegnefilm, og de er blevet lavet over det meste af verden, fra Danmark til Sovjetunionen og selvfølgelig USA. Walt Disney har for eksempel flere gange hentet motiver til sine tegnefilm fra H.C. Andersens univers. 'Den grimme ælling' har været filmatiseret hele to gange af underholdningsgiganten: en sort/hvid-udgave i 1931 og en farvefilm i 1939. Sidstnævnte fik en Oscar. Og i 1989 lavede Disney-koncernen den populære 'Den lille havfrue'.

Men egentlige biografiske film er svære at finde, og det er derfor ikke for meget sagt, at 'Unge Andersen' er den første, "rigtige", danske H.C. Andersen-film og derfor en milepæl i filmhistorien.

Foto: I Disneys udgave af H.C. Andersens eventyr ender det hele mere lykkeligt for havfruen end i originalen. 'Den lille havfrue' (1989) / Walt Disney Pictures

"Studere skulle De! gentog folk; daglig hørte jeg, hvor godt og vigtigt, ja hvor aldeles nødvendigt det ville være for mig, man opmuntrede mig til at lægge mig efter videnskaberne, ja der var de, som skændte fordi jeg ikke gjorde det, og sagde til mig, at det var min pligt at studere, ellers ville der aldrig blive noget af mig, men jeg gad nok helst gå at drive! Det var alvorligt ment, men ingen gjorde skridt for at hjælpe mig. Jeg havde det i grunden kummerligt, det var tungt for mig at opholde livet. Da faldt det mig ind at skrive en tragedie, indlevere den til Det Kongelige Teater, og når da stykket blev spillet, ville jeg for pengene, jeg fik derfor, begynde at studere."
("Mit livs eventyr")

Sådan skriver H.C. Andersen selv i sine erindringer med bagklogskabens overblik. Det er i den situation, at filmen præsenterer sin 17-årige hovedperson. Hans Christian ved, at teaterdirektøren er til stede ved et selskab hos familien Wulff. Han har ingen situationsfornemmelse og buser lige ind i det bedre borgerskabs gemakker og deklamerer sit skuespil, da teaterdirektøren har afvist ham. Hans Christian har et projekt. Han skal overbevise datidens kulturelite om sine fortræffeligheder. Senere græder han skuffet ved havnen, hvor etatsråd Collin kommer forbi og taler med den ulykkelige digterspire. Collin forstår, hvad Hans Christian mener, da han siger: "Har De tænkt på, at man bilder sig ind, at man kan se klarere og længere om dagen? Men i virkeligheden så hindrer sollyset udsynet. Det er om natten, man ser bedst!"

Opgaver til filmens præsentation af H.C. Andersen

• Tag en snak i klassen om, hvordan Hans Christian bliver præsenteret og fremtræder i filmens start. Hvad er han for en ung mand? Hvad driver ham? Hvordan opfatter andre ham? Hvad mener teaterdirektøren om den unge mand? Hvad siger han om unge Hans Christian?
• Allerede i filmens begyndelse er det tydeligt, at H.C. Andersen brændende ønsker sig at blive kendt – hvad enten det skal være som danser, skuespiller, dramatiker eller digter. Også i dag går mange unge – og voksne – op i at være kendte. Prøv at sammenligne filmens H.C. Andersen med nutidens ønske om berømmelse. Hvad kan I finde af ligheder og forskelle?
• Tal også om, hvad det betyder, at "det er om natten, man ser bedst." Sætningen dukker senere op i ny form under besøget hos bedstefaren i asylet, hvor Hans Christian får en uhyggelig vision. Hvad er det, man ser så klart i mørket?
• Skriv en lille tekst – digt eller prosa – på cirka én side med overskriften "Mørkets hemmelighed".

"Min fader, Hans Andersen, lod mig i alt have min vilje; jeg havde hele hans kærlighed; for mig levede han! og derfor anvendte han hele sin fritid, søndagen, til at lave legetøj og billeder til mig; tit om aftenen læste han højt for os af Lafontaines "De særsindede", af Holberg og af "Tusind og en nat"; kun da, når han læste, husker jeg at have set ham smile; thi i sit liv som håndværker følte han sig ikke lykkelig."
("Mit livs eventyr")

Hans Christian Andersen er fra lille fyldt med historier og eventyr. Han har levet en beskyttet tilværelse, og hver gang virkeligheden har trængt sig ind på ham, er han flygtet ind i fantasien. Han føler sig som et specielt barn. Som 14-årig tager han fuld af selvtillid til København for at blive berømt. Men efter tre år i hovedstaden har han virkelig brug for hjælp til at komme videre i livet.

På latinskolen i Slagelse afsløres det, at Hans Christian ikke besidder de mest nødvendige skolekundskaber. Han kan ikke regne eller stave og har heller ikke den mest elementære viden om historie og geografi. Hans Christian er 17 år og placeres i latinskolens anden klasse, hvor de andre elever er omkring 11 år.

"Jeg var virkelig som en vild fugl, der er sat i bur. Den bedste vilje havde jeg til at lære, men øjeblikkelig famlede jeg deri; jeg bar mig ad som en, der, uden at kunne svømme, er kastet i havet: det gjaldt for mig liv eller død at komme frem, den ene bølge kom efter den anden, én hed matematik, en anden grammatik, geografi o.s.v. - jeg følte mig overvældet, og frygtede, at jeg aldrig kunne svømme igennem. Snart udtalte jeg et navn rent galt, snart blandede jeg det ene i det andet, eller jeg gjorde et fantasispørgsmål, som ingen dannet skoledreng turde gøre."
("Mit livs eventyr")

Opgaver om skolegang

• Tal i klassen om Collins motiver. Hvorfor vælger etatsråd Collin at hjælpe ham? Hvorfor vælger Collin at skaffe midler til at sætte ham på skolebænken? Hvad ønsker Collin, at Hans Christian skal uddanne sig til?
• Tal i klassen om Hans Christians møde med rektor Meisling og skolen. Hvad forventer Hans Christian sig af Meisling? Hvordan opfører han sig over for Meisling? Hvordan opfatter han skolen? Hvilke forkundskaber har Hans Christian?
• Og hvad forventer Meisling sig af Hans Christian? Hvad er rektorens plan?
• Skriv navnene Hans Christian og Meisling på tavlen, og skriv under hvert navn alle de ord, som I synes passer på personerne. Er der ord, som står i begge kolonner? Hvor mange modsætningsord er der af typen "dag/nat", "lys/mørke"?
• Skriv i jeres hæfter en kort karakteristik på tre linjer af hhv. Hans Christian og Meisling. Læs karakteristikkerne højt for en kammerat og sammenlign jeres opfattelser.
• Sæt Hans Christian og rektor Meisling i '"den varme stol", og spørg dem om deres drømme, ønsker og motiver.

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Hans Christian får forbud mod at digte. Først af Meisling og siden også af Collin. Men Hans Christian kræver stadig meget opmærksomhed, og en konflikt med Meisling er uundgåelig. I en dialog i filmen skærpes interessemodsætningerne:

Hans Christian: "Jeg havde faktisk fingeren op. De så mig bare ikke. De overså min finger, selv om de så den."
Rektor Meisling: "Vi havde en aftale. De skulle sidde stille og lytte. De skulle ikke skrive digte. Er det virkelig så uoverkommeligt?"
Hans Christian: "Jeg sprænges af alle ordene herinde. Hvor skal jeg gøre af dem?"
Rektor Meisling: "Hør nu efter! Fantasien er en meget, meget farlig kraft, hvis man ikke lærer at kontrollere den. Og hvorfor det? Fordi fantasien er i slægt med vanviddet, hr. Andersen! Og så ikke flere digte. Er vi enige om det?"

"Jeg gør mig dag for dag ret umage for at kende mig selv, men i henseende til evner og kræfter, vil det ikke ret lykkes mig, thi jeg føler nok at den slemme forfængelighed lister sig med i spillet og om jeg et mørkt øjeblik bedømmer mig selv lidt for strengt, så vil jeg for resten dog gerne tro det bedre om mig; dog det har Meisling bragt mig til at indse at der ligger noget hæslig luftigt over mit væsen, noget uroligt og ilende i min ånd der gør at det falder mig dobbelt vanskeligt at trænge ind i sprogene."
("H.C. Andersens levnedsbog")

Opgaver om fantasi og vanvid

• Hvad mener rektor Meisling, når han siger, at fantasien er en farlig kraft, hvis man ikke lærer at kontrollere den. At "fantasien er i slægt med vanviddet"? Senere i filmen illustrerer Meisling med grød den tynde streg mellem fantasi og vanvid.
• Tag en snak i klassen om fantasi og vanvid. Diskutér, om de er forbundne størrelser. Er Hans Christian i fare for at blive vanvittig? Hvad kan hindre, at det eventuelt kommer så vidt?

På trods af forbud skriver Hans Christian alligevel et digt til sin mors fødselsdag. Det står i den skrivebog, som Meisling har fundet under hans madras. Digtet er i virkeligheden ikke skrevet af H.C. Andersen, men skyldes manuskriptforfatterne Rumle Hammerich og Ulf Stark, der har opfundet det til filmen. Digtet lyder:

En elsket mor i liden stue,
Hun lyser med sin egen lue.
I mindet stråler hun så klart,
Oh, moder - ses vi snart?

Det lyser, selv når man bli'r stor,
Det minder om en elsket mor.
Det lyser op på livets vej,
Så lys min mor, lys klart for mig.

Opgaver til fødselsdagsdigtet

• Tag en snak i klassen om fødselsdagsdigtet til moderen, og hvad der sker med Hans Christians selvforståelse, da han skal læse digtet højt ved selskabet i Odense hos Høegh-Guldberg. Hvad synes gæsterne om digtet? Hvad synes Hans Christian? Hvorfor reagerer han, som han gør?
• Hvad synes I om fødselsdagsdigtet?

Konflikten mellem Hans Christian og rektor Meisling får en ny drejning, da Meisling udnævner plejebarnet Tuk til "prügelknabe" (syndebuk). Tuk er Meislings plejebarn, som aldrig ler, og som Meisling nærmest behandler som en hund. Meisling synes dog selv, at han er vældig flink ved Tuk. Tuk får fx lov til gratis at overvære klassens undervisning. Meisling kan ikke slå på den irriterende Hans Christian, der er under Collins og kongens beskyttelse, men han kan godt give plejebarnet tæsk. Hver gang Hans Christian tirrer Meisling, får Tuk prygl, og det svier ekstra meget, for Tuk er den første rigtige kammerat, Hans Christian nogensinde har haft. Det djævelske spil får fatale følger, da Tuk dør. Men efter sin død dukker han op på afgørende steder i Hans Christians liv.

Opgaver om Tuk

• Snak i klassen om drengen Tuk. Hvordan er Tuk? Hvilke interesser har han? Hvad kan han? Hvorfor ler Tuk aldrig i filmens start? Hvorfor bliver Hans Christian og Tuk venner? Hvad kommer Tuk til at betyde for Hans Christian under opholdet hos Meisling? Og hvad kommer Tuk til at betyde for Hans Christian som forfatter?

I filmen skriver Hans Christian efter Tuks død digtet 'Det døende barn', som får fru Meisling til at græde. Men rektor Meisling kalder sin kone for en gås og siger, at digtet er falsk, sentimentalt og beregnende. Det kan ikke få ham til at græde! Digtet lyder i sin helhed således:

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit hjerte slumre ind;
Græd dog ej det må du først mig love,
Thi din tåre brænder på min kind.
Her er koldt og ude stormen truer,
Men i drømme, der er alt så smukt,
Og de søde englebørn jeg skuer
Når jeg har det trætte øje lukt.
Moder, ser du englen ved min side?
Hører du den dejlige musik?
Se, han har to vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af Vor Herre fik;
Grønt og gult og rødt for øjet svæver
Det er blomster engelen udstrør!
Får jeg også vinger mens jeg lever,
Eller, moder, får jeg når jeg dør?
Hvorfor trykker så du mine hænder?
Hvorfor lægger du din kind til min?
Den er våd, og dog som ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din! Men så må du ikke længere sukke,
Græder du, så græder jeg med dig,
O, jeg er så træt! - må øjet lukke - -
Moder - se! nu kysser englen mig!

Opgaver til 'Det døende barn'

• Læs digtet højt i klassen, og tag en snak om indholdet og digtets brug af billeder.
• Har Meisling ret i, at det er falsk og uden nerve og ikke kan få andre end en gås til at græde?

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Rektor Meisling tager herefter Hans Christian med til en henrettelse. For nu skal han se verden, som den er – "det, man ikke dør af, bliver man stærk af!" Meisling mener, at Hans Christian skal øve sig på at skrive om solen og havet, og henrettelsen foregår ved havet ved solopgang. I filmen halshugges en ung kvinde, men i virkeligheden blev der henrettet tre personer på en bakke:

"I april 1825 fandt der en meget makaber begivenhed sted, da tre mennesker, som alle var dømt for mord, blev henrettet på en bakke mellem Slagelse og Skælskør. En syttenårig pige havde fået sin kæreste og en anden mand til at myrde hendes far, fordi han ikke ville give hende lov til at gifte sig med kæresten, med hvem hun var gravid. Skolens øverste klasse fik fri for at overvære henrettelsen, og Andersen var blandt dem, der gik med."
(Elias Bredsdorff: "H.C. Andersen - Mennesket og digteren")

"Hele natten kørte vi af sted på åbne vogne, ved solopgang var vi uden for Skælskør. Det gjorde et rystende indtryk på mig, som jeg aldrig glemmer, at se de dømte komme kørende til stedet, den unge, dødblege pige hældende sit hoved op til den stærkt byggede kærestes bryst; bag ved dem sad, gulbleg med det sorte hår i tjavser og med skelende blik, tjenestekarlen, der nikkede til de enkelte bekendte, som tilråbte ham "Farvel!" På retterstedet, hvor de stod ved deres ligkister, sang de med præsten en salme, pigens stemme klang højt over de andres. Mine fødder kunne næppe bære mig; disse minutter var mig mere rystende end dødsmomentet. Jeg så der en stakkels syg, hvis overtroiske forældre, for at han kunne helbredes for slag, lod ham drikke en skål af de henrettedes blod og så løb de af sted med ham i vild flugt, til han sank til jorden … Den hele begivenhed virkede imidlertid så stærkt ind på min fantasi, at jeg i lang tid idelig forfulgtes af erindringen herom, den voksede ind i mine drømme og efter mange nu hensvundne år er det hele mig endnu levende, som var det sket i går."
("Mit livs eventyr")

I filmens start skærmer Hans Christian med hånden for alle ubehagelige indtryk. Fantasien er smuk og meget bedre end virkeligheden. Ved halshugningen vil Hans Christian også holde sig for øjnene, og rektor Meisling siger, at han da godt kan lade være med at se på, hvis han altså kan lade være! Og det kan Hans Christian ikke.

Opgaver til virkelighedens barske sider

• Tag en snak i klassen om at blive konfronteret med virkeligheden. Hvilke konsekvenser kan det få? Og hvilke konsekvenser får det for Hans Christian? Hvorfor kan han ikke lade være med at se på henrettelsen?
• Tal videre om en smuk fantasiverden over for en barsk virkelighed. Kan man vælge mellem de to verdener? Hvilke konsekvenser kunne det få?
• Skriv en positiv tekst på cirka én side, hvor livet er skønt og uden problemer, eller skriv en negativ tekst på samme længde, hvor alt er grusomt. Læs teksterne højt for hinanden. Hvor mange har skrevet om første emne? Og hvor mange om andet emne? Begrund jeres valg. Prøv at sammenskriv en positiv og negativ tekst til en helhed.

Hans Christian bliver en mønsterelev. Digteriet er lagt på hylden, og han kan sin lektie og stryger om sig med latinske verber. Meisling er tilfreds, men Hans Christian er som forstenet. Og derfor vælger han også selvmordet. Han forsøger at drukne sig, men det mislykkes. Han møder Tuk på bunden, der minder ham om "opkraften", det modsatte af Newtons lov. Herefter prøver Hans Christian en sidste gang sine ords magt på rektor Meisling. Han vil få rektoren til at græde. Meisling græder muligvis, men vil ikke være ved det, da Hans Christian fortæller ham eventyret om den lille havfrue. Meisling beder unge Andersen om at gå ad helvede til!

Opgaver til eventyr og 'Den lille havfrue

• Læs eventyret 'Den lille havfrue'.
• Hvad handler eventyret om? Hvad er dets inderste kerne? Diskutér i klassen, hvad det er i eventyret, der berører eller burde berøre rektor Meisling.
• Hvorfor har Hans Christian nu for alvor magt over ordene? Hvordan bruger han eventyrene? Hvorfor bliver H.C. Andersen en stor forfatter?

"1875. H.C. Andersen ligger på dødslejet. Han er berømt og feteret som Danmarks store eventyrdigter. Hans ungdoms drømme om berømmelse er så rigeligt gået i opfyldelse. Men han er ingen lykkelig mand; hans fortid piner ham - særligt, skal det vise sig, hans oplevelser som stor teenager. Til sin unge sygeplejerske fortæller han nu historien om den traumatiske og konfliktfyldte vej til den afgørende indsigt, at han skal være digter…"
(Fra filmens pressemateriale).

Dødslejet danner ramme om fortællingen om Hans Christian Andersens skoleliv, og den gamle digter kommenterer undervejs begivenhederne og fortolker dem, men ellers foregår handlingen i 'Unge Andersen' lineært fremadskridende, fra han får sit legat, til han forlader latinskolen. Der er dog både et kort forspil og et endnu kortere efterspil til disse begivenheder.

En films anslag, dens start, rummer ofte hele dens historie i koncentreret form. 'Unge Andersen' starter med et nærbillede af den unge digterspire. Lyn, lys, vand. Et legeme på vej ned i vandet. Under vandet hæver stenene sig fra bunden.

Opgaver til filmens anslag

• Tag en snak i klassen om, hvad dette anslags elementer betyder.
• Hvad er historiens kerne? Hvad handler filmen dybest set om?
• Synes I, at filmen får etableret dette i sit anslag?
• For at få styr på begivenhederne vil det være oplagt at tegne en handlingslinje på tavlen og indføre de særlige situationer, der er med til at forme Hans Christian som digter. Argumentér kort for, hvorfor I vælger at placere netop de situationer på handlingslinjen. Hvad fortæller de om digterspiren? Tegn handlingslinjen ind i jeres hæfter, for den kan bruges igen senere i arbejdet.

Filmen benytter sig af billeder, der kan have en symbolsk betydning. Da Hans Christian i filmens start er på vej til det fine selskab i København, er spadsereturen fyldt med visuelle symboler, der fortæller, hvad der foregår i digterspirens indre. Han skyr lugte og grimme ting og opfatter til gengæld et rødt stykke papir, der svæver i luften, en rose i en tagrende og to hvide duer. Og han giver en handlende et papirklip!

Opgaver om symboler og stil

• Inddel jer i grupper på tre-fem elever, og vælg en eller to væsentlige situationer på handlingslinjen. Diskutér scenernes indhold og frem for alt, hvordan det filmisk bliver fortalt. I kan fx se på lys, farver, kameravinkler, klipning og musik. 
• Fremlæg jeres iagttagelser for hinanden, og tag en snak i klassen om filmens sprog og brug af rekvisitter og symboler.
• Hvordan vil I karakterisere stilen i filmen? Hvordan vil i karakterisere tempoet? Hvor er der temposkift?
• Passer filmens stil til jeres forventninger til en historie om H.C. Andersen? Er der ting i filmens stil, som overraskede jer?

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

Da H.C. Andersen ankommer til latinskolen sytten år gammel, har han faktisk allerede udgivet sin første bog med den noget sigende titel 'Ungdoms-forsøg'. Den er dog ikke udgivet i hans eget navn, men under pseudonymet William Christian Walter. Mellemnavnet Christian er hans eget, men navnene William og Walter er lånt fra de store britiske forfattere William Shakespeare og Walter Scott (der bl.a. skrev 'Ivanhoe').

"Jeg elskede William Shakespeare og Walter Scott, og så elskede jeg naturligvis også mig selv, jeg tog derfor mit navn Christian, og så havde jeg pseudonym-navnet: William Christian Walter."
("Mit livs eventyr")

Opgaver til forfatterdrømmene

• Tag en snak i klassen om, hvordan filmen i billeder viser Hans Christians beundring for de to forfattere – for og sig selv.
• Konkret: Hvad er det, Hans Christian hænger på væggen, da han ankommer til latinskolen i Helsingør? Og hvad gør rektor Meisling senere ved symbolerne for digterglæden?

Da Hans Christian er på vej til at opgive sit unge liv, lægger han sine få ejendele i sirlig række på sit bord: kam, pen, saks, mønter, kniv. Det viser selvfølgelig, hvor lidt han egentlig ejer, og hvor lidt han har tilbage efter, at Meisling har taget hans billeder, spejl og digterbog. Men tingene har også en symbolværdi.

Opgaver til rekvisitter og associationer

• Skriv de fem ord på række i jeres hæfter, og skriv under hvert ord alle de associationer, I får ved ordene.
• Tag en snak i klassen og fortæl om associationerne. Hvilke passer på den unge Andersen?
• Skriv et digt, hvor de fem ord indgår.

Filmen har tre scener, hvor Hans Christian er til fest i det fine selskab. Det er et almindeligt og velfungerende dramatisk greb at gentage næsten ens scener med forskelligt indhold, der fortæller om en udvikling i karakteren eller karakterne. Alle tre festscener illustrerer i billeder noget om hovedpersonens selvopfattelse og erkendelsesniveau. Hans Christian har fx altid alle antenner ude og registrerer alle detaljer. Det vises i korte klip af enkeltheder som fx ansigter, munde, øreringe, puddelhundens ansigt osv.

Hans Christian er i filmens start ikke indbudt og i højeste grad uvelkommen hos familien Wulff, men han kommer alligevel ind takket være husets datter, Henriette. Hun beder dog så mindeligt om, at han ikke må optræde. Da hans samtale med teaterdirektøren fører til en direkte afvisning af hans skuespil, kaster Hans Christian sig alligevel ud i at recitere sit stykke. Men han afbrydes og sættes på porten.

Til selskabet i Odense hos Høegh-Guldberg opfordres Hans Christian til at fremsige fødselsdigtet til moderen. Han begynder, men kan ikke fuldføre det, hvilket Høegh-Guldberg, der flere gange har læst digtet højt for moderen, gør med glæde. Hans Christian siger, at rytmen er den banale padam, padam, padam, padam, og at digtet er gumpetungt. Samtidig bliver puddelhunden, der kan gøre kunster, dæmonisk og gør aggressivt.

Da Hans Christian senere er til julefest hos familien Wulff og skal opleve det fine juletræ, stiller han sig bevidst foran og mellem hr. og fru Collin.

Opgaver til festscenerne

• Tag en snak i klassen om, hvad de tre festscener fortæller om Hans Christian. Hvad fortæller første festscene? Anden festscene? Og tredje festscene.
• Hvordan er han i de tre scener? Hvordan virker han på omverdenen? Hvordan viser filmen det? Hvordan er hans udvikling?

Foto: Erik Aavatsmark / Nordisk Film Independent

'Unge Andersen' bygger på omhyggelig research af digterens liv, men Rumle Hammerich og Ulf Stark har selvfølgelig disponeret stoffet til at passe til deres biografi om eventyrdigteren. Det handler for det første om en gammel, døende digter, der skal forsone sig med fortiden, og for det andet om at skildre de begivenheder, der fører til, at han springer ud som eventyrfortæller. H.C. Andersens liv kunne levere stof til mange film, men Rumle Hammerich og Ulf Stark har valgt at koncentrere sig om to år, som man egentlig ikke ved så meget om. Især perioden i Slagelse har mange huller.

For at kunne fortælle deres særlige version har manuskriptforfatterne indført drengen Tuk, der er en lille naturvidenskabsmand i svøb. Tingene skal ifølge Tuk ikke opfindes, men blot findes. Man kan sige, at den unge Hans Christian er fantasten uden hold i virkeligheden, og at Meisling er den golde kontrol og disciplin. Begge disse ting forenes positivt i Tuk, som behersker fantasi og samtidig disciplin og teknik. Han kan bygge en drage, der fungerer, om end kun for en kort stund.

Tuk er en person i H.C. Andersen-eventyret 'Lille Tuk'. Selvfølgelig kan man gætte på, at H.C. Andersen har kendt en sådan dreng – og man har jo lov til at gætte og digte for at fylde tomme huller ud i et menneskes liv – men Tuks funktion i filmen har mere præg af konstruktion som offerlam. Tuk må gå til grunde, for at Hans Christian kan træde i karakter med følelser og indsigt. I øvrigt oplevede H.C. Andersen selv prügelknabe-funktionen hos en anden lærer:

"I nogen tid gav Snitker Andersen enetimer i latin, og hver gang Andersen begik en fejl, bankede Snitker sin søn Georg og sagde: "Det er mit eget kød og blod, det tør jeg straffe!""
(Elias Bredsdorff: "H.C. Andersen - Mennesket og digteren")

Opgaver om Tuk

• Kig på handlingslinjen, hvor I har plottet de situationer ind, der med til at forme Hans Christian som digter. Find alle de punkter, hvor Tuk spiller en rolle. Hvilken funktion har Tuk i filmen? Hvad betyder han for Hans Christian?
• Skriv en tekst med overskriften 'To venner', der handler om Hans Christian og Tuk, eller skriv et digt med titlen 'Tuk'.